Spisevægring.... {{forumTopicSubject}}

Åh, det bliver langt det her, men jeg håber, at der måske er nogen, der kan komme med ideer, som jeg ikke selv har tænkt på.

Igennem de sidste måneder, har jeg måttet konstatere, at Zeven er blevet mere og mere kræsen/småtspisende.
Først var det én slags kødben, han ikke ville spise.
Så var det kødben generelt.
Så var det alt råt kød.
Så var det den ene og den anden type tørkost.
Så var det alverdens vådfoder. Osv osv.
Stille og roligt har han stort set valgt alle fødekilder fra - og da jeg fodrer varieret, er det MANGE!!

Hans spisemønster er i den tid gået fra at være, at tømme skålen med god appetit, til at stå og sortere, spytte mere ud end han spiser, skære ansigter, som om det smager grimt osv.
I en periode var det som om, han havde svært ved at komme i gang med maden - men når han så først fik begyndt, så gik det fint, og han spiste op.
Men nu synes jeg ikke længere, at jeg kan få så meget mad i ham, som han har brug for.

Jeg har prøvet at fodre i snusemåtte, i aktivitetsbold, strøet ud over græsset eller stuegulvet, serveret i måske 10 forskellige skåle. Intet har hjulpet.

Der er ikke noget galt med hans tænder.
Han har ikke dårlig mave. Han har ikke orm.
Han har fået lavet stor blodprofil, der viser at alle værdier er normale, OG hans blod er blevet testet eksternt, for at sikre, at der heller ikke er noget i bugspytkirtlen.
Han er IKKE påvirket af løbske tæver. Jeg oplever aldrig, at han fx. sidder ude i haven med store øjne, snuden i vejret og/eller med klaprende tænder. Tværtimod har han altid kunnet træne klods op af løbske tæver uden problemer.
Han er glad, frisk, livlig, legesyg, nysgerrig. Helt som han plejer.

Lige nu har dyrlægen givet en recept på kvalmestillende, som vi skal afprøve i en uge. Hvis det ikke virker tager vi en uge på smertestillende, for at se om det skulle have nogen effekt.

Dyrlægen spurgte meget ind til, om de var ændringer i flokken, Om han måske følte sig presset af de andre.
Men han har altid selv valgt at lægge sig tættest muligt på de andre med fx. sine kødben, og jeg har aldrig oplevet den mindste konflikt imellem dem ift. mad eller andet. Jeg har selvfølgelig prøvet at flytte ham både til et andet rum og helt ud i haven med sin mad - men så spiser han slet ikke.

De sidste par dage har jeg oplevet en lille forbedring, ved at gøre det modsatte. Jeg har flyttet ham TÆTTERE på de andre, når de spiser, og sørger samtidig for, at de forskellige fødeemner er helt adskilte i hans skål, så jeg også bedre kan gennemskue, hvad det er han spiser, og hvad han vælger fra.

Er der noget, der har oplevet noget lignende? Som måske har ideer til noget fysisk, der kan testes, som hverken jeg eller dyrlægen indtil videre selv er kommet i tanke om?