Sure løg!! (Langt indlæg, sorry!!!) {{forumTopicSubject}}

På forhånd undskyld, for at poste et indlæg, der lugter af bitterhed.. men jeg må simpelthen dele noget.

-Kender i den slags typer som bare altid kan finde en fejl? De er faktisk så dygtige til at finde fejl, at hvis der ingen fejl er, så opfinder de dem bare! Og ikke nok med at de opfinder dem, de er også så tilpas tomme i hovedet, at de tror på de små myter de selv digter! Og endelig, på afsluttende vis sørger de for at skubbe alt ansvar fra sig selv og bare losse det lige i hovedet på andre!

Well..summesumarum er, at jeg kan ikke døje den type! Men eftersom at jeg praktisk talt er nabo til en sådan tåbe, så bliver jeg nødt til at deale med det i en eller anden forstand. Men for pokker hvor er det dog svært at holde en sober tone, når man har allermest lyst til at kaste fuck-fingre afsted svøbt ind i eder og forbandelser!

Nå! -Nu skal i høre om eftermiddagens lille episode!

Min kæreste og jeg kommer hjem fra en ganske kort tur (varighed cirka 30 minutter) hvor vores to hunde-piger har været alene hjemme. For nogen tid siden, havde vi to dage, hvor den ene af vores hundepigerne hylede så snart vi gik ud af døren. Dette resulterede i, at jeg gik igang med skarp genoptræning af "alene-hjemme" og samtidig rettede henvendelse til min side-bo (nabo?), som selvsagt var den, som måtte have mærke lyden mest. Min side-bo er en enormt høflig ældre herre, som går hjemme hver dag og nusser på sin altan. Han fortalte at han havde hørt en hund hyle, og spurgte ind til om den mon var okay. Jeg svarede, at jeg var rigtig ked af at hun havde hylet, men at jeg ville gå igang med at genoptage "alene-hjemme" træning med det samme. Vi lavede her efter en aftale i ro og mag om at han endelig skulle sige til, hvis det var nogen gener for ham i forbindelse med dette og at han ville lytte efter, når hundene endeligt skulle være alene.
Jeg gik arbejdsflittigt og roligt igang med at genoptræne og der har so far ikke været et eneste problem de sidste to-en-halv måned. Jeg taler med min side-bo ofte og han har forsikret om at hverken han, eller hans kone har hørt noget, og han har medgivet, at han bare er glad for at hundene er glade.
-Det er alt-sammen godt, og jeg har selvf også gjort mig ajour med at optage hundene alene osv osv. Ganske rigtigt, -ingen problemer. Blot lyden af søvndøsige dyr der vender sig eller trisser lidt rundt indimellem.

Nu kommer vi så til det... det sure løg!- som ligger og forpester hele resten af grøntsagskassen! Det er min side-bo's underbo! Han er per deffination møg ubehagelig og selvudnævnt hersker og boss i hans egen lille hunde-mafia-skare (som består af ham selv, og hans kone). Han har simpelthen set sig skide hamrende sur på mig og min kæreste og ikke mindst vores hunde. Dette har blandt andet udtrykt sig ved, at han har stået og herset kl. 6 om morgenen fra sin altan, med min kæreste som "ikke samlede lorten hurtigt nok op" (Han samler sjældent selv op). og han har overfuset mig for at gå med mine hunde løse (Selvom de kom da jeg kaldte dem til mig og hans egen hund selv aldrig kommer).
Jeg er normalt et balanceret hunde-menneske, men da han suppelerede sin overfusning af mig op med at sparke efter den ene af mine hunde, så brændte jeg simpelthen af verbalt på ham. Jeg fik holdt mig væk fra diverse bandeord, men tilgengæld gjort det meget klart for ham, at jeg absolut ikke ville anbefale ham at blive uvenner med mig.

Herefter har hverken han eller hans kone talt til mig, eller min kæreste. -Konklussion: DEJLIGT! ......... indtil i eftermiddags!

Vi kommer som sagt hjem fra vores hurtige ærinde, og jeg går nogle minutter efter ned med hundene. Her render jeg på klaphatten, som ikke engang ser mig i øjnene og istedet bare smider kommentaren:
"Er i lige kommet hjem eller hvad??"
Jeg svarer: "Hvorfor i alverden dog det?"
Han svarer: "Ja fordi jeres hunde har stået og hylet fuldstændig sindssygt det sidste lange stykke tid!"
(de sidste 30 minutter??? og de var stille da vi gik, og stille da vi lyttede efter da vi kom hjem)
Jeg kvitterer med: "Det tror jeg næppe. Vi har blot været væk ganske kort tid."
Ham: "Jeg kom hjem for et kvarter siden og jeg kunne høre at de var fuldstændige sindssyge"
mig: "Så du har hørt det det sidste lange stykke tid, og været hjemme i et kvarter??"
Ham: "Nårh ja, så i det kvarter"
Mig: "Ej det gider jeg slet ikke bruge tid på. Ha det godt."
Ham: "Du kunne sgu godt til at tænke lidt på din side-bo. Han er rigtig voldsomt plaget af det!"
-Og jeg gik....

Rasende, vred og møg ked af det.

Hundene har så på bekræftende vis hverken gøet, hylet eller været til nogen gene for nogen. De sagde et bjæf da vi kom hjem i glæde- og det er det eneste bjæf der er sket i eftermiddags. Min side-bo er slet ikke plaget, og der har bare været ro og mag siden jeg genoptog træningen.

Men hvorfor siger den idiot til sure løg så sådan noget?? keder han sig bare? Nyder han at spille med mind-fuck? Eller tror han på hans egne myter?

Jeg fik ihvertfald slået et skår i mit gode humør, selvom jeg ikke er meget for at indrømme det. Det er simpelthen så spild af tid og komplet belastende, at nogen vil gøre en til skurk!-især når man prøver at gøre sit bedste!


Har i mon haft lignende oplevelser? Hvad gjorde i mon ved det??


Tak, fordi jeg måtte bringe mit sure opstød!


Natte-smil fra en lidt surmulende Elvi