Aflivning af hund {{forumTopicSubject}}

Idag blev vores smukke dejlige familiehund Lobo aflivet.
Han blev desværre kun 4 år.

Da han var omkring 1½ år fik han sit første epilepsi anfald. Det skete uheldigvis da min kæreste og jeg passede ham alene i en ferie, mens min mor og hendes mand var i Tyrkiet, så panikken var total.

Vi fik ham igennem en masse undersøgelser, både blodprøver, skanninger og rygmarvsprøver. På trods af alle disse ubehageligheder var han ikke til at holde væk fra dyrlægen, der var jo søde mennesker der gav godbidder og nus derinde.

Vi har igennem det sidste stykke tid haft svært ved at få ballanceret hans medicin helt rigtigt. Hver gang vi troede at nu var den der, så fik han anfald tre dage i træk eller noget andet i den stil. Han fik højere og højere dosis og opførte sig mere og mere som en gammel hund, på trods af sin unge alder.

I fredags fik han det rigtig dårligt og blev meget omklamrende, hvilket kun blev værre igår og i nat, hvor han gik rundt og opførte sig som om han lige havde haft et anfald. Han krummede sig og pev. Han ville ikke være alene og man kunne slet ikke få øjenkontakt med ham.

Så idag tog min kæreste og jeg i Tivoli og så H. C. Andersen showet, mens min mor og hendes mand tog afsted med Lobo.

En lidt sjov ting midt i det tragiske, var at min mor og hendes mand, mødte Lobos søsters datter, som sjovt nok hedder Lupa.
Lobo betyder ulv, og Lupa betyder hunulv. Så det var lidt symbolsk på en eller anden måde.

Han var elsket og vil blive savnet.