At acceptere en hunds vaner & "særheder" {{forumTopicSubject}}

Mig og hunden har vores helt egne ritualer og vaner, når det kommer til visse ting. Disse bliver der jo pludselig brudt lidt op med, når nu man pludselig lytter sammen med en.

Inden hunden skal være alene bliver han selvfølgelig gået med, og derefter får han et ben at hygge med. Det er nogle vaner som jeg tror vi begge er blevet ret afhængige af.
Nu synes kæresten pludselig, at det er et problem at disse ting skal gøres, og at vi ikke kan gøre noget spontant. Det kan man i min verden sjældent, da hunden jo alligevel skal ud og tisse inden man kører.

Jeg kan vitterligt ikke forstå, at det er sådan et problem, at give hunden et ben inden vi kører nogen steder. Men vi har lige haft en snak om det, og det er det åbenbart for kæresten. Ydermere er det åbenbart også et problem, at hun ikke bare kan smutte når hun vil (når jeg ikke er hjemme).
Jeg kan som sagt slet ikke sætte mig ind i denne tankegang, nok mest fordi jeg er vant til det.
Jeg vil gerne have en hund hvor man bare kan smutte og sig " hej hej", men hvor tit vil det alligevel komme til at ske, da hunden jo alligevel skal ud og tisse inden man tager nogle steder.

Jeg synes kæresten skaber et problem ud af ingenting.
Har i nogle specielle ritualer, som måske er svære for andre at forstå? Og hvordan er disse blivet håndteret af jeres kæreste?
Hvad laver i med hunden inden i skal nogle steder?