Tilvænning fra 3 til to hunde? :-( (langt) {{forumTopicSubject}}

Har lige brug for at lufte lidt tanker omkring situationen her hjemme, ved ikke helt om det er gode råd jeg søger, eller om det måske bare er for at få det ud..
Inderst inde ved jeg jo godt det nok kommer helt af sig selv med tiden, men lige nu synes jeg det er svært. Én ting er hvad jeg godt ved, en anden ting er følelserne. Så bær over med mig kære Hg hvis det bliver for langt og indviklet

Som nogen måske ved måtte jeg i sidste uge sige farvel til min kære Chili, hans hjerte kunne ikke mere og det var det eneste rigtige for ham. Jeg har heldigvis stadig mine to tøser, og selvom det var/er svært så hjælper de mig virkelig.

Men har bare i SÅ lang tid været vant til 3 hunde, hverdagen, gåture, højtider osv har altid været tilpasset og tilrettelagt efter 3 hunde.
Især efter Chili fik konstateret slem gigt og efterfølgende hjertefejl, og samtidig havde en unghund med krudt i r*ven, skulle det hele tilpasses på ny.

Men selvom de har været 3, har jeg altid været tilhænger af at tage dem med på "aleneture". Hvilket passede med når jeg tog én med, havde de andre stadig hinanden. Især Casey har jeg fra starten trænet stille op til at kunne holde til lidt længere ture, og ikke være helt så sart mht regnvejr i modsætning til Luna, der absolut ikke gider ud hvis det er for våd og koldt.

Nu ved jeg ikke helt hvordan jeg skal tilpasse tingene igen. Kan ikke nænne at efterlade Luna hjemme, men hun er for det første ikke vant til de længere ture og hun gider heller ikke hvis vejret er for øv. Casey har jeg faktisk aldrig fået trænet ordentlig "alene-hjemme" med. Kun kort når hun har været med på tur, og jeg så lufter de andre på græsplænen når vi kom hjem.

Når jeg feks. har besøgt min onkel har jeg stort set altid kun haft en hund med, som regel Chili (er der en grund til). Nu er det begge eller ingen. Og er helt underligt at komme uden hund. I det hele taget føler jeg der er mange små ting/situationer der er virker underligt/forkert nu. Bare det at gå tur og kun have to snore føles forkert, har altid haft tøserne i den ene hånd og Chili I den anden. Nu har jeg jo en hånd "i overskud"

Der er selvfølgelig også nogle ting der er blevet nemmere, og jeg har også besluttet at to hunde er nok, så det bliver først når en af tøserne bliver alene, og der er forhåbentlig længe til. Men åh hvor kan det være fristende, det ville jo være det nemmeste og så ville det "passe" igen.. Låner nogle gange venindens hund til de meget lange ture eller træning, men er ikke helt det samme..

Ved godt det nok bare er en periode, men lige nu synes jeg det er svært og noget rod. Men er sikkert mit hoved der gør det hele mere kompliceret end det i virkeligheden er..