{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.366 visninger | Oprettet:

I må hjælpe os! {{forumTopicSubject}}

Jeg ved der er så mange hundekyndige mennesker herinde, og nu må jeg/vi bede om jeres øjne på en sag.

Gizmo er en 4 år gammel golden, vi har haft ham siden han var 5 mdr, og han er en stor del af vores familie.
Da han var ca 1 år vidste han første gang unoder overfor vores største søn (dengang 14 år) ved at han sprang op i sofaen (hvor han ikke må komme) og bed efter barnet, da han bad ham gå ned!
Vi gik efterfølgende til en hundeadfærdsbehandler 3 gange, hvor fokus var på de 2 - hun mente at Gizmo var i tvivl om hvem af de to der skulle bestemme, og han lærte så at det bestemt ikke var ham smiley Det var en succes.
Nu begynder det bare igen. I aftes kom barnet hjem (nu 17 år) efter vi var gået i seng og kom derfor op i sengen til os for at sige godnat, hunden (som godt må være i sengen) knurrede af ham da han satte sig ned i vores seng… Han fik selvfølgelig straks besked på at forsvinde ned på gulvet. Hvorfor pokker knurrer han?

Barnet er meget glad for gizmo i det daglige, men jeg må nok konstatere at det efterhånden er sjældent at jeg oplever hunden være overlykkelig for at se barnet. Han søger ham, men jeg synes ikke han ligner en der slapper af i hans selskab.

Nogen der har forslag til hvad pokker dette er? Eller spørgsmål - så skal jeg gerne uddybe.
Vi har endnu et barn, og der er aldrig problemer.


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  I må hjælpe os!
  • #1   18. dec 2014 Hvordan har jeres søn " lært hunden at det ikke er den der bestemmer"
    Det du beskriver lyder som om hunden er rigtig usikker på den unge mand;(


  • #3   18. dec 2014 Det lærte han jo så ved den adfærdsbehandler smiley Det var meget træning i snor, gå pænt, følge barnet ubetinget, øjenkontakt, og indkald - kun de 2.
    Jeg tror også hunden er usikker på barnet, men hvorfor? Og hvordan retter vi det op?


  • #4   18. dec 2014 Hunden virker vanvittig usikker/utryg ved drengen....

  • #7   18. dec 2014 Vi er enige om usikkerheden smiley Men det er mig ubegribeligt hvorfor?
    Og velbekomme Søren, kløjs nu ikke i dine popcorn!


  • #8   18. dec 2014 Det er ressourceforsvar, efter min mening.

    Det er så yderligere forstærket af at når I ligger i sengen, så er I allermest sårbare, og hunden vil være ekstra beskyttende.

    Det er så endnu engang forstærket af, at det også handler om liggepladser. Der er noget i hundens instinkter der bare så banalt, når det kommer til at ville tage en andens liggeplads. Det er i deres øjne NO-GO.

    Man flytter derfor hunden verbalt og ikke fysisk, hvis ikke man vil eskalere de afstandssøgende signaler til aggressions-lignende adfærd.

    Selvf. har hunden bare at daffe af i de situationer, hvor den reagerer så uhensigtsmæssigt, i en ikke reelt grænseoverskridende situation, men det burde jo også være nok at bede den om det, såfremt den har et tillidsforhold med den der giver den kommandoen.

    Den knurrer ikke fordi den vil bestemme, den knurrer for at fortælle at dens grænser er overskredet, og den gerne vil at man flytter sig (hvis den ikke selv kan). Respekterer man ikke dette så vil den eskalere til at markere og til sidst at bide.
    Dette undgår man ved at kende de afstandssøgende og dæmpende signaler + ved at sørge for at der er opbygget gensidig tillid mellem hunden og de personer den lever sammen med. Så læs og lær endeligt alt i kan om de afstandssøgende og dæmpende signaler.

    Jo mere tillid, jo mindre vil hunden have behov for at bruge de afstandssøgende signaler, da dens grænser vil være meget rummelige :o)

    Hvis I vil have hunden til at være tryg ved drengen, og omvendt, så skal drengen i gang med at lave tillidsøvelser. Han skal stå for at uddele de gode ressourcer såsom mad, gåture, leg etc. og I andre tager så de sure "pligter" som at nægte hunden ressourcer i de situationer hvor det er nødvendigt.

    Det lyder også til at det var lidt hen af det I lærte af adfærdsdimsen :o)

    Bare mit bud.


  • #10   18. dec 2014 For det første er det ikke 16 år siden, læs lige start indlægget igen. For det andet så er det da relevant i forhold til træning osv. Hvordan drengen har opført sig over for hunden.
    Har han voldtævet den, så er der ikke meget håb. Tror jeg. (Det siger jeg ikke han har, det var bare for at understrege hvad jeg mener)


  • #11   18. dec 2014 Tak Charlie smiley
    Det er nu kun 3 år siden, men nevermind smiley

    Hvad forslår du? Træning, gåture, leg?? Eller?


  • #12   18. dec 2014 Det er faktisk ikke ligemeget hvordan hunden har "lært det" selve metoden kan være problemet;)
    Jeg ville, hvis den unge mand er interesseret, lade ham lege med hunden, fodre den og i det hele tager lave sjove og gode ting med den;)
    Hvis ikke han egentlig er interesseret ville jeg bede ham holde sig fra hunden og ignorere den, han bør ikke lave noget med den hvis han ikke rigtig har lyst, det bliver det bare sværere af;)


  • #13   18. dec 2014 Ingen slår nogen her smiley Eller voldtæver.

    Agility lyder som en god plan, det vil vi prøve - eller de vil.

    Hvis nogen skulle være i tvivl er barnet jo ked af at Gizmo er såden.


  • #14   18. dec 2014 Nogle hunde reagerer på især teen age drenge hormon duft, har selv 3 (nu voksne sønner) og har oplevet en ændring i forhold drenge/hunde, i de år hvor hormonerne kører mest rundt, måske at det kunne være derfor.

  • #15   18. dec 2014 Hvis fx drengen bare en gang, har gjort et eller andet ved hunden ,som måske ikke er helt ok ,så glemmer den det aldrig og derfor kan det være at den er usikker på ham

  • #16   18. dec 2014 Tak Sanne M

    Jeg vil sørge for at de får lavet en masse sammen. I forvejen går de ture, men ikke hver dag, fremover er det barnet der giver mad osv.
    Håber sådan vi kan få rettet dette op.


  • #18   18. dec 2014 Når det ikke er mere alvorligt end du skriver, så kan meget altså rettes op med sjov og leg. Hvis din dreng er interesseret eller ikke allerede gør det, kan han jo stå for at gå aftenturen med hunden og derefter give den mad. Når man så kobler noget sjov træning og leg på, så tror jeg helt klart det vil styrke båndet imellem dem smiley

  • #20   18. dec 2014 Bumble bee, det har vi også tænkt på!
    Er vi mon ude i en kastration af hunden (eller barnet :))


  • #21   18. dec 2014 Hov, du fik lige skrevet før mig mht. gåture og mad smiley

  • #24   18. dec 2014 smiley dog ikke, vi holdt bare lidt mere øje med drenge og hunde, og kom igennem det.

  • #25   18. dec 2014 Kastration af hunden kan i hvert fald ikke anbefales.

  • #26   18. dec 2014 Kastration af hunden er hermed udelukket…..
    Vi prøver med positive oplevelser bare de 2, masser af godbider, træning, spor og diverse.
    Tusind tak for hjælpen smiley Vi håber sådan at det hjælper.


  • #27   18. dec 2014 I er helt sikkert allerede på rette vej smiley
    Jeg ville også prøve at holde øje med om knægten i det daglige respektere hunden. Feks om han render rundt og krammer, kysser, følger, holder fast, ager osv selvom hunden prøver at underviger.


  • #30   18. dec 2014 Det synes jeg jo ikke at han gør Johnny smiley
    De lærte begge børn, da vi fik hund, hvad der er no go.
    Selvfølgelig får han kys af barnet, men det er når han selv opsøger ham.

    Jeg vil være endnu mere opmærksom, måske er der noget jeg ikke ser….


  • #31   18. dec 2014 Er man da ikke knægt længere når man er 17? smiley

  • #32   18. dec 2014 "Barnet" - han er 17 år. Han er da en ung mand.. ikke et barn.. smiley

    Resten er sagt.


  • #33   18. dec 2014 Er helt enig med de andre, lad knægten overtage de sjove dejlige ting i hverdagen, lad knægten lære hunden nogle nye tricks, gå de rare ture, fodre og lege.
    Så er jeg sikker på at forholdet nok skal blive styrket.



  • #34   18. dec 2014 Zarah, går udfra det er mig du laver de her smiley øjne af? Fordi jeg kalder ham barnet?
    Det er lidt ligegyldigt ik? Den unge mand er så langt når man skal skrive det flere gange, derfor barnet (på 17)


  • #36   18. dec 2014 Tak Birgitta smiley
    Vi vil alle gøres vores for at rette det her op.
    Barnet er en (meget) dygtig fodboldspiller, og det går der rigtig meget tid med, så jeg er ikke sikker på at holdtræning er en mulighed, men jeg vil ihvertfald have det i baghovedet.
    Ja, han har ændret sig - er blevet stor og (næsten) voksen, men det er stadig ham der smider sig på gulvet og gider nusse Gizmo på maven i en uendelighed smiley Han vil også så gerne rette det op.


Kommentér på:
I må hjælpe os!

Annonce