Meget langt indlæg. Fransk Bulldog. {{forumTopicSubject}}

Vi fik en fransk bulldog tæve på to år her i lørdags.
Hun er vant til at gå sammen med 7 andre hunde, 4 børn og to voksne og at kunne gå udenfor når hun vil og har aldrig brugt hundesnor. Vi fik hende fordi hun ikke kunne overskue at bo sammen med så mange på en gang, men vi fik af vide at hun elsker børn og hunde.

Da vi hentede hende, sagde hun den frygteligste og høje snorke/gryntelyd, og vi fik af vide at hun ikke normalt sagde sådan. Hun har gode luftveje, og har længere og sundere snuder end mange andre franske.

Når vi går tur med hende bliver hun SÅ glad for at komme ud, at hun gearer uhyggeligt meget op.
Hun trækker og puster, stønner og snorker som en gal, og når hun kommer indenfor igen bliver det værre. Selv efter en lille tur. De første gange Lå hun i en halv time og lød som om hun var ved at dø. Nu er det blevet bedre og hun falder ned efter 5 minutter. Men vi er bare så bange for at hun gasser sådan op hver gang hun oplevet noget nyt, Vi ville jo gerne have en hund vi kunne have med ud til andre og gå ture med. Men hun virker som om hun er i enormt dårlig form.

I går kom min kærestes mor og lillebror for at se hende, og hun reagerede ved at hoppe op i sofaen og tisse, ryste og klistre sig til min kæreste. Og hun knurrede af lillebroderen.
Vi blev så kede af det.

Er det normalt at de gasser sådan op over ingenting og hvor langt kan man normalt gå med en fransk uden at den lyder som om den skal dø?

En anden ting er at vi bor på første sal og flytter til anden sal her til august.
Inden vi fik hende undersøgte vi selvfølgelig om franske kunne klare det, og det fik vi afvide at de sagtens kunne. Også af hende vi købte hende af.
Men nu har jeg læst at der er et par stykker herinde der har meget dårlige erfaringer med det...

Vi havde sådan glædet os til at få hende og har drømt om det så mange år, men må indrømme at jeg sidder og tuder lige nu. Vi var selvfølgelig forberedte på at hun skulle arbejdes med, men det er bare så hårdt at se hende sådan at jeg slet ikke kan glæde mig over hende fordi der er så mange bekymringer.

Selvfølgelig vil vi ikke af med hende!!! ELSKER hende, men må indrømme at vi ikke kan lade være med at tænke på om hun ville have det bedre i et stille hjem, med en lille have til.
Det er bare så forvirrende.

Hvis der er nogen der har brug for at skrive noget negativt eller svine os til fordi de mis-tolker noget, så lad venligst være.
Hun er bare så dejlig og vi vil gøre alt for vores lille drømmehund.