At bede sin hund om meget. {{forumTopicSubject}}

Jeg kan ikke sætter de sidste nye billeder ind fra igår lige pt., men jeg kan fortælle om dem for det var en noget speciel oplevelse som i desværre må vente med at se billederne af *S*

Det var jo nok en strålende og let lun dag igår så jeg tog Misja og mit kamera med i mosen, tænkte jeg ville knipse nogle billeder nede ved søerne.

Vi nærmere os den første store sø og GOSH hvor der var svaner og gæs, Misja synes gæs er nogen mærkelige nogen der ikke høre til her så hun ville gerne jage dem ud i vandet.....
Der bor Svanefar og svanemor, Misja ville gerne ha en dejlig kølig dukkert så hun nærmer sig søbredden og dæææmper på den nærmeste svane *S* Men svanen er ligeglad og puuuster sig og og hvæser "Gå-væk" ad stakkels varme Misja........Nå, tænker Misja kækt så kan jeg da gå herover og prøve og hive det her træ op af vandet.

Pluseligt stifner hun og drejer rundt, jeg drejer hovedet for at se hvad hun nu har spottet og ser en bette harekilling sidde der på stien sammen med en gås der skal over på den anden side. UUHA tænker jeg straks, for Misja absorlutte yndlings vildt er haren og dem må hun ikke jage.

Så mig fat i hendes halsbånd og beordre hende strengt i sit og så er det ellers tungen lige i munden og få gang i det kamera med en hånd!

AAAGH, jeg har brugt hele memory cardet, nå slette et par billeder og så knipse harekillingen der bare sidder der som om den synes vi da ser søde og rare ud!

Kilingen hopper nærmere og nærmere og Misja synger efterhånden helt oppe i det højeste C der siddene på det yderste af rumpen, så jeg råber og spjætter med den frie arm (efter at ha fået nogle billeder af killingen s'følig) at den må løbe væk og det gør den så - troede jeg!

Misja vender lidt efter tilbage til grenen men sekunder efter vender hun rundt og der er en raslen i sivene kun en 4-5 meter fra os, der er bette harekilling der lige vil se nærmere på os og nærmere og nærmer kommer den.

Jeg tænker lidt i panik at det her er helt uholdbart jeg må ha den væk fra Misja, så hun får kommandoen "halse" hvilket hun så også gør men lettere skingert og ophidset, 3 gange får hun besked på at halse og jeg tænker at NU må den være over allebjerge i skræk og rædsel.

Men nej......den er hoppet nærmere inde i sivene og kommer nu ud på stien mindre en 3 M fra os og der bliver den siddene fuldt synligt og græsser lidt og kikker på os........prøv og gæt hvilken lyde der kom ud af min hund!

Laaaange høje sange fra de varme lande om jægere, jagthunde, pligter og små naive harekillinger og måtte hun ikke nok lære den en lektie eller 5 *LOL* ....ENDELIG efter 10 nervepirrernde minutter hvor jeg fumlede med mit fyldte kamera, holde tjeck på min 4-benet jæger og forsøge at skræmme harekilligen som jeg næsten kunne høre små-synge "di-da-dum-da-dej....tra-la-la-lallai".... Hoppede den helt væk og jeg gik hen til den nærmeste bænk for at kikke billederne igennem i håb om et par gode skud!

For nemheds skyld dækker jeg Misja af oppe på bænken, hvilket skulle vise sig at være en dum ide.....for hun dirrerede og rystede så meget af indestængt jagt iver og fustrationer at hele bænken og mine hænder rystede med !

Pørv og gæt om mit lille Misja pus var træt og flad da vi kom hjem, jeg tror det er den aller hårdeste prøvelse hun til dato har været i gennem......og hun klarede den SÅ flot - min lille syngende hund....*S*..

Knus fra Karina og den amputeret jagthund