Tilmeldt:
21. dec 2008 Følger: 29 Følgere: 28 Hunde: 1 Emner: 384 Svar: 8.658
Når dit barn bliver væk? {{forumTopicSubject}}
Hvordan reagerer I så?
Jeg arbejder i et større varehus i kunderservice, og oplever rigtig mange forskellige reaktioner!..
I dag kom en meget afslappet mand, med en lille pige på armen, op til mig og sagde at hans datter altså var blevet væk "ja, ikke hende her" siger han mens han gestikulerer med den lille på armen. Jeg samler joken op (udelukkende fordi jeg kan mærke han er afslappet) og siger at det var da en skam for ellers havde jeg fundet hende..
Jeg får dataene på hende, og efterlyser hende over højttalerne, samt ringer til vagten og beder ham gå en runde. Jeg siger så til faren at han gerne må holde sig i nærheden, så jeg ikke står og mangler ham når jeg finder datteren.. Yes yes, han går ned og hjælper konen med at pakke varer, og fortæller at sidst hun rendte fra dem i vores butik ar hun smuttet ud i centret, så vi skulle måske ringe til centervagterne.
jeg går i butikken og leder efter pigen, og blir så kaldt til lageret hvor en kollega har fundet hende. Han er noget muggen over at hun er så usamarbejdsvillig som hun er, hun er noget mut og gider ikke rigtig fortælle ham hvem hun er og hvorledes. Han brokker sig over at forældrene ikke er kommet ned, men jeg fortæller ham at de jo altså ikke har en jordisk chance for at høre at jeg er blevet kaldt til hende, samt at jeg har bedt dem blive hvor jeg kan finde dem.
Jeg tager pigen i hånden og vi går op til moderen, som meget lettet tager imod hende..
Men jeg undrer mig over de forskellige reaktioner?
Denne pige var lidt mut, nok mest fordi hun helst ville på opdagelse selv.
Så har jeg oplevet Caroline på 4 år, som altså hedder XX XX XX og er 4 år, og moren hedder XX XX "og når du kalder mig skal du altså sige HELE mit navn, det vil min mor helst have."
Jeg har også oplevet børn på helt op til 12 år (hvor vi normalt bare låner dem en telefon) hyle og skrive og græde efter deres mor.
Nogle forældre blir skidesure, og nogle bliver bare lettede.
Andre bliver meget bange og dermed vrede på os, fordi vi ikke finder deres børn hurtigt nok..
Men ja, meget forskelligt!:..
Har du snakket med dit barn om hvad man gør når man blir væk?
Den lille pige fra i dag har det med at rende, så jeg nævnte for moderen at de nok burde lære hende at finde en voksen, og sige sit navn, alder og mors eller fars navn.. Men har I en plan?..
( og jeg vil gerne lige påpege at jeg ikke peger fingre. Alle børn oplever at blive væk fra forældrene og nogle børn er mere svære at holde øje med end andre )
jul 2008
Følger: 5 Følgere: 5 Hunde: 2 Emner: 73 Svar: 1.338
dec 2008
Følger: 29 Følgere: 28 Hunde: 1 Emner: 384 Svar: 8.658
ja vi giver dem også nogle gange slik og evt. is og sodavand.. Nogle af ungerne skal jo trøstes..
Vi må dog ikke rigtig, HVIS nu de er diabetikere eller muslimer, men det ene kan man som regel gætte sig til og det andet der plejer jeg at spørge om de har slikregler..
Vi har haft en pige på ca 3 år hos os en halv dag.. Hun var der i 2.5 timer, og vi var ved at lukke og på nippet til at ringe til politiet, før hun blev afhentet..
Samtidig har vi også en pige der kommer af og til og siger hun er blevet væk. Så blir hun sat på en skammel hos os og ser på "fjernsynet" (overvågningen af kasserne) og efter noget tid (ofte timer) siger hun "nu går jeg hjem" og smutter ud til sin cykel og kører tilbage til ghettoen :S
jul 2007
Følger: 21 Følgere: 25 Hunde: 3 Emner: 283 Svar: 5.335
Da han begyndte at kunne snakke var det første jeg lærte ham at sige, hans fulde navn og adresse :o)
Det var ikke nemt dengang og har da stået i en del pinlige situationer. Man følte sig lidt som en dårlig mor, men jeg kan love dig, jeg altid har haft øjne på stilke. Desværre skal et barn ofte kun have en brokdel af et sekund og de er væk!!
okt 2007
Følger: 12 Følgere: 24 Hunde: 1 Emner: 948 Svar: 8.831
Men ja jeg undrer mig også rigtig tit over folks reaktioner.. Det er det samme som når ungerne bare tunser ind i en og jeg har en virkelig dårlig mani med at sige undskyld selvom jeg ingenting har gjort hvortil forældren glor åndsvagt på mig for så var det jo min skyld at lille ole løb med 50km/t lige ind i mig og væltede bare fordi jeg kom til at sige undskyld
jul 2008
Følger: 5 Følgere: 5 Hunde: 2 Emner: 73 Svar: 1.338
At hun bare kommer for at kigge lidt tv er nu sjovt.. Jeg synes bare at det er vildt at forældre ikke kan lærer deres børn at kontakte en voksen nå de ikke kan finde mor og far.
Har en gang været på vej til frokost da jeg møder en lille dreng som græder helt vildt. Der er ingen som tager sig af ham og jeg går hen og spørger om han er blevet væk. Han hikker og siger ja. Jeg tager ham med i kundeservice og vi efterlyser hans forældre. Jeg vil så lade ham blive ved min kollega men da jeg vil gå begynder han at græde. Viser sig at han er bange for at han bliver væk igen hvis jeg ikke er ved ham. Så jeg tager ham med på kontoret og deler min madpakke med ham. Da hans forældre kommer er de vildt gale og råber af ham. Han vil ikke med på resten af deres indkøb og skiger vildt. Det ender med at jeg siger at han kan blive ved mig og de kan hente ham i kasse (et eller andet) for der skal jeg sidde. Han er så med mig på job i 20 min.
Det skal siges at jeg ikke er ret vild med børn men den lille dreng vandt mit hjerte.
dec 2008
Følger: 29 Følgere: 28 Hunde: 1 Emner: 384 Svar: 8.658
de børn BLIR væk!.. Når først de begynder at gå, bevæger de sig rigtig hurtigt..
Jeg undrer mig bare over at så mange børn ikke har lært f.eks deres mors navn?..
Een ting er at nogle børn har det lidt svært ved at blive væk, det er jo ikke sjovt, men jeg sætter mig altid ned på gulvet med dem og spørger hvem de er ude at handle med, hvor de har været (har I bare handlet ind, eller har I også købt noget sjovt?) osv. så jeg kan få navn.. Men mange af dem ved ikke hvad moar eller far hedder.. Og rigtig ofte er det bedsteforældrene der mister dem!
En dag fik jeg en lille pige indleveret. Hun var vel to år, og sagde af indlysende årsager ikke så meget.
Jeg kaldte en del på forældrene, og gik samtidig op og ned af kasselinien med hende på armen, så vi kunne kigge efter mor, og nemt blive set.. Moren kom op til os efter ca. 20 min, tog barnet ud af mine arme og gik videre uden at sige et ord.. Hvad med tak?...
jul 2008
Følger: 5 Følgere: 5 Hunde: 2 Emner: 73 Svar: 1.338
dec 2008
Følger: 29 Følgere: 28 Hunde: 1 Emner: 384 Svar: 8.658
der kom en dag en kvinde ca. midt i tyverne op til mig og siger "min kæreste er blevet væk"..
Jeg tilbyder hende at låne en telefon så hun kan ringe til hans mobil men ak nej, den har hun selv..
Så det ender med at jeg må kalde "Dette er Kvicklys hunderadio. Vi bringer en efterlysning. Vi beder Christian på 26 år henvende sig i kundeservice hvor der ventes. Og det var Christian på 26, der bedes henvende sig i kundeservice.." Kæresten forlangte at han fik hele smøren
Det var en anelse komisk..
aug 2008
Følger: 26 Følgere: 26 Hunde: 2 Emner: 251 Svar: 2.445
det var anden dag i LA. så mine forældre var meget lettede ;-). jeg var kun.. 6 tror jeg
aug 2008
Følger: 24 Følgere: 20 Hunde: 1 Emner: 329 Svar: 3.977
Jeg ved ikke om det er "normalt" at børn bliver væk??
Jeg har ALTID haft det ene øje på min søn..
Jeg har fortalt ham hvor vigtigt det var at blive hos mor fordi
der findes fremmede mennesker der kan finde på at tage ham
med hjem så han aldrig kommer hjem igen.
Jeg har lært ham hans navn og mor og fars navn
og hans adresse da han blev stor nok til at huske flere ting.
Jeg har altid ham ham med i opgaverne når vi handlede og fortalt ham at vil han hen og se på noget så skal han sige det så vi kan gå derhen sammen eller han kan spørge om han selv må..
Jeg har aldrig oplevet ikke at kunne finde ham, eller at han er blevet væk fra mig..
og jeg tror heller aldrig på at det sker.
Nu er han 7 år og får selv nogle gange lov at løbe ned til BR når vi er på vej derned af- det gør ham stolt at han må vise at han selv kan lidt- for han er jo også kommet i skole og skal ting selv der og lære at være mere ansvarlig..
Han siger hvor han går hen hvis vi går ind i BR og jeg kikker på spil siger han gerne at han går ned og kikker på biler eller hva han nu vil og om jeg henter ham.
Vi har så også altid hygget med at gå og holde i hånden og selvom han nu er "stor" og i skolen helst ikke skal være for tæt på mig- man skal jo være sej ikke- så i byen der tager han stadig min hånd og så går vi og nusser og hygger..
Jeg har så også været den mor der hellere har handlet efter arbejde selv og hentet ham den time senere i børnehaven fx. fordi jeg har den opfattelse at han har det bedre med roligt at hygge i børnehaven end at stresse sulten rundt på indkøb.
Så har vi haft hygge indkøbs ture ofte alligevel, men det er på fri dage osv eller dage hvor vi ikke skal styrte afsted osv...
Børn får ikke noget ud af en stresset indkøbs tur alligevel jo..
Så jeg har måske også haft bedre tid til at se efter ham og lære ham hvordan man er i byen osv.. men nu har jeg også kun ham. havde jeg 3 små børn under 5 år var det nok en del sværre.. kan jeg let forestille mig
Det undre også mig at mange børn ikke kan deres navn , forældres navne og adresse..
Nu min søn er startet i skole.. så får vi beskeder fra læren om næste uges plan hver fredag og en uge skrev hun at flere af børnene stadig er usikre på navne i familien adresser og fødselsdage, så det skulle øves både hjemme og i skolen..
Det er lidt synd.. netop hvis børnene bliver væk.. hva gør de så??
I store forlystelser har jeg så altid skrevet mit mobil nummer og min søns navn på hans hånd eller på et armbånd fx så hvis nogle skulle finde ham kunne de læse de to vigtigste ting.. men han er heldigvis aldrig blevet væk fra mig..
Det må være forfærdeligt som forældre at stå og ikke kunne finde sit barn.. jeg tror jeg ville blive frustreret og ked af det og føle mig som en dårlig mor hvis jeg ikke vidste hvor mit barn var..
Tror det er helt normalt at forældre reagere uhænsigtsmæssigt forkert nogle gange fordi de simpelthen er i Chok..
og så er de sikkert kede af det eller chokkeret over deres handlinger bagefter...
sep 2007
Følger: 10 Følgere: 20 Hunde: 2 Emner: 73 Svar: 7.120
De bliver ved mig, de er 8, 6 og 4
Når vi er større steder som bonbonland eller lign får de to mindste skrevet mit mobilnummer på armen, men der er 7, 9, 13 aldrig sket noget
Jeg ville nok være meget bange hvis det skete og vildt lettet når de blev fundet
sep 2007
Følger: 10 Følgere: 20 Hunde: 2 Emner: 73 Svar: 7.120
Det kunne jo tænkes at barnet ikke var blevet væk men bare svare ja
Moderen kan jo så af gode grunde ikke vide det
Og jeg ville sgu også blive en anelse panisk hvis jeg pludselig så en fremmede drage afsted med mit barn
sep 2007
Følger: 10 Følgere: 20 Hunde: 2 Emner: 73 Svar: 7.120
Den her er jo lidt dobbelt
For man lærer også sine børn ikke at tale, eller gå med fremmede
jul 2007
Følger: 32 Følgere: 30 Hunde: 1 Emner: 79 Svar: 2.523
Men da jeg lige havde mødt Jan, tog jeg hans datter med i centeret, for at købe lidt pige tøj. Hun har været en 4 år der. Vi finder nogle prinsessestrømper vi står og kigger på. Jeg står og snakker til hende, og da jeg vender mig om, da jeg ikke for svar var hun væk. F* jeg rystede. Jeg kaldte lidt forvildet rundt, og gik så mod informationen. Her sad der en dejlig lille lyshåret pige, der kastede sig i mine arme. De havde været så søde mod hende, og de skulle lige til at kalde, da jeg så selv kom. Vi gik derfra, med en lettet bonusmor, og en lille pige med et flag i hånden og ingen mén. Synes informations menneskerne er rigtige søde, ved bortkomne børn
dec 2008
Følger: 29 Følgere: 28 Hunde: 1 Emner: 384 Svar: 8.658
ja, den har jeg også prøvet.. Nu har jeg lært at spørge "kan du vise mig HVOR din mor er?" i stedet for "er du blevet væk?". De fleste børn svarer nemlig bare "ja" til spørgsmål de måske ikke helt forstår.. Men beder man dem vise vej til moderen, kommer man enten hen til mor, eller konkluderer at hun er væk..
Mopsejer,
det lyder som om du har tænkt det rigtig grundigt igennem
Det er rart når børn kan dels eget navn (en del glemmer det når de blir lidt bange, eller taler så utydeligt) og endnu bedre når de kan mors navn!.. Man reagerer jo bedre når man hører "Karen som er mor til Mathias" frem for "Mathias savner sin mor"..
En del børn i forskolealderen kan faktisk også deres forældres mobilnumre, det er rigtig smart for så kan de bare ringe dem op!..
Ditte,
det er lidt selvmodsigende. Men man kan jo forsøge at lære dem at "er du alene, så find en voksen (dame) og bed om hjælp"..
Men "leger du med andre børn/venner, og en fremmed kommer hen til dig, så find en voksen du kender, og aldrig gå med den fremmede."
Selvfølgelig er der forskel på børns formåen, men når de når en vis alder skal de jo lære at skelne mellem situatonerne..
Jeg husker at jeg blev væk som 4-årig.
Jeg var på byggemesse i Fredericia med mine forældre og søster.
Mig og storesøs var gået hen på legepladsen, hun skulle holde øje med mig. Vi blev uvenner fordi jeg ikke gad med tilbage så hun sagde "fint, bliv her, jeg går" (hun mener dog stadig at jeg stak af), og så gik hun.
Jeg prøvede at følge efter men hun forsvandt hurtigt fra mig..
Da jeg hørte jeg blev kaldt over højttalerne blev jeg SÅÅ ked af det, fordi jeg ikke vidste jeg var blevet væk inden da - det var jo min søs der var væk. Men så kom der en høj dame med lys page og tog mig i hånden og hen til mine forældre..
Efter det havde jeg mareridt om at blive væk fra min mor hos bageren
Jeg var en af de unger der græder hysterisk..
Nogle børn, dem der snakker meget, gider slet ikke med forældrene igen, de vil hellere blive..
Til gengæld har vi også af og til situationer hvor jeg skal involvere centervagten, og hvor jeg oprigtig når at blive bange for at barnet er VÆK, gået udenfor eller blevet taget af nogen.. DET er ikke sjovt!
Når dit barn bliver væk?