Jeg har kidnappet en hund {{forumTopicSubject}}

Ja, jeg har sgu kidnappet en hund.

På morgenturen kommer en sort labrador imod os. Jeg stopper op og venter på at ejer kalder den ind, men den kommer igen. Jeg vender om og går den anden vej, og den kommer løbende hen og læner sig op ad mig og snuser til min lomme (som er fuld af kylling).

Jeg sætter snor på hende, kalder hallo efter et menneske, går rundt og leder efter et menneske, men uden held. Hun har et tyndt kædehalsbånd, men intet navneskilt.

Hunden er MEGET tynd, kold, sulten og kontaktsøgende. Og MEGET sød

Vel hjemme får jeg ringet til politiet. Ingen har efterlyst hende. Jeg kontakter dyrlægen og aftaler at jeg kommer ud og for hende tjekket for chip.

Jeg giver hende 400 g dåsemad med kylling og ris, som hun desperat sluger, hvorefter hun helt desperat afsøger huset for ben og mad. Hopper op på bordene, forsøger at åbne skabe osv.

Afsted til dyrlægen. Hun har en chip! 14 år gammel pige, er hun Dyrlægen ringer på nummeret til ejeren, men det er ude af drift. Dyrlægen søger lidt, finder et andet nummer og ringer. "Hej, det er dyrlægen. Har du en gammel hund? Hvor er den? Nå, du har ikke opdaget hun er væk? Jeg vil foreslå at du køber et navneskilt. Hende der har fundet hende, vil gerne køre hende hjem. Jeg giver hendes jeres adresse".

Jeg får en seddel med adressen, putter pigen i bilen og kører afsted. Min mavefornemmelse er ikke særlig god. Hvordan har man ikke opdaget at hunden er væk? Hvorfor er hun SÅ tynd og SÅ sulten? Hun hoster. Dyrlægen mener at hun har dårligt hjerte. Hun halter. Gigt. Hun har en stor knude på bugen. En gammel og slidt hund, men så sød og kærlig!

Jeg ankommer til ejendommen, og pigen viser tydeligt at det er her hun bor. Jeg banker på. Ingen reaktion. Jeg venter. Pigen gør. Jeg banker på igen. Ingen reaktion.

Jeg banker på i laden og stalden. Ingen reaktion. Der holder to biler. Og der er en bar plet i sneen, efter en bil der har været der i nat. Stadig ingen reaktion.

Jeg pakker pigen i bilen igen, kører hjem og ringer til politiet igen. Fortæller historien, og siger at jeg gerne vil køre hende på et internat. Politiet bestiller Falck til at hente hende. Jeg ringer og orienterer dyrlægen, som kun kan sige at hun er forundret over at ejer ikke var hjemme, når nu de havde aftalt at jeg kom.

Hun har fået mere mad, og spiste med stor fornøjelse. Nu har hun fået snor på, og er faldet til ro her, imens jeg får en kop kaffe og venter på Falck.

Der er så meget jeg ikke forstår! Hun er syg og sulten, meget mager. Ejer har ikke opdaget at hun er væk. Og gider ikke være hjemme når jeg kommer med hende.

Mine piger er stjerner! De accepterer uden videre at jeg slæber en fremmed hund med hjem, og at hun skal være her.