{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.117 visninger | Oprettet:

For fanden altså :( {{forumTopicSubject}}

Argh jeg bliver snart skør smiley Det kan da ikke passe at jeg skal skrive "tudetråde" herinde hver dag... smiley

Men det er helt galt for mig lige nu.. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre af mig selv..

Martin tog på arbejde kl 10 i formiddags, har fri her kl 22, og skal så til svendegilde ude på arbejdet nu her bagefter..

Han sagde i morges at han var meget træt idag, så at det nok max blev til en enkelt øl, da han skal møde igen i morgen 10-22... Nu har han lige skrevet at han smutter ind og får en øl eller 2..

Og nu kokser det så oven i hovedet på mig... For SELVFØLGELIG skal han da til sin kollegas svendegilde.. Men tanken om at jeg ikke ved hvornår han kommer hjem, skaber virkelig panik i mig.. Jeg er rastløs, græder og kan slet ikke tænke rationelt... :S

Når jeg sidder og skriver det her, kan jeg jo sagtens se hvor tåbeligt det er, men det er glemt med det samme igen..

Hvad er det der sker, og hvad gør jeg ved det?? smiley


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  For fanden altså :(
  • #1   15. okt 2010 Du skal finde ud af, hvad det er, der forhindrer dig i at nyde at være sammen med dig selv.

    Alternativt - finde ud af, om det bunder i mistillid til din kæreste eller mistillid til din egen evne til at passe på dig selv.


  • #2   15. okt 2010 Får proff. hjælp til, at håndtere katastrofetanker...

    Det lyder meget som om, at du kommer til at køre dig selv helt vildt ind i en negativ spiral.


  • #3   15. okt 2010 Jeg HADER at være alene.. Kan slet ikke bare nyde mit eget selvskab.. smiley Det er noget jeg virkelig har kæmpet med i mange år, men jeg aner ikke hvad jeg skal gøre..

    Derudover er Martin ikke min kæreste.. Eller dvs. vi er bedste venner, bor sammen, og opfører os som kærester (uden at være det.. ) Så det er nok også noget med at jeg ikke kan være sikker på at han ikke er sammen med andre... :s


  • #4   15. okt 2010 Trine: Det er lige præcis det jeg gør smiley Jeg kan mærke hvordan jeg får kørt mig selv fuldstændig op.. Kan bare ikke finde ud af hvordan jeg laver om på det..

  • #5   15. okt 2010 Mit råd til dig Maria

    Du må simpelt hen finde ud af om i er kærester eller ej !

    Denne "løsning" her, er slet ikke holdbar for dig, på mig virker det som om den "æder" dig op.

    Måske det er hårdt sagt, men hvis han ikke vil være kærester med dig, så bryd kontakten, for din egen skyld......


  • #6   15. okt 2010 Jeg havde en veninde med samme problem. Hun kunne slet ikke håndtere at være alene, og jeg fik hende talt til en psykolog. Hun kom godt nok til en der slet ikke vidste, hvad hun havde gang i. Men jeg tror det vil være en rigtig god idé til dig. Så længe du sørger for at det er en ordentlig og professionel psykolog.

    Jeg benyttede mig selv af en for et par år tilbage, og det hjalp mig så meget. De værktøjer hun gav mig dengang, bruger jeg stadig nu. Det kan virkelig være en kæmpe hjælp. Når det er den rigtige, der hjælper smiley Har du tænkt tanken?


  • #7   15. okt 2010 Du skal ikke være ked af det.. smiley
    Så er vi to der har det sådan, min mand er ude for 5 gang på 5 uger, trods for vi har en dreng på knap 2 år og en hund..


  • #8   15. okt 2010 Du har efterhånden startet mange tråde, hvor Jeres lidt specielle forhold er årsag til store frustrationer hos dig.

    Det lyder måske hårdere end jeg mener det, men der er rigtig mange herinde som har rådet dig til at få en afklaring på det. I mine øjne, er det ikke sundt for dig, at leve på den måde...


  • #9   15. okt 2010 Og ja, lidt som René siger.
    Måske er det uvisheden om hvad I er, og hvad du vil have at I er. Hvis du føler at I er, men ikke er det officielt, kan du måske have en frygt for at han finder en "rigtig" kæreste?


  • #10   15. okt 2010 Mht. mit forhold til Martin, så er den virkelig svær.. For jeg ved vitterligt ikke hvad jeg vil selv.. Jeg tror faktisk ikke jeg har lyst til at have en kæreste.. Men samtidig har jeg bare heller ikke lyst til at Martin skal have andre.. Ved godt at jeg slet slet ikke kan tillade mig at tænke sådan, men det er desværre sådan jeg har det.. smiley

    Men vi har snakket om det, og vi har lovet hinanden at hvis vi skulle ha lyst til at være sammen med andre, så er det noget vi snakker med hinanden om først...


  • #11   15. okt 2010 Mht. mit forhold til Martin, så er den virkelig svær.. For jeg ved vitterligt ikke hvad jeg vil selv.. Jeg tror faktisk ikke jeg har lyst til at have en kæreste.. Men samtidig har jeg bare heller ikke lyst til at Martin skal have andre.. Ved godt at jeg slet slet ikke kan tillade mig at tænke sådan, men det er desværre sådan jeg har det.. smiley

    Men vi har snakket om det, og vi har lovet hinanden at hvis vi skulle ha lyst til at være sammen med andre, så er det noget vi snakker med hinanden om først...


  • #12   15. okt 2010 Mht. mit forhold til Martin, så er den virkelig svær.. For jeg ved vitterligt ikke hvad jeg vil selv.. Jeg tror faktisk ikke jeg har lyst til at have en kæreste.. Men samtidig har jeg bare heller ikke lyst til at Martin skal have andre.. Ved godt at jeg slet slet ikke kan tillade mig at tænke sådan, men det er desværre sådan jeg har det.. smiley

    Men vi har snakket om det, og vi har lovet hinanden at hvis vi skulle ha lyst til at være sammen med andre, så er det noget vi snakker med hinanden om først...


  • #13   15. okt 2010 Jeg har efterhånden set mange tråde fra dig herinde omkring samme emne.. Jeg vil mene du ikke kommer videre uden hjælp. Tror simpelthen ikke du kan bryde den her alene. Mit råd er en psykolog og det er ikke noget du skal vente for længe med. Det er da lidt synd, at du skal spilde dit liv på, at sidde og flippe ud derhjemme fordi din kammy går i byen alene eller ikke lige kommer hjem efter arbejde.

    Det her lyder nok lidt hårdt. Men det er dit liv og det er kun dig der kan tage hånd om det, det er kun dig der kan tage det valg der hedder, at du vil bryde det mønster du kører i lige nu. Det er der ingen herinde der kan gøre og heller ikke Martin. Men klun dig selv. Find eventuelt en psykolog der udbyder kurser i mindfulness det er jeg ret sikker på kunne hjælpe dig.


  • #14   15. okt 2010 Jeg er igang med at finde ud af om kommunen vil hjælpe mig med noget betaling af psykolog.. Jeg har nemlig ikke råd selv smiley Men jo, jeg vil meget gerne til psykolog...

  • #15   15. okt 2010 Du har ikke lyst til at have en kæreste, men i "lever" mere eller mindre sammen som kærester , det hænger altså ikke sammen i mine øjne.

    Tror du lyver for dig selv og inderst inde hellere end gerne vil have ham som kæreste, for hvorfor skulle du ellers ville have andre ikke måtte få ham og være bange for han var sammen med andre ?

    Du søger trygheden og den har man jo med en kæreste, men måske det hele handler om du i bund og grund at bange for at blive såret, hvis forholdet ikke holder og derfor er det nemmere at sige, i ikke er kærester ?

    Uanset hvad, så holder dette ikke, når du har det sådan her, du vil køre dig selv helt ned psykisk, hvis du ikke formår at finde hoved og hale i det hele.

    Jeg kender dig jo ikke, så det jeg skriver er hvordan jeg tolker det hele *S*


  • #16   15. okt 2010 Har lagt mærke til flere af dine tråde herinde og seriøst har du virkelig hårdt brug for psykologhjælp!

  • #17   15. okt 2010 Rene: Jeg ved godt det lyder sært.. Det gør det også i mine egne ører... smiley
    Men tænker lidt at det nok er trygheden jeg gerne vil.. Og bekræftelsen.. Og jo, så er det nok nemmere at tackle et "brud" hvis vi ikke er kærester..


  • #18   15. okt 2010 Hmmm synes du skal se om du ikke kan låne penge til en psykolog hvis kommunen ikke vil hjælpe.. Se det som en RIGTIG god invistering i livet. Hvis din bil gik i stykker ville du også få den fikset eller hvis din hund blev syg ville du også få den til dyrlæge. Jeg kan ikke forstå hvorfor man ikke vil invistere penge i at få fikset hovedet, det er da lige så vigtigt hvis ikke vigtigere end alt andet.

  • #19   15. okt 2010 Mandau: Jeg kan ikke låne penge nogle steder.. Var et fjols med mine penge da jeg var yngre, og det bøder jeg for nu... Ellers var der skam ikke noget jeg hellere gjorde lige nu..

  • #20   15. okt 2010 Maria, mht. hjælp fra kommunen, så pas på du ikke havner hos én, der ikke er professionel. Jeg ved ikke hvad min veninde fik at vide om hendes "psykolog", men jeg er næsten helt sikker på, at hun ikke var professionel.
    Jeg håber du finder en løsning - og en rigtig god psykolog at tale med. Det vil helt sikkert hjælpe dig til at finde ud af hvad din panik og dine følelser bunder i.


  • #21   15. okt 2010 Kan du ikke få en henvisning af din læge og så nøjes med at betale halvdelen selv ?

    Det kunne man for år tilbage, men aner ikke om det fungere sådan stadigvæk


  • #22   15. okt 2010 (link fjernet)

  • #23   15. okt 2010 Trine: Først tak for rosen... Jeg ved ikke hvorfor men jeg syntes det er nemmere at skrive her, end at fortælle mine nærmeste + min læge hvordan jeg har det..

    Og jeg ved jo godt inderst inde at jeg har en særlig plads i Martins hjerte.. Han siger selv at han aldrig har mødt en der betød så meget for ham.. Vi har været uadskillelige siden første gang vi mødtes.. Jeg tror lidt vi står i samme situation.. Vi vil rigtig gerne hinanden, men er så bange for at det hele går i lort hvis vi begynder at kalde os kærester... (Der er ingen af os der kan prale med succes i tidligere forhold)


    Og jo, det var mig med de antidepressive piller.. Min læge er igang med at finde psykologhjælp til mig, men er bange for at han ikke ved hvor skidt jeg har det.. Har en dum vane med at underdrive og bagatellisere når jeg fortæller hvordan det går.. smiley


  • #24   15. okt 2010 Rene: Jo det kan man.. Men det har jeg heller ikke råd til... smiley Ikke når jeg har så meget der skal bearbejdes..

  • #25   15. okt 2010 Så vidt jeg husker så er egenbetaling omkring 300-350 pr gang ?

    Så er der vist noget med max antal samtaler.

    Tænker mere om du ikke kunne finde til en eller 2 gange om måneden og på den måde komme igang ?


  • #26   15. okt 2010 Rene: Jo, jeg må nok hellere se på det i næste måned.. Men skal også igang med noget terapi for unge med forældre med alkoholmisbrug..

  • #27   15. okt 2010 Dengang jeg var afsted, snakkede min psykolog med kommunen om at de betalte et vis antal samtaler, som min psykolog mente jeg havde brug for. Jeg fik betalt 10 samtaler af kommunen.
    Hvis du kan komme i gang og så snakke med ham/hende om det, så kunne det da være fint smiley


  • #28   15. okt 2010 Jeg har intet skrevet til Martin om at jeg var trist eller noget.. Bare ønsket ham en rigtig go aften.. Nu har han lige skrevet og spurgt om jeg har lyst til at komme derud, for så er jeg mere end velkommen.. Ved ikke om jeg skal sige ja.. Hvad ville i gøre?

  • #29   15. okt 2010 Hvis jeg var dig ville jeg blive hjemme. Nu har du chancen for at starte på en ny, du kan fra i aften øve dig i at være alene med dig selv og øve dig at acceptere dig selv som den du er.. det er bliver ikke nemt men for hver gang du er alene og øver dig vil det blive nemmere for dig. men gør dit bedste og øv dig…lær af det - overvej - se hvad der sker og fortsæt øvelsen…. øver du dig, vil du blive fantastisk til forandring, fordi øvelse gør mester og alt hvad du tidligere har lært er lært ved gentagelserne som nu…det er handlingen som gør forskellen. Hvis du gør dit bedste i din søgen efter personlig frihed og i din søgen efter kærlighed til dig selv, vil du opdage at det kun er et spørgsmål om tid førend du finder, hvad du søger. Du må respektere, det menneske du er. Give dig selv frihed til blot at være dig


  • #30   15. okt 2010 Jeg er helt enig med Mandue her... jeg har også skrevet det til dig før, men mit råd var at se nogle sjove serier, eller film når du fik det skidt, der kommer white chicks her på dr1 om ikke så længe som du evt kunne se.. smiley som jeg også skrev før... jeg ved hvordan du har det, men jo mere du øver dig, jo bedre bliver det... tro på det! det skal nok komme hvis du kæmper for det.

  • #31   16. okt 2010 Nu har jeg ikke læst andre af dine indlæg end dette her - men jeg tror af andres kommentarer at jeg har fanget essensen af dit problem.
    Det skal lige siges allerede fra starten af, at jeg på ingen måde er uddannet indenfor psykologi, men emnet altid har interesseret mig, så har da læst en del om det.
    Det første der skal slåes fast er, at du afgjort har brug for professionel hjælp! Selv hvis du ikke kan få det dækket af sygesikringen, så må du tage et lån i banken, eller finde pengene på anden vis - for det er et utroligt selvdestruktivt mønster du har gang i. Og det kan det kun gå for langsomt med at få rettet op på. Der kan være uendeligt mange årsager til at man kommer ind i sådan et mønster, men det er næsten umuligt at komme ud af selv...
    Al mulig held og lykke skal det ihvertfald lyde herfra!!


Kommentér på:
For fanden altså :(

Annonce