{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.013 visninger | Oprettet:

Udstillere - kom hid :-) {{forumTopicSubject}}

Hejsa,
Jeg har jo for nogle måneder siden anskaffet mig den kønne lille Freja, som nu er 5½ måned.
Planen er jo så, at hun (hvis hun altså er god nok) gerne skulle blive stam-moder til den kennel jeg altid har ønsket mig smiley

I den forbindelse skal hun jo så udstilles - og da jeg absolut ikke er erfaren ud i udstillinger, har jeg jo så nogle spørgsmål til de af jer der er mere erfarne end jeg.

Jeg er fuldt ud klar over hvordan hun skal børstes mv. på selve dagen for udstillingen, men.... og her kommer så spørgsmålet:

Hun bør vel vaskes inden - men det må vel ikke være for tæt op til, da en gang vask af og til kan gøre at underulden 'løsner' sig og hunden derfor kun har den lange overpels tilbage på udstillingsdagen. Og det er jo ikke særlig smart. Så derfor... hvor sent/tidligt inden en udstilling vasker i jeres hunde???

Håber der er nogen der har tid/lyst til at svare på dette (måske dumme) spørgsmål smiley


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Udstillere - kom hid :-)
  • #1   11. aug 2009 Altså nu har jeg aldrig udstillet min sheltie... men min aussie har jeg udstillet, og der har jeg badet ham ugen før, og så igen dagen inden. Jeg bruger en blower til at tørre mine hunde, det tager ingen tid, og så er pelsen, stor flot og fyldig på dagen, og helt uden løse fældehår. På den måde firhindrer man pelsen i at klaske. Husk brug aldrig balsam, det gør pelsen tung. Jeg bruger KW tanglefix og minkolie Shampoo ugen inden, og KW sort shampoo dagen før.

    Held og lykke med smuksakken (-;


  • #4   11. aug 2009 Hvor sjovt at du var i Trige - jeg har sikkert set dig og din hund, hvis den var med, men der var jo ret mange - så kan ikke sige at jeg kan genkende den/dig smiley Men hun er en yndig lille hund, hende Freja....

    Jeg tager til Køge her den 22/8. Vi kan lige nå baby-klassen en gang til (det er godt med øvelse - for både hund og ejer), inden hun bliver 6 måneder den 23/8.

    Nå tilbage til det der med vasken. Jeg har for en månedstid siden købt KW Minkolie-shampooen, så den var jo god nok. Jeg må hellere prøve at vaske hende i næste weekend (åh nej da, endnu et 'overgreb' på den lille hund) så jeg kan se hvad hun siger til det....! Det eneste 'vasken' vi har brugt indtil nu er poteskyldning, når hende og Fie har tonset rundt i haven og har mudder nærmest til maven begge to smiley Jeg vil ikke påstå at hun er specielt glad for vand, men hun er da holdt op med at ignorere mig, når jeg laver noget ved hende, som hun ikke lige synes er fedt.... Vi har haft nogle gange, hvor jeg har været nærmest luft for hende og alle andre i familien har været 'inde i varmen'.... Men det holder kun til jeg hælder de allerbedste godbidder i hende.... Så elsker hun mig igen smiley

    Det bliver også spændende at se, hvad hun siger til føntørreren. Hun render som regel i hælene på mig - og nogen gange også min mand - så hun har 'hørt' den. Dvs. været på badeværelset når der er blevet tørret hår, men vi har ikke pustet direkte på hende endnu. Det kan være jeg skal gøre det i løbet af ugen, bare sådan lidt diskret.

    Nå det blev lidt langt smiley

    Hvis der er andre, der har gode råd inden udstilling så giv endelig lyd fra jer..... Man kan vel ikke få for mange gode råd


  • #6   11. aug 2009 Spændende med en ny udstiller smiley

    Jeg var der ikke I trige men kommer ellers til alle udstillinger på Fyn og Jylland, så måske vi ses en gang smiley

    Jeg bader Sonja dagen før for at få hende ren, og på dagen om morgenen, bader jeg hendes krave og hen langs ryggen så jeg kan føntørre det op så det fylder mere.

    Hvis Freja har en god stor pels (fluffy) så ville jeg bare bade hende 3-4 dage før, så får hun glansen i pelsen tilbage og du skal ikke stresse med badning inden udstillingsdagen smiley

    Jeg ved ikke om hun har hvide poter?? Men dem ville jeg dog lige bade på dagen så de bliver helt hvide og det tager jo ingen tid smiley



  • #7   11. aug 2009 Hej igen,

    Tak for svar til jer alle 3 smiley

    Nanna P - sjovt nok, hvis vi har hilst på hinanden i Trige. Jeg må indrømme at jeg ikke kan huske det... men talte også med en del mennesker deroppe. Freja var meget populær - men på det tidspunkt var hun også en lille prinsesse at se på smiley Du er velkommen til at give dig til kende, hvis du da har lyst, hvis vi skulle løbe ind i hinanden i Køge smiley

    *Kennel Rujerre's * - super oplysning du kommer med der - altså med krave, ryg og poter på selve dagen.
    Frejas pels er ikke så lang endnu, men det ser ud som om der er rimeligt meget af den, så jeg regner med at kunne føne det op så det ser ud af lidt.

    Jeg regner med at putte hende i bad her i weekenden samt ordne poter og ører, og så 'klatvaske' hende om morgenen inden vi kører til Køge.

    Det var vist ordene for nu, men endnu engang kan jeg da kun opfordre andre udstillere til at give et besyv med, hvis der er flere gode ideer/råd til den store 'klargøring til udstillings-ting' som jeg hellere snart må få gang i.... Puha.... det er ikke let at være nybegynder i det her smiley



  • #8   12. aug 2009 Hej
    Jeg har også udstillet en del. Og jeg gør også en del af det, som de andre gør. smiley
    Jeg tager gerne negle og poter, haser og ører weekenden inden, jeg skal afsted, - og dagen inden jeg skal afsted (jeg kører jo sommetider en dag før udstillingen afhængig af afstand), så shiner jeg poterne op og tager det sidste, altså finpudser.

    Jeg vasker ham også, - og afhængig af hvornår jeg sidst har været afsted, så bliver det måske kun til en skylning, uden shampoo.
    Shampooen er en beregnet til ruhårsracer, - for ikke at gøre pelsen blød. En sheltie skal jo have "stride" dækhår, og de må ikke være silkebløde, hvad de desværre er hos mange, og det forstærker man nogle gange med shampooen og balsam. Men det er en vurderingssag.
    Jeg føntørrer også, og prøver at lægge pelsen ned med føntørren, da Sofus har en stor pels, specielt på ryggen.

    Hvis jeg kører samme dag som udstillingen er, så tager jeg også lige poter og ben og skyller, men jeg har ofte langt på udstillinger, og kører dagen før og overnatter, så det er ikke altid muligt. Nogle gange skal man også gå hen over en stor parkeringsplads, med grus og jord, når man ankommer, og så er det lidt spildt. Jeg har den erfaring, at pelsen på benene ser ren og hvid ud altid.

    Hvornår man skal vaske i forhold til en udstilling, det er individuelt. Nogle ligner små pelsbolde, hvis de bliver vasket dagen før, - andre skal helst for at få noget fylde. Så det må du lige prøve dig frem med.

    Du er altid velkommen til at spørge, jeg hjælper gerne.

    Jeg kommer ikke til Køge, men er med igen i Brøndby i september, og måske i Herning i november.

    Lone
    www.cassie.dk



  • #9   12. aug 2009 Dejligt at man kan trække lidt på andres erfaringer..... smiley

    I har alle bekræftet mig i at Freja skal vaskes og klargøres i øvrigt ca. 1 uge inden, dvs. i næste weekend. Så finpudser jeg hende aftenen inden eller om morgenen inden jeg kører hjemmefra, så det kun lige er det allersidste der skal gøres derovre....

    Jeg takker for svarene allesammen smiley


  • #10   15. aug 2009 I skal da lige have meldingen om, at jeg i dag har vasket begge mine hunde. Først Fie, der som jeg forventede stod stille og roligt under både vask og tørring smiley

    Derefter var det Frejas tur, og jeg havde forventet, at hun ville hoppe rundt og småbide ad mig som hun plejer når jeg laver 'overgreb' (læs: børster, kigger tænder o.lign. :-)) på hende. Men hun tog det rigtigt pænt! Stod pænt stille i badet - og under tørringen, der foregik på bryggers bordet, havde hun, da hun først lige fik vænnet sig til lyden og 'pustet' totalt overskud til at stå og æde godbidder, mens hun blev ordnet.

    Så nu er hun nyvasket, nyklippet og nybørstet.

    Hendes pels fylder en del lige nu, min søn på ni kom med følgende kommentar, da han så hende da jeg var færdig: "Hold da op, hun ser tyk ud!!!!" Så kan jeg da bare lære, at lade være med at gå og smukkesere på hende smiley

    Jeg tror det var alt for nu. Jeg har så vidt jeg lige kan ane, styr på mine præ-udstillingsopgaver. Så mangler kun den sidste finish når vi kommer til fredag aften/meget tidlig lørdag morgen i næste uge.

    Endnu engang tak for svar fra jer alle.......


  • #11   16. aug 2009 Det var godt at høre smiley

    Alle Sheltier med god pels ser nu også små buttede ud smiley


  • #12   17. aug 2009 hjemme ved mig, vasker vi ikk altid hundendee før en udstilling, men når vi gør, så er det omkring 3-4 uger før en udstilling smiley



  • #13   17. aug 2009 Ha ha jeg er blevet råbt af på gaden fordi min hund var fed.... Han vejer 6 kilo, såååå fed er han altså ikke (-;

Kommentér på:
Udstillere - kom hid :-)

Du skal være medlem af gruppen for at kunne kommentere.
Gå til gruppens forside




Annonce