{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
894 visninger | Oprettet:

At donere sin krop til forskning {{forumTopicSubject}}

Jeg har lige haft det tæt ind på livet, da min elskede mormor gik bort 2. Maj i år.
Sidste år, fik jeg at vide at hun havde doneret sin krop til forskning. Hun har overlevet tuberkulose som ung, opereret for tarmkræft, samt at der ved scanning tidligere på året, var pletter på leveren, nok kræft.

Først havde jeg det lidt anstrengt med det, men kun meget kort tid. Synes nu at det er mega fedt, og sejt af hende smiley
Vi får hendes urne næste uge, og de har sagt mange tak fordi hun havde doneret sig. De manglede meget folk, flere studerende har haft lært af hende.

Er der nogen herinde som ligeledes har doneret sig?

Jeg overvejer det i hvert fald meget.


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  At donere sin krop til forskning
  • #1   31. aug 2021 Jeg bryder mig ikke om tanken, men hvem ved, det kan være det kommer senere smiley

  • #3   31. aug 2021 Min mand har fået lov at han kan ombestemme mit ønske, hvis han i situationen føler han har behov for det.

    Men - der er sagt fuld ja til organ donation og resterne må de bruge til videnskaben.

    Jeg har taget stilling, så han og øvrige pårørende ikke skal


  • #4   31. aug 2021 Jeg overvejer det virkelig, og har gjort det i nogle år, men jeg skal lige have vendt det med mine nærmeste, da de kan beholde kroppen i op til 2 år.
    Derfor vil jeg gerne lige have tager snakken med dem smiley

    Jeg har allerede taget stilling og sagt ja til organdonation smiley


  • #5   31. aug 2021 Da jeg tog uddannelse som lægesekretær var det noget der blev diskuteret flere gange (også inkl organdonation). På det tidspunkt havde de dog rigeligt med folk der ønskede det, så det overrasker mig faktisk, at der mangler nu.

    Umiddelbart kunne jeg godt finde på det, men tænker egentlig hellere, jeg ville donere mine organer, hvis de kan bruges til den tid. Der gør de måske mere glæde sådan her og nu artigt


  • #6   31. aug 2021 Jeg overvejer det!
    Når jeg dør, har jeg jo alligevel ikke noget at bruge den til. Så kan jeg bedre lide tanken om, at kunne hjælpe, selv efter døden..


  • #7   31. aug 2021 Jeg har skrevet under for mange år siden.
    Hvis de kan bruge nogle af mine organer må de bruge dem og resten går til forskning


  • #8   31. aug 2021 Jeg må indrømme, at jeg personligt bliver meget utilpas ved tanken. Jeg har intet andet end respekt for folk, der donere enten organer eller til forskning. Men jeg er i tvivl, om jeg selv ville gøre det. Allerede den gang jeg skulle tage stilling til, om jeg skulle have aske taget fra til et smykke, da Spot blev aflivet, var det en kæmpe kamp for mig at beslutte. Jeg er egentlig ikke videre troende, hverken religiøst eller spirituelt, men på en eller anden vis føler jeg, at der sker et brud på et højere plan, når legemet deles.

    Det er en følelse, jeg arbejde med at bearbejde, for jeg vil utroligt gerne kunne være en hjælp for andre mennesker - selv efter døden.
    Og så ved jeg jo også godt, at tanken er irrationel smiley


  • #9   31. aug 2021 Jeg kunne godt overveje det, specielt når nu min krop nok ikke duer til organdonation med alt det medicin jeg har fået.

  • #10   31. aug 2021 De må tage alle de organer de kan bruge, men om de kan bruge dem, det ved jeg ikke. Jeg får nemlig meget medicin pga autoimmun sygdom.

    Til gengæld kan jeg slet ikke have tanken om at skulle doneres til forskning. Men det er sejt at andre vil, og skulle mine familiemedlemmer ønske det, så støtter jeg selvfølgelig op omkring det! smiley


  • #11   31. aug 2021 Jeg har taget stilling til og udfyldt papirerne om organ donation, men har ikke taget stilling til om min krop skulle bruges til forskning. Jeg beundre folk der gør det, for det er jo en kæmpe hjælp, men jeg har det lidt svært med det, jeg kan ikke forklare det, men jeg vil da bestemt tænke mere over det, der går jo forhåbentligt mange år inden det bliver min tur smiley

  • #12   1. sep 2021 Det gør mig ondt med din mormor, men hun lyder som en sej kvinde!

    Jeg er tilmeldt organdonation, og de må tage alt hvad de kan bruge, når jeg en gang ikke er her mere. Jeg bliver i tvivl, om jeg har skrevet under på, at de også må bruge min krop til forskning. Hvis ikke, skal jeg i hvert fald have tilmeldt mig. Jeg skal ikke selv bruge min krop længere, så andre kan lige så godt få noget ud af den.


  • #13   1. sep 2021 Min svigerfar gjorde og min mand har gjort det samme. Jeg skal også bare have gjort det

  • #14   1. sep 2021 Jeg er organdonor og har været det siden jeg blev 18 , nu ved jeg jo så at de i hvert fald ikke kan bruge min lever, og måske heller ikke andet pga alt det medicin jeg får, men det må lægerne tage stilling til hvis det skulle blive aktuelt.

    Jeg har aldrig overvejet at donere kroppen til videnskab, men har aldrig været i tvivl om at jeg ville være organdonor. Det er så vigtigt at få taget stilling, om man så vil donere eller ej er eget valg, men jeg synes virkelig man skal tage stilling. Hvert år dør mennesker på ventelisten til et nyt organ, fordi der ganske enkelt mangler donorer, og jeg TROR altså det for mange pårørende er svært at tage stilling når de står i det, og derfor ender nogen med at sige nej, så ville ønske alle fik taget stilling og fik det registreret, det tager 2 minutter og kan redde liv hvis man vælger at være donor.

    Min familie har forresten intet at skulle have sagt, kan mine organer bruges så skal de bruges smiley


  • #15   2. sep 2021 Min mor donerede sin krop til videnskaben, i praksis døde hun, blev kørt til Panum 8 timer senere,da der var gået 1/2 år fik jeg besked om at nu var hun frigivet fra Panum og kørt til kremering og et par uger senere en besked om at nu var hendes urne sat ned på de ukendtes …
    Vi fik aldrig rigtig sagt farvel og vi har et kryds på et stykke papir fra kirkegården hvor hendes urne er sat ned på en græsplæne…


  • #16   2. sep 2021 Når mine børn bliver voksne, så tror jeg sagtens jeg kunne finde på det. Men hvis jeg skulle dø i morgen, så skal alt det efterfølgende være en så simpel og “normal” proces som muligt, for børnenes skyld.
    Min søsters mand døde da mine niecer og nevøer var 7 år, 5 år og 1 år gamle, og jeg kan tydeligt huske, hvor vigtigt det var for de to “store” af børnene, fra det øjeblik han døde og til han var begravet, hele tiden at vide hvor far var og hvad der skete med ham, og at de kunne se ham inden han kom i jorden. Så af hensyn til mine børn, så bliver det først noget jeg tager endelig stilling til når de er voksne smiley


  • #17   2. sep 2021 Zoe - mine ungers farfar døde da de var 3 og 5. Han havde doneret sig til videnskaben. Det var SÅDAN en fin oplevelse - de så ham i sengen. Så kom han i kiste og blev båret ud til bilen - her lagde vi blomster på og vinkede farvel.

    Det er ikke fordi din beslutning ikke er fin - bare for at sige at den anden proces kan også godt gøres 'børnevenlig'.


  • #18   2. sep 2021 Jeg er organdonor. Hvis de overhovedet kan bruge noget, skal de være velkomne. Jeg skal ikke bruge det mere, når vi kommer dertil.

    Min far havde valgt at hans krop skulle doneres til Panum Instituttet. Men han valgte at give op i Maj sidste år under corona, så de modtog ikke kroppe på det tidspunkt. Så vi valgte at få ham kremeret.


Kommentér på:
At donere sin krop til forskning

Annonce