{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.062 visninger | Oprettet:

Jeg er skuffet!!! {{forumTopicSubject}}

Kan se mange af jer skriver, at i har en urne stående derhjemme med jere hunde. Jeg betalte ekstra for at fifi blev kremeret. Og da jeg så sad der med hende og dyrelægen stak sprøjten i hendes bryst, spurgte jeg hvor hun blev bergravet, og svaret var så-" en slags losseplads. Jeg troede at hun ville blive begravet på en dyre kirkegård. Hvis jeg havde vist jeg kunne få hende med hjem igen, ville jeg da helst det...Hvorfor blev jeg da ikke informeret om det, og nej hvor har jeg det dårligt med at vide at hun ligger et eller andet sted, jeg ikke ved hvor er.. Og ja jeg kunne ha undersøgt det, men når man bliver nødt til at aflive ens hund, mere eller mindre ud af den blå luft..Hvordan skulle jeg så ha undersøgt det inden.. Øv altså, savner et sted at "vende til når jeg savner hende!
Signe


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Jeg er skuffet!!!
  • #1   3. feb 2010 Joan-Hun blev aflivet på et dyrehospital om aftenen, så det var slet ikke min dyrelæge der gjorde det. Har skam billeder af hende, men alligevel! Ville jo helt klart helst ha haft hende her hos mig.
    Håber bare hun har det godt, og blev behandlet godt, efter jeg forlod hende, på valby dyrehospital.. R.i.p Fifi


  • #2   3. feb 2010 Jo var med, og fy for helvede det værste jeg nogensinde har oplevet i mit liv. Det hele gik bare lidt hurtigt, da vi valgte at gøre det med det samme efter hun havde bidt mig i hovedet. Så samtidig med at vi skulle berolige hende, mens vi ventede, og betale+ man nu skulle tage stilling til at man nu sku aflive sin hund. Kan bare ikke lade være med at have dårlig samvittighed over at jeg ikke tog hende med hjem igen..

  • #3   4. feb 2010 jeg er også utrolig ked af jeg ikke fik Morgan med hjem men havde ikke nogle steder jeg kunne begrave ham og var så ulykke over alt det der skete at jeg slet ikke havde tænkt på det med urne... fandt kun ud af det senere hen da jeg var oppe og hente nogen som var ved dyrelægen... ville så gerne ha haft ham med mig hjem...

  • #4   4. feb 2010 Har oss Chili hjemme i en urne.. smiley
    vi vil rigtig gerne se billeder smiley


  • #5   4. feb 2010
    Jeg måtte med stor sorg sige farvel til min Marco 31. august sidste år, en af de værste dage i mit liv. Marco havde været gennem et længere sygdomsforløb, der først så fredeligt ud, men endte med diagnose der lød på en tumor eller disk i nakken - og hvad gør man så med en 10 år gammel dreng?

    Det var utrolig hårdt at træffe beslutningen, en ting er at have en holdning til at dyr ikke skal lide længere end nødvendigt, noget andet er at tage stilling når det pludselig er ens egen lille mus det drejer sig om!

    Vi besluttede os for en sidste weekend med ham, hvor vi tog afsked, og havde inden fået truffet aftale både med dyrlæge om aflivning, men også med et dyrekrematorie om kremering. Efter aflivningen havde vi Marco herhjemme en enkel nat, det var meget smukt og har betydet meget for mig. Dagen efter kørte vi selv til krematoriet og fik Marco enkelt-kremeret mens vi ventede på ham, således at vi med det samme fik ham med hjem i en urne.

    Urnen står på en lille hylde sammen med et billede af ham, og jeg tænder hver aften et lille lys for ham. Jeg får lige lagt et billede af urnen ind på hans side.

    Selvom det nu er 5 mdr. siden, savner jeg ham forfærdeligt og tager af og til en tudetur - puhh hvor er jeg glad for at læse at andre også har det sådan......


  • #6   4. feb 2010 Øv Signe det er jeg ked af at høre du ikke fik af vide også selv om det ikke var hos din egen dyrlæge. Jeg har jo lige fået aflivet min elskede Molly i mandags og min dyrlæge fortalte mig om hele forløbet som Molly skal igennem inden hun på tirsdag igen kommer hjem til mig i en lille urne, jeg ville ønske at alle dyrlæger ville fortælle om det, for vores hunde er vores familie og jeg tror de fleste ville vælge at få deres hund hjem igen, nogen ville muske begrave dem i haven, jeg vil dog have Molly i stuen med et billed og et lys vi kan tænde for hende om aftenen.

    Hej Joan A Jeg vil meget gerne se billeder af dine smukke hunde i deres urner.

    Knus fra Lotte


  • #7   4. feb 2010 Jeg fik ikke tilbuddet for sagde det i samme øjeblik vi havde taget afgørelsen!
    Så Samson står her hjemme med sit sælskinds halsbånd omkring urnen og hans favorit pivedyr...Vi skal have fremkaldt et billede og have på væggen og så skal han på en hylde ved billedet i stedet


  • #8   4. feb 2010
    Jeg havde hørt om kremering fra en hundeveninde. Hun havde fortalt ned til mindste detalje.
    Jeg kontaktede selv Ada's dyrekrematorium og lavede aftalen, så det passede med dyrlægens besøg. Jeg kørte ham selv hen til krematoriet, valgte urne og fulgte ham ind til ovnen. Dem der arbejder ved krematoriet var meget forstående og gav mig al den tid der skulle til, for at det blev en smuk oplevelse.

    Jeg har Rollo's urne stående inde i stuen med hans halsbånd hen over. Han skal i jorden, men vi har bare ikke travlt. Dog har vi bestemt at det bliver her til foråret.
    Men kan ikke helt finde ud af, om det skal være under hans yndlings busk i haven eller i en af mine nye flotte krukker, som jeg jo flytter med mig, hvis jeg en dag flytter. Der er jo et par dage endnu, så jeg finder nok en løsning.


  • #9   4. feb 2010 Jeg måtte sige farvel til min berner senne på 5 år i juni 2009
    ,fik kræft for anden gang på det samme sted, i lysken..Fik hende aflivet hjemme,lå med hende og fik sagt ordentlig farvel,var skønt og roligt...selvom jeg græd som pisket.. blev pakket ind i sit tæppe og fik hende begravet på min søster gård..syntes det er dejligt og en lettelse at man ved hun er der.R.I.P Bessie


  • #10   6. feb 2010 Hvil i fred til alle jeres dejlige hunde, som desværre ikke er her mere. Nu har jeg jo lille Karla, og håber ikke jeg skal tage stilling til kremering eller aflivning de næste mange år. Prøver at give hende alt min kærlighed, og overskud, kan bare mærke at hele den oplevelse med fifi stadig nager mig. Og selvom der er hvalp i huset med masser af fart over feltet, savner jeg hende stadig utroligt meget, og fælder ofte en lille tåre over min "lille" pige som jo desværre ikke er her mere.
    Tak for svar alle, og god weekend:)
    Mvh Signe


  • #11   8. feb 2010 Det er jo lige det...

  • #12   9. feb 2010 Hej Joan A.

    Hvor er de flotte alle dine urner og jeg ved de betyder alt for dig.... Jeg har lige hentet Molly hjem i hendes lille hvide urne og nu står hun lige så fint inde i stuen hvor vi kan nyde hende vær aften, jeg kan bare mærke at det betyder så meget for mig at hun er hjemme igen.

    Jeg er også bare så glad for denne her gruppe, vi forstår hinanden alle sammen og for os er det ikke bare en hund....

    Knus fra Lotte.


  • #13   13. feb 2010 Joan A:

    Jeg havde det fint med at selv afleverer Rollo og hente hans urne igen på krematoriet. Det ligner lidt en bedemandsforretning, blandet med lidt kontor. Selve ovnen så jeg kun på det billede, som blev vist mig, da jeg kom med Rollo.

    Jeg har en hundeveninde, som havde fortalt mig alt om krematoriet ned til mindste detalje samt jeg havde været inden på deres hjemmeside.

    Mht om urnen skal i jorden eller ej - så tror jeg nok Rollo kommer i en af mine nye krukker, så han kan komme med, hvis jeg en dag flytter. Jeg har ikke valgt en glaseret urne, så den suger alt støv og skidt til sig.

    Jeg kan kun tilslutte mig at dette er en god gruppe.



  • #14   13. feb 2010 Tak Joan, det gør jeg da bare.

  • #15   13. feb 2010 Min Molly kommer heller aldrig i jorden, hun bliver også hos mig altid.

    Vi havde føsdelsdag i aftes og jeg viste glad min urne til familien og min svigerinde som ikke er dyre ven kunne slet ikke forstå jeg ville have Mollys urne i stuen, så blev min mand sur på hende og sage at det kunne hun slet ikke sætte sig ind i når hun aldrig har haft dyr, dejligt han sage det for jeg blev så ked af det jeg slet ikke kunne sige noget, hun kunne sku da bare tænke det og så holde sin mund.


  • #16   13. feb 2010 Du har ret, jeg var bare så glad for at Molly var hjemme igen og jeg trode familien delte min glæde øv øv.

  • #17   13. feb 2010 Lotte V:

    Mine niecer fortæller Rollo historier, når de kommer. Det er så sødt og viser at de også savner ham meget.


  • #18   13. feb 2010 Ja for os er vores døde hunde stadig en stor del af familien som de meget gerne må snakke om.

  • #19   14. feb 2010 Lotte V

    syns det er så lavt folk ikke ka vise den respekt når nu de ved du er/var så glad for din hund... sørgeligt nogen folk ikke ka se ud over egen næse...

    jeg ville for alt i verden gerne ha haft min Morgan hos mig og jeg havde blevet stik hamrendes tosset hvis folk havde latterlig gjort mit valg om dette...
    jeg har i stedet for fået mig eller billede med min dreng hvor han amerikanske halstørklæde hænger på... og en bamse (ja jeg er måske lidt skør) som jeg kalder min Morgan bamse som jeg sover med og kysser god nat hver nat som jeg gjorde med ham.. der igennem sender ham nogle tanker inden dagen ender...

    folk omkring mig ved heldigvis hvor meget Morgan betød/betyder for mig og alle dem som snakker om ham savner ham og respektere mine nedture og mit savn til den hund... jeg savner ham stadig utrolig meget og har stadig nogle kæmpe nedture selvom det snart nærmer sig et år siden han fik fred...
    jeg tror aldrig det savn til den hund vil forsvinde... han hjalp mig videre i livet og alt det han har givet mig ka aldrig erstattes af noget andet...og jeg ka slet ikke tilgive mig selv for at ha taget livet fra min bedste ven som ga mig så meget...

    nåh det kørte vidst lidt uden om emnet... men puha hvor jeg savner ham...


  • #20   14. feb 2010 Det aller bedste ved denne her sider er at vi alle sammen ved hvor hårdt det er at miste sin elskede hund, og vi kan hjælpe hinanden igennem, en ny hund er dejlig men den bliver aldrig den vi mistede og det skal den heller ikke for den har sin egen personlighed.

    Jeg er så glad for min lille urne, og dem som ikke kan forstå det har i mine øjne ikke prøvet ægte kærlighed....


  • #21   18. feb 2010
    Lotte V, det har du helt ret i, jeg er også vildt glad for Marcos urne, og den bliver helt sikkert hjemme hos os.

    Jeg har dog foreløbig valgt at stille den på en hylde i soveværelset, sammen med lys og billede, selv om jeg helst ville have den i stuen. Dette fordi at bl.a. min voksne datter og min søster slet ikke kan sætte sig ind i det forhold jeg har/havde til Marco, og jeg er slet ikke kommet så langt endnu at jeg kan tage diskutionen med dem uden at give mig til at tude.......

    Marco var min helt store hunde-kærlighed og jeg får aldrig en som ham igen.



  • #22   18. feb 2010 Susanne c. Som Joan skriver står hendes og min Mollys urne også i stuen, så jeg hele tiden har hende ved mig, jeg synes du skal følge dit hjerte og sætte din elskede hund hvor du har lyst det skal din datter og søster ikke blande sig i, der vil altid være nogen der ikke kan forstå det, men her drejer det sig om at du skal have det godt resten af dit liv, jeg er slet ikke i tvivl om at alle mine hunde kommer op på hyllen i stuen, så kan folk tænke hvad de vil for det er mine hunde og jeg elsker dem jo stadig selv om de er i en urne.

Kommentér på:
Jeg er skuffet!!!

Du skal være medlem af gruppen for at kunne kommentere.
Gå til gruppens forside




Annonce