{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
965 visninger | Oprettet:

hvordan hjælper vi. Sygdom {{forumTopicSubject}}

Vi har et hold venner som igennem de sidste år har været rigtig meget igennem.
De startede med at få en skøn datter. Desværrer er hun multihandicappet, men de klarer hende selv. Hun har været indlagt rigtig mange gange. ca en gang i månden. To år senere får de en pige mere. Hun fejler ikke noget.De kæmper for at få dagligdagen til at funger. Et år efter de har fået nr to bliver min veninde kørt ind i bagfra og får et kraftig piskesmæld. Oven i hatten får faren en diskopolaps.
Sidste år lavede de en stor tilbygning til deres hus da den ikke er egnet til en handicappet.
Faren starter stille op på arbejde igen efter at have bøvlet med ryggen i længe. Han opdager så en knude i halsen. Og får konstateret lymfekræft.
Han har været igennem 12 kemokure og i fredags fik de så svaret på om det var forvundet. Men desværre er kræften der endnu. Nu skal han så igennem en virklig hård kur med blandt andet isolation i en måned hvor de vil slå alle hans celler i kroppen ihjel også de raske.
Der er desværrer ikke så gode helbredsmuligheder inden for lymdefræft da det sidder i alle blodbaner. Men alle håber jo selvfølig.
De har indtil nu klaret det hele utrolig flot. De har selvfølig haft dårlige dage men jeg har tit tænkt hvordan klarer de det.
Men nu er de fuldstændige ødelagte. De er begge gået fuldstændige ned med flaget.
Vi vil så gerne hjælpe dem. Men hvad kan vi gøre.
Vi har blandt andet flere gange lavet aftensmad til dem og kørt over med. Bagt kage til dem og smidt det i fryseren. Så de har haft noget når der er kommet gæster. Hjulpet med rengøring. Taget deres hund med herhjem på ferie i nogle dage. Hjulpet dem i haven.
Hvad kan vi mere gøre.
Undskyld det blev så langt


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  hvordan hjælper vi. Sygdom
  • #1   27. feb 2008 Anja F

    Åhhh hvor er det frygteligt.... Jeg er sikker på, at jeres venner sætter pris på, al den hjælp i har givet dem og jeg tror bare, at i skal fortsætte i samme stil, måske spørge dem om der er noget specielt de vil have hjælp til....

    Stakkels stakkels mennesker, og hvor er det godt at de har venner som jer *S*


  • #2   27. feb 2008 Det lyder som om I allerede er der for Dem, men jeg ved ikke hvad I mere kan gøre andet støtte Dem, hjælpe og lytte, ellers må kommunen måske kunne hjælpe Dem med rengøring og andre hjælpemidler?

  • #3   27. feb 2008 i gør det rigtige - lyt til dem og voertag så meget af alt det praktisk som i kan overkomme.

    tag kontakt til andre venner og familie, så i kan lave en fast plan for hvem der gør hvad og hvornår og giv så familie ne oversigt over hvad de ikke længer skal koncentere sig om - det vil give den overskud til at være sammen, når de ved at de ikke skal bekymre sig om vasketøj og aftensmad



  • #4   27. feb 2008 De er selv nogle mennesker som ikke er gode til at bede om hjælp til tingene. Den eneste gang de har bedt om hjælp var da der skulle klippes hæk.
    Planen var at vi skulle en tur til Crancanarie sammen med dem til november. Men det bliver ikke til noget nu. Det er vi selvfølige ligeglade med da det vigtigste er at han bliver rask.
    Men hold op hvor er det svært at stå på sidelinjen.


  • #5   27. feb 2008 Åh nej hvor skrækkeligt:-(

    Som Ups siger, så tror jeg ikke I kan gøre meget mere end det I allerede gør. Hvilket måske ikke synes af meget for jer, men for dem er det sikkert alfa omega..

    Stort skulderklap til jer og jeg håber det hele ender godt.


  • #6   27. feb 2008 Hvor er det godt for dem at de har jer.. For det er da mere end man kan klare.. Hold da op de er hårdt ramt.
    Jeg synes I gør en rigtig god gerning med det I allerede gør.. Hvis jeg skal komme med flere forslag....

    Indkøb
    Tage deres børn i et par timer.. Måske med på en udflugt
    Bare være der, som I er nu
    Lyt til hvad de har at sige uden at fortælle noget lignende du selv har oplevet.. Det hjælper at fortælle til en der bare lytter.

    Er de med i en eller anden selvhjælps gruppe eller lignende ?

    Jeg håber virkelig de klarer det


  • #7   27. feb 2008 Ja som Bulldog skriver så må der da være hjælp at hente. Kontakt komunen og få en visitator ud. Der skal komme hjemmepleje og gøre det praktiske og evt pædagoger og passe den lille...

    Ps kæmpe ros til jer for alt det i gør. Venner som jer skal man lede længe efter!!!


  • #8   27. feb 2008 Áh hvor er det frygteligt.

    De er heldige at have venner der vil hjælpe dem i den forfærdelige tid. Bliv endelig ved med de "små" ting i hverdagen, der kan give dem lidt ekstra overskud.

    Spørg dem hvordan I bedst hjælper dem, og lad dem vide at I vil gøre alt hvad I kan for dem.


  • #9   27. feb 2008 De har allerede hjælp til rengøring. Det fik de da de begge fik problemer med ryggen. Men der er jo kun en gang i ugen.
    Børnene er svære at passe på grund af den store. Hun kræver mange ting da hun er handicappet. Vi har jævligt gået en lang tur med dem så de kunne få lidt ro derhjemme.
    De har fået phykologhjælp. Men de syntes ikke rigtig det har hjulpet dem.
    De har flere gange fået smidt i hovedet af de bare kan sende den store på en institution for handicappet. Det vil de ikke. Hun er går i en børnehave hver dag fra klokken 9 til 15.


  • #10   27. feb 2008 Anja F

    Har de ikke mulighed for, at få en aflastningsfamilie til den store imens de gennemgår alt det her ?.... Det er jo som regel kun hver anden weekend og kunne måske give dem lidt ekstra luft *S*


  • #11   27. feb 2008 Jeg har lige talt med dem i tlf. De er indlagt i Odense de næste 4 dage.
    Jeg spurgte hvordan de gjorde med børnene og hendes forældre har fået lov til at holde fri fra deres jobs med løn. Og så bor de i deres hus imens de er indlagt.


  • #12   27. feb 2008 Synes at i virker til at være nogle utrolige dejlige venner med hjertet på rette sted.....

    Jeres venne familie er da også ualmindelig hårdt ramt...
    I det her tilfælde er det jo næsten som om ordene,,,En' ulykke kommer sjældent alene.....

    Jeg sidder bare og tænker...hvor er handicaprådgivningen henne i alt det her ?????
    (måske har de været indenom)

    Jeg har selv en handicappet datter med autisme....
    Så har været hele møllen igennem med at søge om hjælp til støtte omkring hele familen....

    Synes ikke det kan passe at de ikke kan få mere hjælp af kommunen......

    Vil bare sige at de skal være ret vedholdende i deres krav/ret(pligter når de søger hjælp......
    Det er jo trist at man skal bruge så mange kræfter på at få hjælp, når man i forvejen ligger ned, og sikkeret bruger de sidste kræfter på at holde bare en smule sammen på det hele......

    Får de afslag på noget fra kommunen mundligt,,,,så er mit råd.....lav en skriftlig klage,,,den skal rådet tage stilling til,,,den kan de ikke bare affeje....Husk på det er jo også sat under sparekniven.......

    Det her skal ikke forstå sådan at man bare skal kræve sit......men i kan være sikker på at der er nogle måder de kan hjælpes bedre på,,,,det er meget sjældent at der viser sig en sagsbehandler der af sig selv kommer med en vifte af muligheder,,,,,,,Desværre.......

    Men godt i er der med støtte og opbakning,,,,det akn de ikke undvære,,,,,,, Spørg evt. om i kan hjælpe med at søge hjælp på kommunen,,,,under handicap afd,,,,


  • #13   27. feb 2008 Jeg tror ikke i kan hjælpe mere end i allerede gør !
    Og sikke en hjælp i allerede yder ! :-)))
    Selvom din beretning er trist, så er den alligevel opløftende !
    Dejligt at høre om mennesker der virkelig er sande venner !! smiley

    Nogle smerter kan man bare ikke deltage i, ej heller hjælpe til ! Det er noget som skal løses indvendig fra.
    Og den uvished som kræft er, er langt den værste fjende.
    Det er ikke dig der risikere at miste en mand eller far, dog en god ven. Men den smerte og skræk kan du ikke fjerne, det er der ingen der kan. :'-((
    I ved ikke om i mister, eller "bare" skal gennem en svær tid ? Ingen kan spå om fremtiden.
    Dét er hvad jeg mener med, at nogle ting skal løses "inden i" af mennesket selv. *s*

    Jeg er sikker på, at jeres venner føler i allerede er der for dem, det er den insats i yder iallefald tydeligt bevis på.
    Måske du selv skulle spørge dem om, der er spicifikke steder de kunne tænke sig at hjælpen blev rettet mod ?

    Stort varmt kram til dig, du gør det godt !*S*


  • #14   27. feb 2008 Tusind tak for alle jeres varme hilsner. Det er rigtig dejligt at høre. Vi føler jo selv at vi burde gøre meget mere. Alt det vi gør er jo kun praktsisk.
    Vi har selvfølig grædt mange tårer sammen med dem. Kørt over til dem på alle tider af døgnet når de har haft brug for en skulder at græde ud ved. Men hold kæft hvor er det svært. De er kun 29 og 31 år. Deres liv burde ikke være fyldt med sygdom.


  • #15   27. feb 2008 hej anja

    ved ikke om dette hjælper men man kan på biblioteket låne en bog om hvad man har krav på af hjælp fra kommunen når man har et handicappet barn .

    Jeg har selv læst den men kan desværre ikke huske hvad den hedder.

    Jeg har selv en hyper aktiv søn og vi har da aflastning til ham og det giver altså lidt ekstra energi lige at kunne puste ud og bare være sammen på en anden måde.
    Misforstå ikke, et handicappet barn er ikke i vejen men kræver mere end man lige regner med og derfor er det sundt for både barn og forældre at holde lidt fri hver for sig......

    Synes virkelig det er flot det i allerede gør, mange ville istedet have været bange for at gøre noget forkert og have holdt sig væk.......

    håber dette hjælper bare lidt......ss


Kommentér på:
hvordan hjælper vi. Sygdom

Annonce