Om muskelhunde. {{forumTopicSubject}}

Nu er det efterhånden ved at være lidt anstrengende, at hver eneste gang jeg skriver noget som helst i en tråd, der omhandler muskelhunde eller kamphunde eller what ever, så kommer der, lige så sikkert som amen i kirken, en eller anden farende og påstår, at jeg ”altid skal hakke på muskelhundene”

Nu ved jeg så ikke om muskelhundeejere er et specielt aggressivt folkefærd, eller om det er mig, der udtrykker mig meget dårligt. Men for at rydde enhver misforståelse af vejen vil jeg lige gøre mit syn på den slags hunde helt klart.

Fakta:

1) Mit kendskab til disse racer er begrænset til at jeg kender ”typen” på hunden, men om der er tale om den ene eller den anden race har jeg ikke en dyt forstand på. Dog mener jeg nok at kunne kende en Amstaff når jeg ser en ;O).
2) Min opfattelse af muskelhunde har jeg IKKE fra medierne. Den er udelukkende baseret på hvad jeg selv har set, og til en vis grad hvad jeg har hørt fra pålidelige kilder (venner, bekendte)
3) Jeg har mødt muskelhunde i begge ender af skalaen, lige fra det mest aggressive lort, der nærmest bare, totalt udtryksløst, venter på et påskud til at angribe, og til de mest charmerende og søde små englebasser.


En muskelhund er ikke noget for mig af tre grunde:
For det første bryder jeg mig ikke om deres udseende, og det er vel en ærlig sag.
For det andet er det mit indtryk, at de kører lidt højt og er opmærksomhedskrævende 24 timer i døgnet, og det er jeg bare ikke gearet til.
For det tredje er der problemet med deres lave aggressionstærskel. (som jeg tror fuldt og fast på) og den er da også blevet erkendt af adskillige ansvarlige muskelhundeejere. Jeg vil aldrig lade min egen hund komme i nærheden af en muskelhund jeg ikke kender, for jeg aner ikke hvordan den vil reagere, og jeg kan simpelt hen ikke se det på den.

Med hensyn til aggressionstærsklen hører jeg tit den påstand, at det er et spørgsmål om at hunden kommer i de rette hænder.
Naturligvis har en konsekvent opdragelse og en god socialisering en hel del indflydelse på hvordan en hund udvikler sig, men grundlæggende tror jeg simpelt hen ikke på, at det er muligt at undertrykke ”kampgenet” i et uheldigt eksemplar i afgørende grad.

Nu håber jeg det fremgår tydeligt, at jeg bestemt ikke regner alle muskelhunde for frådende uhyrer.
Jeg er bestemt ikke en af dem, der mener, at muskelhunde skal forbydes, og jeg mener heller ikke de skal gå med mundkurv.
Muskelhundenes største svøbe er de uansvarlige ejere, som nægter at erkende hvad de har mellem hænderne, samt dem, der anskaffer hundene som potensforlængere uden at have den mindste idé om hvad det vil sige at have en hund.

Til gengæld al mulig respekt for de ansvarlige ejere, der erkender de problemer, der KAN være med deres hunde, og derfor tager deres forholdsregler.

Håber jeg har udtrykt mig klart nok nu. Det har aldrig været hundene der har været mit problem.....det har været ejerne.....de uansvarlige, og der går jeg da ud fra at jeg er enig med de ansvarlige ejere.