Mindet om Lucky {{forumTopicSubject}}
Hej.
Jeg vil godt starte med at fortælle om min Dejlige hund lucky, om hvordan han desværre endte sin ALT for korte liv..
Kort fortalt hvem lucky var:
Lucky var en hund med fuld af energi og 100% livsglad,
han kunne en masse tricks, ELSKEDE simpelhten at sidde imellem mine fødder på scorteren når vi sku ud i hedeland eller bare køre en tur.. Han kunne aldrig finde på at hopper ned,ventet på at få komando ned..
Men en dag i sommeren 2006
Opdaget jeg han gik lidt krumrygget, tænkte at han måske havde bare slået sig, så ville lige se det an.
Men som dagen gik blev det værrre,
Næste morgen kunne han Dårlige nok gå, bagpartiet hældte lidt til siden. Så strøg op og vækket kæresten og så var det afsted til dyrlægen.(Karslunde)
Kom så derind og han blev tjekket, hun sagde til mig hun blir nød til at tag et røgten for at se hva der forgik, så kom hun tilbage og viste mig, at han fået en lille diskopolaps, og hun kunne også at der har været 2 mindre( altså 3 i det hele) Men hun sagde så han ville få noget medicin som ville få det til at falde til ro igen, slet ikke noget at være nervøs over.. fortalte mig også at nu må jeg endelig ikke begynde at pakke ham osv, lad ham være hund og gør de ting han plejer at gøre. men lige nu sku han bare have 3 ugers ro.. oki hvor blev jeg bare glad for det ikke var værre:-)
nå men hjem tog vi så, og jeg gav ham medicin som læge sagde jeg skulle.
Men omkring midnat begyndte han tydeligt at halse vildt og pive og vendte og dreje sig, jeg gav ham lidt mere medicin for smerten. Han faldt så til ro ( næsten) da kl var ca 0600 om morgen skreg han fuldstændig, og så blev der stille. jeg røg op og igen kunne jeg se det var helt galt med ham, og igen til dyrlægen, og denne gang kunne han slet ikke styre sin bagparti. jeg stortude og gav en kæmpe skideballe til hende der havde set på ham, jamen sagde hun, hun var kun specialist
i hjerte.og jeg råbte OG HVORFOR F... sagde hun det så ikke før, eller havde fået en anden til at se på de billeder:-(
han fik sådan kontrast så de kunne se hvor det var og om der var flere på vej, Han vendte så tilbage og fortalte at den var sprunget( grunden til hans skrig) jeg brød fuldstændig sammen, havde bare allermest til at få fat på hende der havde set på ham først. Men jeg valgte og sige ja til operation også fordi jeg syntes at han skulle få en chance til, han var jo kun 4 år. alt gik godt og de beholdte ham i 4 dage fordi de godt lige ville holde øje med ham, alt dette kostet mig næsten 19.000kr. han sagde også at burde ikke få flere og hvis han gjorde ville den næste ramme ham op ved nakken. og gjorde det klart for mig at der kunne gå lige fra 14 dage til år til den næste kom.. efter 3 måneders optræning var han som før i tiden, frisk som havørn hurtig som en ninja hehe, jeg var glad for den beslutning jeg traf, så vi nød sommeren igennem med leg og nusseri og køreture;-) han fik lov at være hund, og løbe osv. det bedste han vidste var bare at løbe der ud af, og svømme..
Men så kom den dyste dag dagen før nytårs aften.
ud og gå aften tur sku vi, men så begyndte han igen og gå krumrygget, jeg vidste godt hvor det bar hen, havde ikke råd til sådan en operation igen, og det ville også være synd, han igen sku igennem det igen, jeg havde stadig hans medicin fra sit, så jeg gav ham det men smerten tog til og jeg sagde til min kæreste at nu var det vejs ende:-( 31/12-06 igen tog vi til dyrlægen, der var en dame der tog imod os virkelig sød var hun. Vi snakkede frem og tilbage og hun syntes vi sku give det en chance, men jeg sagde nej, for det var ligesom første gang, og jeg kunne se han fik det værre. det kunne hun godt forstå, så hun lagde ham på briksen, jeg vidste at nu måtte jeg tag mig virkelig sammen, og ikke stortude, det ska ikke være det sidste han ser:-( EJ hvor var det hårdt) hun gav ham noget så han kunne falde i søvn, og imens lagde jeg mit hoved ned til hans hoved så vi kunne se hinanden i øjne hele tiden og agede ham blidt på hans hoved, han spjættet lidt en gang imellem, men dyrlægen sagde det var normal de spjættet lige pga af lydene i rummet. men han faldt i søvn, og hun tog den næste sprøjte, og jeg sagde vent. og kiggede på min kæreste og spurgte om det nu var det rigtig vi gjorde, og ja det var det jo, lad ham nu få fred fra den forfærdelig smerte, og jeg sagde jeg ikke se han for den endelige dødssprøjte, så jeg gik ud og kæresten tog over, og sad ved ham det hele gik så stærkt, da han var væk gav jeg efter på fuld drøn og tude og tude.
tog derefter hjem og gav ham den smukkeste begravelse. nu i dag jeg kigger tilbage ved jeg det var den rigtig beslutning, og alle de tanker man gjorde sig, om det nu var det rigtig kunne jeg gøre det anderledes, nej for mit hjerte siger at det var den rigtig beslutning, jeg gjorde alt for ham, og jeg gav ham samtiget lov til at være den hund han altid var, nemlig fuld af energi og fuld fart over feltet:-) og ikke pakkede ham ind ikke få lov til noget som helst.., jeg valgte at oprette hundehimmel gruppen, for jeg syntes det hjælper at snakke/skrive om det..
feb 2007
Følger: 19 Følgere: 20 Hunde: 7 Emner: 940 Svar: 10.328
Mindet om Lucky
Du skal være medlem af gruppen for at kunne kommentere.
Gå til gruppens forside