Hvor er det altså hårdt.. {{forumTopicSubject}}

Blev tidligere i dag kontaktet af en pige på min alder, som henvendte sig og spurgte om jeg var den tidligere ejer af en pony ved navn Smartie. Jeg svarede straks tilbage, at ja det var jeg og hvem hun egentlig var?
Det vidste sig så at være hende jeg dengang solgte Smartie til, for efterhånden 5 år siden.
Desværre melder hun tilbage, at hun må komme med den sørgelige meddelse at hun er blevet aflivet grundet gigt i begge forben. Jeg sidder stadig og er lidt i chok.. samtidig fortryder jeg så inderligt, at jeg ikke fik set hende en sidste gang. Hun var mit livslys i mine tidlige teenageår - min drømmepony og bedste ven.
Tårerne triller ned af mine kinder, imens jeg skriver dette. Samtidig smiler jeg ved tanken om alle de dejlige minder. Har i forvejen haft en rigtig dårlig dag, da jeg er blevet godt og grundig syg.

Et lille trist indlæg herfra.