When in doubt {{forumTopicSubject}}

Når man er i tvivl........ja, hvad gør man så.....who´re gonna call? *s*

Jeg ankom i går til et aftalt sted, hvor jeg skulle have en enetime med en hundeejer. Den enetime gik godt nok op i hat og briller

Jeg kom i går tid og tog mine egne hunde ud for lige at gå ½ times tid med dem inden undervisningen. Ikke langt fra min egen bil holdt en anden bil i solskinnet. Den var hermetisk lukket, - ingen viduer på klem og inde i sad 2 hunde, - en kleiner munsterlænder og en grå nedklippet snauzer/puddel-lignende mellemstor hund.
Jeg gik forbi men tænkte, at det da ikke var alt for smart slet ikke at have rullet et vindue ned, for selvom det ikke var særligt varmt, så ved vi jo, at en lukket bil i sommer-solskinnet virker som et drivhus, der akkumulerer varmen.

Nå, - jeg gik ned til søen og smed vovserne i. Da jeg kom tilbage var det samme scenarie. Hundene sad stadig i bilen. Der var nu gået ½ time.

Min kursist var også ankommet i god tid, og jeg fortalte hende om min bekymring, og vi aftalte at prøve at finde ejerne af bilen.
Jeg satte mine egne hunde ind i bilen, - bagklappen på krog og gik så rundt og spurgte alle jeg så, om de kendte noget til bilen og de to hunde.
Ingen vi mødte var ejerne.

Da der var gået det meste af en time,så jeg ingen anden udvej end at ringe og oplyse politiet om hundene. Opgav bilens nr.plade.
Men jeg havde stadig ikke ro, - og blev stående ved bilen mens jeg holdt øje med hundene, som sad med åben mund begge to.

Endelig kom 2 ældre ægtepar slentrende, og det viste sig så, at det var ejerne. Jeg fortalte som det var, at jeg nu havde holdt øje med den bil i tæt ved en time, - at jeg ikke vidste, hvor lang tid forinden hundene havde siddet i bilen, - at jeg havde kunne konstatere, at bilen var hermetisk lukket og ikke havde et eneste vindue åbent, - at jeg og min kursist havde gjort sig anstrengelser med at spørge alle i nærheden ( gik også ind i kirken og på selve akademiet for at finde folk) og at jeg derfor havde set mig nødsaget til at kontakte politiet, som så havde lovet at kontakte ejerne.

Og hvordan reagerede disse mennesker så?

Jo, de blev selvfølgelig tossede, og jeg fik at vide, at "sådan nogle som mig var en belastning for samfundet" osv.

Tja......det er jo trist, at jeg er det. Heldigvis kunne jeg konstatere, at bilen ikke var særlig overophedet, men det kunne jeg jo af gode grunde ikke vide. Jeg kunne ikke vide, hvor lang tid bilen havde stået der. Jeg kunne jo kun konstatere det, som jeg kunne se.

Måske VAR jeg for emsig i den situation ( - hader selv, når folk er det), men jeg tror nu, at jeg vil gøre det samme, hvis jeg en anden gang skulle komme i samme situation - samfundsbelastende eller ej......