{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.373 visninger | Oprettet:

Det bliver svært når hun skal hjem. :( {{forumTopicSubject}}

Ja, vidste ikke lige hvad jeg skulle kalde overskriften, men denne er nok hvad der passer bedst.

Jeg har jo lille Mischa i pleje for Dyreværnet, og har haft hende her siden tirsdag.
Da jeg hentede hende virkede hun sky, skræmt og bange. (Hvilket selvfølgelig godt kan skyldes at hun er blevet flyttet 2 gange mens hun har været så tæt på fødsel)
Men allerede inden vi nåede hjem fra Rødovre, var hun blevet utroligt glad og tryg ved mig.
Hun har heller intet imod min mor og min søster, men til gengæld kryber hun fuldstændig sammen så snart hun ser nogen mænd.
Min far er en person der er meget stille og rolig, og normalt elsker alle hunde ham med det samme, men selv når hun ser ham, kryber hun bare sammen.
Siden jeg hentede hende synes jeg at hun har ændret sig meget, hun virker utroligt glad, og er ikke bange for noget, udover mænd.

Jeg har så lige set et klip fra Station 2, hvor hun er med. Det er filmet hos hendes ejer, i klippet virker hun meget bange, sky og underkuet. Og hun virker ikke til at være særlig glad.

Når hvalpene er taget fra, skal hun sendes hjem til hendes ejer igen, og jeg må indrømme at det virkelig skærer i mig at skulle sende hende tilbage.
Jeg er normalt ikke typen der har nemt til tårer, men jeg ved at den dag jeg skal aflevere hende, vil tårerne begynde at løbe.
Stod det til mig, blev hun boende her.
Jeg har allerede knyttet mig utroligt meget til hende, både pga. hendes væremåde, men også pga den tillid hun viser til mig.
Selvom hun ikke har noget imod min mor og min søster, er der ikke nogen af dem der bare kan tage snoren på hende og lufte hende, hun vil ikke gå med dem, hvis ikke jeg går med.

Sorry det blev så langt, men havde bare lige brug for at komme ud med lidt "luft".


Handyhand

Få billig hjælp fra private

Beskriv din opgave og modtag gratis bud fra lokale med Handyhand.

Seneste udførte opgaver

  • Afhentning af fliser 500 kr.
  • Opsætning fjernsyn på væg 500 kr.
  • Frithængende emhætte installation 3.000 kr.
  • Skift af radiatorventil 1.600 kr.
  • Grave 205 kr.
  • Opsætning af loftlampe, ophæng af 2 billeder, ophængning af lille TV, opsætning af spejl 600 kr.

Opret en opgave

Kommentarer på:  Det bliver svært når hun skal hjem. :(
  • #1   5. maj 2013 Kære dig
    Der er ikke noget, at sige til du har det sådan, det gør mig rigtigt ondt på jeres vegne, for det vil helt sikkert også blive svært for Micha, der er ikke en mulighed for, at Micha kan forblive hos dig? Du kunne evt. spørger hendes ejer om du ikke kunne købe hende af ham? Det vil være usundt for hendes psyke med alle de skift ikke smiley

    Jeg kender godt din situation, og kan kun opmuntre dig til, sige sandheden at hun ikke har det godt psykisk og det vil ikke være godt for hende, at hun igen skal flyttes, og høre om der er en mulighed for du kan beholde hende smiley frisk mod, den der intet vover, intet vinder knus herfra


  • #4   5. maj 2013 Majbritt: Jeg tror også det vil blive svært for hende. Hun er simpelthen blevet så glad her, og logrer næsten konstant, når jeg går med hende, viger hun stort set ikke fra mig, og vil bare være i nærheden af mig hele tiden. Jeg ved desværre ikke hvem hendes ejer er, udover at han var i Station 2. smiley
    Jeg har tænkt mig at snakke med Dyreværnet om det, for jeg føler ikke jeg vil have det godt med at hun skal hjem til ham igen, hendes øjne så så triste ud, og nu er glæden begyndt at lyse ud af hende. Men mange tak, og knus til dig også. smiley

    Ballet Slippers og Stine: Hun er taget fra ejeren, fordi han havde alt alt for mange hunde, og at de blev ved med at få hvalpe. Det havde vist taget overhånd for ham. Men da de hentede Mischa, lovede de ham at hun måtte komme hjem til ham igen, når hvalpene var blevet taget fra, hvis han sørgede for at skille sig af med sine hanhunde, eller neutralisere nogen af hundene. Det har han så gjort nu, og derfor skal Mischa tilbage til ham.
    Da de hentede hende, var hun så vidt jeg forstod, utroligt tynd, og de var bange for om hendes hvalpe ville overleve, fordi hun var så lille.


  • #6   5. maj 2013 Jeg tror også jeg prøver at tage en snak med dem, i håb om at vi kan finde en løsning.
    Hun fortjener kun det bedste den lille tøs. smiley


  • #9   5. maj 2013 Håber du får lov at beholde hende... smiley

  • #10   5. maj 2013 Nu er det sådan det er og er ejeren lovet at få hende tilbage så er det vel sådan det er...

    Uhh fatter godt du kommer til at tude men sådan er det når man agere plejefar eller mor for en hund...

    Du må meget gerne give en opdate når i er kommet så langt at du ved om hun skal tilbage eller om du ender med at blive hendes nye ejer... Krydser fingre

    Hvad med at se om du kan beholde en af hendes hvalpe så du stadig har lidt af hende ved dig hvis du ikke kan beholde hende...???


  • #11   5. maj 2013 Jeg forstår ikke altid de danske love vedr. vores dyr, - hvis der har været grund til at fjerne hundene fra hjemmet, hvorfor i alverden så sende dem retur?! smiley

    I går læste jeg en artikel, mener det var fra England, politiet ransagede en hjem i anden anledning men finder en fugl som ikke ser velplejet ud - noget med manglende fjer etc.
    - Han bliver meldt til deres dyreværn som vælger at fjerne fuglen fra ham, han får en bøde på 1.000kr, skal betale sagsomkostninger på 3.500,- OG mister retten til at holde fugl i 2 år.

    Dét sguda effektivt system!
    - Hvad var der sket ved dét herhjemme? Ikke en skid!!!

    Jeg håber du får lov til at beholde hende, hvor hun er tryg og glad og kan udvikle sig positivt.


  • #12   5. maj 2013 Rollo - Så vidt jeg forstod det, i den udsendelse i station 2, så er det fordi Dyreværnet ikke kan "tvangsfjerne" dyr fra folk, men kun forhandle og håbe på at forhandlingerne giver pote - og det har så åbenbart været den måde, de har kunne få ham til at samarbejde på.

    Tazz - Super sejt godt med tæven og hvalpene, det er rigtig godt arbejde! smiley Og jeg håber i finder en løsning i sidste ende med Micha, så alle bliver glade og tilfredse - frem for alt Micha.


  • #13   5. maj 2013 Stine, Lykke Og Laika: Mange tusind tak, hvor er det sødt af jer. smiley

    Anika: Jeg ville sagtens kunne få lov at købe en af hendes hvalpe, men det er ikke så meget det at have "lidt af hende". Det er mere den måde hun har det på. Det er slet ikke meningen at jeg skal have en 3. hund, men sådan som Mischa har ændret sig på så kort tid, til det bedre, har jeg det bare ikke godt med at hun skal tilbage igen.
    Jeg skal nok skrive når vi får fundet ud af om det kan lade sig gøre.

    Rollo's: Jeg forstår det heller ikke altid. smiley
    Den er desværre, efter min mening, fuldstændig forkert skruet sammen.
    Men ja, derovre har de et effektivt system, ihvertfald i forhold til herhjemme.
    Mange tak, det håber jeg også. Jeg håber også at de på internatet, kan se forskellen fra da hun blev hentet, til når hun skal afleveres.


  • #14   5. maj 2013 jeg så godt det program, og tænkte også om det måske var hende..

    Det skar i hjertet bare at se udseendelsen.

    Håber virkelig af hele mit hjerte at hun kan blive hos dig! Det lyder virkelig til at være det bedste for hende, den stakkel. men godt hun har det godt med hvalpene hos dig:)


  • #15   5. maj 2013 Nathja: Ja, det er også hvad jeg har forstået på det.
    Og de kunne kun få ham til at samarbejde, ved at aftale at Mischa skal tilbage.
    I programmet kan man se at han løfter en hund op på det bord han står ved, hun ser bestemt ikke glad og tilfreds ud, det er lille Mischa. smiley
    Mange tak, gør bare hvad jeg kan for at de skal have det godt, og ikke mangle noget. Jeg håber virkelig også at vi kan finde den bedste løsning for Mischa, for det fortjener hun. Hun giver så meget kærlighed, og fortjener at få mindst det tidobbelte igen. smiley


  • #16   5. maj 2013 Håber du får lov at beholde hende og vi vil da rigtig gerne have en update smiley xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx alt hvad jeg kan smiley

  • #17   5. maj 2013 Solvej: Det er hende. Desværre. smiley
    Mange tak, det håber jeg også. Jeg gør hvad jeg kan for at gøre det bedste for hende og ikke mindst hvalpene. smiley
    Og de har det alle 6 rigtig godt, og hvalpene vokser fint som de skal. Og har det alle sammen rigtig godt. smiley


  • #18   5. maj 2013 Louise: Mange tak, det håber jeg også, og jeg skal nok skrive en update når vi kommer længere hen i det her forløb med hvalpene osv. Så tager jeg en snak med dem derinde. smiley

  • #19   5. maj 2013 Sig hun er løbet væk og flyt af pommern til med hende og start forfra

  • #20   5. maj 2013 Lotte: Det lyder ikke som den bedste løsning.
    Tror nu nok at jeg foretrækker at snakke med dem derinde, og se om vi kan finde ud af noget.


  • #21   7. maj 2013 Nu er der overhovedet ingen tvivl om at jeg vil kæmpe alt hvad jeg kan, for at Mischa får lov at blive hos mig. smiley

    Mine bange anelser om hendes fortid, viste sig desværre at være værre end jeg først frygtede. smiley


  • #22   7. maj 2013 Hvad har du fundet ud af? smiley

  • #23   7. maj 2013 Ja jeg vil osse gerne høre lidt mere... smiley

  • #24   7. maj 2013 Ja hvad sker der ? smiley

  • #25   7. maj 2013 Mischa kommer fra den mand, som har haft 30 døde hunde i sin fryser.


  • #27   7. maj 2013 Ja, der er desværre stor chance for at det er der hun kommer fra. smiley

  • #28   7. maj 2013 Hvis det er der hun er fra, så er han først blevet frataget retten til at have dyr efter at aftalen blev lavet om at hun skulle tilbage.

  • #29   7. maj 2013 Så må det da bestemt også være den nye aftale der gælder!!! Han må jo ikke have hund, heller ikke selvom det er en han har i forvejen!!!

  • #30   7. maj 2013 Jeg tror heller ikke hun skal tilbage.

  • #32   8. maj 2013 Dyreværnet må ikke udtale sig endnu, ang. om hun er derfra.
    Men hvis man ser klippet fra station 2, og lytter godt efter, da ejeren af de hunde fra fryseren, løfter en hund op, kan man høre at han kalder den Mischa, og det ligner hende også ret meget.

    Jeg har dog fået at vide, at hvis hun skal have nyt hjem, så kommer hun ikke andre steder hen end her. smiley


  • #34   8. maj 2013 Ja, det var dejligt at få den besked. smiley
    Så nu er det bare at vente og se hvad der sker.
    Der skal nok komme opdatering så snart jeg ved hvordan det står til. smiley


  • #35   11. jul 2013 "Faldt" lige over denne efterhånden lidt ældre tråd.

    Til jer der ikke har set de andre tråde jeg har haft oprettet angående Mischa, kan jeg fortælle at hun nu er blevet min. smiley
    Jeg fik et opkald fra DV, hvor jeg blev spurgt om jeg stadig ønskede at Mischa blev boende her, og uden tøven, men med glædestårer, svarede jeg selvfølgelig ja.
    Mischa er blevet oprettet herinde, og på min profil kan i finde en tråd, hvor der står lidt om hele forløbet ang. Mischa og hvalpene. smiley


  • #37   11. jul 2013 Hvor skønt for jer begge:-) tillykke

  • #38   11. jul 2013 Mange tak begge 2. smiley

  • #39   11. jul 2013 Dejligt at læse at det hele endte godt smiley

  • #40   12. jul 2013 Foxy: Mange tak. smiley Jeg er også bare super glad for at hun bliver her. smiley

Kommentér på:
Det bliver svært når hun skal hjem. :(

Annonce