{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
2.158 visninger | Oprettet:

Jeg ved snart ikke hvad jeg skal gøre.... {{forumTopicSubject}}

Jeg er i vildrede!

Jeg er så ked af det.
Jeg starter i skole snart, og Baby KAN bare ikke være alene hjemme... Jeg har prøvet så mange ting.
Adfærdsbehandler, startet forfra med alene hjemme træning en milliard gange, og der sker bare ingen ændring..

Baby ryster fra jeg går til jeg kommer tilbage, om jeg så bare skal ned med skraldet, eller ud og handle...
Han hverken gør eller piver og han ødelægger heller ikke noget.
Men han nægter også at spise og drikke mens han er alene...

Jeg elsker Baby, overalt på jorden. Han har hjulpet mig så meget, og han giver mig så meget glæde!
Kan ikke forestille mig en hverdag uden ham...
Jeg er der, hvor jeg overvejer at droppe ud af skolen, fordi jeg ikke kan lade Baby være alene...

Jeg har ham med overalt! Og hvis ikke han kan komme med, må jeg finde pasning til ham... Og hvis pasning ikke er muligt, ja så tager jeg ikke med til hvad end det nu er.

Han kan mærkeligt nok, sagtens sidde ude foran butikker, eller i bilen... Men ikke i vores lejlighed..

Jeg er der, hvor jeg snart ikke ser nogen anden løsning, end at aflive eller finde en ny familie...

Jeg skammer mig, over at jeg ikke har været i stand til, at lære ham noget så simpelt som at være alene hjemme... Og det bider mig hårdt i røven nu...

Baby er snart 3 år gammel, og han har ikke kunne være alene, siden han var 10 måneder eller sådan noget...

Det holder mig vågen om natten, og tager virkelig meget energi... Baby er mit hjertebarn!
Men jeg ved ikke hvad jeg snart kan gøre for ham længere smiley

Har HG nogle gode råd, ideer eller noget i den stil, så jeg kan beholde min elskede hund? Eller er løbet bare kørt smiley


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Jeg ved snart ikke hvad jeg skal gøre....
  • #1   28. jul 2016 har du filmet ham når han er alene.

  • #2   28. jul 2016 Find en pensionist eller lign der vil passe ham for dig;)

  • #3   28. jul 2016 Ja. Baby vandre rundt i lejligheden, og er slet ikke i ro. Han ryster og kigger sig meget omkring, som om han er bange for et eller andet.

    Min adfærdsbehandler frarådede mig dog, at filme ham, da han så kunne mærke, at JEG er nervøs for at lade ham være alene.


  • #5   28. jul 2016 Hvor tit er han alene? Jeg tænker, at han går forvirret rundt og søger kan vel ligeså vel hænge sammen med, at situationen er uvant.

    Det kan godt være, at jeg er absolut upædagogisk, men var det mig, ville jeg lade den alene noget mere for at se, om ikke det handler om tilvænning.


  • #6   28. jul 2016 Har du prøvet at have en adaptil siddende i stikkontakten? Den gjorde mirakler, da Einstein havde problemer med at lære det.

    Hvis du kan finde en passer, ville det selvfølgelig også være en dejlig løsning! smiley


  • #7   28. jul 2016 Han er alene flere gange om ugen. Ikke længe ad gangen, men i håb om, at det bliver bedre, så er han ofte alene når jeg handler, er ved lægen eller en hurtig tur ud til svigerfamilien.

    Han har haft adaptil halsbånd, der er forsøgt med zylkene, clomicalm, og kalm til at putte på maden..


  • #10   28. jul 2016 Her havde halsbåndet ingen effekt, men den til stikket havde. Ellers lyder det til du har været alt igennem af hjælperemedier - Det skulle da lige være for en thundershirt.

    Måske det hjælper, når I får katten hjem, så han har den som selskab?

    Har I prøvet at lave præcise rutiner for hvornår I gør hvad i løbet af dagen? Så hunden ved hvornår I går, hvornår I er hjemme igen og hvornår alt sker i løbet af en dag. Det hjælper nogle hunde smiley


  • #12   28. jul 2016 Ja det er også prøvet, at give ham faste rutiner.
    At vi altid gør det samme, inden vi forlader ham.


  • #14   28. jul 2016 Han er så god en hund! Og for pokker hvor ville jeg være ked af at miste ham. Han ligger lige nu, her og putter mellem mine ben. Kan slet ikke stå for det kræ!

    Men findes der virkelig, ældre mennesker der vil bruge deres fritid, på at passe andres hunde?


  • #15   28. jul 2016 Jep. det er der vi er nu.
    Hans kong bliver fyldt med leverpostej, der bliver sagt "hej hej vi er hjemme om lidt" og så går vi...

    Kongen er ikke rørt når vi kommer tilbage, og Baby kommer krypende hen ad gulvet når vi åbner døren..


  • #16   28. jul 2016 Har I radio på, når han er alene? Det hjælper nogle...

    Og ja! Der findes folk, der gerne vil have hundeselskab nogle timer om dagen, uden alt ansvaret ved at have hund. Du har ikke en god nabo, der er hjemme om dagen? smiley


  • #17   28. jul 2016 Han har haft "hundemusik" på, men så snart jeg tændte musik, forbandt han det med noget skidt..

  • #18   28. jul 2016 Kender desværre ikke mine naboer!

  • #20   28. jul 2016 Nej det er meget meget sjældent.

  • #22   28. jul 2016 Altså du skriver, at han aldrig er alene og så svarer du Danielle, at han er alene flere gange om ugen?

    Jeg ville starte helt forfra.. og så køre på... rolig morgen, vænne ham til at du tager jakke på ind/ud osv.. mere og mere tid.. evt dap eller Bachs dråber.. og så give det tid.

    Det bliver lidt gjort til en videnskab, og jeg tror godt at han kan vænnes til det.. eller må han videreformidles.


  • #23   28. jul 2016 Tag en snak med skolen om han må komme med smiley

  • #24   28. jul 2016 Han er aldrig alene længere tid ad gangen er nok også mere korrekt.
    For selvfølgelig forsøger jeg stadig at ændre på det.


  • #25   28. jul 2016 Tror du det er en mulighed frk. Jensen? Har slet ikke set det som en mulighed overhovedet!

  • #27   28. jul 2016 Det kommer meget an på skolen.. Jeg ved nogen har haft hund med, men det har mere været for deres egen skyld end hundens (Da de ellers gik til i angst).

    Men ikke alle skoler er åbne overfor det smiley


  • #29   28. jul 2016 Ja han har kunne være alene hjemme. Helt op til 6 timer.

  • #30   28. jul 2016 Ja jeg kan godt tage mit studie på fjern, men jeg er skisme bange for, at jeg ikke har selvdiciplin nok til at opretholde det på den måde.. Har selv tænkt, at det kunne være en mulighed

  • #32   28. jul 2016 Skriver lige en PB minion

  • #33   28. jul 2016 Hvis du studere hjemme, kan du evt. lave en aftale med noget familie om de skal "holde dig i ørene" fx at du SKAL aflevere x-antal opgaver til dem hver fredag eller lign smiley

  • #34   28. jul 2016 Og du må slet ikke have ham med på skolen? Er det HF?

  • #35   28. jul 2016 Hundene fanger ALT hvad vi sender ud, så når DU er bekymret for at han er alene hjemme, så bliver han det også. Når DU tænker "nååååhr stakkels hund" når du kommer hjem, så reagerer han på det.

    Jeg ville også arbejde mere med at lade ham være alene - og når du går, så skal det være mere hen af "pas godt på huset" ( også i dit hoved) og så med fest, sjov og "dygtig hund" når du kommer hjem.
    Jeg ved at det her lyder lidt skrapt, men du skal også tænke over, hvad DU opnår, når du isolerer dig, og bare kan aflyse alt, med hunden som undskyldning. Hvad er det, der gør at du måske har andre motiver til, at ønske at melde fra til både uddannelse og sociale arrangementer.

    Og sæt så en seddel op i dit lokale supermarked, hvor du efterlyser en hundepasser til dagtimerne.


  • #36   28. jul 2016 Hvis det kun drejer sig om korte perioder, han er alene, bliver det jo heller aldrig rigtig vane, og stresset vil aldrig helt forlade hans krop. Det kan jo også være forventningen om, at du kommer igen liiiiige om lidt, der gør, at han stresser rundt.

  • #37   28. jul 2016 Tag det som hjemmestudie, og har du ikke disciplin nok, så dør baby smiley Nu er motivationen på plads.

  • #39   28. jul 2016 Jeg har en svær depression, så jeg er omvendt også meget afhængig af Baby.
    Skylden ligger helt 100% hos mig selv. Og er ikke i tvivl om, at jeg nok også giver nogle signaler til, at det er "iih og ååh så farligt".
    Jeg lægger ikke selv mærke til det, men et eller andet må jeg jo gøre forkert.


  • #40   28. jul 2016 Ja jeg tager en HF over 3 år. Har gennemført første.

  • #42   28. jul 2016 Jeg er klar over at du har nogen udfordringer - det er også derfor jeg skriver som jeg gør. For udgangspunktet er at du bliver opmærksom på, HVORFOR du gerne vil have den mulighed for at melde fra. Der ligger nøglen til at ændre på det.

  • #43   28. jul 2016 Det forstår jeg ikke, gudommelige smiley vil du uddybe det?

  • #44   28. jul 2016 Reagerer han på det at du lukker døren eller er det først efter nogle minutter? Hvis han reagere bare på døren vil jeg starte med at gå ind og ud 50 gange lige i rap. På et tidspunkt stopper han med at reagere på det og så kan du øge tiden.
    Jeg tænker måske også at han er vant til at bruge så meget tid sammen med dig at han ikke ved hvad han skal gøre når du ikke er der. Har du prøvet at lukke ham væk et par minutter mens du er hjemme, bare i et andet rum?


  • #46   28. jul 2016 Han sidder i stuen, så snart han mærker at han skal være alene. Han reagere allerede inden jeg går ud ad døren.

    Han kan godt være alene i et andet rum. Hvis jeg lukker ham ind i soveværelset, og jeg sidder i stuen, er der ikke noget problem.


  • #47   28. jul 2016 Nogen gange for vi ubevist påvirket vores omgivelser, så vi får den reaktion, som vi "ønsker". For dig kunne Baby let være en "god undskyldning" for at undgå nogen situationer, som ubevist ønsker at undgå, ved at du kan bruge hans uro ved at være alene hjemme, som undskyldning for at melde fra.



  • #48   28. jul 2016 Ja har også forsøgt, at kæresten går fra ham, og at det så er mig, der kommer ind igen. Ros og dans, glæde og fest så snart jeg kommer ind ad døren. Men det er samme problem. Han kommer krypende inde fra stuen.

  • #49   28. jul 2016 Det er slet ikke en dum tanke guddommelig. For jeg indrømmer gerne, at mit studie ikke ligefrem er noget jeg glæder mig til at starte op på.
    Men problemet har jo også været der, når jeg har lavet ting jeg rigtig godt kan lide. Har arbejdet på et stutteri, hvor jeg også var nødt til, at tage ham med, fordi han ikke ville være alene. Og det var jeg meget glad for, det job!


  • #50   28. jul 2016 Tja....så fik du jo den "belønning" at du fik lov til at tage ham med på stutteriet....

  • #51   28. jul 2016 Jamen hvis du har ret, så må det jo være i min underbevisthed?

  • #52   28. jul 2016 Ja - det er helt sikkert ikke noget du gør bevist, men hvis du har viljen til at løse det, så er det en god ide at starte med at arbejde med dig selv.
    Det er ikke nogen let løsning, men helt sikkert noget der vil "give pote" også for andre områder af dit liv.


  • #54   28. jul 2016 Der har lige været et afsnit på DR omkring alene hjemme problemer. Måske noget af det kan bruges? Den er måske udløbet på DR'S hjemmeside, men det er en engelsk programserie som man sikkert kan finde online.

    Jeg ville nok prøve nogle nye rutiner for at bryde den gamle vane. Vade ud og ind en milliard gange, jakke på og af, nøgler i døren, og ikke gøre noget særligt ud af hverken at pylre eller 'holde fest' når du kommer hjem igen.


  • #55   28. jul 2016 Har han prøvet ikke at have så meget plads, min løb fra terrassedøren og hovede døren, men satte jeg et børnegitter op og byggede en hule, så faldt der ro over ham.

  • #56   28. jul 2016 tænker også, du skriver han kan være alene i soveværelset med lukket dør mens du sidder i stuen ..... hvad så med at prøve at han er alene kun i soveværelset når du ikke er hjemme ....

  • #58   28. jul 2016 Hvordan ved hvordan hunden har det når den er alene hvis du ikke har filmet den?
    Jeg tænker den hyler og gøer ikke? Så den generer ikke naboerne? Den drikker og spiser ikke, det overlever den fint. Den vandre rundt?
    Men ved du reelt om den gør det når den er alene?

    Måske du opdagede den egentlig havde det ok med det..?

    Ellers så ved jeg godt mange siger aldrig hund nr. To ind i et problem hjem..
    Men har du prøvet at lade en anden hund være der sammen med ham? En som kender stedet osv. En med stor ro.


  • Gnekko
    Gnekko Tilmeldt:
    jun 2009

    Følger: 6 Emner: 8 Svar: 111
    #60   28. jul 2016 Din hund kan nemt leve de næste 10-12 år, så der vil jo komme en dag, hvor den er nødt til at kunne være alene. Selv om det svært, så skal du forsøge at ændre din egen holdning. Hunden kan tydeligt mærke, hvis du er usikker og nervøs når du skal gå - og det smitter af på den. Prøv at være beslutsom - sig farvel og kast et par godbidder. Gør det samme hver gang og gør det hver dag, i starten kan du jo så bare komme tilbage efter kort tid - uden stor velkomst.

  • #61   28. jul 2016 Hvis du går i behandling for din depression, kan du eventuelt tale med din behandler om at få en udtalelse om at du bør have hunden med dig som en slags "terapi"hund. På den måde kan det være nemmere at få lov at tage den med på studiet smiley (det er selvfølgelig ikke en garanti for at de lader dig tage ham med, men det er forsøget værd, tænker jeg smiley )
    Og dit studie bliver sikkert nemmere for dig at håndtere, hvis du har Baby med smiley


  • #62   28. jul 2016 Undskyld, vi var lige i skoven..

    Har snakket med dyrlægen om thundershirt, og de sagde det bare var penge ud ad vinduet.. Men måske skal jeg prøve alligevel?

    Ginne jeg har tidligere filmet ham, men stoppede som sagt da adfærdsbehandleren sagde det var en skidt ide.
    Derfor ved jeg, hvordan han reagere.

    Er godt klar over, at Baby lever længe endnu. Så jeg er NØDT til at finde en løsning.

    Jeg vil høre min psykolog hvad hun syntes om ideen. Og evt snakke med lægen. Kender og har hørt om flere der har haft hunden med på studiet.


  • #63   28. jul 2016 Socialhund smiley

  • #64   28. jul 2016 Kan det måske være fordi han har hele jeres lejlighed/hus at være i når i er ude.?

    Nogle hunde har det bedst med at starte med at være i et rum når de er alene, og de bliver stresset og utrygge hvis de skal passe på et helt hus/lejlighed.?

    Min hvalp kunne slet ikke være alene han ødelagde ting og hylede, så lavede jeg det så når han er alene har han soveværelset og det hjalp, det hjælper også på nogen at være alene hjemme i bur.?


  • #65   28. jul 2016 Da jeg boede ved min moster, forsøgte jeg med små rum, endda bur, uden effekt.
    I buret skejede han fuldstændig ud.
    Men har ikke forsøgt her i lejligheden smiley


  • #66   28. jul 2016 Når han allerede reagerer inden du er ude af døren. Så synes jeg du skal starte fra bunden af. Tag sko og jakke på 10 gange i træk. Pause på 10 minutter. Gentag. Når han ikke reagerer på det så fat i nøgler også og så gå rundt i lejligheden med dem og raser lidt. Gentag flere gange med korte pauser. Efterhånden finder han id af at der ikke sker noget ved det og så kan du gå skridtet videre til at åbne og lukke en dør (uden at gå ud af den). Og senere ud af den.

    Det kan godt være det virker som en lang proces, men jeg tror altså den vil virke. Han skal nå til et punkt hvor det at du skal til at gå ikke får ham til at reagere negativt.

    Men det betyder også at de næste par uger hvor du træner det, må du slet ikke gå fra ham! For hvis han når at få en dårlig oplevelse så ødelægger du træningen. Så du må tage ham med ud med skraldet osv.

    Håber det lykkes for dig. Kan se at nogle i tråden mener det kan skyldes noget psykisk hos dig, men da jeg ikke kender noget til din specifikke situation svarer jeg kun ud fra hvordan du skriver at Baby reagerer smiley


  • #67   28. jul 2016 Mit bud er at du læser hjemmefra og så træner du intenst med ham imens.
    Jeg kan sagtens anbefale Thundershirt.


  • #68   28. jul 2016 Har du læst min tråd om Bella?
    Jeg tror, at du skal i gang med noget soulsearching for at finde en måde, hvorpå du selv føler dig tryggere ved, at han er alene.
    Mit bud er, at han har et problem, fordi du inderst inde ikke er glad for at lade ham være alene.


  • #69   28. jul 2016 Problemet omkring Baby har jeg ikke nogen gode forslag til, desværre - men jeg bed lidt mærke i din kommentar ift. din skole, at det slet ikke er noget du har lyst til. Det lyder jo ikke så positivt, hvis du i forvejen er udfordret på nogle ting?
    - Tænker dét jo også, som andre er inde på, kan smitte af, men også mere generelt over i at hvis du ikke føler dig tilpas og bare går og gruer for at starte, er du ikke i ro og balance, og dét mærker hundene jo gerne.

    Men, hvis du allerede på forhånd har 117 svære tanker om skolen, bliver det jo svært at gøre til en succes oplevelse for DIG også? smiley

    Fjernstudie kan være udmærket, det er jeg på pt. - det er røvsvært, fordi man "selv" skal lære tingene, og holde sig selv i ørerne, men det jeg tager og den skole jeg går på, har indtil videre et genialt system, så lærerne ligesom har delt faget ud i bidder der passer, og på den måde hjælper til at man ved hvor meget man bør nå dag for dag, giver et overblik og gør det nemt at gå i gang med - foruden muligheden for at tage til skolen, og få hjælp at lærerne.

    Måske det er en mulighed for dig? Afhængig af skolen? Selvfølgelig skal der stadig trænes med Baby, for på et eller andet tidspunkt skal man ud i den virkelig verden og have det dersens arbejde smiley smiley Men nu var det også ligeså meget fordi det kan give ro på nogle andre ting måske?


  • #70   29. jul 2016 Jeg har oplevet en positiv effekt ved brug af thundershirt, der gjorde hunden afslappet nok til at jeg kunne begynde at arbejde med den. Thundershirten blev så lagt på hylden efter noget tid. Men uden den, ville jeg slet ikke været kommet igennem til hunden til at starte med smiley Så i mine øjne, er den ikke spild af penge

  • #73   29. jul 2016 Nej Palle smiley
    Min adfærdsbehandler siger, at Baby kan mærke på mig, at jeg bliver nervøs, og det forbinder han så med computeren.

    Ja jeg har meget at kæmpe med! Men jeg syntes jeg er kommet langt, og uden Baby var jeg ALDRIG nået hertil.

    Jeg har fået sat lidt igang, og forsøgee at få Baby godkendt som socialhund. Ved ikke om man kan få godkendt sin egen hund, til den slags, men det er et forsøg.

    Kæresten kunne godt mærke på mig igår, at jeg var noget mut..
    Så vi tog en lang snak om vores "Baby problem".
    Vi giver alenehjemmetræningen en kæmpe overhaling, som et sidste forsøg på at rette op på det hele, hvis ingen af mine andre muligheder vil lykkedes.

    Tusind tak alle sammen smiley jeg var godt nok langt nede igår! Men i giver mig da håb smiley han er ikke helt istykker min lille krøltop!


  • #75   30. jul 2016 Det handler ikke om kameraerne smiley det handler om at nogle gange så er et menneske sådan indrettet at hvis de i en -i forvejen- helt ekstremt stresset, sårbar og sensitiv situation ser bare det mindste tegn på "dårligt" så påvirker det helt ekstremt meget.

    Og måske hundetræneren har indset det, ligesom min gjorde, jeg selv gjorde og min "hjælper gjorde"...

    Kamera er godt til at holde øje med hunden, men det kan være en rigtig dårlig ting for en sensitiv ejer der kan bruge timevis på at analysere for alle de tegn på at hunden MÅSKE har det dårligt. Og den slags bærer man med sig ud af døren når man forlader hunden... det er en ond cirkel skabt på et rigtig godt grundlag. Nemlig omtanke for hunden...



  • #76   23. aug 2016 I skal da lige have en update!!

    Baby har idag været alene i hele 4 timer, uden en lyd!
    Jeg har filmet ham, og han lå/ sad bare og ventede på mig, foran døren..
    Efter 3 timer og 20 min bliver han lidr urolig og rejser sig op ad døren, men ellers har der bare været stille og roligt!

    Tror skisme vi har knækket koden smiley

    Aner ikke hvad jeg gør anderledes denne gang, end de andre, men det virker!
    Måske, at det gik op for mig, at det her var sidste chance, har givet mig mere mod på det. Jeg ved det ikke!
    Men det køre bare!

    Jeg er over lykkelig, og sad med tåre i øjnene da jeg så videoen.
    Min lille krøltop, får lov at blive smiley tak HG for at sparke mig lidt i røven!


    profilbillede
  • #78   23. aug 2016 Det var slet ikke meningen, at han alletede skulle være alene så længe.
    Men vores bil er i stykker, så mulighederne for pasning blev pludselig små, da jeg jo ikke selv kan transportere ham frem og tilbage...

    Så kæresten sagde til mig, at han syntes det var en oplagt mulighed, for at se hvordan han klare det... Og hvor er jeg glad for, at jeg hørte hefter, for Baby har været SÅ sej smiley


Kommentér på:
Jeg ved snart ikke hvad jeg skal gøre....

Annonce