{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
2.386 visninger | Oprettet:

Hund og barn/baby {{forumTopicSubject}}

Hej alle sammen.

Jeg har virkelig brug for nogle gode råd og vejledning, situationen er den at vi for snart et år siden fik os en lille datter, og vi har i forvejen en hun hund som har fulgt os igennem de sidste 6 år.
Min hund er mit et og alt, og vi har været i gennem ild og vand sammen, hun har ALDRIG haft problemer med hverken børn eller babyer og derfor regnede vi heller ikke med der ville blive nogle problemer.
I min graviditet var hun meget overbeskyttende og passede rigtig meget på min mave, kunne godt mærke hun havde forandret sig en lille smule, men det havde jeg hørt fra mange var meget normalt.
Da vi kom hjem fra hospitalet var Futte (hunden) med det samme over baby og var rigtig glad for at se hende, hun fik lov at hilse på hende og vi kunne se med det samme at hun havde 'taget hende til sig', men allerede nogle dage efter begyndt hun at afvise baby og begyndt at blive meget rastløs, kunne gå frem og tilbage i lejligheden 70 gange på en time, på trods af gode gå ture osv.
Nu er baby så blevet så stor at hun jo kan bevæge sig rundt, og det passer bestemt ikke futte, hun ryster og viser tænder så snart hun kommer hen til hende og vi må jo desværre sørge for de er i hver deres rum, hvilket bestemt ikke er i orden over for futte da hun jo så bare føler sig endnu mere tilside sat. Futte har jo altid været min lille baby og har nok også behandlet hende som en, og det er nok også meget min egen fejl.
Hun er en meget speciel hund, som jeg har 'reddet' som 7 måneders. Hun har krævet rigtig meget tid og tålmodighed, vi har efter 5 år endelig fået hende til at slappe af når hun er alene hjemme ved at bruge en masse tid og ro, det kræver en fast rutine, hun kan virkelig rigtig meget og vil også rigtig gerne, men hun har rigtig svært ved at være alene, også selv om vi er i hjemmet.
Jeg har altid været meget imod at give en så gammel hund et nyt hjem da jeg mener den bestemt er lige så stor en del af familien som et barn, men hvad pokker gør man når hunden på ingen måde kan acceptere barnet og faktisk er ret truende???

gode råd modtaget med kæmpe kys hånd!!


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Hund og barn/baby
  • #1   6. jul 2013 Nogle gange når det ikke som man ønsker, og det kan være rigtig svært at forestille sig at ens elskede hund ikke skulle kunne acceptere ens guld. Men det sker af og til.

    Hvad gør I for at indlemme hunden i familien igen?


    Og herhjemme var der intet at beslutte. Basse var listehund, så vi måtte desværre tage den svære tur da hun ikke kunne med min søn smiley


  • #3   6. jul 2013 vi har prøvet at sørge for intet er anderledes, altså at hun stadig må alt det hun måtte før, og så prøver vi at sørge for at så snart baby er i nærheden skal det være en god oplevelse og ikke en dårlig og ubehagelig oplevelse, vi har f.eks. prøvet at hver gang baby rør hende roser vi hende rigtig meget og giver godbid. men så snart der er mad indblandet giver det også lidt problemer, så det er heller ikke så smart, jeg tænkte på at genoptage klikkertræning og se om det kunne gøre det nemmere for futte at forså det er en ros.

  • #5   6. jul 2013 jeg holder på at en min hund IKKE skal have et stramt forhold til min datter. min hund skal hverken knurre vise tænder snappe eller lign overfor hende slut færdig bum, hun gør detheldigvis ikke, hun er såååå venlig en hund at det aldrig kunne falde hende ind, men var hun sådan eller blev sådan, skulle hun ikke blive ved os

    så jeg må nok indrømme jeg har nul tolerance overfor denne adfærd, min barn er det vigtigste i hele verden og jeg vil ikke sidde og bearbejde mig selv hvis der skete noget skrækkeligt mellem hende og hund.

    slf skal børn også lære at omgåes hunde på en fornuftigt måde, og jeg irettesætter da også min datter hvis hun liigggee kommer til at gøre whatever ved hunden. men nej jeg holder på at er der en andspændt forhold mellem barn og hund , er det bare ikke den familie hunden skal være ved.


  • #6   6. jul 2013 jeg vil gerne kunne kunne rende ud i køkkent fx uden at skulle være ræd for om hunden fløj i flæsket på nogen

  • #7   6. jul 2013 Med et lille barn kan MAN aldrig rende i køkkenet, uden at have enten barn eller hund med. Det er altså no-go så K længe barnet er under en vis alder.


    Men ellers er jeg enig. Hunden skak acceptere barnet, og barnet skal omgå hunden på dens præmisser og lære at opføre sig ordentligt.


    For Basses vedkommende var min søns blotte tilstedeværelse nok til at gøre det svært for hende og hun ændrede sig allerede under graviditeten.
    Det var uden tvivl meget hårdt for hende at gå fra AL opmærksomhed til næsten ingen. Det forstår jeg godt.

    Alligevel er der i mit hjem nultolerance og da hun gjorde en markering på ham blev det desværre farvel smiley


  • #8   6. jul 2013 anja- der er vi nok så forskellige at jeg render ud og smøre en klapsammen fx, når datteren evt ser tegnefilm og hunden er i kurven og daser, så tager jeg dem altså ikke med,
    jeg kender mit barn og min hund( så godt som man nu kan) til jeg ingen kvaler har ved at vende mit blik i nogen minutter:)

    men ja vi er enig om at en hund skal acceptere et barn ( ihverfald sit eget) og at børn ikke skal have lov til at lege ride ranke, klæde hunden ud osv osv osv


  • #9   6. jul 2013 Mit barn skulle heller ikke være prøveklud for om hunden kan vende sig til ham. Simba har fulgt mig i tykt og tyndt i 8 år, og jeg ville blive frygtelig ked af at skulle sige farvel før tid, men der er nul tolerance her.
    Knægten skal opføre sig ordentligt overfor hunden, ingen tvivl om det - men det gælder os den anden vej. Og en hund som så kraftig fortæller at den ikke vil/kan acceptere barnet, ville ikke blive ved os.
    At jeg så ville vælge aflivningen fremfor nyt hjem, er så en anden side af sagen.

    Men det var måske en ide at få en adfærdsbehandler ud for at få en professionel vurdering. Så må det være din mavefornemmelse der træffer afgørelsen.


  • #10   7. jul 2013 alfisten- jeg vil hellere have ondt i hjertet fordi jeg måtte omplacere eller aflive min hund, end at have ondt i hjertet over at min datter evt skulle have vis antal sting i ansigtigt det er da helt sikkert.
    og det har jo intet at gøre med man ikke er glad for sin hund, blot at ens barns sikkerhed er vigtigere.

    og er faktisk lidt rystet over hvor mange der synes barnet må blive en "prøveklud"

    mit barn skal være her, min hund kan være her HVIS den har en afslappet og nutarligt forhold til de børn der end måtte være i huset.


  • #12   7. jul 2013 Jeg ville os få ondt i hjertet over at skulle sige farvel, men som Isabelle skriver, så kommer mit barns sikkerhed fremfor alt.

    Jeg får mere ondt i hjertet af et skambidt barn. Eller en hund aflukket fra sin flok for den sags skyld...


  • #13   7. jul 2013 alfisten- ej sådan kan du altså ikke stille det op uanset hvordan du vender og drejer den.
    må gå ud fra du iike selv har børn så


  • #14   7. jul 2013 Det er svært at sætte sig ind i den situation, hvis ikke man selv har været der.

    Jeg har også været strid overfor folk som fik barn og gik af med hunden, men i dag har jeg altså nogle helt andre forudsætninger for at forstå den situation.


    Der er INTET "let" eller "bare" når man afliver sit første "barn" fordi det ikke trives med meneneskeungen. Intet!

    Men nogle gange er man altså nødt til at prioritere og mennesker kommer altid før dyr. Sådan er det bare.

    Man kan altså ende i en situationen hvor hunden føler sig så magtesløs, presset og tilsidesat at det er reelt farligt for barnet. Og så må man gøre noget.


    Jeg havde ingen tillid til min hund længere, og det tror jeg heller ikke hun havde til mig...


  • #15   7. jul 2013 Alfisten - der er langt imellem forprogrammerede robotter og en direkte truende adfærd.....
    Det vil knuse mit hjerte at skulle sige farvel til simba, men mit barn kommer i første række uanset hvad... At det så overhovedet ikke er aktuelt, er så en anden side af sagen. Men forståelsen overfor problemstillingen er bestemt til stede.


  • #16   7. jul 2013 anja- er fuldt ud ening.
    kan godt tænke for mig selv om hg medlemmerr univers KUN drejer sig om hunden og dens primisser, det kan i hvertfald godt komme til udtryk sådan ret ofte synes jeg..




  • #17   7. jul 2013 Natasja..
    hvordan vil du teste en hund på forhånd ?
    Jeg tænker lidt.. Jo man kan "låne" et par x antal timer.. Men der er dælme stor forskel på at have et barn en enkelt dag eller måske en weekend, og så til at have en baby, der er der nonstop 24/7 og altså kræver opmærksomhed på forskellige tidspunkter smiley

    Nu kendte jeg jo Anja's basse svært godt, og hun var SUPER god til børn de gange hun var i mit hjem, og der var niecer/nevøer på besøg..
    Men det var hun så sandelig ikke overfor Vito da han kom til..

    Synes det er lidt hårdt stillet op, når man går ud fra at det BARE kan klares i løbet af 9 måneder, især hvis man aldrig har stået i situationen, eller kendt en der har stået der smiley
    Som person ude fra, der så Basse's ændring, så er der INGEN tvivl i mig om, at det var et spørgsmål om tid, inden hun ikke blot markerede men direkte BED Vito, og det ligemeget hvor meget Anja prøvede at træne hende til andet..

    Basse fungerede simpelthen bare ikke med, ikke at være i centrum mere.. Hun var MEGET knyttet til sin moar, og at skulle dele Anja med en baby, var tydeligvis ikke noget hun syntes om smiley

    ------------

    Til TS..
    Jeg ville helt sikkert tage et valg hvis jeg var dig..
    Enten at få en adfærdsdims på hunden, og så gøre ALT for at det kan blive harmonisk for jer alle igen, ellers er du nødt til at indse det ikke bliver godt..

    Der er to grunde til at jeg skriver sådan..
    1. Det er virkelig ikke fair overfor hunden, at hun nu bliver adskilt fra sin flok i store dele af en dag, grundet frygten for hvad der sker, hvis barnet kommer for tæt på..

    2. Du vil aldrig tilgive dig selv, hvis den uønskede adfærd ændres til en markering, eller endnu værre.. Et bid..


  • #18   7. jul 2013 Natasja..
    Tror bare ikke alle hunde giver udtryk for, at have problem med børn, når det ikke er nogle der er der i døgndrift smiley





  • #19   7. jul 2013 Jeg vil også gerne støtte Anja´s tankegang og fremlægning her .
    Jeg kendte også Basse, og så hendes udvikling og det var klart det bedste, for alle parter - at hun fik fred FØR hun fik det værre og der evt skete noget utænkeligt.
    Hun var en skøn hund og jeg ved det var en velovervejet beslutning - Anja gjorde hvad hun kunne men det er grænser for hvad man kan i den situation.


  • #20   7. jul 2013 og de fleste hunde kan godt mærke forskel på om barnet er "mors" eller en andens

  • #21   7. jul 2013 Men hvordan skal man fremtrylle den manglende overskud? Døgnet har kun 24 timer. De fleste nybagte forældre vil gerne have 4-6 timers søvn, ungen kræver vel 15-20 timer. Hjemmet skal ordnes lidt af og til og forældrene skal ligeledes spise af og til.

    Man kan jo ikke fremtrylle tid og overskud som ikke eksisterer længere?


    Det er skidesynd for hunden at blive tilsidesat på den måde, det kan vi hurtigt blive enige om. Men hvis problemet er at hunden kræver det meste af den tid som barnet også kræver, er det svært.


    Og har man en velfungerende og trivsom hund, som er glad ved børn og altid opsøger dem uden problemer, og normalt er rigtig tæt knyttet til sin ejer og altid følger denne er det immervæk svært at forudse at der skulle opstå problemer i forhold til barnet. Og svært at arbejde på på forhånd.


    Og der er en gigantisk forskel på at passe et barn og bo med er barn. Det ved en hund også.


    Jeg havde aldrig i min vildeste fantasi forstillet mig at min søde hund skulle lave et udfald mod min søn, men vores tætte bånd blev i sidste ende problemet.
    Havde hun ikke altid været min eneste ene, havde hun ikke reageret så kraftigt.


  • #22   7. jul 2013 Natasja..
    Kan sagtens følge din tankegang, men som skrevet før, og som både Anja og Freja også er inde på.. Der er bare rigtig stor forskel på lånebørn og så en der bor der fast smiley

    Lige en baby kan man jo ikke sådan lige låne i døgndrift, og det er jo især når de er spæde at de tager sindsyg meget tid smiley


  • #23   7. jul 2013 Natasja..
    Det er jo ikke alle spædbørn der er lige nemme smiley

    Jeg kan sagtens følge dig i at det er overskuddet der mangler, og der er vi i og for sig også enige smiley
    Men ændrer ikke på, at nogle hunde bedre kan acceptere det store skift som et barn fører med sig, ind i et hus smiley


  • #24   8. jul 2013 Jeg har en ultra nem unge, men jeg bruger 95% Af døgneta vågne timer på ham .
    Hunden får lov til at være med til det hun kan , men ellers er det K der pt står for hende..


  • #25   8. jul 2013 Natasja - ingen siger der er noget galt med hunden - men ingen ønsker at se sit barn blive bidt, det må du da for pokker ku forstå?
    Ja det er synd når der ikke er mulighed for at have et harmoniseret liv med hund og barn, fact er at sådan er det nogle gange... Og man omplacerer altså ikke barnet, - selvom jeg har min mistanke om at nogen er på HG hælder til den version....


  • #27   8. jul 2013 Alfisten,
    Jeg tager det ikke personligt men min egen oplevelse er min eneste konkrete af slagsen hvor jeg kender alle detaljer.

    Og muligvis er de nemmest som små (eller de bliver kun sværere!) men de opsluger fuldstændig al ens tid. En nyfødt eksisterer i en gensidig symbiose med sin mor er sidder klistret på denne hele dagen. Det lyder måske idyllisk og nemt at gå på barselog har man ikke været der selv tror man måske at dder er masser af timer hver dag til kvalitetstid med hunden. Men det er der altså ikke.

    Jeg har aldrig hørt om en hund som ikke blev forsømt i mere eller mindre grad når der kom børn i hjemmet...

    Der går i hvert fald et år før man rigtigt har overskud til at lufte of passe hund, synes jeg.. Det er min oplevelse.


  • #28   8. jul 2013 Jeg giver Anja ret!

    Det det er sku svært at finde overskuddet til både hund og barn!

    Ginga blev også forsømt en smule og havde også et stramt forhold til min datter.

    Jeg tænkte tanken flere gange at hun fortjente bedre men grundet loven var eneste mulighed aflivning og det synes jeg dog heller ikke hun fortjente.

    Jeg hang i og er lykkelig for at jeg stadig har hende den dag idag og takker alle for at hjælpe<3

    Men det er sku hårdt! Specielt når man er alene om det, min kæreste er nemlig ligeglad med hunden som sådan så han gad ikke gøre det store ud af lufte ture osv.



  • #29   8. jul 2013 Underligt jeg synes hverken barn, hjem, venner eller hunde bliver forsømt her... må gøre noget forkert...

  • #30   8. jul 2013 Sarah,
    Og det er jo dejligt for jer, men jeg tror det er fåtallet som ikke oplever at et barn har brug for en del tid?


  • #31   8. jul 2013 Hos mig kan det ikke undgåes at hund bliver forsømt lidt, har en knægt i armende det meste af dagen pga amning.
    Intet negativt om erstatning , men det giver vel lidt mere frihed for moderen smiley


  • #33   8. jul 2013 Barnet er sjovere??? øøh... tror du jeg nyder at forsømme min hund?

    nu er det ikke så voldsomt, Zoe har det ganske fint, og hun bliver aktiveret både ude og hjemme næsteb hver dag.

    Han kan godt ligge selv;) - og den tid bruger jeg både på hund, men oså på at gå i bad, vaske op, fjerne snavs osv.

    Og flot at du når alt, det er bare ikke ens for alle


  • #34   8. jul 2013 Jeg melder mig lige ud af snakken.
    Jeg elsker mit barn og jeg elsker min hund og ingen af dem har et dårligt liv.

    God snak smiley


  • #35   8. jul 2013 Jeg er en forfærdelig hundeejer kan jeg se på det hele:-/

    Vi havde en blanding der på trods af et til tider nervøst sind elskede ALLE børn. Eller det troede vi.
    Vores chihuahua var vi derimod nervøs for, men da jeg uventet blev gravid havde vi en aftale med et familie medlem der gerne overtog ham hvis det blev et STORT problem, for han bryder sig bare ikke om børn.
    Vi gjorde os mange overvejelser, og sætninger som "vi smider i hvert fald ikke hunden ud til højre, blot pga. Et barn" var jævnligt at spore før barnet kom.!

    Barnet ankom. Chihuahuaen knus elskede knægten, og blandingen var rædselsslagen fra første øjekast, hun opsøgte kontakt jævnligt, men hver gang på trods af mega meget ros, endte det med en rædselsslagen hund, der stak af med halen ml. Benene! Hvad der gik galt har jeg stadig ikke regnet ud! Pigen blev mere og mere panisk, og til sidst fandt hun ingen ro hjemme, og man kan altså ikke være ude 24 timer i døgnet med et barn.!
    Kom min søn inden for to m. Så fløj hun, og det var til sidst ikke nødvendigvis væk! Hun trak sig væk fra os, lå konstant på loftet når vi var hjemme, og markerede i frustration et par gange på mig. (Ikke på min søn). Det blev nok for hende til sidst, ingen hjælp hjalp, og hun måtte afsted for at finde ro.

    Hun bor idag hos et par der ved hvordan hun har det med små børn, og hun har det super godt, jeg er ikke i tvivl om det var det rigtige for hende, men hvor kan man da komme til at føle sig dum når man læser sådanne tråde.
    Det gjorde og gør stadig utrolig ondt på min mand og jeg, og jeg håber aldrig vi skal igennem en omplacering igen.! Vi burde for hundens skyld nok ikke have arbejdet et år på det, hvor det blot gik ned af bakke, men vi kæmpede, ikke blot for hundens, men også for vores skyld!

    Jeg undrer mig også ofte over alle de omplaceringer der konstant er, men er det rimeligt at skære alle over med en kam? Er det altid i hundens tarv at beholde den?


  • #36   8. jul 2013 Synes godt nok snakken her er blevet noget fjendtlig..
    Der er jo ingen der med vilje og uden dårlig samvittighed, får tilsidesat deres hund, mens de er nybagte forældre..

    Forstår ikke hvorfor SÅ ømt et emne, skal trækkes op i så store yderligheder, at man mener barnet er sjovere end hunden, og nærmest latterliggør folk som er ærlige og sige "Det var/er svært for mig at nå det hele"

    Ja.. Bare et lille øf, over en debat jeg synes har taget den forkerte vending, og som ellers er et rigtig godt emne smiley


  • #37   8. jul 2013 Jeg er så et af de mærkelige mennesker der ikke synes det var hylende morsomt at have baby.
    Jeg smed med glæde barnet hos manden, og gik tur med hunden når han endelig kom hjem trængte jeg til at være alene. (Med mine hunde)
    Selvfølgelig elskede jeg mit barn, men det er først efter han er blevet større jeg virkelig synes vi kan have det sjovt.


  • #38   8. jul 2013 jeg synes godt nok det er blevet en kedelig debat..
    det har da intet at g're med at barnet er sjovere end hunden, men børn har nu engang RITGIG mange behov der SKAL varetages , det kan man ikke ignorer eller blot gøre halvhjertet.
    det kan man med sin hund- ikke at det ideelt, men blot fact for mange nybagte forældre.

    synes godt nok at hunden menneskeligøres på rigtigt mange punkter herinde. den sku noget gange for meget af det gode


  • #40   8. jul 2013 Jeg synes det er pudsigt at så snart debatten vendes rundt at folk synes barnet er sjovere ryger folk i flint, men at jeg skal tage en kommentar om "
    Og det er jo dejligt for jer, men jeg tror det er fåtallet som ikke oplever at et barn har brug for en del tid?" (som mellem linierne forståes som at vi ikke bruger tid på vores søn fordi vi varetager hundenes interesser også) uden at nogen siger noget.. men igen siger som Natasja og Karin skriver at man kan undre sig over alle de mennesker der har tid til mere end et barn..

    Før i tiden sagde folk "det ved du ikke noget om, du har ikke børn!"
    -nu hedder det :"det er også fordi han er nem"eller "det er også fordi du ikke ammer" eller "Ja ja tænk hvis i havde fået et kolik barn (det har vi så-han får bare hjælp til det så han ikke har ondt.) eller et barn med smerter" (nå ja hans nakkevirvler var låst og han måtte til kiropraktor-men ja hvad fanden ved vi om noget som helst...) Gud ved hvad det næste bliver..

    Her :ude at gå spor med den ene hund...pudsigt nok med Spunken (sønnen) i barnevogn. Svær diciplin.



    profilbillede
  • #41   8. jul 2013 Alfisten: jeg tror at vi kommer til at tage det personligt, fordi vi føler og ved vi har fejlet på den ene eller anden måde, og måske har svært ved at tro 100 procent på vi gav alt hvad vi kunne.!
    Jeg er slet ikke i tvivl om at der er nogen som er ligeglade med hunden, både forældre som ikke forældre. Men jeg kan ikke lade vær med at tænke om hunden så er bedst tjent med at leve et sted den er uønsket smiley


  • #42   8. jul 2013 Så de ramte miner går begge veje....

  • #43   8. jul 2013 Tak Natasja. Men der skal være plads til alle. Ingen har valgt selv at bo her..eller jo Walle ,men alligevel. Så skal alle også have det godt.

  • #51   8. jul 2013 Da jeg kom hjem fra sygehuset efter at have født ( var indlagt 4 uger) var jeg træt !
    Jeg sov når baby sov.
    Da jeg havde ammet i sofaen, var jeg så forfærdelig tørstig, men jeg var for træt til at gå de 10 skridt ud i køkkenet efter et glas vand, så jeg lagde mig ned og sov i stedet.

    Når ens overskud (eller mangel på samme) er så begrænset som mit var, ja så prioriteres baby frem for hund... Sorry to say, men sådan er det.

    Den ene af vores hunde blev i øvrigt aflivet pga knurren af baby.
    Den hund var mit et og alt.. Jeg forsvarrede hende med næb og klør.. Hun var min soul mate.
    Men Sofie er min datter, og hun kommer alt andet lige før en hund.


  • #52   8. jul 2013 Natasja..
    Jeg synes du streger det alt for kraftigt op..
    Igen.. Der er jo ingen mennesker i verden, der synes det er sjovt at være nødt til at "vælge" mellem to individer som man elsker sindsyg højt smiley

    Jeg synes det er MEGA flot at Sarah kan overskue alt det hun kan, trods hun er nybagt mor, og MEGA respekt for det smiley
    Men det er bare ikke alle der har overskuddet til det, og så er vi mennesker desværre sådan inderettet, at vores yngel kommer først..
    Det er ganske simpelt en "naturlov" inde i os, modergenet der tager over, så det til enhver tid vil være barn før hund, i situationer med manglende overskud..

    Fedt? Nej selvfølgelig ikke! Men forståeligt synes jeg nu det er smiley




  • #54   8. jul 2013 Winnie..

    Selvfølgelig kommer adfærdsændringerne ikke bare PUF ud af no where..
    Det tror jeg alle i tråden er med på smiley Hvis man ikke helt skriver det direkte, tror jeg måske det er ens dårlige samvittighed der spiller lidt ind smiley
    Hunden bliver jo sjældent tosset bare fordi smiley

    Og ja lange gåture er super måde at have begge med i billedet på, men ikke alle børn er lige glade for barnevognen smiley
    Det er så meget et gråland vi befinder os i, og selvom intet i tråden her er møntet direkte på een person, så er følelserne bare helt ude i fingerspidserne på folk omkring det her emne smiley


  • #55   8. jul 2013 Synes jeg lidt for ofte har set forældre med ambitioner om at lade livet fortsætte som de kender det... Men når barnet så ankommer, så må de se i øjnene at det at få børn forandrer alt så radikalt - både indvendigt og i forhold til de udvendige rammer - at intet nogensinde bliver det samme igen.
    Og deres valg bliver fuldstændig modsat det, de troede på de ville og kunne...

    Og ikke et ondt ord for det - det er deres liv. Og har de hund, så går det nok også, at den i stedet for at være hjemmets midtpunkt overgår til at være en hund, der i en periode må nøjes med at få dækket de basale behov.

    Det at få børn er ikke for alle noget, der går upåagtet hen... Men for nogle måske..


  • #56   8. jul 2013 Natasja..
    Jamen sådan bliver det desværre ind imellem smiley
    Simpelthen fordi folks fokus og overskud ændrer sig radikalt.. Det kommer jo også meget an på, hvor meget hjælp i hverdagen man har, og hvilke andre dilemmaer man har at tumle med smiley

    Der er jo ikke to mennesker, eller to hunde der er ens, så det er svært at forudse hvordan tingene kommer til at være..
    Jeg er overbevist om, at alle har de bedste intentioner når de enten prøver at blive gravide, eller pludselig opdager de er det..
    Men det er bare ikke altid muligt at leve op til den lyserøde sky som man havde forestillet sig smiley


  • #57   8. jul 2013 Jeg er ret sikker på, at nye forældre også er overraskede over, hvordan deres følelser er forandrede.
    Det er biologi. Det er sådan vi er skruet sammen.

    At dække en hunds basale behov må være det, vi som udenforstående kan forlange af forældre med spædbørn.
    Om det kræver lidt eller meget må være op til dem at vurdere - det er jo deres liv, der bliver vendt op og ned, ikke vores.


  • #58   8. jul 2013 Natasja..
    Ja det kan børn da smiley
    Men ikke alle, synes om at lægge deres barn fra sig, og lade dette græde uhæmmet smiley Og det er vel også i orden ?

    Ligesom der ikke er et facit i at have hund, er der det jo heller ikke i at være mor smiley


  • #61   8. jul 2013 Var det bare så enkelt..
    Det er lidt mere i det end bare lige at.....


  • #63   8. jul 2013 Jeg tror at os uden børn ydmygt må pakke os sammen når det kommer til at være skråsikre på prioriteringer i en spædbarnsfamilie.

    Vi aner ikke hvad det handler om, hvilke følelser der er på spil, hvordan kroppen helt og holdent overtager hjernen så det eneste der er vigtigt er at drage omsorg for den der lille dims der...
    Man kan observere andre - men vide det, det er vist umuligt smiley


  • #65   8. jul 2013 smiley
    Det er den barske virkelighed, Winnie.

    Med ældre børn tror jeg input udefra er sundt nok og også relevant - men babyer, nej. Der er naturen sgu lige en tand for kraftig....


  • #66   8. jul 2013 alfisten. sidder bogstavligtalt med åben mund lige nu. hold nu kæft , du kan vel seriøst ikke mene at vi mødre skal træne vore spæd og småbørn til at passe sig selv så hunden lige kan komme ud og rase af eller lign?

    et spædbarn er ikke selvstændigt på nogen måder,og det skl det da heller ikke være,ingen grund til en mor fandtes så. et bette barn skal have nærværd omsorg hjælp trøst osv 24/7 i hvertfald det første LANGE stykke tid
    alt andet er omsorgssvigt- bliver overstående ikke opfyld kan dette have mange konsekvenser for barnet senere hen i livet.

    jesus man, nu kommer den træsle sætning. man kan dælme godt høre du ikke har børn!( hvilket nokogså er godt nok med den holdning du har)

    og grunden til du ikke forstår hvordan ens føelser bare lige kan ændre sig når man for sit længe ventede barn, det igen ene og alene fordi du ikke selv har nogen.. ens børn vil alle dage betyde meget mere end ens hund.dit barn er dit kød og blod, og garanteret også et barn der er længeventet, det er altså noget helt andet , end den kærlighedlig man har til fiddo i kurven

    og din kommentar om at en ting du har lært om mødre er at dehellere end gerne vil have passet deres børn- det må høre til en meget lille procent del, de fleste mødre har det bedst man at passe sine børn selv
    bøvs


  • #67   8. jul 2013 også bare lige for at understrege for dum et dyremenneske jeg er-
    jeg vil skide samtlige dyr et langt stykke, og ville til enhver tid give dem kuglen HVIS de/den var en trudsel for mit kæreste eje, nemlig mit barn


  • #68   9. jul 2013 Alle børn sover ikke 80 % af tiden nej.. Nogen gør, nogen gør ikke..

    Trolden er vågen det meste af dagen fordi han sover det meste af natten

    Jeg er imponeret over hvor meget du ved om spædbørn uden at have haft et... smiley


  • #69   9. jul 2013 ja jeg undre mig nu ikke ..jeg har sågar fået at vide at jeg burde have fået en abort fordi jeg ville fortsætte med at træne hund.

  • #70   9. jul 2013 At man tager sig meget af sit barn og elsker det ubetinget er jo ikke det Samme som at man skider sin hund et stykke.... Kærligheden til hunden er vel ikke blevet mindre fordi man har fået et barn, der er bare andre hensyn at tage nu smiley

  • #71   9. jul 2013 Det er også en modbydelig tanke Sarah smiley

  • #72   9. jul 2013 nogen gør men der er bestemt også dem der ikke lukker et øje de første 2-3 mdr grundet kolik fx,og det er satme udmattende at have et kolik barn der måske skriger fra kl 18 til kl 24 hver aften og er utrøstelig.. men som der så fint bliver skrevet , hatten af for du ved så meget om det at have småbørn når du ingen har..

    og slf vil jeg skide fx en hund et stykke hvis jeg skullle vælge hund eller baby.

    men prøv at vende tilbage når du har fået din egen bebs engang:)


  • #73   9. jul 2013 Natasja..
    Igen.. Det er bare ikke tilfældet ved alle børn smiley
    Og nogle spædbørn HAR vitterlig så stort et tryghedsbehov, at de kun finder ro nok til at sove, hvis det er op af mors krop smiley

    Sarah..
    Det er jo FULDSTÆNDIG hul i hovedet at skrive sådan !! Kæft den/de personer bør skamme sig!


  • #74   9. jul 2013 vil så påpege jeg afliver slf ikke min hund, hvis hun ramle ind imin datter og hun vælter, eller hvis hun gjorde noget smertefuldt ved hende( men det gør hun nu heller ikke, det er hun opdraget til at man skal være sød ved sussi ellers gider hun ikke bo her længere) men ja hvis hun gjorde noget smertefuldt ved hende og hun så knurrede eller llign. men jeg vil dælme ikke have en hund der ikke kan accepteremin datter render rundt i huset sådet ud af vagten promte

  • #75   9. jul 2013 Henriette:ja temmelig meget.Men efter den kommentar så må jeg indrømme at ingen udtalelser kommer bag på mig længere.Tilgengæld kigger jeg på min søn og ser en sund tillidsfuld, glad og velafbalanceret knægt med masser af smil og grin og tænker : ja så er det sgu nok ikke helt skævt.

    -særligt når han altid bliver rost af SSP,læge osv. smiley


  • #76   9. jul 2013 jeg skider heller ikke min hund et stykke, det der absolut ingen grund til, kunne ikke have mig en bedre hund på børnepunktet- men igen gjorde hun udfald mod min datter så ville jeg( det slf også meget groft skrevet. jeg ville slf være sønderknust over at måtte sige farvel til hende, for slf holder jeg meget af hende, men det vil alle dage være datter fremfor hunden

  • #77   9. jul 2013 Natasja..
    Nu var den godt nok til Freja, men skriver lige på den alligevel smiley

    Gør alle børn nu også det ? smiley
    Ja mange gør, det er korrekt, men det er altså ikke alle, der sover 80% af et døgn smiley
    Ligeså vel som der findes hunde, med forskellig aktivitetsniveau, findes der også børn der er mere vågne end andre smiley

    Jeg mener ikke at et barn SKAL hænge på sin mor konstant, men jeg anerkender at nogle børn HAR det behov smiley
    Du skriver selv at børn ikke skal ligge og græde, jamen hvad skal den mor så gøre, hvor barnet vitterlig har tryghedsbehovet der gør, at lægges h*n fra mor, så vågner barnet og græder?

    Ja barnet skal "trænes", men.. Det er altså ikke noget man bare lige gør..
    Ligesom man ikke bare lige lærer en hund der har seperationsangst til at være alene hjemme smiley


  • #78   9. jul 2013 hva med dem der for fotidlig fødte børn? gjorde jeg fx selv, de kræver ofte endu mere end "alm spædbørn)

  • #79   9. jul 2013 Sarah..
    Kan jeg dælme godt forstå! Så kan man vist heller ikke komme meget lavere i kommentarer :S

    De få billeder jeg har set af ham, viser i hvert fald en skøn knægt, så er ret sikker på at du gør et godt job, også selvom nogle åbenbart mener du træner for mange *Klovne* smiley


  • #80   9. jul 2013 sarah, ej altså en kommentar at få føj da...
    hvis man kan få det hele til at gå op uden at barnet må undvære de basale diverse, må man vel træne alt det man vil,,
    smiley


  • #81   9. jul 2013 Jeg giver op... smiley

  • #82   9. jul 2013 Natasja..
    Ofte ja.. Men ikke altid smiley
    Nu har mine søskende en del børn, og jeg har en del venner som har børn o.s.v o.s.v o.s.v..

    Og ja der er da bestemt nogle der hamstrer over deres børn, men værst har faktisk været min ældste søster, her med nr.3 som lige straks skal i skole..

    Men alligevel har jeg nu oplevet en del af børnene, som bare ikke kunne sove med mindre det var hos mor. Og det skal der da være plads til smiley
    Verden er frygtelig stor for de små, og har de det bedst hos mor, så er det der de skal være smiley

    Der er jo også enlige mødre, som immervæk ikke har andre muligheder, med mindre barnet vil ligge selv smiley


  • #83   9. jul 2013 Der er en grund til der er noget der hedder psykolog, pædagog, sundhedsplejesker mm. Mennesker er altså ikke bare sort og hvid smiley

  • #84   9. jul 2013 Det er taknemmelige ord at skrive...

  • #85   9. jul 2013 ja og hurra for det, håber ikke du for børn selv, for de vil da godt nok komme til at mangle basal omsorg

  • #86   9. jul 2013 Kimmie..
    Synes godt nok du bliver meget personlig, og direkte modbydelig..

    Der er ingen der ved, hvordan Natasja ville klare sig som mor, så at udtale sig sådan der, er dælme ikke bedre end dem du sagde "Føj da" omkring, til Sarah..

    Godt klar over at bølgerne går højt i den her tråd, men synes lige man skal prøve at trække vejret og tælle til 10, ligemeget hvor uenige man er!


  • #87   9. jul 2013 Nej den var ikke helt fair ....

  • #88   9. jul 2013 Ja så mangler min søn jo basal omsorg..og det vil jeg ikke ligefrem påstå...

  • #89   9. jul 2013 udfra hvad natasja selv skkriver og udtrykker- at man skal træne sin baby i at være selvstændigt og ligge alene og lign,må man vel konkludere at dette er omsorgssvigt- jeg både håber og tror at denne holdning ændre sig når hun selv for børn, men som hendes holdning er nu, omkring spædbørn så synes jeg faktisk det går under omsorgsvigt

  • #90   9. jul 2013 prøv nu at forstå hvad jeg skriver sarah?
    at en barn ligger og sover i en barnevogn mens du træner er jo helt fint, men det havde da ikke været ok at du render og træner hund, mens din søn ligger og græder under et legetæppe fx


  • #91   9. jul 2013 Kimmie: enig men det tror jeg altså heller ikke at nogen normalt fungerende mennesker vil lade ske.

  • #92   9. jul 2013 Kimmie..
    Hvis du nu læser længere oppe, så skriver Natasja ORDRET til mig..
    "Og nej, Henriette, man skal da ikke ligge barnet fra sig, når det græder. "

    Så synes måske du skal læse hvad der bliver skrevet, inden du går til SÅ drastiske konklusioner smiley


  • #93   9. jul 2013 Og med det, vil jeg sige godnat for i dag smiley

    Bare sådan så folk ikke bliver irriteret over evt. at skrive til mig og ikke få svar smiley


  • #94   9. jul 2013 Børn kan skam også trænes.

    Hvis man nu lærte at lade barnet ligge selv, så ville ens tilværelse blive væsentlig nemmere,
    Hvis der er en ting, jeg har lært om mødre, så er det, at de hellere end gerne lader en passe deres børn.

    Jamen, så låner man da et par børn i døgndrift.

    Og så når barnet endelig er der, så sætter man intensiv træning i gang.

    ja sorry men kommentar som overtsående for mig vare i det røde felt


  • #95   9. jul 2013 børn skal ikke lære at være selvstændige i spædbarnsfasen !

  • #96   9. jul 2013 Og det kan man godt gøre uden at det er ubehageligt for barnet smiley
    trolden elsker sit tæppe, og kan ligge længe og pludre med sigselv og legetøjet ):


  • #97   9. jul 2013 Hov ikke smiley smiley

  • #101   9. jul 2013 Jeg får flere gange en "hold da kæft"-fornemmelse når jeg læser resten af denne tråd.

    Sarah,
    Lad være med at læse noget som jeg aldrig har skrevet! Det ER da dejligt for jer at I har de muligheder men andre børn HAR brug for mere tid end du skriver at din søn kræver.
    Lad være med at gøre den kommentar til mere end den er.


    Alfisten,
    Lær lidt om småbørn hvis du vil bruge så længe på at diskutere dem og hvordan man gør.

    Nej, langt fra alle små børn sover 80% af dagen. Der er vel nok en grund til at det meste børnelitteratur handler om søvn?
    Nej, de færreste mødre lader deres børn passe i tide og utide. Hvad er det for en åndet kommentar at komme med?? Enten omgiver du dig med uheldige sociale typer eller også kender du udelukkende undtagelsen som bekræfter reglen..

    "Lad barnet sove alene." "Lad barnet ligge selv." Ved du godt at sst anbefaler at spædbørn sover i samme lokale som deres forældre til de er mindst 6 mdr for at nedsætte risikoen for vuggedød?
    Og nej, små spædbørn kan ikke bare ligge selv konstant fordi moderen skak realisere sig selv og sine mål omkring hundeholdet.
    Børn, store som små, har brug for fysisk kontakt for at udvikle sig. Du kan ødelægge et barn p de første tre måneder af dets liv og lave uoprettelige skader blot ved at ignorere de behov.

    Derudover skal der lige huskes på at menneskebørn er nogle af de mest udsatte dyreunger. De er 100% afhængige af deres forældre for at klare sig og derfor er det et ret basalt behov for dem at være i hænder..

    Med tiden kan de ligge og lege lidt men der går noget tid og de fleste foretrækker stadig at have deres forældre tæt på.


    Spædbørn skal ikke trænes i noget som helst - det er en syg tankegang.
    De fødes med behov og som de lærer at få dem opfyldt bliver de bedre til at mærke dem og give udtryk for dem!
    Det er forældrenes pligt - eneste pligt - at se og imødekomme de behov! Og selvfølgelig kommer den pligt før et kæledyr. Det betyder ikke at følelserne for det dyr er forsvundet.



    Og sidst kommer jeg i tanke om en følelse jeg sad med som nybagt mor. Jeg græmmede mig. For før i tiden har jeg ofte selv troet jeg vidste det shit omkring børn og har også været belærende, som du er det her.
    Jeg blev heldigvis klogere da jeg selv sad i situationen.


  • #102   9. jul 2013 Der er mange forskellige måder at være forælder på, men fælles for dem alle er at det vigtigste er barnets behov og at disse opfyldes.

    Og det lader du til at glemme her.


  • #103   9. jul 2013 halleluja anja ening til punkt og prikker:)


  • #104   9. jul 2013 Jeg er sikker på, at ingen ønsker noget skidt for deres hund. Heller ikke selv om de bliver forældre.

    Men man kan jo læse, at flere af indlægsskriverne, alligevel må kaste håndklædet i ringen når baby kommer til.

    Også selvom de, før de fik børn, har forsvoret at noget sådan nogensinde skulle ske.

    Så man må jo erkende, at sådan var deres virkelighed!!

    De har jo sikkert (inden de fik børn) haft de samme tanker omkring livet med børn, som du har Alfisten/Natasja - at livet ikke går i stå , at baby og hund bliver gode venner osv osv. men så har livet taget en drejning, så de må ændre holdning.

    Det er jo fuldstændig umuligt at vide hvordan ens liv former sig, og om ens intentioner holder stik.. og jo, det tror jeg faktisk man skal have fået et barn for at opleve.

    Jeg har ingen hund, men har 2 små drenge, og den beskyttertrang jeg har over dem, er enorm.

    Så er sikker på, at hvis jeg havde haft en hund, som ændrede adfærd (truende) ville jeg have handlet som skrevet længere oppe fx med en omplacering... Det er jeg faktisk stensikker på.


  • #109   9. jul 2013 Uha en tråd .... Og med fare for at kaste yderligere benzin på bålet vil jeg nu komme med mine tanker omkring baby/hund..

    Jeg TROR at det handler mere om hvordan man havde hund INDEN baby ankom( med undtagelser selvf)..
    Dem der inden de blev gravide havde deres hund som " mors lille baby" og som aktivt havde overført en del af yngelpleje instinkterne på vovse ( taler om mental tilstand) og på den måde har vænnet vovse til at være en substitut-baby..

    - det behøver ikke at betyde uopdragen hund pakket ind i lyserød og bling, blot at ejers fokus er tilsvarende det en nybagt mor har!!-

    Når baby så kommer, så ændrer den nybagte mor jo totalt fokus/tankemåde og uanset om vovse stadigvæk får dækket sine behov, så vil der jo være en mental ændring hos mor/hundeejer..

    Vi VED hvor følsomme vores hunde er når det drejer sig om ændringer i vores mentale habitus og jeg tænker at det nok som oftest er det vovserne reagerer på, mere end baby..

    Mine hunde elsker børn og har bestemt ikke status af " mors baby-vovser", MEN!!! Gud nåde og trøste mig, hvis mit fokus gik fra at bruge min primære fritid på at opfylde DERES behov.. De er ok med at dele min opmærksomhed med studie, hest, venner osv, men hvis jeg fik en baby nu og derfor, naturligvis, flyttede fokus til bebs før vovser... Så ville jeg da nok opleve nogle GEVALDIGE klager fra begge vovser...
    De er jo vanedyr OGSÅ når det drejer sig om mit fokus...



    Bare mine tanker om emnet..


  • #110   9. jul 2013 Jeg undrer mig over at man kan udtale sig så skråsikkert om det at have baby, uden at have prøvet det selv.!

    Der findes ikke to ens babyer, ej heller to ens forældre. Alle er unikke.

    Min søn sov max. 20 min. af gangen, og vågnede grædende. Han led flygteligt af reflux, men vi håndterede ham godt, så det tog næsten fem måneder før en sygeplejerske ringede os op, og beordrede os til øjeblikkeligt at starte medicin op. Han har haft mange smerter, og kastede meget op (ikke gylp), men skulle igennem en måling af mavesyreniveauet, og der var altså 2 mdr. ventetid smiley Han havde fået et alvorligt mavesår hvis der ikke var blevet gjort noget!

    Lagde vi ham ned græd han i løbet af 2 min. fra dag 1, Hvilket siger sig selv eftersom at reflux forværres når man ligger ned! Jeg indkøbte en vikle så jeg kunne bære ham uden at bruge mine hænder, det gav godt nok noget frihed.

    Den dag han for første gang havde fået medicin, der sov han 4 timer i træk, ligeledes gjorde jeg, og jeg har dæleme aldrig været så frisk som efter de 4 timers sammenhængende søvn. Det varede naturligvis ikke ved, men han begyndte at sove længere, og derfra gik det faktisk fremad.

    Selvom jeg tilsyneladende har fejlet fordi jeg ikke trænede mit barn til at ligge selv i længere perioder fra dag 1. Ja så har jeg da gudskelov fået et yderst selvstændigt barn, med ekstreme mængder energi.

    Jeg havde en mand der kunne aflaste mig lidt om aftenerne, i weekenderne og en smule om natten med bleskift, men det er jo ikke alle der har det, og så kan jeg godt forestille mig at det er umenneskeligt hårdt.

    Så vil jeg slå fast at mit barn ikke blev passet ude før han var seks måneder, og det var et par timer af min mor. Han var 1 år før han kom i dagpleje, og det var nr. to person han blev passet af.
    Den dag i dag kan jeg tælle det antal personer der har passet ham på under en hånd (incl. dagplejen). Jeg nyder ikke at lade andre passe mit barn medmindre jeg har STOR tiltro til dem, og det var et helvede da han var lille, der er stor forskel på at overlade sit barn til sin mand (som er lige så engageret) til at overlade det til en anden.


  • #111   9. jul 2013 Jeg har en datter på 1 1/2 år. Hun er født for tidligt og har haft et enormt tryghedsbehov. Det har hun stadig af og til. Heldigvis kunne både mor og far bruges, så jeg har egentlig haft ok frihed til hundene. Men der er altså også dage hvor de må nøjes med turene med barnevognen, fodersøg et par gange eller et stort ben og hinanden. Sådan er det. Min datter er vigtigst.

    Hun bliver sjældent passet, det er hårdt for hende og hun er påvirket af det i flere dage efterfølgende, så det skal hun kun når det virkelig er nødvendigt. Derfor er hun enten med eller hjemme med manden og det fungere faktisk fint her. Jeg er afsted til træning et par aftener i ugen og ellers træner jeg hjemme.

    Skulle hundene nogensinde lave udfald eller andet mod hende, så er det nyt hjem eller sprøjten og sådan er det bare. De elsker hende og hun dem, så det skulle undre mig om det nogensinde bliver et problem herhjemme med de to vi har nu.

    Jeg troede også jeg vidste det hele inden hun kom til. Det gjorde jeg eddermanme ikke. Jeg troede jo mit forløb blev fuldstændig normalt og så fortsatte hverdagen, det gjorde det heller ikke.


  • #112   9. jul 2013 Tror ikke der er så meget at rafle om. De første måneder af et barns liv er det naturen, der har fat i den lange ende.
    Det er ren urinstinkt - og heldigvis er vi da et sted nu, hvor kvinder kan få lov til at følge det.
    Der har været rigeligt med regler om, hvad man bør gøre og ikke bør gøre med spædbørn...


  • #114   9. jul 2013 Isabelle: De hundehvalpe bør da trænes i at ligge for sig selv, så de ikke bliver alt for afhængige - så kan man også springe alene-hjemme-træning over, for det har de allerede lært. (En anelse sarkasme er anvendt) smiley

  • #115   9. jul 2013 Hvis jeg ikke havde pylret sådan om Vito og ødelagt ham, havde han så kunne være alene hjemme allerede??

    Orh hvad - det ville være totalt fedt! Så kunne jeg nå SÅ meget mere og tage sol og gå til træning og al den slags! smiley


  • #116   9. jul 2013 Jeps A.. Du har ødelagt ham for altid smiley

  • #120   9. jul 2013 Natasja..
    Men hvem her i tråden, skriver at det er okay at hunden ikke bliver passet helt optimalt ? smiley

    Folk erkender at de ikke selv har kunne gøre det, ja.. Men der er da ingen der ligefrem er stolte af at det gik som det gjorde smiley


  • #121   9. jul 2013 Jeg har ikke børn men har ikke noget i mod at udtale mig om dem heller. Jeg har også en indsigt i emnet, men ikke fra en forældres vinkel. Der vil min udtalelser ikke være kvalificerede.
    Jeg udtaler mig heller ikke som hundefører for jeg aner ikke hvordan det er.


  • #123   9. jul 2013 Alfisten,
    at noget er krævende, betyder jo ikke at det ikke er det værd, eller at man ikke gør det med glæde. Det betyder blot, at det er krævende.

    Og en forældrerolle er SGU krævende! Hallo mand, vi taler her om helt nye og totalt hjælpeløse mennesker. De kan vitterligt ikke gøre noget som helst selv, og skal hjælpes til alt.
    De er helt afhængige af deres forældre den første lange tid, og der kommer deres behov altså bare først.

    Småbørn forstår ikke behovsudsættelse, og det skal de heller ikke kunne. Forældrenes behov må komme i anden række, og først derefter kan man tilgodese hundens behov for aktivitet og stimuli. Dens behov for mad må man nødvendigvis dække inden da, men de andre behov, dem som tager ens tid, kan altså ikke være førsteprioritet.

    jeg mener helt oprigtigt at man fejler som forældre, hvis man sætter sin hunds behov for samvær og træning, før sit barns behov.

    Så kan man få et barn som Sarahs, som heldigvis gerne vil tage nogle lure i sin barnevogn, så man har mulighed for at tilgodese begge parters behov.

    Eller man kan få et barn som det Kaj fortæller om, som ikke ville ligge ned og ikke ville ligge selv, og så er det pludselig noget sværere at få trænet og aktiveret sin hund - om end man gerne vil det.

    Jeg har selv stået med en unge som ikke ville være i hverken barnevogn eller vikle. Viklen kunne måske bruges i fem minutter, men så brød helvede også løs. Hunden fik særdeles korte ture, hvor hun knap nåede at besørge og det pinte mig, men jeg kunne ikke gøre andet end at prøve igen senere. Og "senere" bliver nemt om 3 timer, for det tager bare altid tid med en lille, og der kommer altid en lorteble eller en amning i vejen.
    Min mor kom ofte og luftede hunden, men det kunne hun jo ikke tre gange på en dag, så hun var groft forsømt, og man kan ikke rigtigt gøre andet i situationen, end at se på.
    Jeg FORSTÅR godt hvor hendes frustrationer kom fra, men intet kunne gøres anderledes.
    Og når hun så samtidig ikke brød sig om ungen, og ikke ønskede kontakt hvis jeg holdt ham, og nægtede at være i samme rum som ham, var det jo bare et spørgsmål om tid. Set i bagklogskabens øjne, havde det måske været mere skånsomt for os begge to, om hun blot havde været aflivet første dag jeg hentede hende hjem.

    Når man er i situationen er det pissesvært, ligesom det er svært at se det for sig, når man aldrig selv har stået der.


  • #124   9. jul 2013 Men man behøver ved gud være mor til en unge for at kunne sætte sig ind i de valg man står overfor - og ikke bare med fornuft men også med følelser...

    Utopi at tro du ved hvordan det er.


  • #125   9. jul 2013 Altså, igen med livet som indsats smiley

    Så handler den her tråd vel groft sagt om at folk, når de får børn vælger deres hunde fra/ evner ikke at prioritere hundene som før ( naturlige årsager/ yngel pleje instinkter), hundene reagerer uhensigtsmæssigt og vovserne dør/omplaceres ..

    Derefter kan man så ( til tider) opleve tårevædede tråde om at vovse markerede på " Lille Ib" og hulk vræl brøl, vovse måtte dø/omplaceres...

    I bund og grund kan jeg sagtens være så kold/kynisk at jeg tænker, " Nå ja vovse har jo haft et godt liv indtil baby kom" eller " En død hund mærker ikke mere"...

    Det jeg derimod IKKE kan ha, er den TOTALE ansvars-fralæggelse/dobbeltmoral som nogle ( ingen nævnt, ingen glemt smiley ) ligger for dagen efterfølgende...

    Så erkend da, at JERES ændrede prioriterings-rækkefølge var det der medførte at vovse måtte dø/omplaceres og hold op med at pive..
    Det er et VALG at ha hund/barn/ piratfisk og ja den slags medfører som regel nogle ofre..

    I disse sager taber vovse( måske) men til gengæld er menneskeracen sikret overlevelse.. Tough luck for vovse, men sådan er det jo bare...

    End of story..

    * skynder mig at krybe i flyverskjul*


  • #129   9. jul 2013 Nu var mit indlæg generelt ment og som en slags " opkast" over alle de blødende hjerter og med tårer i øjnene- indlæg/tråde/annoncer..

    Og til alle dem der mener at det er hundenes skyld at de ikke er særlig pjattede med " lille Ib" og derfor må dø/omplaceres..

    Men jeg er jo også bare sådan en stramsur kost, der har en tendens til at reagere på hele cirkusset omkring " Moderrollens hellige ånd"

    Altså, hvis det der yngelpleje var raketvidenskab, så var racen nok uddød for længst smiley


    Men, hvad ved jeg om den slags- jeg har ikke nogle børn smiley


  • #131   9. jul 2013 Det var faktisk ikke for at være nedladende at jeg skrev som jeg gjorde mht raketvidenskab..
    For jeg har set min del af veninderne ligne zoombies efter at ha sovet omkring 2 timer på 1/2 år pga kolikbarn og jeg har trofast trillet adskillige barnevogne for at de sørgelige rester af nybagte forældre kunne sove, skide uforstyrret, gå i bad, trække vejret eller simpelthen bare falde besvimede om smiley

    Ja, det ser ud til at være rocker hårdt at få børn, men de fleste har jo selv valgt det smiley
    Og JA, man må godt brokke sig over at det er hårdere end forventet og faktisk også pive ret meget...

    MEN, jeg melder pas på at man pr automatik kan " undskylde" samtlige beslutninger med at " for barnets skyld" og derefter lulle videre i bedste " SpeeltF*sse" stil med englekor og med glorie, fordi man ofrer sig på MODERSKABETS HELLIGE ALTER...

    Så mit " brok" er nok primært rettet imod den alt opofrende mentalitet der nogle gange angriber i forbindelse med yngelplejens genvordigheder...


    Og så fatter jeg stadigvæk ikke pointen med stofbleer og medfølgende ekstraarbejde når der findes Pampers smiley den forskel tror jeg sgu aldrig har udløst ekstra timer hos en psyko-Viggo smiley smiley


  • #132   9. jul 2013 Stofbleer er til gylp... de skåner den voksnes tøj smiley

    For mit vedkommende var det der hvor hunden kom med ud at gå, når baby alligevel skulle trilles i barnevogn og sove.
    Træning var der ikke overskud til.

    jeg tænkte at sådan måtte det altså være indtil baby blev lidt ældre og der var mere balance på søvn kontoen.
    Det gik også fint de første 7-8 mdr.

    Jeg er meget tolerant.. men når man ubegrundet truer mit barn, så dør man.
    Bliver man så presset af at der ligger en baby på gulvet og end ikke kan kravle, at man er nødt til at bruge kraftige afstandssøgende signaler, så kan man ikke bo sammen med min baby.

    Jeg kan ikke svare for hvad andre har gjort og hvad andre synes om mit valg ( er også lidt ligeglad), men jeg kunne ikke leve med at hunden en dag vælger at bide, når jeg HAR set tegnene til at det vil ende galt.

    Mit barn er til enhver tid mere vigtig end en hund.

    Før jeg selv fik barn synes jeg også at man da sagtens kan træne hund selv om man har fået et barn.
    Herregud.. Livet går jo ikke i stå bare for det !
    Og det var så DER jeg blev klogere


  • #133   9. jul 2013 I mit spørgsmål om stofbleer kontra Pampers handler det nu mere om de mødre der pga " politisk overbevisning" udelukkende benytter stofbleer og tæsker rundt fordi det er det eneste saliggørende... For derefter at pive over at det er SÅÅÅÅ hårdt at være mor og at jeg i øvrigt, fordi jeg ikke selv har børn, blot skal lukke røven og jamre med som en højt betalt bedekone, alt i mens jeg messer , STAKKELS STAKKELS DIG, hvorefter det mødrende ophav, knibsk kan ( her kommer englekor og glorie ind smiley ) meddele at når man er MOR, så er ALT andet ligegyldigt...


    Hvorefter jeg på hjemturen IGEN kan overveje hvor mange år der går før hun bliver sig selv igen og om iq virkelig flyder fra hjernen og direkte i mælkekirtlerne, for derefter at blive videregivet til barnet smiley smiley :)


  • #134   9. jul 2013 Netop Ib,
    Her kunne jeg ikke håndtere basse med Vito i vikle/bæresele da han så kom for tæt pp hende og hun knurrede af ham. Og den dag hun markerede på ham, var han ganske rigtigt på vej til at møve sig hen med hende, men på ingen måde inden for rækkevidde.

    Jeg priser mig stadig lykkelig for at det kun blev til et rødt mærke! Jeg havde aldrig tilgivet mig selv hvis det var mere.

    Jeg troede også at men hverdag skulle fortsætte som normalt - ja, jeg troede måske at hunden ville få mere tid, når nu jeg var på barsel, men okay, jeg troede jo også at man lagde en baby i barnevognen og så sov den. Jeg blev satme klogere!



    --------

    Og så håber jeg ikke at nogen betragter mine udsagn som ansvarsfralæggelse, for det er bestemt ikke min intention. Jeg har aldrig været i tvivl om at basse oplevede et massivt svigt de sidste 6 mdr. af sit liv, og det gør mig oprigtigt ondt. Men det var også bare svært. Hun nærede så stor modvilje mod ham, fra første øjeblik hun så ham. Det var så svært at arbejde med..


    Jeg rendte til dyrlægen i tide og utide i håb i om at finde en fysisk årsag, men den var der bare ikke.
    Min dyrlæge, som altid skyder direkte fra hoften og hun var oprigtigt ked af at aflive hende men rørende enig i beslutningen..


  • #137   9. jul 2013 Jeg får LANGE løg ( hvis jeg kunne) af de der princip-sager der nærmest antager religiøse højder smiley

    Hilsen hende der klikkertrænede sin nevø med vingummibamser, da han smed bleen( han har ALDRIG haft et eneste uheld hos mig smiley ) til gengæld kostede ungen en mindre nationalformue i toiletpapir OG vingummibamser...

    Og overvejer et skilt ala : Jeg kan ikke være pædagogisk korrekt, fordi jeg har ingen børn smiley


  • #138   9. jul 2013 Turbivovserne : 500 kr til dig, hvis du kan gøre det samme med min tøs smiley

    Er pænt træt af bleer og af tis på gulvet/tøjet/sofaen mv.


  • #140   9. jul 2013 Er det så nu jeg med skam og gråd i stemmen skal erkende at jeg aldrig har klikkertrænet en hund smiley ?

  • #141   9. jul 2013 Hver gang knægten gik på potten fik han en vingummi... Vupti blev det attraktivt at blæse på potten OGSÅ selvom han var optaget af at lege...

    Og ja samme teknik virker på mænd- dog med anden belønning smiley


  • #142   9. jul 2013 Og efter hvor lang tid begyndt du at stille krav om at der også skulle ske noget på potten før det gav et klik og en vingummibamse ?

  • #143   9. jul 2013 kan godt lige debatten går fra at være sober til relativ meget mudderkastning til at klikkertræne mænd:)
    i love it:D


  • #144   9. jul 2013 BATDOG nej det skriver jeg velheller ikke?
    synes bare det var lidt sjovt at se hvordan debatterne vender og dreje i selv samme dabat, det var såment bare det:)


  • #145   9. jul 2013 Altså jeg freeshapede ham lidt på det område smiley når knægten primært befandt sig på potten i en hel uge ( og ja, han havde mærker på måsen efter potten smiley ), så var det jo uundgåeligt at " lasten" endte det korrekte sted, hvilket vi så fejrede med flag og en slikkepind smiley

    Så besøg på potten uopfordret- for at undgå snyd, skulle der synges en sang mens man sad der= vingummibamse

    Aflevering af " last"= slikkepind..


    Min bror var bekymret for at ungen ville ende med hæmorider og præstations-angst, men det var ikke et issue smiley

    Positiv forstærkning RULES smiley


  • #146   9. jul 2013 Jeg startede jo med at belønne i vildskab for kontakt til target( potten) og derefter øgede jeg gradvist kravet/sværhedsgraden og valgte så at motivere yderligere ved at opgradere belønningen for specifik opgave( aflevering af last på potten)


    Jeg syns da selv at den taktik var topmålet af pædagogisk smiley


  • #148   9. jul 2013 batdog, ingen grund til bekymring smiley

  • #149   9. jul 2013
    Af uforklarlige årsager havde jeg ikke tilladelse til at tage nevøen udenlands før efter han var fyldt 5 år... Min bror er sgu så pylret smiley


  • #150   9. jul 2013 Altså BATDOG, hvis teknikken virker på 750 kg hest med veludviklede flugtinstinkter og Jacks, så duer det vel også på en nevø og hans pottetræning smiley

    Han får ofte ros for at være et velopdragent barn, når jeg har ham med.. Hvortil ungen altid svarer glædestrålende at hans Faster virkelig også har brugt meget tid på at træne ham smiley
    Ungen har btw et bedre indkald end de fleste jagthunde smiley

    Opdragelse/træning, same shit smiley


  • #153   9. jul 2013 Hvad er en Bakugan ?

    Min vil gerne sidde på toilettet, men IKKE når hun skal lave noget .. Hverken det ene eller det andet


  • #154   9. jul 2013 Har forsøgt mig med klistermærker, og børnehaven er også inde over det med klistermærkerne, men det er nok lykkedes 3 gange det sidste halve år

  • #156   9. jul 2013 Hun ELSKER klistermærker ( Knistermærker... he he)

    Men måske et knistermærke for at sidde på toilettet og synge en hel sang, og så en vingummibamse hvis der er gevinst ?


  • #158   9. jul 2013 Her er interessen også røget.
    Han har længe brugt toilettet (han gider ikke potten) og i vuggestuen skider han i bleen, men venter altid med at tisse til han er på toilettet.
    For en måneds tid siden tabte han totalt interessen for toilettet herhjemme, og jeg valgte at sætte projektet lidt på pause..

    Men ak, jeg synes jo sommeren er oplagt..
    Jeg overvejer lidt at bruge underbukser og HELT gammeldags stofbleer, så han mærker hvad der sker i bleen (vi har gulvtæppe overalt, så vil ikke bare lade ham rende med numsen bar)

    Ak ak, det potte-cirkus..


  • #160   9. jul 2013 Stofbleer er kun til snot, bræk, gylp og andre ting forældrenes tøj skal skånes for. Vi er helt enige om at der ikke er grund til at blive hverken frelst eller gøre det mere besværligt end det er at blive forældre.
    MEN, det er svært at få alle de ting man hver især gerne vil til at hænge sammen med et lille barn og jeg må sige at jeg beundre enlige forældre helt enormt meget.

    Jeg har en fantastisk mand på det område, så når han er hjemme, så er det far datter tid og så skal mor ud og træne hund, for jeg kobler af på den måde.
    Han har simpelthen indset at : send mor ud og træne hund en time eller to et par gange i ugen, = en meget gladere kone. og det helt uden klikker smiley



  • #162   9. jul 2013 Og børnene er ofte også anledning til bruddet!.. jeg ser i hvert fald hos mine venner i parforhold, at det er svært for kærligheden, når der Kommer et barn..

  • #164   9. jul 2013 Haha, ja, det lyder som en svær situation!


    Ærligt talt forstår jeg slet ikke hvordan man har tid til en mand, samtidig med en baby. Jeg synes det er rigeligt at skulle være nogens kæreste på deltid, og hvis jeg skulle være det hele tiden og bøffen var spæd? Næææh du, så funger det sgu meget bedre at gøre det alene!


  • #165   9. jul 2013 Det er det da også. Man kan være langt fra hinanden omkring mange ting med barnet. Vi er nu heldigvis rimelig enige herhjemme om det meste omkring datteren. Så er der en masse andre punkter hvor vi slet ikke er enige, men det ville sgu da også være for kedeligt hvis vi var.

    Jeg må indrømme at jeg har set et par forhold hvor jeg godt kan blive bekymret for om det holder efter babys ankomst. Mor vil ikke overlade noget som helst omkring baby til far, far bliver skide frustreret og kender reelt ikke sit barn godt nok til at være selv med det. Mor brokker sig over at far ikke hjælper til og føler ikke overskud.


  • #166   9. jul 2013 Mette,
    Nemlig.. der er mange små ting og konflikter som skal løses i mindelighed, og det kan være svært når det er noget som man vægter så højt som sit barn og dets opvækst.

    Omvendt tænker jeg også at de små konflikter med kompromiser og løsninger er gode for børn at overvære og lære af. At ingen er fuldendte og at andres meninger og overbevisninger også har værdi. Dem kan jeg godt tænke at min søn af og til går glip af. Hvis hans far og jeg er uenige (hvilket heldigvis sker sjældent) kører vi jo altid udenom drengen..


  • #168   10. jul 2013 Alfisten - der er også enormt langt fra at have 5 min her og der til at aktivere hunden, og så til at have en hund som egentlig er en direkte trussel mod barnet???

    Desuden himles derop om uansvarlige ejere, understimulerede hunde osv., og når ejer så erkender at man ikke magter opgaven (om det så er barn, allergi, dovenskab, whatever), og vil skille sig af med hunden, ja så er det heller ikke godt nok?
    Hvis der skal tages det optimale ansvar i forhold til hunden, (og det skal der vel?), så må det ikke andet lige være hundens bedste interesse at komme et sted hen, hvor den har det godt - fremfor at blive et hjem, hvor den ikke for tilgodeset sine behov?


  • #170   10. jul 2013 Men mon ikke hundeejerne godt ved det i teorien?? Men i praksis er det svært at få udført...

    Præcis sådan har jeg det med usunde ting , ved jo godt at jeg burde lade være, og i stedet få løbet en tur, men i praksis? Uha der halter det lidt mere :-D:-D


  • #173   10. jul 2013 Hundens skyld kan det aldrig blive...Det er trods alt os, der tvinger den ind i vores måde at leve på.

    Kan vi ikke rumme den, så skylder vi den at erkende det og lave om på dens livsbetingelser.

    Underordnet om årsagen er børn, skilsmisser, flytning, arbejde, kemi, whatever.


  • #175   10. jul 2013 ååh CH jeg EEEELKSER BBT. smiley thumbs up alene for det:)

  • #180   11. jul 2013 fatter ikke det der Bakugan. Ham på 8 her på står endda jeg siger "Bakugan KÆÆÆÆMP" forkert ????! LOL

  • #182   11. jul 2013 Aiko&,

    Min hund hilste også på alle børn hun kunne komme til og hun eeelskede børn. Andres børn.


  • #183   12. jul 2013 Det er noget helt andet når det lige pludseligt er mors barn. Det er jeg sikker på at hunden kan mærke.

    Jeg mener heller aldrig at det er hundens skyld, men der er bare mange ting man ikke kan forberede sig på, når man ikke aner hvordan det er, eller hvilket barn man får.

    Jeg har 2 bordere, de lider vist heller ikke nogen nød, de elsker min datter og hun dem og vi får travet nogle gode ture og får trænet lidt hver dag, (jeg har en god mand). De render ikke på væggene.
    Men jeg kan sige lige præcis som Ib sagde, at skal man bo hos mig og laver man udfald mod min datter, så enten dør man eller flytter man og så kan det være min skyld herfra og til månen, udfaldet bliver det samme.

    Jeg er sikker på at Anja heller ikke på noget tidspunkt har påstået at det på nogen måder var Basses skyld, det har jeg i hvert fald aldrig set, men det skete og så er man nødt til at reagere, uanset om det er ejers, hundens eller hvis skyld det nu var.


  • #184   20. jul 2013 Jeg er en af dem som ved at et kommende barn i vores hjem kan blive en udfordring med min hund. Han er simpelthen ikke tryg ved små børn..

    Jeg er i den kedelige situation at jeg ikke har nogle børn at træne ham på smiley Jeg er meget bekymret for hvordan det bliver når jeg får mit eget om nogle år. MEN jeg har været heldig at møde børn 2 gange efter et kedeligt uheld, som gjorde ham utryg ved børn. Og han er heldigvis god til at gå sin egen vej når han ikke føler sig tryg.. Men bekymringen er der stadig for hvordan det kommer til at gå.
    Men når jeg ved dette, vil jeg forsøge at gøre alt for at både barn og hund kan leve under samme tag i samme rum.

    Og selvom jeg ikke har barn endnu, så kommer barnet først, hvis det kommer ud i at jeg føler at jeg ikke kan stole på at han bare vil gå sin vej, hvis det bliver for meget for ham.

    Og så lige til den med at være en god pædagog når man ikke har haft barn selv.. Jeg er pædagog, jeg har ikke selv børn. Men ved gud om jeg er en skide dygtig pædagog. Jeg kan ikke rådgive om det følelsesmæssige hos forældrene, men jeg kan prøve at forstå dem. Jeg kan rådgive ud fra mine egne erfaringer og faglighed. Jeg har arbejdet i vuggestue, og der bliver ens beskytterinstinkt også vækket. Ja selv hos de ældre børn man har med at gøre.

    Men det ville også være en smule problematisk hvis pædagogerne gik ind og fik de samme følelser over for de børn de havde med at gøre, som forældrene har smiley





Kommentér på:
Hund og barn/baby

Annonce