{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.040 visninger | Oprettet:

Rigtig dum dag / og familie prob... :( {{forumTopicSubject}}

Kender I det.. Alt er bare dumt og irriterende. Man er i underligt humør, og ægrer sig over man overhovedet stod op til sådan en møgdag.
Så ringer man til sin mor for at snakke lidt, og spør hende om min stedfar har printet et billede ud til mig, som jeg skal bruge til gave.. Så lyder det ligeså højt og surt i baggrunden "Nu må hun kraftedeme slappe af!".
- Og så blev dagen bare endnu dårligere....

For at gøre en lang historie kort, så er det langt fra første gang min stedfar snerrer af mig, eller flipper uden grund, og jeg er nået dertil hvor jeg har fået nok. Tit når jeg er i nærheden finder han en grund til at flippe ud, så jeg føler mig i vejen.
Jeg er så splittet, for samtidigt vil jeg jo ikke ødelægge min mor's lykke, men jeg nægter simpelthen at stå model til mere negativt fra den mand, som ikke er berretiget.
Havde lige brug for at komme ud med lidt gylde...


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Rigtig dum dag / og familie prob... :(
  • #1   14. jan 2010 Og så vil jeg gerne påpege at jeg har et fint forhold til min stedfar, når ikke han får sine flip.
    Men føler bare det hober sig op, og gør mig mere og mere tosset for hver gang jeg har taget imod en undskyldning, til næste gang han føler behov for at snakke ned til mig. / blive tosset.


  • #2   14. jan 2010 Øv, hvor surt. Sådan en bemærkning ville jeg altså også blive såret over! Men ja, for din mors skyld er du jo nok nødt til at leve med ham, men bare huske at passe på dig selv og at man ikke skal finde sig i alt. Håber, din dag i morgen vil blive bedre smiley

  • #3   14. jan 2010 Tak Bente :O)
    Ja det er svært ikke at tage det personligt.. Det er ikke mange mdr siden sidst, vi havde et ordenligt sammenstød...
    Jeg overnattede på deres sofa en nat, da toilettet herhjemme ikke var i orden og skulle laves.. Da jeg så spurgte om jeg måtte blive en nat ekstra, fordi det stadig ikke var i orden, rejste min stedfar sig fra sofaen, rystede på hovedet og så gal ud, og mumlede noget med at flytte hjemmefra.
    Og så var der ballade.. Sådan har det været i 6 år nu.. Han kan ikke selv se hvad han gør forkert, men alligevel undskylder han dagen efter? Og så gentager hele dramaet igen, få mdr efter.
    Jeg er snart så træt af det, at jeg finder det svært at være tryg i deres selskab, når han er der.


  • #4   14. jan 2010 Det kan jeg dælme godt forstå! Sgu da en mærkelig reaktion på, at du sover der smiley Kan da godt se, at vi så ville have et problem her, min datter overnatter da også af og til.. Hvis min kæreste blev sur over det, hmm, tja, så var det ikke datteren, der røg ud... Men vi bor så heller ikke sammen, det er selvfølgelig lidt sværere, når din mor bor sammen med ham.

    Jeg har det SÅ svært med mennesker, der tror, at en undskyldning bare klarer alt. Altså jeg synes, det er fint, at folk kan give en undskyldning, men der er nogle mennesker, der tror, de kan komme afsted med hvad som helst, bare de giver en undskyldning. Det er sgu ikke i orden!


  • #5   14. jan 2010 Ja det er virkeligt trættende i længden. Og jeg hader at min reaktion bliver kraftigere og kraftigere pr gang... Jeg føler snart min tålmodighed overfor den opførsel er sluppet op. Og jeg har meget svært ved at godtage en undskyldning, når jeg ved at lignende sker igen...

    Jeg ser ikke min mor særligt tit i forvejen, da hun arbejder i døgndrift. Og når vi ses, er hendes kæreste alt for god til at ødelægge hele stemningen.
    Samtidigt kan jeg få ondt af ham, for nægter at tro at han har det helt godt, når han kan være sådan, og tænde af på få sek, uden grund.
    Men ved efterhånden snart ikke hvad jeg skal gøre ved det... Og min mor føler sig splittet og overvejer det hele. Og dét hader jeg også.


  • #6   14. jan 2010 Forståeligt du har det sådan med det hele...

    Men tænker lidt om din mor hun ikke siger fra overfor din stedfar når han taler sådan til dig ?
    èt er du selv siger fra, men din mor har også et ansvar i den samlede familie fred.

    Håber du får en solrig dag i morgen smiley


  • #7   14. jan 2010 Er han jaloux på dig, Pia?

  • #8   14. jan 2010 Vil lige sige at jeg kan genkende tingene fra egen familie, dog var synderen alkoholiker smiley

    Ingenting ændrede sig FØR alle havde sagt fra.


  • #9   14. jan 2010 Min mor er utrolig ked og tosset når han ter sig sådan.. Det skaber nogle heftige skænderier.. Men han lader ikke til at forstå hvad han gør galt.

    Bente, det virker tit sådan. Er faktisk en ekstrem barnlig adfærd, synes jeg.
    Men førhen var det mest min eks der fik den behandling. Og mig en sjælden gang. Nu er det kun mig.
    Jeg ved ikke om han er stoppet med det overfor min mor, for der har han også haft sine perioder med at være dybt uretfærdig i forbindelser der slet ikke kunne gøre "normale" mennesker vrede.


  • #10   14. jan 2010 Pixie, jeg kan genkende nogle af tingene, fra de perioder jeg selv har været langt nede i dep.. Det der med at blive tosset uden grund, og give ubetydelige ting skylden.. Så jeg har tit overvejet om han har nogle psykiske problemer. (Hans kære fader var ikke en engel mod ham).
    Men når manden ikke selv kan se det, er det svært at gøre noget ved det smiley


  • #11   14. jan 2010 Det har du helt ret i smiley

    Håber det bedste for jer alle


  • #12   14. jan 2010 Meget barnlig adfærd!! Men det kunne godt virke som noget jalousi-agtigt noget. Mødre og døtre er jo ofte ret tætte og meget knyttede, måske kan han ikke tackle det? Jeg håber virkelig, han bliver klogere!!

  • #13   14. jan 2010 Mullet og Pia: Man kan også skrive det og så lade være med at give det/sende det. Det gjorde jeg til min x - det hjalp mig faktisk meget. Fik afsluttet en del ting, som jeg ellers blev ved med at tænke på...

  • #14   14. jan 2010 Mange tak smiley

    Bente, ja det er sku noget underligt noget... Især fordi han selv elsker at forkæle mig engang imellem. Gøre ting for mig og være hjælpsom.. Men idet min mor er det eller lign, så er helvede løs.
    Det hele skal gerne gå efter hans hoved, og være hans idéer eller påfund.
    Og så forstår jeg ikke at man kan blive sur over de mindste sætninger, generelt. Synes sku der er noget galt når man ikke længere kan ha en samtale i røret med sin egen mor, uden han skal blande sig og ødelægge stemningen fuldstændigt.

    Glemmer aldrig engang mig og eksen tog en natmad... Så kom min stedfar ned i køkkenet og sagde at vi kraftedeme ikke skulle spise på sådan et mærkeligt tidspunkt.
    2 dage senere undskylder manden og siger at vi bare kan tage mad når det passer os. (jeg boede hjemme dengang). Altså? Christ....


  • #15   14. jan 2010 Mullet, tak, den idé tror jeg faktisk kunne være rigtig god at prøve.
    Det hjælper i hvert fald intet at sætte ham på plads, idet han er kommet ud med sine spydigheder, for 2 sek efter står han komplet uforstående, og fatter ikke en brik af ens reaktion. (Jeg begriber det simpelthen ikke).


  • #16   14. jan 2010 Mullet: Er glad for, du kunne bruge det smiley

    Pia: Ja, det lyder som om, han har det svært med sig selv, men det kan du jo ikke rigtig bruge til noget. Godt nok også en mærkelig reaktion, fordi I tog noget at spise! For pokker da!!! Og ja, du skal kunne snakke med din mor i telefonen uden han overhovedet blander sig!!

    Nå, nu må jeg vist se, om jeg kan få hundene til at sove (jeg passer min datters hvalp), så der bliver nok ikke noget af at sove længe i morgen...


  • #17   14. jan 2010 Mullet: Det er altid lettere at se andres fejl end at skulle se på sig selv. Den løsning vælger rigtig mange desværre smiley

    Sov godt, piger!! Nat nat smiley


  • #18   14. jan 2010 Bente, det er også derfor jeg virkeligt har fået nok nu. for der er INTET hold i det han flipper over.. Absolut intet. Og det handler ikke blot om en dårlig dag.. Han kan sagtens sidde og være neutral og glad, og så skifte på få sek, uanset hvad der er blevet sagt.

    Nu kender jeg lidt til hans fortid, og ved at hans far var på nøjaktigt samme måde overfor ham og hans mor. De fik den ene spydighed i hovedet efter den anden, og kunne aldrig gøre noget rigtigt, uden at få en nedladende bemærkning med på vejen. - Det virker til at ha gjort noget ved ham.

    Og lyder da hygsomt med hundene.. Vores er langt om længe faldet til ro. De forstår simpelthen ikke at jeg sidder oppe på denne tid. Gg.

    Mullet, Det lyder meget som min stedfar.. Der er altid noget man lige kan angribe hos de nærmeste, men man kan ikke selv se det er galt.
    Jeg tror han skal være meget glad for at resten af familien ikke har oplevet hans spydigheder, og set ham kaste med ting i arrigskab, for så tror jeg helt ærligt de ville ændre syn på ham, lynhurtigt.
    Det er virkeligt at køre psykisk på folk, og det er møg ubehageligt. Jeg tager efterhånden tit mig selv i at være utryg ved at åbne munden i nærheden af ham. Og kan også tit føle at jeg er i vejen eller det er galt at være tæt på sin egen mor. Og bare dét at han kan få mig til at tænke sådan, er uacceptabelt når man inderst inde godt ved at han er så gal på den.
    Er sku deprimerende det skal være sådan... Jeg overvejer også om afstand til netop den person, efterhånden er eneste løsning? smiley


  • #19   14. jan 2010 Du må også sove godt :O) natter

  • #20   14. jan 2010 Mullet, Hehe ja, sådan noget føles altså godt. Er jeg bare desværre rigtigt dårlig til, når jeg blir rigtig gal og føler mig uretfærdigt behandlet.
    Jeg har gjort det få gange overfor ham, men med tiden føler jeg mig mere og mere som en tikkende bombe, når han begynder.
    Jeg tror faktisk han blev en anelse skræmt, sidst jeg blev tosset.


  • #21   14. jan 2010 Han blir forskrækket hver gang vi reagerer kraftigt på det.. Hvilket for mig også virker til at han har svært ved at styre sig, idet "galskaben" viser sig hos ham. For han ønsker jo ikke de konflikter, inderst inde.
    Er ærgeligt han ikke kan indse hvor slemt det står til, og evt få noget hjælp.


  • #22   14. jan 2010 Tror jeg du har ret i... Glemmer aldrig da min mor stille og roligt sagde til ham : "Hvor tit behandler pia dig på den måde, og hæver stemmen overfor dig, medmindre du er begyndt på det?.. Hvordan har hun taget imod dig, da du flyttede hertil? hun har ikke gjort andet end at stå med åbne arme".
    Ka huske der kom tårer i øjnene på manden. Så noget sker der da i ham, når vi prøver at snakke fornuft til ham. Men jeg tror desværre han har brug for noget hjælp, udfra alle de episoder at dømme.
    Det virker ikke til han har helt styr på sig selv.


  • #23   14. jan 2010 Det vil jeg gøre ;O)
    Mange tak for råd og snakken. Det letter også en del smiley


  • #24   14. jan 2010 Bente, nu ligner det at vi har snakket med os selv. Gg

  • #26   14. jan 2010 Pia k, Tak, og i lige måde.. Det er da for træls det skal være sådan. smiley
    Jeg tænker tit at der da må være en grund til at nogle mennesker opfører sig sådan.. Og om de virkeligt ikke selv kan se det.

    Jeg holder utroligt meget af min stedfar, for han kan virkeligt også være et dejligt menneske. Men han gør tingene meget meget svære at leve med. Min sympati og tålmodighed er ved at være godt opslidt, og jeg aner ikke hvordan jeg skal gribe det an.
    Min mor og jeg har altid været tæt knyttede, og det nægter jeg at lave om på. Men om nødvendigt, må jeg jo holde mig fra deres hus, når han også er der. Selvom jeg synes det er en trist løsning. - Han skaber problemerne, men løser dem ikke. Det skal vi andre bryde vores hjerne med, eller leve med grove spydigheder. Suk.

    Men et eller andet sted burde disse typer jo vide de opfører sig forkert... De viser jo kun denne side overfor de allernærmeste. Suk.


  • #27   14. jan 2010 Husker jeg meget galt, var det ikke din mor og stedfar der hjalp med indskud til huset da i skulle flytte?
    Og den tidligere udlejer var en slem idiot.
    Og kommunen havde lukket for pengekassen.
    Prøv selv og være lidt mere posevtiv, og se på tingene lidt længere ud end din egen næsetip.
    Jeg siger ikke din stedfar ikke gør fejl, men prøv og kik indad om ikke du selv gør fejl.
    Hvis jeg husker fejl og det ikke var dig , må du selvfølgelig undskylde,
    Ha en god dag, og se fremad.


  • #29   15. jan 2010 Brug hjernen, før du køber hund. S, øhm, jo? Og?
    Hvad pokker har det med nutiden at gøre?
    MIN MOR hjalp os med indskud, ja.
    Kommunen har aldrig lukket pengekassen.. Jeg er sygemeldt.

    Om jeg selv laver fejl? (Jo jeg er menneske)
    Men jeg behandler ikke folk grimt, og derfor finder jeg mig ikke selv i at blive grimt behandlet.

    Se fremad er nogen gange lettere sagt end gjort, hvis man har prøvet på det hver gang samme problem opstår.. Så i denne forbindelse kan jeg netop ikke se en ende på tingene, ved at se fremad. Har jeg altså gjort i 6 år nu, og tingene ændre sig jo netop ikke.

    Pia k, tak for dine råd.. Jeg har haft en længere snak med min mor om det, og hun er meget forstående.
    (hun synes jo ikke selv det er helt tip top som tingene er, altid).
    Jeg håber min stedfar på en måde får løst de ting han tilsyneladene døjer med, for han kan sku være dejlig at omgås. Men det ER ubehageligt at man aldrig ved om der kommer spydigheder flyvende.. Den slags er jeg også ekstrem følsom overfor, og finder mig ikke i det.

    Men pt er det heldigvis kommet lidt på afstand fra mit hoved, da jeg står og skal igennem nogle ordenlige omgange hos tandlægen, og skal i narkose d. 1. Så det er mest det der fylder mit hoved lige nu smiley
    Nu vil jeg lade min mor finde frem til hvad hun synes der skal ske mht min stedfar, for så vidt jeg kan forstå det, synes hun at han bør få hjælp. Og kan jeg jo kun være enig i.


Kommentér på:
Rigtig dum dag / og familie prob... :(

Annonce