{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
987 visninger | Oprettet:

Gør det aldrig igen!!! {{forumTopicSubject}}

Måtte desværre køre til dyrlæge for en bekendt, jeg har i nærheden med hendes hund i morges. Den stod på aflivning,så ikke den fedeste tjans...
Ejeren havde ikke lyst til at tage med,som er forståeligt nok.

Men sgu hårdt at komme til dyrlæge for den grund... Aldrig prøvet af aflive en af mine dyr og måtte da også fælde nogle tåre...
Jo kendt den hund fra den var hvalp,da den har leget med mine,så følte helt det var min hund.
Men det heldigvis hurtigt overstået... havde forestillet mig det værste med krampe efter hun fik sprøjten,men hun var fuldstænding væk efter små 2 min.
Stod med hendes hoved og nussede hende til hun faldt i søvn.

Håber det vare mange år inden mine de skal samme vej smiley


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Gør det aldrig igen!!!
  • #1   6. mar 2013 Syns det er så egoistisk når ejer ikke selv tager med, det kan man ikke være bekendt overfor sin hund.

    Men godt du kunne være der for den stakkels lille ven...


  • #2   6. mar 2013 Well, hunden ved næppe hvad den skal - det er værst hvis den der tager den til aflivning er så påvirket at hunden bliver utryg - men ellers er det jo ikke der gør det...

    Synes egentlig det er okay hvis man ikke selv kan klare den tur - det er dælme ikke sjovt - jeg vil altid gerne selv være der, synes der er noget rart i at keg har været der ved sidste åndedræt og sikret mig at de kom godt og helt afsted - men er man så smadret psykisk at man gør mere skade end gavn så er det nok bedst at blive væk smiley


  • #3   6. mar 2013 jamen, det kan simpelthen blive for hårdt, har prøvet det selv,skulle være den stærke, men rystede svedte og frøs, hele natten efter Bine og Otto blev aflivet 25 august 2005... stadig en meget intens føelse når tænker tilbage.
    Otto schæfer var min mands hund, han kunne ikke klare at være der. så jeg holdt i pote til han var borte.....


  • #4   6. mar 2013 jeg tror nu også nok jeg vil være der,når mine hunde skal den vej,men kan sagtens forstå hvis andre ikke kan.

  • #6   6. mar 2013 Det er hååååårdt for sjælen !
    Min gamle broholmer døde med hoved i mit skød og mine tåre gjorde hendes pels plask våd - men jeg er SÅ glad for at jeg var der og at hun kunne mærke mig, og høre mig helt til det sidste - jeg græd ikke før hun var væk, - snakkede roligt og med glad stemme før det - hun skulle ikke vide hvad der skulle ske synes jeg, men det gjorde hun nu på et eller andet plan for hun var meget mere kærlig og rolig den morgen - selv overfor Zoe som var hvalp dengang og som Lystig ikke kunne lide - det var vildt at opleve og siger noget om deres opfattelsesevne på trods af vores egne forsøg på at skjule hvad der skal ske smiley


  • #7   6. mar 2013 Jeg var der for Kongo hele vejen. Da han skulle sove råbte jeg at både min kæreste, og dyrlægen skulle forsvinde, så jeg kunne være med ham selv uden andre. Og det var kun dyrlægen der fik lov at komme ind igen, jeg skulle nok selv klare det hele.

  • #8   6. mar 2013 Puuuhaa det er aldrig sjovt at måtte tage den tur. Må indrømme at jeg slet ikke kan sætte mig ind, at man ikke ønsker at være der selv for sin hund lige til dens sidste åndedrag. Men sådan er der jo så meget. De fleste af mine har været gamle og mætte af dage inden vi har sagt farvel. Det er altid sket mens de stadig havde et værdigt liv, men hvor man alligevel har kunnet fornemme at nu var det tid hvis ikke det skulle gå hen og blive uværdigt. En enkelt måtte herfra pga sygdom men han var dog trods alt 10 år og han sagde på sin egen måde selv til, så beslutningen var ligetil - men derfor ikke mindre hård.
    Det værste jeg har oplevet var at en 4 år gammel tæve, der blev forgiftet. Jeg var ikke hos hende da hun døde og det har jeg det stadig ikke særlig godt med. Hun var selvfølgelig indlagt, da hun svævede mellem liv og død. Jeg ringede nærmest hver 10 minut for at hører hvordan hund havde det og hun var faktisk i bedring, da hun pludselig døde alligevel. Jeg havde det så elendigt over at jeg ikke havde været der, hvilket jo et eller andet sted er totalt tåbeligt for hun var i de bedste hænder og jeg kunne hverken have gjort fra eller til. Men bare tanken om at jeg ikke fik sagt ordentlig farvel piner mig stadig engang imellem. Det var mit livs hårdeste køretur ud og betale regningen, klappe min døde hund en sidste gang og hente hendes halsbånd.


  • #10   6. mar 2013 Det er hårdt, men jeg føler det er vigtigt for mine dyr, at jeg er der sådan at de føler sig så trygge og afslappede som muligt. Jeg mener ikke nødvendigvis at hele familien skal være til stede, men i det mindste den person som dyret har størst tilknytning til.

    Ved min gamle kat havde jeg ham på armen i hans yndlingsstilling med hovedet på min skulder, og han spandt og puttede indtil han stille sov ind. Det var meget fredfyldt, men ja, jeg havde det utrolig dårligt i flere dage bagefter. Jeg vil dog uden tøven gøre det igen hvis det skulle blive aktuelt ved nogle af vores andre dyr. Ikke for min skyld, men for deres.


  • #12   6. mar 2013 Søren N:

    Har samme tilgang til det som dig..
    Min ville bli forvirret og utryg hvis en anden tog hende med til Dylle.. Selv om det blir det sværeste, så er jeg der for HENDES skyld..
    Hvad er prisen for at få dylle ud og aflive i ens hjem? Ku være et godt valg til når den tid kommer..


Kommentér på:
Gør det aldrig igen!!!

Annonce