Dårlig samvittighed {{forumTopicSubject}}

Sagen er den, at min kæreste og jeg brændende ønsker os en ny hund. Det skal siges, at det ikke lige er inden for de første par måneder at vi vil anskaffe os den.
Men vi flytter nemlig i lejlighed m. have til og hvor husdyr er tilladt
Men her sidste år skete der det, at vi blev nød til at skille os af med vores rottweiler, ikke fordi vi ikke gad hende eller ikke havde tid til hende, for hun var super let af have med at gøre og lærenem.
Men grunden var, at vi kom ud for et økonomisk problem der gjorde, at vi blev nød til at finde en ny lejlighed akut.
Vi kunne ikke finde en lejlighed, hvor husdyr var tilladt, så vi var nødsaget til at sende hende på internat.
Vi så det som den sidste udvej, da vi ikke kunne nå at finde et nyt hjem, da det hele skulle gå så stærkt og
ville i hvert fald ikke aflive hende, da hun jo var sund og rask og stadig kun en ung hund.
Hun kom heldigvis ikke til at være på internatet længe, for hun fik hurtigt et nyt hjem

Nu er problemet bare, at jeg nærmest føler at jeg aldrig må anskaffe mig en ny hund igen, da jeg føler mig som
verdens dårligste hundeejer! Jeg har virkelig dårlig samvittighed over at vi blev nød til at sende hende på internat
Men jeg er virkelig så glad for hunde, ja nærmere hundetosset Så vil virkelig gerne have en ny hund, men denne gang vil vi gøre alt for ikke at komme til at begå den samme fejl som sidst. Derfor jeg siger, at det ikke er lige nu og her, at vi vil have ny hund. Har skam fået en kæmpe lærestreg sidst

Ved ikke hvad jeg vil med det her, og ved at mange af jer nok kommer med en masse kritik.
Men kom altså ikke af med hunden, for ingenting, men simpelthen fordi der ingen anden udvej var og hold
da op, hvor både kæresten og jeg savner hende!

Har andre prøvet at stå i en rigtig træls situation, hvor I blev nød til at skille jer af med hunden?

- Hvis I har, har I så senere fået hund igen?