Hvordan ka familien lyve overfor en? {{forumTopicSubject}}
Jeg ved at dette er langt, men jeg håber at i gider læse det, det kunne være at der er nogen der har prøvet det samme, som har gode råd til hvordan man tackler det..
Ja, jeg har idag modtaget en ny fødsels- og dåbsattest, pga at jeg har fået min mands mellemnavn..
Jeg er 18 år, og har altid fået at vide, at min far, som har været der lige så længe jeg kan huske, er min rigtige far..
Men idag da jeg får den attest, står der et andet navn, som min far, jeg ringer så og spørger min mor ang det, men hun svarer at det må være en fejl..
Har så tænkt over det hele dagen, men valgte at ringe til præsten, og spørge hende..
Hun siger at det ikke kan være en fejl, da min mor selv har oplyst det navn dengang jeg blev født.. Jeg skriver så igen til min mor, og spørger hende om det er rigtigt at den anden mand er min far, dette svarer hun ikke på, men efter noget tid, ringer min far så, og siger at der er noget vigtigt vi skal have snakket om, han græder næsten i telefonen, og virker meget ked af det. Vi aftalte at han skal komme i morgen tidlig, og jeg ved nu, at min far ikke er min rigtige far.. dette har været meget hårdt for mig, da han har været der hele mit liv.
Jeg har fundet min rigtige fars navn, adresse og facebook profil, og ved ikke om jeg skal kontakte ham..
Jeg har bare grædt lige siden jeg fandt ud af det, jeg kæmper i forvejen med en depression, og så kommer dette..
Vi har en i familien, som altid render med sladder, og det er kun det halve der passer, men for nogle år siden sagde hun at min far ikke er min rigtige far, jeg spurgte min mor dengang, og hun sagde at det var han.. Det troede jeg så på.. Men i de 18 år, har min familie løjet overfor mig, og det har været virkelig svært at få det at vide..
Derfor søger jeg nogle gode råd, skal jeg kontakte min rigtige far?
Og hvis du har prøvet det, hvordan er du så kommet over det?
Til sidst vil jeg lige nævne, at min far ALTID vil være min far uanset hvad, også selvom det ikke er min biologiske far.
Tak fordi i gad at læse det, jeg håber at i kunne forstå det.
jan 2006
Følger: 19 Følgere: 59 Hunde: 2 Emner: 1.742 Svar: 21.787
Men jeg ville glæde mig rigtig meget over ham der har været der hele dit liv for dig
jul 2008
Følger: 19 Følgere: 16 Hunde: 3 Emner: 153 Svar: 2.343
Min niece har stået i noget af det samme, hun har dog altid vidst at den mand hun kaldte far ikke var hendes Bio far.
Hun valgte dog her for ikke længe siden at møde sine halvsøskende og hvad der ellers var, og hun havde bare lyst til at løbe skrigende bort, for hun passede slet ikke ind og hun brød sig slet ikke om de mennesker.
Vent og se hvad din far siger når han kommer imorgen.
mar 2006
Følger: 65 Følgere: 65 Hunde: 1 Emner: 499 Svar: 20.354
okt 2008
Følger: 10 Følgere: 32 Hunde: 2 Emner: 118 Svar: 8.174
Det må have været et chock for dig og finde ud af det nu og stadig forsøgt løget for dig.
Men de har sikkert ville prøve og skåne dig for sandheden.
Om du skal kontakte din far kommer meget an på hvad du selv ønsker. Det kan jo gå godt og din biologiske far er glad for og møde dig, men du skal jo ogå være forberedt på at han ikke ønsker kontakt.
Jeg kan ikke sige hvad du skal, men syntes du skal tænke tingene meget grundigt igemmen . Desværre kan jeg ikke hjælpe dig men du har min varmeste tanke. Knus.
okt 2007
Følger: 25 Følgere: 23 Hunde: 3 Emner: 24 Svar: 991
Der kan jo være mange grunde til, at du ikke har fået sandheden af vide; måske har det rette øjeblik bare aldrig vist sig eller også har din mor måske ikke ønsket at du skulle vide det, måske fordi, din biologiske far har været en skidt fyr, ja, hvem ved?
Synes at du skal se tiden an og få talt ud med dine forældre, inden du overvejer hvad der skal ske.
Ønsker du at tage kontakt til din biologiske far må du også være forberedt på, at han måske ikke ønsker dig i hans liv - måske har han en ny familie, som intet kender til din eksistens, og du må gøre op med dig selv, om du kan "tåle" et afslag.
Måske bliver han glad for det, og det hele ender lykkeligt, det kan man jo aldrig vide, men tænk dig godt om,
Og ja, som du selv siger, din far ER din far, uanset hvad! Biologi definerer ikke nødvendigvis dét at være forældre, det handler derimod om ubetinget kærlighed, og det behøver ikke altid betyde, at man rent biologisk set, har sat barnet i verdenen.
Men jeg kan godt forstå, at du føler dig ført bag lyset, men du må huske på, at din familie jo nok ikke ville lyve for at gøre dig ondt, måske nærmere for, at beskytte dig.
Og kan da godt forestille mig at du er i chok og i vildrede, men som sagt, tag snakken med dem, tænk dig godt om, og held og lykke!
sep 2006
Følger: 8 Følgere: 19 Hunde: 5 Emner: 6 Svar: 1.833
Men jeg forstår godt din sorg, frustration og følelse af svigtet tillid.
Og måske har det også engang været meningen, at du skulle kende sandheden.
Men forestil dig, hvis du selv var forælder til et barn du havde fået med en mand, der måske alligevel ikke var den rette for dig. Og derefter mødte HAM, og han elskede dit barn, som var det hans eget.
Hvordan og hvornår ville du fortælle dit barn, at en ukendt mand var barnets far?
Jeg tror bare tiden stille og roligt er gået, og pludselig er det blevet rigtigt svært for dine forældre at fortælle dig sandheden, og de har ladet være, sandsynligvis for ikke at såre dig.
mar 2008
Følger: 10 Følgere: 34 Hunde: 1 Emner: 19 Svar: 426
Jeg har, indtil jeg var 16 år, ikke kendt min rigtige far. Min lillebror ligner ikke nogle fra min mors familie, og det har altid undret både ham og jeg, hvor hans udseende kom fra. Jeg synes jeg manglede nogle svar på hvorfor jeg somme tider reagerede som jeg gjorde o.a. Min mor ville ikke tale om min far, da han ikke havde behandlet hende ordentligt. Jeg valgte at opsøge min far, uden at nogle andre viste det. Mest fordi jeg regnede med at han ikke ville se mig, og derfor ikke ville stå og skulle forklare noget over for nogle. Heldigvis ville han gerne se mig og min bror. I dag, 13 år efter, har jeg kontakt med ham ca. en gang hver ½ år. Jeg har intet til fælles med ham, men jeg synes det er rigtig rart at jeg ved hvor jeg kommer fra. Min bror har kontakt med ham næsten dagligt, og de ligner hinanden som to dråber vand, både i udseende og væremåde.
Jeg synes du skal lade dig selv få lidt ro til at tænke det hele igennem og vente lidt med at tage beslutningen om evt. at opsøge ham. Dog vil jeg også sige, at hvis du ikke opsøger ham en dag, er jeg sikker på at du vil komme til at fortryde det en dag, når det er for sent. Held og lykke med din beslutning og et kæmpe trøstekram herfra.
dec 2008
Følger: 29 Følgere: 28 Hunde: 1 Emner: 384 Svar: 8.658
Men når alt kommer til alt, er din far ham du kender og har kaldt far hele dit liv.
Måske er det ham der har valgt at du ikke skulle vide noget. Der er uden tvivl ingen forskel på hvor meget han elsker dig, selvom I ikke er biologisk far/datter, men det er ham der har valgt at være din far, og det er ham der har været der for dig. At den anden mand aldrig har stået frem, viser nok desværre hvor meget han er værd..
Jeg forstår godt at du vil opsøge ham, men jeg synes du skal snakke med dine forældre om det først. Så du ikke risikerer at blive rigtig chokeret over hvordan han er.. Man får hurtigt nogle ideer og tanker, som en mand som ham, måske ikke rigtig kan opfylde..
Min veninde stod i samme situation. Hun har haft en lidt skæv opvækst, og som 17-årig fandt hun en dag sin dåbsattest og bemærkede at hendes far stod opført med et mellemnavn hun aldrig havde kendt til. Det var så ikke den far hun kendte, men en mand der faktisk hed næsten det samme..
Hendes biologiske far tog hun kontakt til, men det blev aldrig til noget mellem dem. Tværtimod satte det hende i et dårligt lys med hendes søster, da hun nu ikke var hans biologiske datter, som hun troede.
Min veninde har heller aldrig kendt sin far. Hun har i løbet af sin ungdom sendt ham tre breve, som aldrig blev besvaret..
Hun vidste ikke så meget om ham, for moderen havde kun fortalt lidt.
I sit eget hoved, havde hun en ide om at han ikke havde svaret, fordi han havde sit eget liv, med kone og børn, og ikke kunne rumme hende også..
6 mdr. efter det sidste brev, kom politiet og fortalte at han var død, ingen vidste hvor længe, nok offer for kriminalitet, og at hun var hans eneste familie. De vidste hans mor levede, men kunne ikke finde noget på hende, for han havde ikke engang hendes tlf.nr. Han boede i en svinesti, og havde ikke styr på noget som helst. Røg konstant ind og ud af systemet, og blev kun fundet fordi politiet kom og hentede ham til et fængselsophold.. Det var svært for min veninde, men hun valgte ikke at stå for begravelsen.
Hvis du vil, synes jeg du skal opsøge ham, men juster dine forventninger først..
mar 2008
Følger: 10 Følgere: 34 Hunde: 1 Emner: 19 Svar: 426
aug 2008
Følger: 7 Følgere: 9 Hunde: 4 Emner: 446 Svar: 3.686
Udfra det må du tage stilling til om du vil kontakte din far.
Håber det løser sig.
feb 2007
Følger: 42 Følgere: 39 Hunde: 2 Emner: 513 Svar: 4.891
Jeg er selv vokset op med en far som i virkeligheden ikke er min biologiske far.. Og det har jeg vidst, så længe jeg kan huske...
Han har været der siden jeg var omkring 9 mdr.
Min biologiske far ønsker jeg ikke at møde.. - dog har jeg for få år siden fået kontakt til et par halvsøstre, som meget gerne ville lære mig at kende, og det er helt fint med mig. (Jeg er opvokset som enebarn, da min mor kun har mig).
Men under ingen omstændigheder vil jeg nogensinde møde min rigtige far... Han var et dumt svin overfor min mor, voldelig, dranker osv.
Og han er heller ikke særligt sød overfor mine halvsøstre.
Min far er den mand der altid har været der for mig, og altid vil være det.
apr 2005
Følgere: 124 Hunde: 5 Emner: 736 Svar: 16.789
Hvis manden ikke har taget kontakt til dig i 18 år, er det nok fordi han ikke ønsker kontakten.
Jeg fik selv som 8-9 årig at vide at min far ikke var min biologiske far, af mine søstre som ikke kunne holde deres mund.
Jeg har lige siden haft trangen til at møde ham, tale med ham osv. Jeg søgte alt info om ham i mine teenage år og fandt også frem til ham, men turde aldrig at tage kontakten rigtig.
Det har ofte ædt mig op indvendig at tænke på hvorfor den mand forlod mig og aldrig tog kontakt. Der måtte jo være noget i vejen med mig.
I Januar 09 fandt jeg ham på Facebook og tog kontakt. Skrev et langt brev og jeg fik lort tilbage. Ikke det jeg havde brug for og prøvede at slette ham fra min hukommelse.
Men det er svært, for før var han bare en mand som muligvis havde afvist mig. Nu HAR han faktisk afvist mig, og det er endnu værre.
Lad være med at tage kontakt - det er virkelig dumt, med mindre han selv ønsker det.
Du har en far - ham du kalder far :o)
okt 2008
Følger: 1 Emner: 95 Svar: 329
Du skal være mentalt klar til at en eventuel afvisning fra din far.. Måske vil han ikke vide af dig - det er ikke alle familier der ender ud som i programmet sporløs hvoa man omfavner hinanden i en kæmpe dejligt knus som man har ventet hele livet på...
Gør op med dig selv hvad du vil kunne få ud af at kontakte din bio far. Vil du kunne klare at i har kontakt hvor efter han bakker ud..
Held og lykke med det hele
jun 2008
Følger: 140 Følgere: 125 Hunde: 9 Emner: 388 Svar: 2.483
Jeg er lige kommet hjem, efter at have været hos min morbror, sammen med min moster og mine forældre..
Vi fik talt ud, og min far var simpelthen så ked af det, han har længe syntes at jeg skulle vide det, men min mor ville ikke have det, her er begrundelserne:
1) Han slog og sparkede min mor hver gang han var sammen med hende.
2) Han ville tvinge min mor til at få en abort da hun blev gravid med mig
3) Han truede hele min familie med at ville slå dem ihjel, og overfaldt min morfar, så han endte med at blive sat i arrest-huset.
4) Han ville slå mig ihjel når jeg blev født.
5) Min mor var bange for at jeg ville opsøge ham
6) Hun var bange for at jeg ville "slå hånden" af min far
Det var noget af det jeg fik at vide.. Og udover det, forlod min mor ham, da hun var gravid med mig i 4. mdr.
Hun fandt min far da jeg var 1½ år. Og han tog mig til sig som min datter.
For 1 år siden, opsøgte ham den anden, min mor, og begyndte at genere hende, udover det, var han på et marked i år, hvor mine forældre og jeg er medhjælpere, han snakkede dog ikke til os, men han holdt øje med os..
For nogle måneder siden, skød hans far en anden mand i benet, og der var han vist også indblandet.
Min mor har ikke kunne finde det rigtige tidspunkt at fortælle det på, men både hun, min far og min familie er kede af at det skulle ske på den måde..
Min far er normalt en hård mand, og græder sjældent, men han var helt færdig idag, og han håbede at jeg stadig ville være hans datter..
Jeg har nu efter aftenens snak, og hvor jeg har hørt alle disse ting, valgt at jeg ikke på nogen måde vil kontakte ham, jeg har fortalt min familie, at uanset hvad, vil jeg ikke have at de nogensinde omtaler ham ved hans navn, hvor de før bare har sagt: "Din far", min far adopterer mig, så hans navn kommer på fødsels/dåbsattesten i stedet, jeg vil altid være hans datter..
Min far var så ked af det, for han frygtede at jeg ikke ville kalde ham far mere, og at jeg ikke ville være hans datter..
Men jeg blev rørt til tårer, da min far sagde for første gang nogensinde, direkte til mig: "Jeg elsker dig min datter".
Nu hvor sandheden er kommet frem, vil jeg bare have at det hele skal fortsætte som inden det skete.. Jeg er sikker på at dette, har styrket båndet mellem min far og jeg
Mine forældre, har sagt at jeg selv bestemmer om jeg vil opsøge den anden mand, men jeg ønsker ikke at se ham i øjnene, den måde han har behandlet min familie på, vil jeg aldrig kunne tilgive ham.
Jeg har verdens bedste far, og jeg ved at han altid vil være der for mig. Jeg får ingen bedre far end ham..
jun 2008
Følger: 140 Følgere: 125 Hunde: 9 Emner: 388 Svar: 2.483
jan 2006
Følger: 19 Følgere: 59 Hunde: 2 Emner: 1.742 Svar: 21.787
Når jeg læser de grunde, kan jeg sagtebs forstå din mor´s valg.
jun 2008
Følger: 140 Følgere: 125 Hunde: 9 Emner: 388 Svar: 2.483
Efter at jeg havde fundet ud af det igår, da min far ringede, hørte jeg ikke noget fra min mor...
Hun var bange for at jeg var sur på hende..
Men jeg skrev en lang besked til hende, inden at vi mødtes ved min morbror..
Jeg skrev til hende, at jeg på ingen måder er sur på hende, eller bærer nag.. Sket er sket, det kan der ikke ændres på nu..
Jeg skrev også, at jeg håbede at alting stadig ville være de samme..
Af min familie, har jeg fået at vide at jeg har taget det rigtig flot, idet jeg har sagt til dem, at nu ved jeg sandheden, og det er fint nok, men jeg vil altid kun have en far..
jul 2008
Følger: 19 Følgere: 16 Hunde: 3 Emner: 153 Svar: 2.343
Jeg synes det er dejligt for jer alle sammen og det virker til at det har bragt jer allesammen en smule tættere.
jun 2008
Følger: 140 Følgere: 125 Hunde: 9 Emner: 388 Svar: 2.483
Hele min familie har haft det rigtig dårligt, med at skulle lyve overfor mig i alle de år...
Men som jeg siger, sket er sket, det kan der ikke ændres på nu, nu kender jeg sandheden, og så skal vi bare videre..
jun 2008
Følger: 140 Følgere: 125 Hunde: 9 Emner: 388 Svar: 2.483
Ja, der er faldet en rigtig stor sten fra min mors hjerte.. Og de var lettede over at jeg stadig kalder min far, for far.. Men det er han, og det vil han altid være..
Min mor sagde også igår, at det stod mig frit for, om jeg vil opsøge ham og snakke med ham.. Men hun er bange for hvad der vil kunne ske mig, for sådan som han opførte sig dengang, og da han opsøgte min mor for 1 år siden, kan han finde på alt.. Og som skrevet tidligere, ville han have slået mig ihjel dengang jeg blev født, så hvem ved om han kunne finde på det stadig..?
Men mine forældre og jeg, har en aftale, om at når min far adopterer mig, og jeg får den nye dåbsattest, så brænder vi den anden sammen, og så er den historie ude af verden..
dec 2006
Følger: 45 Følgere: 46 Hunde: 4 Emner: 168 Svar: 2.403
Jeg er helt rørt over din beskrivelse af din far! Ikke din biofar, men din far der altid har været der for dig.
Katja S hvor er det dog smukt og korrekt det du skriver!
jun 2008
Følger: 140 Følgere: 125 Hunde: 9 Emner: 388 Svar: 2.483
Dette har jeg efter den far som altid har været der for mig..
Måske ligner jeg ikke ham udenpå, men jeg ligner ham meget i min opførsel.. Og han fortalte mig igår at han er meget stolt af mig, for jeg er hans pige... Vi har selvfølgelig haft vores diskutioner, og jeg har diskuteret mere med ham, end med min mor.. Men sådan er det i en familie, man kan ikke altid være enige..
Jeg holder lige så meget af ham som jeg altid har gjort, og næsten mere, pga den måde han har taget mig til sig, og været der for mig, som en rigtig far bør være..
aug 2006
Følger: 38 Følgere: 71 Hunde: 4 Emner: 649 Svar: 48.133
Selvom det har været en noget voldsom oplevelse, så vil det nok - som du også beskriver - blot give grobund for et endnu tættere forhold.
Du har tacklet det flot - og din forældre har gjort, hvad de kunne :o)
jun 2008
Følger: 140 Følgere: 125 Hunde: 9 Emner: 388 Svar: 2.483
Men ja, det er svært.. Men jeg bebrejder ingen noget.. De har gjort det for min skyld, og det er jeg glad for..
jun 2008
Følger: 140 Følgere: 125 Hunde: 9 Emner: 388 Svar: 2.483
Ja, det er noget lettere nu, men får stadig en klump i halsen hver gang jeg snakker med eller om min far (ham jeg altid har kaldt far)
Hvordan ka familien lyve overfor en?