frustreret hunde ejer :/ {{forumTopicSubject}}

Hej alle HG'er

denne Frustration starter tilbage til starten af året sidste år...
Jeg havde den sødeste Rottweiler ved navn Simba som jeg desværre var nød til at aflive (kort forklaring - aflivning pga kraftige kæbe problemer som dyrlægen ikke kunne hjælpe med) jeg var self. knust og græde færdig så han blev aflivet d. 2. feb sidste år, jeg gik og sørgede længe og et halvt år efter kiggede jeg så småt efter en ny trofast. MEN så min kære farmor havde ondt af mig og gav mig en hund (i november) uden at tænke videre over hvad for en hund det var/er (ja hun er desværre kronisk psykisk syg) Så nu står jeg med en Border collie blanding som har så meget krudt i røven at jeg ikke kan følge med:( jeg døjer med dårlig knæ og riben så det er ikke lige hverdag jeg kan gå en tur på 50 km (overdrivelse fremmer forståelse) og aktivere hende hele tiden, men de dage hvor jeg kan gør jeg self med glæde men de dage jeg ikke kan begynder hun at kede sig og blive destruktiv... jeg føler jeg ikke kan give hende det hun ''forlanger'', men min kære bedstemor gav mig jo hende i god mening og jo jeg elsker at have hund, så sidder og tænker: ''AAARRGGHHH'' for vil ikke såre nogen og jeg vil jo også tænke på hundens bedste, Daisy er lige fyldt et år og er begyndt at springe med hende (har hunde træner i familien som hjælper så alt går som det skal) og har købt aktiverings legetøj til hende og hun har tit legeaftaler til hende og fik noget af en øjn åbner her forleden, vi havde en aftale med en sibirien husky der kun var et par måneder ældre end hende selv og ham der har den der husky, har flere da han laver det der løb noget (kan ikke liiige komme på navnet på den sport) og det var altså huskyen der døde ud først jeg kan slet ikke følge med til den energi nivea... nogen der kan råd føre mig?? jeg er lidt lost for jeg elsker jo Daisy og vil heller ikke såre min farmor, hver gang hun spørger hvordan det går med Daisy siger jeg bare fint og smiler. Jeg har det svært med at lyve for hende, og især hvis jeg skal fortælle hende hvordan det entlig går, for jeg er det eneste familie hun har tilbage da min far og hendes mand er død så igen føelsen ''AARRGHHH''

håber der er nogen med nogle råd