{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
797 visninger | Oprettet:

Hvornår kommer man over tabet? {{forumTopicSubject}}

Marni døde meget pludseligt nytårs nat - hans forstørrede lille hjerte, kunne ikke holde til stressen over fyrværkeriet. Nøj hvor er det hårdt at miste sin bedste ven! Jeg boede ikke sammen med ham mere, men han boede hos min mor - som han altid har gjort.
Det er så forfærdeligt! Marni var ikke kun en hund, men min bedste ven - vores bedste ven.. Jeg vil komme til at savne hans logrende hale, det blik han havde, når man troede, at han forstod hvad man sagde, hans glæde når snoren blev fundet frem, eller når vi spurgte, om han skulle med ud at køre.. Derudover kommer jeg til at savne når han puttede sig ind under dynen, eller når han lå på min mave, og puttede sit hoved ind under min hage.. Han har hjulpet mig igennem mange livskriser og jeg kommer til at savne alt ved ham, han var den bedste hund, og ingen kan og skal erstatte ham.. Jeg kan slet ikke finde glæden ved min egen hund Emie, for jeg kan ikke lade være med at tænke på, at hun jo ikke er marni.. Vi havde en smuk afsked (han døde d. 1/1) og blev kørt til krematoriet i dag. Alt minder pludselig om ham..

Hvor lang tid går der, før man er ovre tabet? Min far og mor snakker om, at få en ny hund - både for deres og den anden hunds skyld, som bare søger efter Marni. Men er det klogt? Min mor kiggede på en i dag men stoppede op, da hun følte at hun svigter marni, ved bare at få en ny hund..

Hvornår kan man få en ny hund? Hvordan og hvornår kommer vi over tabet?? Hvordan gjorde i, som allerede har mistet?? Hvad virkede?


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Hvornår kommer man over tabet?
  • #2   3. jan 2017 Ja.. Men hold op det er svært.. Det er første gang vi har mistet en hund - og hold nu op hvor gør det ondt!

  • #5   3. jan 2017 Det er bare svært, de/vi har det lidt somom, at vi ved at købe en ny hund "prøver at erstatte" marni - hvilket jo ikke er hensigten!

    Marni døden helt uden varsel, og det er svært at vågne op til den nye virkelighed! Han lovede jo, at han ville leve forevigt!

    Er det normalt ubevidst, at skubbe sin nulevende hund lidt væk??


  • #6   3. jan 2017 Det er meget individuelt, hvornår man er klar til, at få en ny vov efter et tab. Nogle er klar med det samme, andre har brug for meget lang tid.

    Ang. den dårlige samvittighed, så tror jeg på, at vores hunde ønsker, at vi er glade. Og gør en ny hund os glade igen, så ville ens afdøde sjæleven aldrig bebrejde en, at vi hurtigt anskaffer os en ny vov ...


  • #7   3. jan 2017 Ja. Det er normalt i en sorgproces, for nogle, at skubbe dem man elsker fra sig. Angsten for at miste, stiger jo helt forklarligt, og frygten for smerten, ved at miste nogen man elsker, er ofte, at skubbe dem væk, i stedet for at støtte sig op af dem, og dele smerten.

    Det gør mig rigtig ondt, at din vov måtte herfra, og så på den måde.


  • #8   3. jan 2017 En ny hund kan aldrig erstatte en mistet og savnet hund. En ny hund er et nyt kapitel smiley

    At man skubber en nulevende hund lidt væk er vel en del af sorgprocessen. Men det er jo ikke dens skyld at du har mistet din ven smiley

    Jeg har endnu ikke været velsignet med egen hund, men min første ismule skörungur kom til at betyde liv eller død for mig. Havde jeg ikke haft ham på det tidspunkt så havde jeg nok begået selvmord. Var så langt ude at jeg mente at min familie var bedre tjent uden mig. Men hvad så med skörungur? Hvad skulle der blive af ham hvis jeg var død? Det kunne jeg simpelthen ikke byde ham smiley

    Mulle blev desværre senere aflivet pga medfødt defekt i nakkehvirvel, før han blev 7 år. Hold op hvor jeg stadig savner ham! Han var en ener! smiley

    Købte så Vitus. Han var ikke en erstatning for skörungur aka Mulle, men et kapitel for sig selv. For ingen kan erstatte skörungur!

    Vitus har fået et nyt hjem sidste år, som kan tilbyde ham bedre forhold, tidsmæssigt og foldmæssigt. Og jeg har taget hul på et nyt eventyr, med skønne blide Jörp smiley smiley
    Hun skal på ingen måde erstatte Vitus!
    Skörungur og Vitus har hver deres helt særlige plads i mit hjerte! smiley der er også plads til at jobbe får sin helt egen plads smiley


    En ny hund kan og vil ikke erstatte marni. Det vil blive et nyt kapitel smiley
    Jeg er sikker på at marni vil ønske at du er glad smiley


  • #9   3. jan 2017 Tiden er svaret. Tiden heler alle sår.

    Jeg tænker, at det ikke helt kan komme bag på én at hunde dør på et tidspunkt. De lever jo gennemsnitligt ikke ret længe i forhold til mennesker.
    Har man en hund med hjerteproblemer og et skrøbeligt sind, så kender man risikoen.
    Det gør mig utroligt ondt, at jeres hund skulle herfra på den måde.


  • #11   3. jan 2017 Tak for jeres svar.. Men jeg tror aldrig at man bliver rigtig klar.. Personligt tror jeg, at en ny hund vil give dem noget nyt at tænke på. Også ift. at de ting man gør, når man har to hunde - savnet vil hele tiden "blusse" op når man fastholder de rutiner, som man har, når man har to hunde.. Dog vil Marni aldrig blive glemt, men jeg tror nu, at vi skal se frem af..

    Vi har jo mistet et kært familiemedlem, som man har det tætteste forhold til - Smerten tror jeg aldrig forsvinder.. Det var alt for tidligt.. Fra nu af kan 2017 vel kun blive bedre?


  • #12   3. jan 2017 Det gør mig ondt at I har mistet Marni.

    Min gamlehund blev aflivet i november 2014, 12 år gammel.
    Ham savner jeg stadig. Han var min sjæleven og vi var et uadskilleligt team i alle årene.

    Vi vidste dog at han skulle herfra grundet sygdom, så vi fik hvalp inden aflivningen, så overgangen ville være lettere.
    Og ja, Thors tilstedeværelse hjalp i allerhøjeste grad på det. Ikke at jeg ikke sørgede, men så havde jeg en ny at koncentrere mig om, så tankerne ikke kun var på den gamle.

    Da Thor så blev aflivet, meget pludseligt, i marts 2016, kun 1½ år gammel, gik jeg i sort. Jeg kunne simpelthen ikke rumme endnu en afsked med en nær ven.

    Så min mand og jeg var enige om, at jeg skulle have en ny hund så hurtigt som muligt. Og det fik jeg.

    Jeg savner stadig de to andre, men deres urner står her i vindueskarmen og jeg er sikker på, at de ville ønske at se mig glad - også selv om dét indebærer en ny lille ven.

    En ny hund er jo ikke en erstatning for den gamle; det er et nyt eventyr der skal skrives.

    Ønsker jer det bedste i en svær tid. smiley


  • #16   3. jan 2017 følelsen ejer dig, eller du ejer følelsen.

    Jeg hentede Jessie 8 mdr efter Fifi døde, jeg ville egentlig ønske, at jeg havde hentet hende tidligere, for hold da op, jeg kan ikke huske de mdr uden hund. De måneder er lidt ligesom når man har drukket for meget, og husker intet dagen efter, jeg husker vitterlig ikke de måneder. Jeg kan kun huske at jeg græd. Jeg følte også dårlig samvittighed over at hente en ny hund, men det forsvandt meget hurtigt (!) Der var ikke tid til at havde de samvittigheds plagede følelser længere, for Jessie behøvede min opmærksomhed.


  • #17   4. jan 2017 Jeg sagde farvel til Shaggie i start marts sidste år. Jeg ville i hvert fald,lade der gå år, inden jeg skulle have en ny. Men da mine daværende svigerforældres tæve gik i løb, skulle vi passe hende en måneds tid. Og da hun tog hjem, blev det simpelthen for tomt. Så i Maj fik jeg Milo. smiley

    Tabet kommer man sig aldrig over - man lærer at leve med det. Jeg bliver altid meget praktisk lige når tingene står på, og først bagefter reagerer jeg. Og jeg hylede uafbrudt i tre uger da det gik op for mig at hun var væk, faktisk til Ziggy "flyttede ind". Så fik hun mig ud af fjerene og gav mig lidt omsorg, som kun en hund kan give det. Husker det som ubærligt hårdt - og sorgen kan faktisk ikke måle sig med noget andet. Det er en helt anden sorg, end når jeg har mistet et menneske.

    Giv jer selv tid. I ved, når I er klar til et nyt familiemedlem. Men nej, I skal ikke have dårlig samvittighed. Følelsen er normal, men den er unødvendig. < 3


  • #18   4. jan 2017 Jeg lukker mig forøvrigt også inde i kriser. Så havde jeg haft en hund nr to, havde jeg nok enten lukket mig inde med den, eller som dig - bare helt alene.

Kommentér på:
Hvornår kommer man over tabet?

Annonce