{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.194 visninger | Oprettet:

Hvor er det bare hårdt :( {{forumTopicSubject}}

Min kæreste gennem 7 1/2 år har valgt at stoppe vores forhold. Han ser mig ikke længere som en kæreste, men som en ven. Tænk at det kan gøre SÅ ondt;(

Ikke nok med at jeg skal igennem en meget svær tid ift. følelser.. så er der også en masse andre ting, der skal ordnes.

Vores fælles hus skal sælges. Der er flere mindre byggeprojekter, der skal gøres færdige først. Vi kan heldigvis stadig enes. Han ønsker at vi skal fortsætte som gode venner, da vi ikke kan undvære hinanden. Det vil jeg gerne være med til indtil han begynder at hygge med andre piger.. dét kan jeg ikke klare at se på eller høre om.

Vi skal begge finde en lejlighed, hvor man må have hund. Vi vil have Futte på skift, da ingen af os kan undvære hende.

Jeg er på sygedagpenge (udbrændt efter stress, depression og belastninger). Jeg falder for varighed den 31/8 og de vil ikke forlænge, så jeg skal på kontanthjælp. Ved ikke om jeg er berettiget til kontanthjælp.

Jeg har ikke råd til at have bil, så min eneste frihed bliver taget fra mig.

Jeg har ikke noget fast socialt netværk nogen steder. Det er spredt rundt omkring. Jeg er så bange for singlelivet.. hvad skal jeg dog give mig til.. er bange for at blive ensom.

Normalt fortæller jeg ikke om mine problemer, men lige nu er det bare for meget. Jeg er stadig for ked af det til at tale med nogen om det personligt, så derfor dette indlæg.

Snøft.. hvor kan livet være hårdt. Ved godt at det engang bliver bedre.. det er bare meget svært at tro på lige nu.



Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Hvor er det bare hårdt :(
  • #1   8. aug 2010 Hvor er det trist at læse du har det skidt. Jeg vil råde dig til at tage kontakt til din læge og fortælle hvordan du har det - stress kan udløse en ny depression og det skal du ikke døje med igen!

    Nå det er sagt så vælg at se positivt på situationen (nemt at sige når man føler sig magtesløs og er bekymret for sin fremtid)

    Du mister en kæreste men har stadig din ven!
    I kan tales sammen og enes!
    I stedet for at være bange for singlelivet så grib den mulighed det er at få lov at gøre lige præcist hvad du har lyst til uden du skal ståp til rengskab for en kæreste...

    Søg mulighederne!!!!

    Held og lykke fra en som selv har været turen igennem!


  • #2   8. aug 2010 En sætning springer mig i øjnene: Han ønsker at vi skal fortsætte som gode venner, da vi ikke kan undvære hinanden.

    Som gode venner kan man godt undvære hinanden og ikke have behov for at bo sammen. Hvis man elsker hinanden så er det en helt anden sag.

    Jeg tror han er ude i en krise, som han ikke selv kender løsningen på. Har du slet ikke kunnet mærke noget?


  • #3   8. aug 2010 Polski:
    Det er bare rigtig svært når man hverken har en vennekreds eller interesser.

    Man kommer godt nok hele følelsesregistret igennem i sådan en situation som jeg står i lige nu.



  • #4   8. aug 2010 Gitte - Bianca:
    VI har været rigtig mange svære ting igennem og har ikke haft overskud til at fokusere på kæresteriet. Derfor er vi stille og roligt gledet fra hinanden. Jeg troede, at vi nok skulle klare det, fordi vi kunne være stærke sammen.

    Vi snakkede om at sælge huset for at få flere penge til sjov. Så sagde han, at vi ikke skulle flytte sammen igen bagefter. Han føler ikke nok for mig mere til at ville kæmpe for vores forhold.

    Danni:
    Jeg ved godt at mange har det meget værre end mig. Det prøver jeg også at fokusere på, men det er f***** svært. Jeg må tage én dag ad gangen. Det bliver vel bedre med tiden.


  • #5   8. aug 2010 Stephanie:
    Jeg har mødt nogle rigtig søde piger via HG. Desværre har man ikke særlig meget energi, når man er udbrændt, så jeg kan ikke "rumme" dem. Jeg har simpelthen ikke overskud til at have venner/veninder.

    Jeg bliver nødt til at bo sammen med ham indtil huset er solgt. Derefter vil jeg prøve at tage lidt afstand fra ham i en periode.


  • #6   8. aug 2010 Det bliver bedre med tiden selvom det gør pokkers ondt lige nu. Dog vil jeg give tidligere råd ret i at det er hårdere når i går op og ned af hinanden.
    Har jeg selv prøvet og det var rædselsfuldt..
    Håber det lysner lidt i morgen


  • #7   8. aug 2010 Danni:
    Opfattede skam ikke dit indlæg negativt. Forstod godt hvad du mente:)

    Lena R:
    Har desværre ikke noget valg.


  • #8   8. aug 2010 Nu vil jeg prøve at give søvnen en chance til, så jeg kan komme ud af sengen i morgen.

    Tak for ordene:)


  • #9   8. aug 2010 Hvor i landet befinder du dig?

  • #10   8. aug 2010 Dorte G:
    Hvorfor vil du gerne vide det?


  • #12   9. aug 2010 The best way to get OVER someone, is to get UNDER someone.

  • #13   9. aug 2010 JL
    Det gør mig ondt at høre, håber du snart er oven på og finder en skøn kæreste, du tænker sikkert at det sker aldrig men det skal nok ske før eller siden


    Gitte
    Kan godt være at det bare er mig men jeg har flere veninder jeg ikke kan leve uden smiley


  • #14   9. aug 2010 Stupid lamb. Det var at leve sammen i samme hus jeg hentydede til.

  • #15   9. aug 2010 Tak for jeres svar. Jeg må tage én dag ad gangen og acceptere at det gør vanvittig ondt de første mange måneder.

  • #16   9. aug 2010 JL: jeg føler virkelig med dig, har stået i "næsten" den samme situation for kort tid siden, bortset fra at vi nu har løst det..... Så jeg vil spørge dig om du tror det måske er fordi i har glemt at være kærester som du siger. Tror du der er en chance for jer på nogen måde? Jeg tænker bare, hvis han opdager du pludselig rigtig er væk, tror du så han fortryder?? Det var nemlig det der skulle til hjemme ved os.
    Min kæreste meldte også ud at det nok ikke lige var det. Og det gjorde for ondt til at jeg kunne gå op og ned af ham. Jeg gjorde det klart at jeg synes det var en fejl, men samtidig tog jeg min kuffert og tog hjem til m in mor. Da han fandt ud af at det hele ikke var sjov og ballade uden mig, fortrød han.

    Det skal selvfølgelig arbejdes på sagen, da min tillid har fået et knæk, men ville bare sige at hvis du tror der er en chance, skal du nok prøve at vise hvad han går glip af, han "har" dig jo stadig når i bor sammen og er venner. Så er alt på hans præmisser.

    Men ved hvor hårdt det er, for alt det du skal til og igennem er ikke noget du selv har valgt. Og det er super hårdt når ens liv pludselig vender på hovedet og man er tvunget til at tage stilling til noget, man slet ikke selv ønsker. Men pas på dig selv, for det er psykisk skide hårdt uanset hvad det ender med. Men føler du der er den mindste chance så kæmp lidt for det. Så kommer du nok også bedre ud på den anden side, hvis det ikke lykkedes... Så ved du det ikke var ment to be:-(

    Det blev lidt langt, men prøv at vis ham hvad han går glip af. Det værste du kan gøre er at gå rundt med hængemule overfor ham. Han skal se den kæreste han savner.....og selv hvis han så ikke fortryder, så har du allerede brugt kræfter på at finde dig selv igen. Held og lykke


  • #17   9. aug 2010 Der sker bare et eller andet med mænd på et tidspunkt, når de er i fast parforhold.
    De panikker, de vil ud, de vil være fri, deres følelser er mixed up....

    Oftest tror jeg på, at det handler langt mere om dem selv, deres forventninger til livet og en form for opgørelse over, hvor de gerne vil være i forhold til, hvor de er.

    Det handler ikke om kærlighed. Jeg tror på, at de får sådan en periode, hvor der står egoist på deres pande - og i den periode kan de nå at ofre et helt liv.

    Jeg har været, hvor du er nu. Det er heldigvis mange år siden, og heldigvis blev jeg pissed på min mand, og i min vrede fik sat tingene i perspektiv.
    Kærlighed bliver ikke ved med at være sprudlende, men den går over i dybt dybt venskab, hvor man netop IKKE kan undvære hinanden. Man komplementerer hinandens liv.
    Din kæreste trænger til et wake-up-call, hvor han finder ud af, at græsset ikke er grønnere på den anden side, og at han vil finde sig selv i PRÆCIS den samme situation efter en årrække med en ny kæreste.


  • #18   9. aug 2010 Jeg tror I har ret i, at han selv har en form for livskrise. Jeg har prøvet at forklare ham præcis hvad du skriver CH: "Kærlighed bliver ikke ved med at være sprudlende, men den går over i dybt dybt venskab, hvor man netop IKKE kan undvære hinanden. Man komplementerer hinandens liv."

    Verdens bedste Vuffer... jeg har også selv tænkt tanken, at alt sker på hans præmisser lige nu, men kan ikke rigtig gøre noget ved det. Vi bliver nødt til at bo sammen indtil huset er solgt. Jeg bliver nødt til at bruge ham som ven, da jeg ikke har andre tætte venner. Kan ikke klare det helt alene.

    Jeg har nok desværre ikke overskud til at kæmpe med næb og klør, da jeg i forvejen har nok at spekulere på.. bl.a. økonomi.

    Vi må jo sælge huset.. flytte hver for sig.. så kan han få at se, hvad han har mistet. Jeg tør ikke gå og håbe at vi finder sammen igen.. det tror jeg ikke, at jeg kommer videre af.


  • #19   9. aug 2010 For mig forandrede tingene sig, da jeg stoppede med at lade tingene ske på hans præmisser.
    Han fik den største skideballe i mands minde. Jeg var så vred over at han satte mig i den situation.
    Indtil da, havde jeg gået rundt med listesko for ikke at ødelægge det, der nu var tilbage.

    Det er umuligt at leve i, man bliver hevet i tusind retninger rent følelsesmæssigt.


  • #20   10. aug 2010 Jeg kan godt huske du skrev til mig CH. Jeg skulle prøve at blive gal også, men kunne bare ikke. Både fordi jeg bare var ked og fordi jeg ikke gad være uvenner med ham. MEN til gengæld tog jeg mig selv, vufferne og en kuffert og smuttede. Det havde jeg bestemt ikke lyst til. MEN jeg kunne ikke holde ud og kigge på ham og gøre det værrer for mig selv.
    Så gjorde ham klart hvordan mine følelser var og sagde at når de ikke var gengældt, så kunne jeg ikke være venner, lige nu i hvert fald - det gjorde for ondt. Der gik ikke længe før han fandt ud af at livet helt alene, ikke var sjovere. At de daglige pligter stadig var der og så videre og så videre.

    Så J L det jeg bare mener er at det kan være endnu hårdere at gå op og ned af ham. Siger ikke du skal håbe og tro i finder sammen. Men du skal bare ikke gøre det værrer for dig selv..... Kender godt de økonomiske problemer og når alt bare ramler, men ellers må du bede ham om at finde et andet sted til huset er solgt. Det er jo ham der ikke vil mere.


  • #21   10. aug 2010 CH:
    Af samme årsager som "verdens bedste vuffer" kan jeg heller ikke blive gal og give ham skideballe. Det ligger heller ikke rigtig til mig at gøre sådan noget.

    Verdens bedste vuffer:
    Jeg har fået det lidt bedre nu. Kan god klare at bo sammen med ham.. indtil videre i hvertfald. Jeg bruger min energi på at få styr på praktiske ting omkring bruddet. Det gør det måske en smule nemmere.. håber jeg.


Kommentér på:
Hvor er det bare hårdt :(

Annonce