{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
862 visninger | Oprettet:

Tvivl omkring hund {{forumTopicSubject}}

Hej allesammen.

Jeg fik i efterårsferien 2009 en gul lab han af min far (Tomboy), og det var så meningen at han skulle bo hos mig på sjælland (far bor i jylland), så han kunne få noget mere selvtillid og jeg kunne bruge ham som arbejdshund til jagt, markprøve og udstilling.

Nu har jeg haft ham i næsten 3 mdr., og han er bange for ALT! Hvis man går en anden vej med ham end den man plejer, kryber han langs vejen, og prøver at flygte. Hvis han ser en barnevogn sætter han sig og knurrer af den til den er kørt forbi, og jeg bliver så sur på ham, men ved jo godt det ikke er hans skyld.

Mit problem er jeg ikke rigtig ved om jeg orker at lægge så mange kræfter i en hund, som jeg aldrig kommer til at kunne bruge til noget ??

Hvad ville I gøre??
Jeg opgiver normalt ikke bare et dyr, men der er absolut ingen fremtid i Tomboy som andet end kælehund...


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Tvivl omkring hund
  • #2   10. jan 2010 Det kræver ne,lig utrolig meget tid. I fredags havde jeg ham med nede ved Brugsen og vi brugte en time på bare at sidde og kigge på mennesker og biiler og først efter en halv time stoppede han med at ryste! Problemet med at levere ham tilbage er jo bare, at jeg er kommet til at holde rigtig meget af ham, for han er en fantastisk sød og dejlig hund!

    Jeg har desværre ikke mulighed for at få en hvalp, da jeg ikke er hjemme nok til det. En voksen hund kan jeg have med mig rundt, det kan være svært at skulle tage hensyn til en hundehvalp, når man har den med rundt smiley
    - men sandt nok, ja, så havde det været lettere, for med en hvalp kan man jo få lige den hund, man ønsker sig smiley


  • #3   10. jan 2010 Hej Sissel
    Jeg kan godt forstå du føler et stort dilemma. Jeg fornemmer også at du har svært ved at opgive ham, selv om det nok ville være det bedst for dig og måske også for ham,så han kun skulle være familliehund, måske helst ude på landet.
    Omvendt kommer jeg til at tænke på om du har været til noget træning så han oplever succes, jeg synes altid at når jeg begynder at sportræne mine hunde, vokser deres selvtillid en masse og de bliver helt stolte. Jeg tror ikke at det er så vigtigt hvad du træner, men selfølgelig helst noget han er rigtig glad for. Ikke at jeg vil prøve at bilde dig ind at du får en super jagthund ud af det, men at i sammen kan opleve noget positivt evt. også ved ringgtræning, hvor han møder søde forstående mennesker.


  • #4   10. jan 2010 Inge: Jeg har haft ham med til hundetræning 2 gange og han tør knap stige ud af bilen. Han kan godt lide de andre hunde, og kan sagtens sammen med dem, men han kan ikke kapere at der foregår ting omkring ham.
    Jeg træner med ham omkring 4 gange ugentligt (dummy-træning) og så længe vi er alene klarer han det fint, men lige så snart vi er fremmede steder bliver han usikker på sig selv og tør ikke hente markeringerne.
    Jeg havde håbet jeg kunne have ham med på jagt, så han kunne lære det den vej, men jeg tør simpelthen ikke slippe ham på jagt, for jeg kan intet stille op, hvis han stikker af.
    Hans adfærd siger mig lidt, at han ikke rigtig stoler på os mennesker. Han er glade for os, men i sidste ende tror jeg kun han tør stole på sig selv.


  • #5   10. jan 2010 Personligt ville jeg give op med en hund med de problemer.
    For at sige det lige ud - så er livet for kort til dårlige hunde.

    For mange år siden havde jeg også et par meget bløde tæver med et par års mellemrum. Dem valgte jeg at give væk - de var dog ikke så nervøst anlagt som du beskriver - men trykkede for skud og der var ikke meget gejst i dem. Familiehunde - ja det kan de godt blive til - men så skal man lade være med at stille forventninger til andet.


  • #6   11. jan 2010 Jeg mener så med bestemthed, at en så usikker hund ikke egner sig som familiehund, derimod anser jeg nervøse hunde, som potentielt farlige.

    Han burde have så meget tillid til dig, at han tør stole på, at intet ondt kan ske ham, med dig i den ene ende af snoren!

    Jeg ville starte forfra med socialiseringen og simpelthen færdes med ham i kendte og ukendte miljøer.
    Ikke stille andre krav til ham, end at følge dig opmærksomt.
    Altså udelukkende tillid og kontakt.

    Kan du ikke opnå det, mener jeg, at han bør aflives. Det er ikke rimeligt at holde liv i en livsangst hund.


  • #7   28. feb 2010 hej jeg ved ikke hvor gammel han er nu, men i starten da vi havde vores hund var han også bange for alt. (mennesker, biler, nye steder, larm,) men jo mere vi har taget ham med rundt jo bedre er det blevet og han er stort set ik bange mere, men det sker stadig at nye lyde og nye steder gør ham lidt nervøs men så sørger vi for at lade han se tingene an i hans tempo og det virker i hvertfald for os.

Kommentér på:
Tvivl omkring hund

Du skal være medlem af gruppen for at kunne kommentere.
Gå til gruppens forside




Annonce