{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.306 visninger | Oprettet:

Frustrende alene hjemme - problem! {{forumTopicSubject}}

Kære alle på HG

Nu søger jeg virkelig gode råd, fif, erfaringer og evt. nummer og lidt oplysning på en dygtig adfærdsbehandler på Fyn.

Min kæreste og jeg er de heldige ejere af to pragtfulde IF´ere. Sofie er 2 år og 6 måneder og Katla er meget snart et år. Vi knuselsker naturligvis dem begge. Men... Katla er snart ved at give os (især jeg) grå hår. Hun er på mange måder den dejligste hund i hele verden, men når det så er sagt, kan hun også være et levende helved.

Vi har nu haft Katla, i godt 4 måneder. Hun er en omplaceringshund. Hun kommer fra et ungt par, der ikke længere kunne have hende, da de mente, at hun var for stort et arbejde, da de nu skulle til at have børn. Hun kom så tilbage til opdrætter, som er mor til manden/drengen i dette unge par.
Og det er så opdrætter, at vi har købt Katla af. Katla nåede at være ved opdrætter i 14 dage, inden hun kom hjem til os.

Det skal lige siges, at det unge par ikke har "gidet" (opdraget) Katla, og det bære hun meget præg af. Opdrætter fortalte også, at hun aldrig ville lade hendes søn, få en hund igen.

Og nu til vores problem. Katla kan på ingen måde være alene hjemme, trods intensiv træning. Hun gør voldsomt, skider på gulvet og hælder vand fra vandskålen ud over hele køkkenet, når hun er alene hjemme. Og vi gør alt efter bogen. Hverdag når vi kommer hjem, ignorer vi hende (og hendes efterladenskaber), lukker begge hunde ud og tager os så af oprydningen. Dette kunne jeg sagtens leve med de første par gange, da jeg vidste hvad hun kom fra og jeg var overbevist om, at det nok snart ville være et overstået kapitel. Men hun har det, som sagt, stået på i 4 måneder og det ser ikke ud til, at det har tænkt sig at tage en ende, før noget drastisk bliver gjort.

Desuden har vi også et stort problem på vores gåture, hvor hun flipper hver gang, at hun ser en anden hund, og så trækker hun ekstremt i snoren under hele gåturen. Alt i alt, minus fornøjelse for alle parter.

Alt dette har til tider kostet en lille tudetur, da jeg snart er så frustreret, at den grimme tanke har strejfet mig, at hun skulle afleveres ved opdrætter igen. Men det vil jeg naturligvis ikke.

Undskyld, at det blev en smule langt. Men jeg håber virkelig at der er nogen af jer, der kan hjælpe mig i denne svære situation.

På forhånd tak smiley


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Frustrende alene hjemme - problem!
  • #1   17. maj 2012 Det skal lige siges, at vi var ikke blevet oplyst på forhånd HVOR slemt det egentlig var med Katla, og at jeg faktisk er næsten 100% sikker på, at hun ikke er ren IF´er. Men dette, nægter opdrætter. Opdrætter havde både mor og far til Katla, så vi har set dem. Far er 100% islænder, ingen tvivl. Men det mener jeg ikke, at moren er.

  • #2   17. maj 2012 Start forfra med alene hjemme træningen. Tag ferie og gå så fra hende i 30 sekunder, 45 sek, 1 min, så 2 minutter og lige så stille op på flere minutter. Hvis hun hyler, så er I gået for hurtigt frem.

    Start til hundetræning, så lærer I hvordan, I skal lære hende at omgås andre hunde og gå pænt smiley


  • #3   17. maj 2012 Som Julie skriver, start forfra og så hundetræning.
    Prøv at sætte jer ind i hendes sted, hun har været i et hjem hvor der ikke har været nogen opdragelse måske, årsagen til at de skulle af med hende var sikkert separationsangst og det tager tid. Samtidig det det er hun også kommet i lømmelaldren
    Google hundeadfærdspsykolog i søgefeltet på kraks samt Fyn så dukker der sikkert noget op.
    Håber i kommer i gennem det


  • #4   17. maj 2012 læs evt om Thundershirt, der blev skrevet meget omkring den herinde omkring nytår, søg på ordet der er flere tråde

  • #5   17. maj 2012 Dap kunne også være et godt redskab for jer

  • #6   17. maj 2012 Opfører hun sig sådan selvom hun er alene sammen med den anden hund?

  • #7   17. maj 2012 Julie P: Ja, jeg har overvejet at prøve DAP. Men er så gået fra det igen, da jeg tænker at det nok vil være det mest holdbare, at se om det ikke kan trænes væk. Altså hendes alene hjemme problem : )

    Nicolai og Malene: Ja, det gør hun.


  • #8   17. maj 2012 Alfisten Natasja: Tak, det vil jeg prøve ( kontakte Karina)

    Tusind tak, til jer alle for jeres gode svar og råd. Jeg vil tage det til mig, og forhåbentlig kunne melde tilbage om noget tid, med et godt resultat. Kom gerne med flere guldkorn, hvis nogen skulle ligge inde med det : )


  • #9   17. maj 2012 Forresten, hvis i nu skulle bedømme hvad der ellers kunne være i Katla, ud over Islandsk fårehund, hvad vil i så mene det er? Hvis i tager ud fra de billeder jeg har af hende herinde, på hendes profil?

    Jeg selv mener, at det kan være Shiba Inu. Men det kan være, men det kan være at nogle af jer andre ser noget andet?


  • #10   18. maj 2012 Jeg kan godt se at hun ikke ser super racetypisk ud, men skal man bedømme hvad der er i ville det være rart med et billede af moren.

    Jeg har selv to IF som begge har haft gøanfald overfor andre hunde, dog på hver deres måde. den ældste pga angst efter overfald fra lab samt dårlig socialisering. den unge pga iver og frustration (fra første dag som 9 ugers).

    Jeg mener det er vigtigt, at du kan se hvorfor katla gør mod de andre hunde. Er det usikkerhed ville jeg køre noget associationstræning (spørg gerne hvis du ikke ved hvad det er) og er det frustration over at ville hen til den anden hund så vil jeg vende om i det sekund hun gør og gå væk. Og først gå imod hunden igen når hun er rolig. Samtidig dog belønne inden hun begynder at gø.

    Associationstræning brugte jeg til min gamle hund, og den anden metode til min unge hund. idag tøffer de stille og roligt forbi andre hunde eller hilser høfligt.

    Hvis du ikke er helt sikker på hvordan du skal gå igang vil jeg råde dig til at få en adfærdsrådgiver ud, som også kan sætte jer igang emd alene-hjemme-træningen på den rigtige måde.


  • #11   18. maj 2012 Vibe R: Katla ligner faktisk sin mor på en prik. Der er stort set ingen forskel på dem. Men kan godt se, at det vil være lidt nemmere alligevel for jer andre at kunne bedømme, hvad hun ellers kunne være, hvis der havde været billeder af moren.

    Og jo tak, kunne godt tænke mig at høre lidt mere om det associationstræning smiley


  • #12   18. maj 2012 Ved associationstræning er hele ideen at hunden skal forbinde synet af andre hunde med noget godt.

    Selve træningen bygges op, så hunden på intet tidspunkt bliver stresset ved at være for tæt på den anden hund. Dvs man starter på så lang afstand at hunden er afslappet og kan tage roligt (uden nappen) imod godbidder. Katla kigger på hund = katla får en lækker (!!) godbid, og så igen og igen og igen. Gradvist mindskes afstanden til de andre hunde, men hele tiden så katla er aflslappet og tryg. Til sidst i forløbet er katla helt tæt på anden hund og spiser godbidder. Har hun selv lyst må hun hilse på hunden, hvis den er sød og rolig, men det er ikke målet. målet er at hun er afslappet ved at gå forbi andre hunde. Senere kan du træne at hun kigger på dig for at få godbid. Skulle du være gået for hurtigt frem eller kommer du i en situation du ikke selv er herre over, så katla gør udfald, så skal du bare vende om og gå rask afsted og så sænke kriteriet til næste gang.


  • #13   18. maj 2012 Vibe R: Ok, det lyder som en god træningsmetode. Det vil jeg da helt klart afprøve. For jeg er nemlig ikke helt sikker på, hvorfor at hun går sådan amok, når vi ser en anden hund. Men jeg hælder mest til, at det er fordi at hun er ivrig efter at komme til at snakke med den. Hun har i hvert fald aldrig vist frygt, overfor andre hunde, tværtimod. Hvis det nu er sådan det hænger sammen, altså at hun bare meget gerne vil hilse på den anden hund, vil du så vurdere, at associationstræning stadig kan være en god løsning? Eller henvender det sig mere til hunde, som er lidt rad for andre hunde?

  • #14   18. maj 2012 Ligner der er corgi i synes jeg =)

  • #15   18. maj 2012 * Nina Siger mange TAK *: Ja, Corgi... Hmmm. Hun er næsten bare for langbenet og smal, til at kunne være en Corgi blanding. Men det er selvfølgelig også svært, at se ud fra billederne. Men godt bud smiley

  • #16   18. maj 2012 Jeg kiggede bare ansigtet og tænkte corgi *GGG*

  • #17   18. maj 2012 Sandi: ja, du kan godt bruge associationstræning til katla selom hun ikke er usikker. Her skal du så måske bare lægge vægten på at hun forholder sig rolig og tager kontakt til dig. Her vil jeg starte med at belønne når hun kan tage kontakt til dig på trods af synet af en anden hund. dermed må du starte på lang afstand, så det er muligt for hende at "vælge en anden hund fra".

    Min egen erfaring er dog, at denne metode kan være temmelig langsommelig, måske fordi det at komme over til den anden hund vejer højere end godbidder. hvis du derimod er konsekvent med at hun skal gå for slap snor for at komme hen til den anden hund og hun hvis snoren bliver stram eller hun bliver anspændt ikke får lov at hilse men bliver ført væk, så kan det gå ret hurtigt.
    altså: I går hen mod en anden hund. katla trækker ud i snoren og bliver anspændt (eller de første tegn på udfald). du siger roligt a-a eller en anden lyd (men altid den samme) og vender straks om og går rask afsted, Når katla igen er rolig, vender I om og går igen hen mod hunden. samme procedure hvis hun spænder op. Slutteligt skal hun kunne gå helt roligt hen til den anden hund og dermed få lov at hilse. denne metoe kan sagtens kombineres med at du belønner hende for at være rolig på vej hen mod hunden, men det er vigtigere at du er opmærksom på hendes tegn. Det er selvfølgelig nødvendigt at alliere dig med "figurant-hunde", der kan hjælpe dig, og som ikke reagerer uønsket når atla gør udfald.


  • #18   18. maj 2012 * Nina - Siger mange TAK * : Ja, jeg kan godt se hvad du mener smiley Det ville da heller ikke gøre noget, hvis der var Corgi i hende. Det er en dejlig hund smiley Men tror desværre ikke, at det er det.

  • #19   18. maj 2012 Vibe R: Ja, så tænker jeg, at jeg prøver med det med at gå den anden vej. Hun trækker jo også noget så frygtelig når vi går tur. Så man kan sige, at hvis det hjælper, straks at vende sig og gå den anden vej, både ved trækken og udfald, så slår man jo næsten to fluer med ét smæk. Hvis det da ellers er noget der siver ind. Hun er faktisk ufattelig svær at træne. Det er også det der gør, at jeg er endnu mere sikker på at hun ikke er ren IF´er. Sofie er utrolig samarbejdsvillig og lære tricks lynhurtigt. Hun er også meget opmærksom, når jeg siger noget til hende og lytter meget. Sådan er Katla, overhovedet ikke. Nu ved jeg godt, at hun er i lømmelalderen og at nogle hunde, viger fra racestandarten. Men jeg synes bare at der FOR stor en forskel på Katla og Sofie på dette punkt. Men så lægger vi selvfølgelig bare kræfterne lidt mere i smiley

  • #20   18. maj 2012 At hun ikke virker træningsvillig behøver jo ikke at have noget med racen at gøre, men snarere hendes erfaringsgrundlag, tidligere opevelser hos den knap så velegnede forrige ejer.

    Jeg har set islandske fårehunde, der har været mindre racetypiske end katla, og når hun ikke er med stamtavle, så kan der jo sagtens være avlet på dyr længere tilbage som ikke er racetypiske heller. Som jeg ser det kunne hun sagtens være "ren" islænder, så rene som de kan være uden tavle.



Kommentér på:
Frustrende alene hjemme - problem!

Annonce