{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}

Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Når vejs ende næsten er nået
  • #1   18. jan 2007 jeg har aldrig selv stået i situationen - men tror det er den håredeste og sværeste beslutning at tage - bare jeg tænker på det får jeg en klump i halsen.....
    Hvor gammel er tæven....


  • #2   18. jan 2007 Puha, jeg kender det også godt.. det er aldrig rart smiley men man er bare nød til at tænke på at det er det bedste for hunden. og er man i tvivl så spørg en dyrlæge. Hvis dyrlægen mener det er det bedste, så er der ikk andet for end at få det gjort. det er værre at se hunden lide end at holde den i live for ens egen skyld- Føler med dig!

  • #3   18. jan 2007 Louise.. Hun er 9 år,ingen alder i mine øjne.. men hun har spondylose og gigt,samt hun har været brugt i træning altid,så kroppen er slidt.. Men ja den r hård,at skulle ta ...

  • #4   18. jan 2007 Den er bare så svær Stine, der er så mange følelser i det.

    Jeg må indrømme jeg nok er lidt hårdere end nogle andre. Når jeg indser det snart er på tiden, så ER det på tiden for mig. Alene tanken om at gå et skridt for langt, gør mig mere trist end at sige Farvel nu.

    Håber ikke det lyder for hjerteløst, for det er med stor stor sorg jeg tager afsked med mine.


  • #5   18. jan 2007 Janie.. Det er nok der jeg står nu,men alligevel tvivler jeg.. Hjerteløst,bestemt ikke.. klar tale kan man forholde sig til smiley

  • #6   18. jan 2007 man er nødt til at tænke: er det et værdigt liv for hunden.....og man kan ikke byde en hund at den skal have ondt. Så derfor tager jeg virkelig hatten af for din beslutning selvom den er hård

  • #7   18. jan 2007 Puha ja... den sitiuation har jeg heldigvis kun været i én gang før... Vi aftalte med vores dyrlæge han han skulle komme hjem til os, så det endte med at Nikki sov stille og roligt ind i sin kurv sammen med os andre ved hans side...

  • #8   18. jan 2007 Har også prøvet det, det er en svær beslutning, men træk det ikke længere ud end højt nødvendigt, det ville være egoistisk, men hold da op, jeg kan stadig få en klump i halsen, hvis jeg tænker på min gamle dreng.


  • #9   18. jan 2007 Jeg er nok også lidt hård på det punkt.
    Min hund skal aldig holdes i live for min skyld. Dvs. har den kroniske smerter så er det bedre at sige farvel... og så se tilbage på den gode tid man trods alt har haft med dem......
    Men hold op hvor har jeg ondt af dig Stine M


  • #10   18. jan 2007 Stine, jeg tror altid tvivlen vil sidde i os..........

    Kunne jeg have gjort mere?
    Led han/hun så meget det var nødvendigt?
    Måske jeg skulle.......
    Jeg kunne også have........
    osv osv

    Netop fordi jeg tror vi altid vil tvivle med mindre der virkelig sker noget med frygtelig sygdom, grusomme overfald og ting der ellers tvinger os til en beslutning her og nu, er jeg så bange for jeg udsætte hunden for mere end den reelt har behov for udelukkende for min skyld.

    Jeg siger hellere farvel om måned for tidligt end en dag for sent og det er så her man kun kan bedømme selv...........

    Jeg håber du finder klarhed i dit indre, for det er en forbandet situation du står i.


  • #11   18. jan 2007 Louise.. Hun har fået smertestillende siden hun fik spondylose og hun holder en lav dosis.. Men jeg kan da se at hun er blevet mere træt og sover en del.. Hun vil så gerne så meget,men kroppen er slidt og energien er ikke det samme.. Hun er stadig med osv... Syntes det er svært at forklare..

  • #12   18. jan 2007 Hellere en uge for tidligt end en uge for sent, er min personlige mening.
    Hundens livskvalitet må og skal (i mine øjne) sættes før egne følelser.

    Det er forfærdelig hårdt at virkelig erkende at nu har kurven vendt og det vil kun gå ned ad bakke, men det er endnu hårdere (syns jeg ) at lade det trække i langdrag, den dårlige samvittighed indhenter én.



  • #13   18. jan 2007 Janie.. du satte nok lige de ord på,jeg mangler.. De andre er netop røget ved sygdom,nok derfor jeg kæmper en kamp med det her...

  • #14   18. jan 2007 problemet er jo hvis man har haft en emormt aktiv hund der pludselig ikke kan det samme mere..... påvirker det jo livskvaliteten for hunden.... du lyder i mine ører som en enormt ansvarlig hundeejer der varetager hundensbehov før dine egne... synes jeg virkelig er stort.....

  • #15   18. jan 2007 Det er sq også meget nemmere at vurdere ved sygdom. Det kan man næsten tage og føle på, og det støtter os meget i vores beslutning.

    Den her er er langt sværre, for det er udelukkende et vurderingsspørgsmål fra din side.


  • #16   18. jan 2007 Janie. lige nøjagtig og det er samme besked jeg får ved dyrlægen og min veninde som er vet.

    Louise.. du har ret.. Tænker os de tanker.. Men når man så kigger på hende.. arh den er svær


  • #17   18. jan 2007 Tak for alle de søde ord.. jeg ved hvad,jeg r nød til at gøre og vidste det nok inden jeg skrev her.. men det hjalp at sætte ord på.. tak

  • #18   18. jan 2007 Jeg står til rådighed hvis du får lyst til en skulder eller en at sparke i r.......

    Sender dig varme tanker !


  • #19   18. jan 2007 Vis hunden er syg og lider så er det jo nok bedst at give den fred selvom det kan være svært...

    og så må man bare tænke på hundens bedste og ikke på sig selv...

    og så er det måske tid til et nyt kapitel med en ny hund evt når man har lagt den anden til hvile...



  • #20   18. jan 2007 det er en meget svær beslutning, og vi ved at hunden ikke mærker noget, så det er vores følelser vi skal have med i det, når hunden er syg og har smerter, ja så er det vores pligt at hjælpe den på vej til hundehimlen, jeg har selv en gammel han på 13 år, og hver dag siger jeg til mig selv at nu skal han have lov at sove, han er næsten tandløs og total blind, men fungerer og har ingen smerter, så ja det er virkelig ikke nemt. og alle andre end mig siger han burde have fred, men mener jo selv at vide, når han ikke kan fungerer mere. men ja det er hans tid han har levet sit liv.

  • #21   18. jan 2007 Er virkelig ked af det på dine vegne. Har selv lige stået i situationen i sidste uge. Den sværeste beslutining i livet. Min blev kun 1,5 år men havde HD. Jeg spurgte mig selv op til 10000 gange, hvad er rigtigt og hvad er forkert. Jeg var også hele tiden hård og sagde at jeg ville få det gjort men så når jeg kiggede på ham tog jeg det i mig igen. Set er skide hårdt, men når det er overstået falder der en stor kæmpe sten fra ens hjerte fordi man inderst inde godt ved at det var det rigtige, og at hunden ikke lider mere. Men her er også en skulder at græde ud ved, for kan næsten føle hvordan du har det. men held og lykke herfra.

  • #22   18. jan 2007 Hej Stine

    Når det først er overstået, så ved du inderst inde at du har gjort din hund den største tjeneste. Men hårdt er det. Har prøvet det 4 gange, og det er lige hårdt hver gang.

    Bestil en tid hvor du ikke skal vente alt for mange dage. Det er kun selvpineri for dig. Når dagen kommer skal det ske så hurtigt og roligt som muligt. Hvad med at få dr. Dyr ud til jer. Det synes jeg da er værd at overveje.

    Det har hjulpet mig at skrive et farvelbrev efter det er overstået - så får man rigtig grædt ud, og fortalt sin elskede hund hvor højt men har og altid vil elske den. Det lindrer enormt meget.

    X-er fingre for at du klarer det rigtig flot - det er hårdt og det gør ondt. Men det er til hundens bedste.

    Tanker herfra
    Gitte


  • #23   18. jan 2007 i var igennem turen med vores gamle hund for lidt over et år siden.
    Det er sgu ik rart at bestemme over liv og død.
    Han blev 16år, og det sidste stykke tid gik det virkelig hurtigt ned af bakken med ham. Hans skulder gik så ad led, og dyrlægen sagde at det godt kunne laves, men at han skulle leve med smerter resten af sine dage. Og jaa så var beslutningen taget.
    Men at sige stop i tide er den største kærlighedserklæring man kan gi sin hund.


Kommentér på:
Når vejs ende næsten er nået

Annonce