{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.813 visninger | Oprettet:

heidi h
heidi h
Tilmeldt:
2. feb 2009
Følger: 1 Emner: 1 Svar: 3

Lymfekræft {{forumTopicSubject}}

Hej med jer..... Er der nogen herinde som har noget erfaring med lymfekræft hos hunde...Hvordan kan man hjælpe sin hund..Han er pt glad spiser og drikker som han plejer...sover lidt mere end han plejer....Og er ret urolig om natten...Men ellers ved godt mod

Hvor langt tid har man inden det bliver tid til farvel


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Lymfekræft
  • #3   30. nov 2014 Jeg tror det er meget forskelligt..

    Ved min startede det i halsen, og oveni fik han så lymfekræft..
    Hvor længe han havde det ved vi ikke. Men fra vi var ved dyrlægen første gang (da vi opdagede en bule ved halsen) til han blev aflivet gik der præcis 3 uger.
    Vi behandlede ikke, for vi vidste at det kun var livsforlængende og han skulle ikke igennem det for vores skyld.
    Så vi så tiden an, og han havde det ok indtil natten til mandag hvor han blev aflivet. For der kunne han pludselig ikke spise mere og han fik det rigtig skidt. SÅ der var ingen tvivl om at nu var det tid til at sige farvel. Så vi ringede til dyrlægen der kom ud og aflivede ham i hjemmet.


  • #4   30. nov 2014 Fra vores fik konstateret lymfekræft og til hun blev aflivet gik præcist én uge. Var hun ikke blevet aflivet, var hun død af sig selv få dage efter. Hun blev knap halvandet år.

  • #6   30. nov 2014 Ja smiley Dyrlægen havde heller aldrig set så aggressiv en form for lymfekræft før. Selv ikke så tidligt heller.

  • #7   30. nov 2014 Glemte helt alder på min.. Han blev aflivet 4 mdr før han var blevet 7 år.


    Emilie, hvor er det dog forfærdeligt smiley Det er altid hårdt, men den var jo slet ikke begyndt på livet endnu..
    Jeg blev helt panisk da jeg opdagede en lille bitte "knude" på lucky, da han lige havde været til 1 års undersøgelse, for det var jo sådan jeg opdagede Vaks', heldigvis var det bare mig der overeagerede fuldstændig for dyrlægen kunne fortælle mig at det bare var en "vorte" af en slags, som ville forsvinde af sig selv igen, og 2 uger efter var den væk.


  • heidi h
    heidi h Tilmeldt:
    feb 2009

    Følger: 1 Emner: 1 Svar: 3
    #8   30. nov 2014 Hej Birgitta L...Han er en Boerboel på 6 år og vi fik svar på prøverne i torsdag og var til ultralydsscanning i fredags så alt går så hurtig at jeg ikke engang har nået at snakke ordentlig med min dyrlæge ;0( Men som sagt kan vi ikke mærke noget på ham i nu derfor ville jeg her igennem høre om der var nogen der havde prøvet at være igennem sådan et sygeforløb

  • heidi h
    heidi h Tilmeldt:
    feb 2009

    Følger: 1 Emner: 1 Svar: 3
    #10   30. nov 2014 Hej Cookie & Audis mor....Jeg opdaget det mandag aften da jeg kom hjem fra arbejde så at begge hans lymfeknuder på bagsiden af hans bagben var hævet...Mærke så efter andre steder op på hans krop og fandt begge hans lymfer hævet på begge sider af halsen;0( og alt dette er sket fra søndag til mandag så det er gået hurtigt ;0(( Ja vi vil nyde ham så meget vi kan....Men uanset hvor meget man forbereder sig er man aldrig klar til at sige farvel

  • #15   1. dec 2014 Jeg har sagt farvel til min 4 årige rottweiler tæve i september grundet lymfekræft.

    Hun var som din ikke synderligt påvirket - træt og lidt dvask i forhold til hendes normale høje energi niveau. Men ellers glad smiley

    Jeg fik den endelig besked en mandag. Vi tog hunden med hjem, hun fik prednisolon som hjalp lidt på hendes almene tilstand. Bedre appetit og mere energi til leg.
    Men vi vidste jo godt det var på lånt tid.
    Dyrlægen sagde hun godt kunne få kemo.
    Men der sagde jeg nej. Og hun kunne måske få en uge-14 dage med prednisolon før det gik rigtig stærkt ned af bakke.

    Jeg ved at mange har god effekt - men helbredt bliver de ikke. Så jeg ville have hende til låns måske 6mdr - 1 år.
    Og hvem ved hvilken tid det ville blive?

    Hvad nu hvis hendes krop ikke kunne alt det, hendes hoved gerne ville den sidste tid?
    Hun var en MEGET aktiv hund og jeg ville synes det var skrækkeligt hvis hun pludselig var hæmmet når hovedet intet fejlede.

    Vi tog en snak om det derhjemme.
    Valgte at have et par dage hvor vi lavede alt det Fibie elskede! Bidearbejde, pjat, gåtur og nusning.
    Onsdag gik vi den tunge gang til dyrlægen for sidste gang. Med en glad - men også syg hund. Jeg var tilbøjelig til at ville vente - men når jeg tænker tilbage nu, så kunne jeg godt se hun var syg. Hendes rygrad var lynhurtigt blevet mere tydelig og hun blev hurtigere træt.

    Jeg ville huske hende som hun virkelig var - fuld af fis!
    Jeg er så lykkelig for den beslutning nu...
    Hun nåede aldrig at blive så dårlig at hun var tydeligt mærket. Hun kom herfra med værdighed og vi fik et par fantastiske dage med hende.

    Jeg var OVERHOVEDET ikke klar og det var så ubeskriveligt hårdt. Jeg græder stadig over hende og savner hende hver dag!
    Men jeg tog den rigtige beslutning for hende.

    Hun står herhjemme i en flot urne nu.

    Jeg er så ked af det på jeres vegne - for det er så ubeskriveligt hårdt.
    Men det er vores pligt som hundeejere og vores hundes bedste venner, at sende dem herfra på bedste vis, med alt den værdighed de fortjener.
    Så mærk efter indeni dig selv, hvad du synes er rigtigt. Og hvornår det er rigtigt.

    De bedste tanker herfra


  • #16   1. dec 2014 Og så vil jeg tilføje... at jeg aldrig tror man bliver klar. Uanset alder på hunden eller hvordan det sker.
    Man er aldrig klar til at give slip.
    Derfor kom min pige med hjem i en urne.

    Og husk på, at hunde er gode til at skjule når de fejler noget.....



  • #17   3. dec 2014 Hvordan går det med det hele heidi h?

  • heidi h
    heidi h Tilmeldt:
    feb 2009

    Følger: 1 Emner: 1 Svar: 3
    #21   9. dec 2014 Hej Alle.........Ja så fik himlen endnu en stjerne ;0( Cain tog afsked med os fredag morgen efter en rigtig dårlig nat.......Vi skulle jo havde påbegyndt en medicinsk behandling torsdag fordi han var ikke præet af sin lymfekræft....Men det satte naboens hund en stopper for.....Cain og jeg var ude og gå vores tur i skoven og mangle ca 30 metre i at være hjemme da vi lige pludselig hørte nået komme farende det var så naboens store hund en new foundlænder på ca 85 kg mod Cain 75 kg han gik lige på Cain men han havde slet ikke kræfter til at forsvare sig så jeg prøvede at beskytte ham så det var mig der blev bidt to gange en gang i armen og et i benet.....Jeg har aldrig nogensinde prøvet noget så forfærdelig Cain var fuldstændig færdig tappet for den sidste energi han havde tilbage...Dette overfald på min hund gjorde at han mistede den sidste livslinde til at få sin medicinsk behandling som han havde kunne få hvis ikke naboen lorte hund havde overfaldt os det ødelage alt for Cain derefter gik alt ned af bakken han ville ikke spise han ville ikke gå tur....Så fordi en hund springer ud af sin indhegning og umotiveret over falder os fik Cain ikke den chance han havde fortjent...... Han har fået den bedste plads her hos os... Og et kæmpe egetræ som gravsten hvor vi har skrevet
    hans navn på.....Han har efterladt et stort hul i vores hjerter og savnet efter ham er bare så stort tænk at man kan holde så meget af en hund....Så Cain og jeg vil sige tak for alle jeres svar og råd


  • #23   10. dec 2014 Det er slet ikke fair han skulle herfra på den måde.

    Det gør mig ondt at det skulle endnu sådan. Men nu har han fred og ikke syg mere.
    Og I gjorde hvad I kunne for ham. Det er jeg sikker på han ved.


Kommentér på:
Lymfekræft

Annonce