Når psyken bliver en forbandelse {{forumTopicSubject}}

Jeg må undres.. Det må jeg tit, men denne gang må jeg undres uden at nogensinde at kunne finde forståelse..

Kamphunde.. Nej, jeg mene ikke muskelhunde, men KAMPHUNDE, hunde der bliver brugt til kamp..

Når jeg ser billeder, læser profiler, dagligdagshistorier og fortællinger om hvormenneskeglad muskelhunde er, især ASTén..

* Han vil gå gennem ild og vand for mig
* Hun vil helst bare være hvor jeg er
* Han er en drøm med vores børn

Samme slags hund.. Denne kærlige, livlige og trofaste krammebamse af en hund.. Bliver fandme smidt i pitten med en anden køter for at tilfredsstille ejerens sygelige trang til at bevise at HANS hund er parart til at slåes til døden for deres lille flok..
- For er det ikke det hundene gør? Forsvarer DERES floks teritorium og liv??

Se.. Det er så takken for at være en trofast og menneskeglad race; man bliver misbrugt til det yderste..

Mit hjerte græder for de hunde der lider en skæbne som pit-hund..

Jeg kan ikke begribe hvordan en ejer kan få sig selv til at sætte en sådan vens liv på spil !!

Hver morgen når jeg vågner står min hund logrende og forventende og byder mig velkommen til en ny dag i hans selskab.. Det eneste han vil er udelukkende at være sammen med mig, uanset om det er under træning eller under dynen i sengen - for ham er moar hele hans liv...

Jeg har kæmpet for at få den kontakt med min hund, men de fleste muskelhunde er FØDT med denne vilje..
- Hverken tæsk, hundekampe eller dårlig pleje kan knække deres vilje til at føje ejeren..

En muskelhunds værste fjende er dens psyke.. Den er simpelthen FOR menneskeglad..

Hvor sørgeligt er det lige?

Jeg bryder mig ikke om muskelhunde, og skal aldrig have en...
Og så tænker jeg..
Når JEG ikke kan lide dem, men ALLIGEVEL synes det er forskrækkeligt hvordan deres psyke bliver misbrugt - hvorfor en i *der hvor djævlen bor* kan kamp-ejerne så ikke få det ind i deres latterlige hoveder???

Jeg må undres... Underes uden at finde svar.. *suk*