{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.459 visninger | Oprettet:

Kastration overvejelser... {{forumTopicSubject}}

Jeg har mig en dejlig hanhund på 16 uger ca. Jeg ved at der er et stykke tid til han bliver kønsmoden endnu, men da det er min første hund og har nogle overvejelser omkring fremtiden med ham, tænkte jeg at den bedste gruppe at spørge om gravhunde var herinde smiley

Jeg hører rigtig mange skrækhistorier om når en hanhund bliver kønsmoden (har mest kendskab til hunhunde nemlig..) at så er de ikke til at styre, og at de stikker af så snart der er en snært af tæve, og at dette er noget de altid vil gøre uanset alder. Er dette sandt ?? Jeg tænker nemlig lidt at hvis han ikke bliver et rigtig problembarn når den tid kommer, at så vil jeg ikke at han bliver kasteret, men der imod give ham mulighed for at stå tilrådighed for parring da det jo er en del af hans natur.
Men hvad har i af erfaringer på dette område??


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Kastration overvejelser...
  • #1   11. jun 2010 Hej

    Jeg kan selvfølgelig kun svare på mine egne erfaringers vejene.
    Min hanhund Max har aldrig rigtig været en strejfer så jeg kan kun sige at det ikke er alle hunde der løber væk ved lugten af en tæve, nogen mere end andre.
    Der er rigtig stor forskel på hvordan hanhunde bliver når de blir kønsmodene.
    Der sker jo intet ved at vente og se hvordan din udvikler sig.

    Måske noget andet du kunne overveje, kan være en "kemisk kastration". Det fik min da han skulle gå op og ned af en tæve den første gang hun kom i løbetid.
    Det gode er at den ikke er permanent, kun kun varer ca. 6 måneder.

    Håber det var til lidt hjælp. Du er mere end velkommen til at sende mig en privat besked hvis du har spørgsmål.

    Mvh.
    Max og Alexander


  • #2   12. jun 2010 Nu har jeg haft langhåret gravhunde dværg og mini siden 1986 og opdræt af disse! TRO min når jeg siger at de få besværligheder der kan opstå er INTET i forhold til hvordan en langhåret gravhund får problemer.
    Langhåret som vores får både fedmeproblemer( herunder hjertesygdomme og sukkersyge) Og så det der faktisk er værst er hud og pelsproblemer, da hormonerne styrer fældning vil du få en mat og glansløs pels, samt meget tør hud, som hunden hele tiden vil gnave eller klø på. Jeg taler af erfaring og jeg siger det er max 1 ud af 15 hunde der undgår det med pelsen og det er kun 1 ud af 10 som undgår overvægt.
    Mange af de problemer du hører om er højst sansynligt, fra folk som fremstår som erfarende hundeejere, men reelt ikke er det og derfor har de ikke formået at opdrage deres hanhund.
    Så set ud fra min erfaring så sparer du både pengene til kastration og alle de penge som du kommer til at ligge hos doktor dyr pga de følgesygdomme som en kastration giver, ved at lade være. brug hellere et mindre beløb på et unghundekursus så du får styr på din ejlige lille dreng.
    Gravhundehanner er ikke de mest uartige, strejfende eller markerende slags hanner, tro mig de fleste strejfere i gravhunde er tæver, tæver tisser på deres haler i løbetiden og bagefter logrer de det af på gulve og tæpper for at afsætte duft, og hvis der er noget der er sær og gir dig fuck poten så er det en fornærmet gravhunde tæve.


  • #3   12. jun 2010 1000tak for jeres dejlige og ærlige svar begge to smiley Det gir lidt mere at overveje det ikke at få ham kastaret med det samme han blir voksen. Vi er meldt til hundetræning fra uge 33, så håber det gir mig så meget at jeg vil kunne opdrage ham til at blive endnu dejligere selv når kønsmodningen indtræder smiley Var ikke klar over de følgesygdomme du nævner, så det er da værd at prøve at undgå kastration smiley
    endnu engang tak smiley Dejligt at kunne henvende sig herinde til nogen der kender til ´denne skønne race smiley


  • #4   14. jun 2010 Hej. Min dværggravhund Oliver er blevet kemisk kasteret. kun fordi han tisser inde og hopper på den anden hund Mille... Mille er steriliseret og har fået fjernet livmoderen. Hun har fundet sig i at han hopper på hende mange gange i løbet af dagen....Han må alt.
    Men Oliver fik blærbetændelse af sprøjten.... De kan tabe hårerne. Og han tissede inde hele tiden...
    Nej,,, kasterer ikke din hund...... Når Oliver er ovre den sprøjte om 6 mdr. får han den aldrig igen...Jeg vil adrig have ham kasteret, det var den gamle gravhund jeg havde for flere år siden. Og jeg fortrød det bitterligt....
    Han blev tyk...
    Så hellere tage problemerne som de kommer. Oliver har aldrig løbet væk for at opsøge tæver i løbetid....Nu er han da 2 år.
    Berit


  • #5   20. jun 2010 Jeg tilslutter mig rådene som "flokken" allerede har givet dig... Lad være, hvis det da ikke lige er pga cancer i hundens testikler, så kan man jo blive nødt til at kastrere for at redde hundens liv, men ellers kan det ikke tilrådes... Ud over de beskrevne virkninger af kastrationen, så er der osse hele hundens personlighed, den bliver påvirket af den manglende hormonproduktion.... Du risikerer at dens livlighed, nysgerrighed, "gnist", m.v. bliver ændret eller helt forsvinder og så står du måske til sidst med en fed hund med ulden mat pels, med sukkersyge og hjerteproblemer, som ikke gider andet end ligge og dovne, sove og æde hele dagen...
    Og hvem ønsker sig dog det....? Bare for at man måske ikke selv lige gider at opdrage og træne sine hunde og give dem den kontakt og opmærsomhed, lærdom og kærlighed, så skal man da ikke lave hundens livsvilkår/kvalitet og helbred endnu dårligere ved at kastrere uden "gyldig" grund til det.... Og som Ghita skriver, så er tæverne altså dem som er "mest fremme i skoene" med hensyn til viljestyrke og deres egen mening om tingene.... I gravhundeflokken her i huset er det ikke hannerne, der giver mig hår... Dem står mine yndige lille tæver for mens de kigger på mig med deres totalt uskyldige lille dådyrøjne og lader som om, at de kender intet til noget som helst "ulovligt sjov" skulle have fundet sted med dem som ophav dertil.... Mine hanner derimod er "altid" lydige og giver sjældent årsag til problemer. De lyster mere og bedre end "de yndige små damer"... Sådan da.... De er jo altså stadigvæk gravhunde....smiler lunt... Og det er vel osse racens typiske karaktertræk, som er bestemmende for, at man valgte at have gravhund og ikke schæfer, labrador, sankt bernhard, mini puddel, dværg pincher, pitt bull eller noget helt syttende.... Og så skal man da ikke ændre på dens karaktertræk, så er det jo groft sagt ikke en gravhund længere... Jeg kender ingen dårlige gravhunde som ikke har en dårlig og, nogen gange, uegnet ejer... Din lille hund bliver nøjagtig lige så god, som du gør ham til.... Så jo mere du gør for, og med, ham, jo mere du lærer ham, viser ham, jo bedre og dygtigere bliver han. Og jo mere kærlighed osv du fylder ham med, jo mere får du jo tilbage igen.... Som udgangspunkt ønsker han jo bare at glæde og please dig, hele tiden....
    Nåh, det var meget sludder fra min side, jeg ville jo egentlig bare tilslutte mig de andres råd og meninger...tsk tsk....sorry...
    Held og lykke til dig og din gravhund. Håber I får et godt, lykkeligt og langt liv sammen..
    Med venlig hilsen
    Kent


  • #6   21. jun 2010 tak for de dejlige svar i har givet smiley Nu mere jeg sidder og læser jeres beskeder, nu mere sikker er jeg på at min dejlige gravhund IKKE skal kastrares.....vil nødig miste hans dejlige gnist smiley Er rigtig glad for alle jeres svar ... det er en stor hjælp for mig smiley
    tak smiley


Kommentér på:
Kastration overvejelser...

Du skal være medlem af gruppen for at kunne kommentere.
Gå til gruppens forside




Annonce