{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.221 visninger | Oprettet:

Hvorfor køber folk hund "sammen"?? {{forumTopicSubject}}

Jeg ser tit at folk ikke kan betemme sig for hvem der skal have hunden når de går fra hinanden, og så tænker jeg:

"hvorfor køber man overhovedet en hund sammen på den måde, og ikke får snakket om hvem der skal have den, hvis man går får hinanden?"

Derfor er Bastian MIN hund...(min kæreste behandler den som var det hans egen, men han ved at det er mig der tager den med hvis vi skulle gå fra hinanden)


Nogen der kan give mig en forklaring på det??


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Hvorfor køber folk hund "sammen"??
  • #1   27. apr 2008 mine dyr er MINE, min kæreste har hans kat.. hvis jeg betaler for et dyr er det mit.. Det har vi slået fast fra starten af

  • #2   27. apr 2008 nikolaj og jeg har også købt noddie "sammen".. men jeg står som ejer... dog vil jeg være så uselvisk at hvis situationen opstår lade ham overtage hvis jeg ikke ka have noddie selv

  • #3   27. apr 2008 Aner det ikke - herhjemme er det "mors hund" = min.. Og skulle det blive aktuelt (hvilket det ikke gør smiley ) så skal Basse med mig...

  • #4   27. apr 2008 det er vel håbet om et "forhold der aldrig går i opløsning".... smiley

    hvad er det nu man siger.....kærlighed gør en blind smiley


  • #5   27. apr 2008 Vi har den aftale herhjemme at skal vi skilles tager christian Minnie og jeg tager de 2 andre.. For det var mine inden vi mødtes og de står også i mit navn smiley

  • #6   27. apr 2008 jeg ahr også hørt om nogle der har lavet en skilsmisse løsning, hvor de skiftes til at have hunden smiley

  • #7   27. apr 2008 Synes også det er latterligt.. Man må beslutte sig om hvem der beholder hunden når det kommer til stykket og også have et navn på når man køber hunden..
    Det kan godt være at man regner med at skulle være sammen resten af livet, men man kan aldrig vide sig sikker..

    Jeg står også på som ejer på begge hundene.. Så hvis mig og kæresten går fra hinanden, så er det mine.. De fungerer som vores begges og vi passer dem begge.. Men det er bare som en sikkerhed for mig, hvis uheldet skulle være uge og vi skulle gå fra hinanden.. Så kan han ikke lige pludselig sige at nu tager han altså hundene.. Og synes det er en dejlig ro at have.. Ikke fordi jeg regner med at det sker, men hvis det skulle være, så er jeg 100% sikker på at jeg får begge med mig.. smiley

    Har også før oplevet at et par går fra hinanden og så er det den forkerte person der får hunden, fordi han/hun står som ejer... Og man ved at personen er ukompetent til at tage sig ordentligt af hunden, men der er desværre bare ikke så meget at gøre... Det er sgu synd..


  • #8   27. apr 2008 Vi har altid haft hund sammen. Synes ikke, der er noget unaturligt i det.

    Vi fik den første få måneder efter vi flyttede sammen (i 1994) og den anden fik vi for halvandet år siden..
    Vores hunde har været et fuldgyldigt familiemedlem og derfor ville det være helt forkert at den skulle tilhøre den ene mere end den anden...

    Skilsmisse.. Sorry, men jeg lever ikke mit liv under konstant forberedelse på en eventuel skilsmisse.
    Hvorfor dog gøre det?


  • #9   27. apr 2008 T.J: Det er dejligt når folk kan finde ud af en sådan løsning.. Men det er desværre bare langt fra alle der kan lave en sådan ordning...

  • #10   27. apr 2008 aner det ikke.
    Lars ELSKER vores dyr, men ved, at skulle det ske, så er de begge mine (de er også i mit navn *s*). Men fordi han ved hvor meget jeg går op i dem, ligesom han har sin hobby. Men elsker dem stadig ufattelig meget.


  • #11   27. apr 2008
    CH, kvinde, 33 år ... der er ikke noget forkert i at ha hunde sammen, men det er bare et problem når folk slås om dem, fordi de ikke har en aftale om hvor de skal være hvis der skulle ske noget.. (mange unge mennesker får jo tit hund sammen..der det oftes går galt)


  • #12   27. apr 2008 det er der det oftes går galt.. skulle der stå

  • #13   27. apr 2008 men skulle jeg gå hen og dø, så ville de være hans smiley

  • #14   27. apr 2008 Er der slåskamp i en skilsmisse, så er der slåskamp... Og så kan man lave nok så mange aftaler.



  • #15   27. apr 2008 Jessica, lige præcis - hos os er et køb af en hund en fælles beslutning og dens varetagelse et fælles ansvar. Og det vil en skilsmisse ikke forandre på..

  • #16   27. apr 2008 Jeg har ikke skænket det den fjerneste tanke, hvem der står som ejer......vi har været sammen i 23 år og jeg går ikke og tænker over hvad nu hvis o.s.v......Emma vil altid følge med mig.......min mand går ikke vildt op i hunde, men elsker da Emma over alt.....men det er ikke hans interesse....tror egentlig hun er registeret i hans navn ved dyrlægen :o)

  • #17   27. apr 2008 vil da sige at det er vores hunde, men hvis det kom til stykket er der ingen tvivl om at det er mig der tager dem med..


  • #18   27. apr 2008 Vi aftalte allerde inden vi fik Balou at det var min hund, og hvis noget skulle gå galt er det mig der tager ham med.

  • #19   27. apr 2008 da jeg købte nico var jeg sammen med min (dengang) kæreste, og der aftalte vi at hvis vi skulle gå fra hiananden var nico min uanset hvad, da vi gik fra hinanden var der ingen tvivl.. det var dejligt

  • #20   27. apr 2008 Her har vi da også købt hundene sammen.. Vi har været sammen i 9 år og jeg regner da ikke med at vi går fra hinanden.. men hvis det skulle ske er jeg da sikker på at vi nok skulle finde en løsning..

    Kan bestemt ikke se noget galt i at købe hund sammen.


  • #21   27. apr 2008 Dorte: Mig og min kæreste har også "købt" hundene sammen.. Men som en sikkerhed står jeg som ejer på begge.. Det er min kæreste også indforstået med og synes det er fint at jeg får begge, hvis vi skulle gå fra hinanden.. Jeg er da helt sikker på at kæresten er ham jeg skal være sammen med resten af livet, men skulle der gå hen og ske et eller andet uforventet, så ved jeg da i det mindste at vi ikke kommer op og slås om hvem der skal have hundene med sig eller om hvem der skal have dem hvornår.. Du kan aldrig være 100% sikker på hvad der sker i fremtiden.. smiley

  • #22   27. apr 2008 mine hunde er mine - jeg vil da ikke skulle diskutere hvem der skal have dem, ved en evt skilsmisse .... det er da nok at vi har 5 børn, som vi skal finde en løsning på.

    Desuden så er det mig der opdrætter og udstiller, så vil det altså være besværlig med hans navn på stamtavlen også


  • #23   27. apr 2008 Man kan aldrig vide hvad der sker i fremtiden.....

    Og man kan aldrig foreberede sig på alle scenarier.

    Jeg vil helst leve her og nu - en skilsmisse er bestemt ikke noget, jeg gider at spekulere over... Enten kommer den eller også gør den ikke. Og så forholder jeg mig til den, hvis den skulle komme....


  • #24   27. apr 2008 Jeg fik hund sammen med min eks..Vi havde heller ikke rigitg snakket om hvem der skulle ha hende hvis det nu var, men da det så skete stod det bare klart at hun skulle med mig... Han arbejde meget, og havde ikke rigtig overskud til hende... Og det på trods af at han havde betalt og hun stod i hans navn...

  • #25   27. apr 2008 hmmm.... vi har faktisk snakket om det... men sådan mere i sjov, men også med et gran alvor... Martin får bilen, og Bergkamp er min!
    Tror vi snakkede om det fordi det er Martin der har betalt for hunden, så jeg var bange for om han så Bergkamp som hans hund, men det gær han ikke.... det er mig der står på papirerne, mig der går til træning med ham, mig der sørger for ham i hverdagene...
    Bergkamp er da vores hund... med lidt mere vægt til min side. ;0)


  • #26   27. apr 2008 Vi aftalte hvordan og hvorledes INDEN vi kiggede på nogle hunde..
    Vi satte os ned og snakkede om hvem af os der skulle have hunden hvis nu vi gik fra hinanden..
    vi blev enige om at jeg skulle beholde hende hvis det skulle ske. -derfor betalte jeg det hun kostede smiley

    så længe vi er sammen er det også hans hund og han hjælper med at betale mad osv smiley


  • #27   27. apr 2008 Daisy er også min hund og har gjort det klart for Michael at HVIS vi går fra hinanden så tager jeg Daisy :o)
    Det var mig der ville ha hund og mig der sørger for fodring, gåture og aktivering og så står hun selvfølgelig i mit navn.


  • #28   27. apr 2008 Her i huset er dyrene fælles, men ved skilsmisse tar jeg hunden med (jdet er kun mig der kan underskrive ejerskifte hos Dkk) kattene er mandens .
    Men i det daglige er dyrene et fælles ansvar


  • #29   27. apr 2008 Her i huset har vi også snakket om det, og for Nando's bedste kommer han med David hvis vi går fra hinanden, for jeg har 12 timers vagter og kattene kommer med mig...

  • #30   27. apr 2008 Kan slet ikke sætte mig ind i situationen.

    Hvis man, når man som par køber hund sammen, allerede har behov for at lave aftale om ,hvor hunden skal være, hvis man går fra hinanden, så mener jeg bestemt, at man lige så godt kan gå fra hinanden med det sammen, for det tyder da ikke på at man tror på at det vil holde.

    Hvad hvis i selv skal ha´børn. Beslutter I så også allerede under graviditeten, hvem der skal ha´forældremyndigheden hvis i går fra hinanden?

    Her hos os var det mig der ville ha´hund. Det er mig der går tur, træner o.s.v., så jeg er da ikke et øjeblik i tvivl om, hvor hun skal være, hvis det skulle blive aktuelt, at vi skulle skilles, men ligefrem lave aftaler, det er da det dummeste jeg længe har hørt!!!


  • #31   27. apr 2008 Jeg synes nu godt man kan tale om hvad der skal ske HVIS man går fra hinanden.
    Heller det end at skulle slås og skændes om det hvis det skulle ske at man gik fra hinanden fordi man var uenig feks om hvem der skal ha hunden *ss*
    Men det betyder ikke at vi tænker på at gå fra hinanden :o)
    Slet ikke.


  • #32   27. apr 2008 Man ved jo aldrig hvad der vil ske...

  • #34   27. apr 2008 Det er også en meget god idé :o)

  • #35   27. apr 2008 Anita, du har da ret i at man aldrig ved hvad der vil ske.

    Men ligefrem planlægge, hvor hunden skal være, hvis man skal skilles, synes jeg virkeligt er for langt ude!




  • #36   27. apr 2008 Hvad med egne børn skal de også allerede "placeres" inden en eventuelt skilsmisse?

  • #37   27. apr 2008 Gitta R

    Synes nu egentlig ikke det er en dødsdom for forholdet at være klar over hvad der kan ske og gøre noget ved det... Såvel som når man sriver testamente, er det ikke nødvendigvis fordi man går og frygter at man skal dø..

    Har været sammen med min kæreste i 9 år, og vi ved godt hvem der skal have hvad hvis vi går fra hinanden - og vores forhold er da ikke ude at skide af den grund:-)


  • #38   27. apr 2008 Gitte: kan godt se det virker mærkeligt at snakke om, fordi det virker som om man regner med man går fra hinanden... men sådan ser jeg altså ikke på det.
    Jeg er så sikker på Martin og jeg som man kan blive, men det giver mig nu en eller anden form for ro, at jeg ved, at selvom han har betalt for Bergkamp, vil han ikke kræve ham.
    Ja, kan godt se det lyder mærkeligt, men det giver mig nu engang ro lige at have på plads... men betyder ikke vi regner med at gå fra hinanden!! Slet ikke. Ellers køber man jo ikke hus eller bil sammen f.eks.


  • #39   27. apr 2008 Gitta: tja sådan ser jeg nu ikke på det :o)

  • #40   27. apr 2008 Præcis Rie *ss*

  • #41   27. apr 2008 Ps. Gitte: man kan altså ikke sammenligne børn og hunde!!!!!!

  • #42   27. apr 2008 Hmmm....hvorfor???

    I mine øjne af samme grund som man får børn sammen, og køber hus, bil,sofaer,tv osv osv.

    Hvem af os kan sige at vi ikke er sammen om 2 eller 5 år????

    Det er vel et spørgsmål om at føle en samhørighed og følelsen af at man er i gang med at bygge en familie og et hjem og hvad man mener hører med til dette, der gør at man køber en hund sammen.



  • #43   28. apr 2008 jeg mener at man ikke kan planlægge eller snakke om hvad der skal ske med børnene på samme måde som med en hund.

    For det første er der en masse regler omkring placering af børn. Der er nogle praktiske ting omkring skole, venner, familie m.m. som der ikke er med en hund.
    Et barn an man deles om på en anden måde end en hund, da børn godt kan administrere forskellige livsarenaer og det kan en hund ikke, tværtimod, det skader hunden.
    Børn kan til en hvis alder selv have en mening, det kan en hund ikke.

    Der er så mange mange faktorer der spiller ind med børn, som man ikke kan snakke om på samm måde som en hund.
    Derfor mener jeg godt man stille og roligt kan snakke om hvad der skal ske med en hund, men det kan man ikke med børn.
    Derfor kan de to ikke sammenlignes.

    En hund er på en anden måde noget man ejer, ikke ligesom børn.

    Ved ikke hvordan jeg skal forklare det bedre.


  • #44   28. apr 2008 Gitta R: Det er da ren fornuft at lave en aftale om det.. Jeg regner da bestemt ikke med at skulle gå fra min kæreste da vi har det skønt sammen og alle andre mener da bestemt også at det bliver mig og ham i fremtiden.. Men du kan lige så godt gøre det sikkert om hvem der skal have dem HVIS der skulle ske noget..

    Kan ikke forstår hvorfor du synes det er så strort et problem.. Jeg sagde det lidt i sjov, men samtidig så vi begge var indforståede med hvad der skulle ske.. Hvor mange par ser du der går fra hinanden, som fortsætter som venner eller som går fra hinanden "med glæde"... De fleste ender med at skændes enormt, og skulle det ske (hvilket jeg jo absolut ikke tror, da jeg er meget sikker på min kæreste og stoler 100% på ham), så gider jeg ikke at skulle se ham hver anden uge eller hvad man nu aftaler for at han kan få lov til også at have hundene.. Så skal du lige forbi og møde den nye kæreste, osv.. Synes kun det er en god ide at man lige får tingene på det rene med det samme, lige meget hvor meget man regner med at man skal være sammen for altid...

    Nu er en hund og et barn altså heller ikke lige det samme.. Hvisdu kigger idg omkring, så ender de fleste forældre i retten, hvor de gør alt for at få forældremyndigheden.. Det gør man jo ikke med en hund.. Kan du lige se at man skal finde ud af hvordan man gør med en hund, på samme måde som mange par har stridigheder om hvem der skal have forældremyndigheden.. Kan du selv forestille dig hvor "sjovt" det må være for hunden(e) at ende i midten af sådan noget..? Synes kun det er ren og skær synd for hunden at man ikke lige finder ud af det inden eller med det samme man køber hunden.. For i sidste ende går det sgu ud over hunden hvis der sker noget...


  • #45   28. apr 2008 Dorte: nej, som jeg også har skrevet lige før, så kan man på ingen måde sammenligne hunde og børn.. Som Karina også har skrevet, så er der mange flere faktorer der spiller ind.. Og desuden, hvor mange er det så ikke alligevel der ender for retten for at finde ud af hvem der skal have forældremyndigheden over børnene.. Hvor ofte ser man ikke at forældrene kæmper for at få børnene og det ender jo så ofte med moderen som også får lov til at bestemme hvor ofte faderen må se børnene.. Hvor mange procentdele af disse tilfælde kan faderen og moderen finde ud af det samme? Og hvor ofte er faderen lige tilfreds med hvor ofte han får lov at se sine børn? ikke særlig mange.. Mange parforhold/ægteskaber slutter ikke kønt og så kan man lige så godt sørge for at tingene står klart fra starten af, selvom man regner med kæresten som sin livslange partner (hvilket jeg selvfølgelig gør)....

  • #46   28. apr 2008 Man kan til gengæld (i lovens øjne) sammenligne hunde med inventar... Hvor mange af jer har aftaler om, hvem der skal have hvad af de fælles indkøbte ting, i tilfælde af skilsmisse?

  • #47   28. apr 2008 CH: det har vi faktisk også snakket om... ikke ned i detaljer, men sådan de store ting...
    og det betyder ikke alverden for mig med fjernynet... bare vi har en klar aftale at Bergkamp er min, så er jeg helt helt rolig. ;0)

    Og nej, jeg går ikke ud fra at vi skal skilles manden og jeg. ;0)

    Men det er netop det at hunden af oven ses som inventar, det jeg prøver at forklare længere oppe med at man ejer en hund og ikke et barn, der gør en kæmpe forskel, og som gør man ikke kan sammenligne de to, børn og hunde.


  • #48   28. apr 2008 CH: Nej, det har vi til gengæld ikke snakket om.. Kun at kæresten får boligen da jeg alligevel ikke har råd til at sidde med den alene.. Tingene betyder ikke så meget for mig, må jeg indrømme, som hundene gør for mig. Dte re bare vigtigt at der ikke ender med at blive kamp med dem og at vi har en aftale om hvad der egentlig skal ske hvis vi, imod alt forventning, skulle gå fra hinanden.

  • #49   28. apr 2008 Når jeg læser de indlæg ,hvor I det ene øjeblik taler om, hvor vigtigt det er for jer, at vide at hunden får det godt i forbindelse med en evt. skilsmisse og i næste øjeblik siger, at man ikke kan træffe samme aftaler vedrørende børn, ja, så tænker jeg: her er endnu en der sætter sin hund højere end sine børn. Hvorfor er det ikke vigtigt at vide børnene får det godt ved en evt. skilsmisse?

    Håber bare ikke, der er nogen af jer der har børn!!!

    I må godt nok ha´mig undskyldt, men jeg mener sgu stadig at I er for langt ude!


  • #50   28. apr 2008 Gitte: What?? Det kan man da kalde at læse en masse mellem linierne som slet ikke står der!!
    Jeg læser til pædagog!
    Hahahaha... hvordan søren har du fået det ud af indlægene?

    Jeg mener jo netop at hunden skal ses som en ejendom, og derfor kan man mere kynisk snakke om hvem der skal have hunden. Hvorimod børn er en meget mere dybere snak og mange flere faktorer der spiller ind, netop fordi det er børn!!
    For søren da, håber det var til at forstå! Nederen at blive misforstået så meget! Synes du er lige lovlig langt ude!

    Hmpf!!
    Rammer altså lige pædagoghjertet det du skriver.... strengt!!!


  • #51   28. apr 2008 Nu bliver jeg da en smule stødt...

  • #53   29. apr 2008 Ville sgu da aldrig aftale på forhånd hvem der skulle ha barnet og alt det der hvis vi havde et barn sammen.
    Det er altså noget andet i mine øjne.
    Men Daisy er MIN hund og selvfølgelig har jeg gjort det klart for Michael og han var da enig med mig. Jeg ejer Daisy

    Man kan jo ikke sige at det er MIT barn og jeg ejer det...

    Jeg bliver da ked af at læse at vi ikke burde få børn fordi vi synes det er helt normalt at snakke om hvem der skal ha hunden hvis vi går fra hinanden.

    Jeg har aftalt med en veninde (Laila her inde fra) at hvis vi døde, Michael og jeg, så skal de tage sig af Daisy. Og det har jeg også fortalt min mor.
    Men det betyder jo ikke at vi går ud og begår selvmord i morgen...

    Man ved ALDRIG hvad der kan ske. Og det gælder også for forhold...


  • #54   29. apr 2008 Gitta: Jeg har ikke børn og skal mulivis heller ikke have det.. Men det er jo ikke fordi hunden er vigtigere end barnet, men som jeg også har skrevet tidligere, så tager man jo ikke i retten for at få "forældremyndighed" over en hund.. Så det du skriver hænger jo absolut ikke sammen.. Tror du læser det du vil læse, for der er aldrig nogen af os der har hentydet til det du skriver.. så hvordan det er kommet frem i dit hovede forstår jeg simpelthen ikke..

    Sally og Anita: Helt enig.. smiley


  • #55   29. apr 2008 Dina: Man kan nu faktisk godt slås om en hund i retten. Det har jeg læst flere historier om i bl.a. "vi med hund".
    Her skal man fremlægge papir-beviser på hvem der betaler for hvad til hunden, hvis navn der står på diverse dokumenter over hunden osv osv. Og så tager retten stilling til hvem der har brut mest tid på hunden, så de kan vurdere hvem hunden er mest knyttet til.
    Men alt sammen tager de stilling til i forhold til at hunden er et ejendom.

    Er stdaig enig med dig, Anita og Sally, der er kæmpe forskel på børn og hunde, og det kan på ingen måde gøre mig til en dårlig forældre, tværtimod!!!


  • #56   29. apr 2008 Karina: Okay.. Det må have været et slemt tilfælde så (mellem parterne).. Troede faktisk ikke at det var noget domstolen gad bruge tid på.. Men okay, hvis man ikke kan finde ud af det sammen er det vel sidste udvej.. Og alt det kunne netop have været sparet hvis parret havde talt ud om det inden.. Man kan lige så godt forberede sig på det utænkelige.. smiley


  • #57   29. apr 2008 For at svare på trådstarters spørgsmål...

    Aner det ikke.

    Dyrene i vores hjem er mine, registreret i mit navn men vores fælles ansvar.


  • #58   29. apr 2008 Dina, domstolene bruger jo generelt tid på at dele boet mellem ægtepar, der ikke selv kan finde ud af det - og hunden hører under boet ;o)

    Og så tror jeg, at en aftale man har lavet mens alt er fryd og gammen er fuldstændig ligegyldig, hvis det kommer til uvenskab ved en skilsmisse. I de hjem (som jeg kan se, der er mange af), hvor hunden er mest knyttet til den ene part, er det jo nemt nok at afgøre (hvis ikke modparten gør sig tvær) - men i hjem som mit, hvor hunden er fælles på alle måder, er det ikke en beslutning man kan tage syv år før the fact.....
    Så må man kigge på, hvem der der kan give hunden det bedste liv...
    Hvis man altså er i stand til at sætte sine egne behov til side i et øjeblik...

    Som sagt tager vi det den dag det kommer - hvis det kommer...


  • #59   29. apr 2008 CH: Ja, det er selvfølgelig rigtigt nok..

    Det er netop også der jeg mener at man bør have et navn stående hos hunden (hos os står de i mit navn).. Og det var en beslutning vi tog sammen i tilfælde af at vi nu skulle gå fra hinanden og så desuden fordi det var besværligt at skulle have begge navne på.. hehe.. Ikke fordi vi ikke regnede med at skulle blive sammen, men fordi min kæreste godt ved at hundene ville få det bedst hos mig og så der netop ikke ville være noget at diskutere hvis det skulle ende med hvis vi gik fra hinanden.. Det give rmig en ro i sindet at jeg ikke skal undvære mine hunde, hvis der skulle gå noget galt.. smiley Mig og kæresten har det super skønt sammen og vi syntes da også begge at det var mærkeligt at tage en sådan samtale om det, men vi synes begge at det var nødvendigt...

    Iben: Enig.. Og skulle der komme noget i vejen der ville forhindre mig i at tage ordentligt vare på hundene, så ville jeg selvfølgelig også være realistisk og lade kæresten tage hundene (om ikke andet den ene) med sig.. Men jeg har førsteretten på hundene...


Kommentér på:
Hvorfor køber folk hund "sammen"??

Annonce