øv jeg var en hård person i dag :( {{forumTopicSubject}}

nøøj hvor er man altså nogle gange til at være hård og sige nej, selvom ens hjælpsomme hjerte skriger ja.
Det er nemlig sådan at en af mine naboer har en rigtig rigtig skøn, hund som går rigtig godt i spænd med min søn, naboen har altid haft problemer med denne hund, den har altid stukket af fra dem og de har aldrig fundet melodien sammen, den gider ikke hendes børn og lystre ikke hende, selvom de har prøvet mange forskellige metoder og hjælp fra professionelle, men uden held, det var deres drømmehund, men de var ikke vovses drømmehjem.
Der er så sket det at efter jeg er flyttet til byen med min søn har hunden altid søgt over til os og især min søn, jeg har oprettet nogle indlæg om den før.
det er sågar blevet til at når ejeren og hendes mænd har aller deres sammenbragte børn hjemme, har hunden nogle dage i weekender været i pleje hos mig, hvilket har været mere end dejligt, jeg har virkelig været glad for at have den herovre.
I dag kom ejeren så over og spurgte mig om jeg ikke ville have skønne vovse kvit og frit sammen med hans udstyr.
Hele mit følelsesregister skreg ja, kom over med ham, det skal da være min hund, men nej den fornuftige del af mig nåede heldigvis at sætte en stopper for det.
Jeg har ikke overskud til en hund, jeg er igang med at flyttetil lejlighed, jeg har ikke en mønt på lommen pga problemer med banken, jeg er sygemeldt med ondt i ryggen hvor jeg får nogle smerteanfald der får mig til at knække sammen hvilket ikke er praktisk hvis jeg er ude og lufte vuffer. Samtidig ved jeg at hunden hverken er chippet, registreret og aldrig set en dyrlæge eller ormekur eller loppekur, selvom den virker rask og fyrrig, så er jeg bare i tvivl om hvor dyrt det vil være at starte sådan en hund op så den er dækket ind med det hele.
Øv hvor ville jeg bare gerne have sagt ja til denne hund især fordi jeg ved hvor glad min søn er for den og hvor glad den er for min søn og jeg for den, men jeg var fornuftig