Frustrende alene hjemme - problem! {{forumTopicSubject}}
Kære alle på HG
Nu søger jeg virkelig gode råd, fif, erfaringer og evt. nummer og lidt oplysning på en dygtig adfærdsbehandler på Fyn.
Min kæreste og jeg er de heldige ejere af to pragtfulde IF´ere. Sofie er 2 år og 6 måneder og Katla er meget snart et år. Vi knuselsker naturligvis dem begge. Men... Katla er snart ved at give os (især jeg) grå hår. Hun er på mange måder den dejligste hund i hele verden, men når det så er sagt, kan hun også være et levende helved.
Vi har nu haft Katla, i godt 4 måneder. Hun er en omplaceringshund. Hun kommer fra et ungt par, der ikke længere kunne have hende, da de mente, at hun var for stort et arbejde, da de nu skulle til at have børn. Hun kom så tilbage til opdrætter, som er mor til manden/drengen i dette unge par.
Og det er så opdrætter, at vi har købt Katla af. Katla nåede at være ved opdrætter i 14 dage, inden hun kom hjem til os.
Det skal lige siges, at det unge par ikke har "gidet" (opdraget) Katla, og det bære hun meget præg af. Opdrætter fortalte også, at hun aldrig ville lade hendes søn, få en hund igen.
Og nu til vores problem. Katla kan på ingen måde være alene hjemme, trods intensiv træning. Hun gør voldsomt, skider på gulvet og hælder vand fra vandskålen ud over hele køkkenet, når hun er alene hjemme. Og vi gør alt efter bogen. Hverdag når vi kommer hjem, ignorer vi hende (og hendes efterladenskaber), lukker begge hunde ud og tager os så af oprydningen. Dette kunne jeg sagtens leve med de første par gange, da jeg vidste hvad hun kom fra og jeg var overbevist om, at det nok snart ville være et overstået kapitel. Men hun har det, som sagt, stået på i 4 måneder og det ser ikke ud til, at det har tænkt sig at tage en ende, før noget drastisk bliver gjort.
Desuden har vi også et stort problem på vores gåture, hvor hun flipper hver gang, at hun ser en anden hund, og så trækker hun ekstremt i snoren under hele gåturen. Alt i alt, minus fornøjelse for alle parter.
Alt dette har til tider kostet en lille tudetur, da jeg snart er så frustreret, at den grimme tanke har strejfet mig, at hun skulle afleveres ved opdrætter igen. Men det vil jeg naturligvis ikke.
Undskyld, at det blev en smule langt. Men jeg håber virkelig at der er nogen af jer, der kan hjælpe mig i denne svære situation.
På forhånd tak
apr 2010
Følger: 10 Følgere: 9 Hunde: 1 Emner: 6 Svar: 64
feb 2006
Følger: 4 Følgere: 33 Hunde: 1 Emner: 562 Svar: 13.224
Start til hundetræning, så lærer I hvordan, I skal lære hende at omgås andre hunde og gå pænt
jan 2008
Følger: 6 Følgere: 13 Hunde: 2 Emner: 183 Svar: 2.627
Prøv at sætte jer ind i hendes sted, hun har været i et hjem hvor der ikke har været nogen opdragelse måske, årsagen til at de skulle af med hende var sikkert separationsangst og det tager tid. Samtidig det det er hun også kommet i lømmelaldren
Google hundeadfærdspsykolog i søgefeltet på kraks samt Fyn så dukker der sikkert noget op.
Håber i kommer i gennem det
feb 2011
Følger: 34 Følgere: 87 Hunde: 4 Emner: 946 Svar: 17.520
feb 2006
Følger: 4 Følgere: 33 Hunde: 1 Emner: 562 Svar: 13.224
mar 2009
Følger: 68 Følgere: 134 Hunde: 9 Annoncer: 1 Emner: 157 Svar: 12.767
apr 2010
Følger: 10 Følgere: 9 Hunde: 1 Emner: 6 Svar: 64
Nicolai og Malene: Ja, det gør hun.
apr 2010
Følger: 10 Følgere: 9 Hunde: 1 Emner: 6 Svar: 64
Tusind tak, til jer alle for jeres gode svar og råd. Jeg vil tage det til mig, og forhåbentlig kunne melde tilbage om noget tid, med et godt resultat. Kom gerne med flere guldkorn, hvis nogen skulle ligge inde med det : )
apr 2010
Følger: 10 Følgere: 9 Hunde: 1 Emner: 6 Svar: 64
Jeg selv mener, at det kan være Shiba Inu. Men det kan være, men det kan være at nogle af jer andre ser noget andet?
jun 2004
Følger: 11 Følgere: 13 Hunde: 5 Emner: 48 Svar: 885
Jeg har selv to IF som begge har haft gøanfald overfor andre hunde, dog på hver deres måde. den ældste pga angst efter overfald fra lab samt dårlig socialisering. den unge pga iver og frustration (fra første dag som 9 ugers).
Jeg mener det er vigtigt, at du kan se hvorfor katla gør mod de andre hunde. Er det usikkerhed ville jeg køre noget associationstræning (spørg gerne hvis du ikke ved hvad det er) og er det frustration over at ville hen til den anden hund så vil jeg vende om i det sekund hun gør og gå væk. Og først gå imod hunden igen når hun er rolig. Samtidig dog belønne inden hun begynder at gø.
Associationstræning brugte jeg til min gamle hund, og den anden metode til min unge hund. idag tøffer de stille og roligt forbi andre hunde eller hilser høfligt.
Hvis du ikke er helt sikker på hvordan du skal gå igang vil jeg råde dig til at få en adfærdsrådgiver ud, som også kan sætte jer igang emd alene-hjemme-træningen på den rigtige måde.
apr 2010
Følger: 10 Følgere: 9 Hunde: 1 Emner: 6 Svar: 64
Og jo tak, kunne godt tænke mig at høre lidt mere om det associationstræning
jun 2004
Følger: 11 Følgere: 13 Hunde: 5 Emner: 48 Svar: 885
Selve træningen bygges op, så hunden på intet tidspunkt bliver stresset ved at være for tæt på den anden hund. Dvs man starter på så lang afstand at hunden er afslappet og kan tage roligt (uden nappen) imod godbidder. Katla kigger på hund = katla får en lækker (!!) godbid, og så igen og igen og igen. Gradvist mindskes afstanden til de andre hunde, men hele tiden så katla er aflslappet og tryg. Til sidst i forløbet er katla helt tæt på anden hund og spiser godbidder. Har hun selv lyst må hun hilse på hunden, hvis den er sød og rolig, men det er ikke målet. målet er at hun er afslappet ved at gå forbi andre hunde. Senere kan du træne at hun kigger på dig for at få godbid. Skulle du være gået for hurtigt frem eller kommer du i en situation du ikke selv er herre over, så katla gør udfald, så skal du bare vende om og gå rask afsted og så sænke kriteriet til næste gang.
apr 2010
Følger: 10 Følgere: 9 Hunde: 1 Emner: 6 Svar: 64
jun 2005
Følger: 86 Følgere: 90 Hunde: 4 Emner: 1.485 Svar: 20.205
apr 2010
Følger: 10 Følgere: 9 Hunde: 1 Emner: 6 Svar: 64
jun 2005
Følger: 86 Følgere: 90 Hunde: 4 Emner: 1.485 Svar: 20.205
jun 2004
Følger: 11 Følgere: 13 Hunde: 5 Emner: 48 Svar: 885
Min egen erfaring er dog, at denne metode kan være temmelig langsommelig, måske fordi det at komme over til den anden hund vejer højere end godbidder. hvis du derimod er konsekvent med at hun skal gå for slap snor for at komme hen til den anden hund og hun hvis snoren bliver stram eller hun bliver anspændt ikke får lov at hilse men bliver ført væk, så kan det gå ret hurtigt.
altså: I går hen mod en anden hund. katla trækker ud i snoren og bliver anspændt (eller de første tegn på udfald). du siger roligt a-a eller en anden lyd (men altid den samme) og vender straks om og går rask afsted, Når katla igen er rolig, vender I om og går igen hen mod hunden. samme procedure hvis hun spænder op. Slutteligt skal hun kunne gå helt roligt hen til den anden hund og dermed få lov at hilse. denne metoe kan sagtens kombineres med at du belønner hende for at være rolig på vej hen mod hunden, men det er vigtigere at du er opmærksom på hendes tegn. Det er selvfølgelig nødvendigt at alliere dig med "figurant-hunde", der kan hjælpe dig, og som ikke reagerer uønsket når atla gør udfald.
apr 2010
Følger: 10 Følgere: 9 Hunde: 1 Emner: 6 Svar: 64
apr 2010
Følger: 10 Følgere: 9 Hunde: 1 Emner: 6 Svar: 64
jun 2004
Følger: 11 Følgere: 13 Hunde: 5 Emner: 48 Svar: 885
Jeg har set islandske fårehunde, der har været mindre racetypiske end katla, og når hun ikke er med stamtavle, så kan der jo sagtens være avlet på dyr længere tilbage som ikke er racetypiske heller. Som jeg ser det kunne hun sagtens være "ren" islænder, så rene som de kan være uden tavle.
Frustrende alene hjemme - problem!