De første døgn med Bertil hjemme {{forumTopicSubject}}

Kære allesammen ....

Først har jeg brug for at sige , at den medmenneskelighed der blive mig vist i disse dage er så langt ud over hvad jeg nogensinde har oplevet før.....
Der er rigtig mange mennesker der tænker på den lille fyr og jeg for al den hjælp jegkan ønske mig, endda fra mennesker jeg slet ikke kender.
Berit blev udskrevet igår til burro og jeg havd ebare intet bur der passede til denne situation.
Men vupti , et enklet ord til Mette og der gik ikke 15 min. før en af hendes kontakter tilbød mig et bur gratis , næste dag blev der spurgt om jeg havde brug for flere bure og det måtte jeg jo sande , at et mere ville gøre dagen lettere når han skal ned til Fru Nielsen og jeg så samtidig skal bære ham ned af trapperne. Vupti et par timer efter blev der leveret 2 bure på min adresse .
Yderligere modtager jeg beskeder fra fremmede som følger Bertil, hvor de fortæller mig om deres oplevelser med deres hundes rygge og hvor de er kommet sig helt.
Endvidere er der også en som tidligere har talt med mine himmelhunde som straks kom på bane med de oplysninger der allerede var kommet til hende om Bertil. Det hun fotalte 23 dec. holder stik nu 4 dage efter og hun holder mig stadig opdateret.
Jeg kan jo se på klikkene , at der er mange der bekymre sig / interessere sig for min hund og det varmer helt ned i min store tå.
Tusind tak allesammen......

Men så til Bertils status for det sidste døgn.....

Da han kom gående imod mig igår eftermiddags brød jeg totalt sammen , min første tanke var....
- tag ham tilbage og læg ham til at sove hen !!

Den lille fyrs bagkrop dinglede fra side til side for til slut at benene knækkede under ham. Han logrede med hale og krøb hen til mig samtidig....
Tårene stod ud af øjnene på mig imens jeg løftede ham forsigtigt op og jeg kunne slet slet ikke få dette billede til at passe på min lille agillityhund ....
Hvad fanden var der sket inde i den ryg , skreg mine tanker!!!
Sygeplejersken begyndte så at ville give info. om medicin og de næste dage , men jeg kunne slet slet ikke tage noget ind , så Kim måtte tage over for mig.
Hele vejen hjem lå Bertil oven på min mave og græd lidt pibende samtidig med at han rystede.
Der måtte jeg endnu engang skyde hjerte op i brystet for ikke at vende om med ham.
Vi kom hjem og der var redt op på stuegulvet , med dyner til os begge , masser af tæpper vand og mad, men hvad gjorde den lille fyr ??
Gik på vaklende ben ind i soveværelset og havde jeg ikke været der , havde han forsøgt at springe op i sengen.
Så nu er alle døre lukket i vores hjem undtagen i de rum hvor vi er.
Det sidste døgn har han ligget fuldstændig afslappet og trygt under tæpperne og jeg deler lægernes vurdering af , at det var tiden nu til at han skulle hjem , forhan var begyndt at blive urolig og utryg. Men her er han fuldstændig i ro.

En ven til mig sagde igår, at nu skulle jeg prøve på, at holde mine følelser adskilt fra det jeg ser hos Bertil og bare være objektiv samtidig med at jeg lytter til hvadandre siger....

Dette gør jeg så og hvad ser jeg nu uden følelserne iblandet ??

jeg ser en hund der har været nede og tisse 4 gange og sk.. 1 gang , en hund der går på alle fire ben ,men har ind imellem styringsbesvær , en hund der LØFTER det venstre ben når han tisser asmtidig med at han holder balancen ( har ikke set højre ben løftet endnu ) ,
en hund hvis hale ikke længere hænger nedad men er i vandret ( plejer at være i lodret ) , jeg ser at han nogen gange flytter poten når jeg kilder ham ( hvilket vil sige at han er begyndt at reagere på lettere stimuli og ikke kun den dybe )
en hund der spiser lidt mad og for vand på en sprøjte af mig
en hund der gerne vil følge mig rundt i lejligheden , så derfor må jeg helst blive på samme sted ( men svært , skal jo tisse og spise )
Igår var han i så dyb ro ,at jeg begyndte at overveje om , det kunne være morfinplastrets bivirkning som der står skrevet , men næ nej , han trækker vejret dybt og roligt.....
Og hvad gjorde den lille fyr sidst vi skulle ned of tisse ??
Jeg bar ham ned af trapperne og imod kom der nogle gæster til naboen ... Bertil knurrede af dem....
Dette siger mig, at han ikke længere kun er i sin egen verden fykdt med smerte , men også erbegyndt at f¨å plads på hulderne til det der er rundt om ham
Jeg har ringet og aftalt med hospitalet idag , at jeg gerne vil have en vurdering på ham imorgen, af en de dyrlæger som kender ham ( Nils eller Olav ) og vi skal derud imellem 8 -8.30
De vil kunne give mig en prof. vurdering på hans fremskridt
Men holder jeg mine følelser ude , og trækker på mine erfaringer fra sundhedssektoren med mennesker , ved jeg godt at der er gode udsigter nu for Bertil.....
Tusind tak endnu engang fordi i interessere jer for Bertils og min verden.....

Ps. Som en fodnote bør jeg nok fortælle , at i sådan en situation med denne alvor og de stramme restriktioner er det IKKE let at have Fru Nielsen på sidelinjen. Ene og alene fordi hun ikke forstår tingene.
Jeg har forklaret hende alle restriktioner samt alvoren i at overholde disse , men alligevel forstår hun det ikke..
Som nu i morges var hun lige med udenfor,da Bertil skulle tisse .
Jeg går stille og roligt rundt med Bertil og Fru Nielsen står og kigger på , lige pludselig begynder hun at kalde på ham og dermed begynder han at blive ægget i humøret og svinger kroppen fra side til side samtidig med at han forsøger at komme op ad hendes ben.....
Der skal jeg godt nok lige hive fast i alt hvad jeg har af diplomatik og aflevere Bertils restriktioner endnu engang på en ordenlig måde uden at såre hende. Jeg ved jo godt det ikke er i ond mening , men situatioen taget i betragtning afhænger efterforløbet og prognosen sig jo 100 % af hvordan hanbegrænses nu i sin krops bevægelser.....