{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.507 visninger | Oprettet:

Hvordan fortæller man børn at det er slut? {{forumTopicSubject}}

Hej, jeg har en gammel og slidt golden retriever og en datter på syv år. Tiden er ved at rinde ud for "den gamle", og jeg er lidt i tvivl om hvordan jeg skal håndtere det i forhold til min datter.
Min datter er meget empatisk, og kan let græde over børnefilm hvor nogen bliver drillet etc.

Jeg ved ikke om jeg overhovedet skal fortælle hende at hvor længe gamle Molly skal leve er noget mor og far bestemmer, eller om hunden bare er død en dag hun kommer hjem fra skole..... eller noget helt andet

Det skal lige siges, at jeg er begyndt at forberede min datter lidt på at hunden er gammel, og jo ikke holder evigt, og jeg nævner også gerne når vi kan se hunden ikke er helt på toppen.

Kom endelig med gode råd og erfaringer...... jeg har brug for det!!

Niels


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Hvordan fortæller man børn at det er slut?
  • #1   24. apr 2012 pu ha den er svær... Har ikke selv nogen børn.men ville nok sige at den skal op i hundehimmelen til sin mor og far når tiden er. Da vil de passe godt på den

  • #2   24. apr 2012 Vi har Lucas på 6 som delebarn (kærestens søn) og han fik at vide at Hunter var i hundehimlen sammen med Biancia (en Rottweiler fra da han var lille) og ikke kom tilbage. Men at vi havde en ny lille hundepige derhjemme der gerne ville lære ham at kende. (Juice) han krammede lidt på de store og græd lidt og så var det forstået og accepteret.

  • #3   24. apr 2012 Lone Greva skriver flg om emnet:

    (link fjernet)

    Jeg håber at det hjælper.


  • #4   24. apr 2012 Undgå fraser som: "hun er sovet ind", "fløjet op i himlen" eller "hun er syg". Det kan bare give skrækkelig angst hos barnet for at blive syg eller sove (kender nogen, hvis 4-årige datter er paniskangst for blæsevejr, fordi bedstemor døde og fløj op i himmelen)

    Sig det som det er. Hun er gammel, og det er rigtig trist, men nu er den et sted, hvor den kan lege altid og ikke har ondt/er træt mere. Giv hende lov til at sige farvel. Da jeg var 7-8 år fik jeg aflivet min kanin uden jeg vidste det, og jeg kan stadig blive ked af og få dårlig samvittighed over, at jeg ikke fik sagt farvel.


  • #5   24. apr 2012 Jeg har selv børn og alle mine børn har lært at mange dyr bliver aflivet når tiden er...
    Døden er en naturlig ting og vi snakker gerne om det her hjemme...

    Jeg ville sige det som det er, hunden er gammel og skal have fred og stille sove ind ved dyrlægen.


  • #6   24. apr 2012 Puha, det er lidt hårdt at fortælle børn det, når man ved det er noget de bliver kede af. Men jeg er af den overbevisning, at sandheden ruster børn bedst til den vide verden. Dermed ikke sagt, at man ikke kan komme med trøstende ord som at vovse er et bedre sted, i hundehimlen eller sammen med vovses mor og far.

    Men det bliver vidst aldrig let, at videregive en besked der gør ens barn ked af det. Kender selv det med følsomme børn. Min kærestes dreng på 4 blev rigtig ked af at fiskene i farmor og farfars dam var døde;-).


  • #9   24. apr 2012 Sig at hunden begynder at kravle op ad en stige til sin mor og far.

  • #10   24. apr 2012 Som andre skriver, så er det vigtigt at forberede hende, men man behøver ikke udpensle alt for hende. Men synes det er fint at fortælle, at hunden er blevet gammel og nu er det tid for den at komme videre - hundehimlen eller hvad I vil bruge.

    For et par år siden fik vi aflivet en hund - yngre hund pga. sygdom - min datter tog det rigtig flot, gik meget op i at han skulle begraves, der skulle blomster på graven m.m. Hendes reaktion kom først som lyn fra en klar himmel, da vi ca. 5 uger efter sad i bilen på vej hjem fra Spanien. Pludselig havde hun måske 15 minutter uden underholdning, hvor det så pludselig gik op for hende at hunden ikke ville være der når vi kom hjem. Vi sad i mega kø på motorvejen i Tyskland og hun sad på bagsædet og græd som pisket - det var hårdt. Hun kan stadig græde over ham, men de var også beste venner.


  • #11   24. apr 2012 Har du prøvet at snakke med jeres dyrlæge om de er vant til at forklare børn om at dyr nogle gange må hjælpes på vej, og hvis dyrlægen er en god pædagog og I kan magte det så var det måske en ide at hun var med og ser hvad der sker... så hun ikke fantasere .... men hvis hun er en der hurtigt drager paraleller skal der nok også være fokus på at væsken er farvet med en speciel farve så man ikke kan tage fejl... så hun ikke senere er bange for at få indsprøjtninger.
    I skal også have overvejet om hunden skal lægges i en kasse og om den skal med hjem og begraves.... eller efterlades evt. med nogle tegninger, legetøj etc..... .... om I skal have dens aske hjem i en urne (læs på prisen før i fortæller om den mulighed) eller det er farvel for altid når i tager hjem fra dyrlægen.


  • #12   24. apr 2012 Prøv historien om regnbuebroen hvis du kender den? smiley
    Hvis du kender den altså. Er godt nok selv 21 år, men kan godt lide at "bilde" mig selv lidt ind at det faktisk fungere sådan smiley


  • #13   24. apr 2012 Personligt er jeg mest tilhænger af ærlighed på barnets niveau.

    Jeg mener godt at et barn på 7 år, med støtte fra de voksne omkring sig, kan takle og forstå, at hunden er gammel og skal have hjælp til at komme herfra.

    Meget ofte er de fantasier/forestillinger børn kan gøre sig om diverse ting langt værre end at kende virkeligheden.

    Min 1. hund blev kørt ihjel da jeg var i den alder. Jeg har ingen traumer efter det, fordi mine forældre talte med mig om det på mit niveau - og igennem lang tid svarede på alle mine spørgsmål.

    Jeg skulle for et par år siden fortælle mine unger, den mindste på 10 år, at morfar var alvorligt syg, og ikke ville overleve. Det var en svær, hård og meget smertefuldt process, både for børn og voksne - men jeg valgte ærlighed på deres plan. Min søn har en angstlidelse, og hvis han nogensinde skulle finde ud af, at han ikke kan stole på, at det jeg fortæller ham er sandheden, så brister han verden.


  • #14   24. apr 2012 Puha, kender din situation.
    Da jeg overtog min boxer Zenta, fra min mor, var min lillebror på 5 år, vant til hende, og han elskede hende mere end noget andet, men da dagen kom hvor Zenta skulle forlade verden, måtte jeg fortælle min lillebror at Zenta var på ferie, og at hun ikke kom hjem igen.


  • #15   25. apr 2012 Jeg ville absolut ikke fortælle hende det, før det er tid.
    Hvorfor skulle hun gå og spekulere over det, før tiden komemr?


  • #16   25. apr 2012 *kommer

  • #17   29. apr 2012 Jeg har 5 børn og nå vi har skulle sige farvel, så har jeg været ærlig overfor dem... på deres niveau. Ærlighed er det vigtigste i denne verden. Forklar hende at det ikke længere er for hundens skyld at den lever, at det er for hundens bedste.
    Lad din datter sørger og være ked af det - lad hende se at I er kede af det. Hos os tegner børnene tegninger og er med til begravelsen i haven. Dem der har lyst ser hunden død og røre evt ved det. Ser at den "bare sover" og der ikke er noget grimt ved det.


  • #18   19. maj 2012 Så kom dagen hvor det sluttede.....

    Tak for alle jeres gode råd, det var en stor hjælp.

    Vi har forberedt vores datter (den ældste, den yngste er 4 mdr), og hun har været ked af, men har også selv sagt " Jeg kan godt se Molly ikke har det godt længere og trænger til at dø." I går fortalte vi hende at dyrlægen ville komme her til formiddag og med to sprøjter hjælpe Molly til hundehimlen. Til det konstaterede vores datter tørt, at det er det der hedder aflivet;-) Det kunne jeg kun give hende ret i.

    Molly blev aflivet i vores have, vi var der alle, og det foregik rigtig fredeligt.


  • #19   19. maj 2012 R.I.P. Molly
    Dejligt at høre, at det trods alt blev en god oplevelse - er sikker på, at I har rustet jeres datter, på den bedste måde, til at mødes fremtidens tab på


  • #20   19. maj 2012 Vær opmærksom på, at der senere lige pludselig kan komme en reaktion fra jeres datter

  • #22   24. maj 2012 Det lyder som om i har gjort det på den helt rigtige måde. Hatten af for det, og R.I.P Molly.

Kommentér på:
Hvordan fortæller man børn at det er slut?

Annonce