Den sidste gang {{forumTopicSubject}}
Jeg har skrevet dette her, - måske kender du fornemmelsen?
Den sidste gang
Sorgen over at miste sin hund er lige så stor, som glæden ved at have haft den.
Jeg er meget glad for mine hunde.
Det er nu en uge siden, jeg måtte afsted med min dejlige schæfertæve, Ezra. I dag ville hun have været blevet 9 år. Jeg græder stadig. Jeg savner hende.
Jeg gør ting for sidste gang, - og første gang.
Vasker hendes madskål ren ....for sidste gang, - fejer hendes hår op fra gulvet....for sidste gang, - vasker hendes tæppe.....for sidste gang, - skifter sengetøj, hvor hun sidst har ligget....for sidste gang, - og for første gang lægger jeg nyt sengetøj på, som hun for første gang aldrig skal komme til at ligge i.
Små ting, som lige får mig til at stoppe lidt op og mindes hende popper op i tide og utide, - måske græder jeg igen, måske nøjes øjnene med at blive våde.
"Det er godt, du har to mere at komme hjem til", hører jeg de velmenende trøstende ord omkring mig sige. Men lige meget hvor mange hunde, jeg har, så mangler jeg nu én......
Hun havde sin bestemte funktion i vores lille sammentømrede flok, og nu hvor hun ikke er mere, så mærker jeg det ekstra meget. Flokken er blevet en anden. Rutinerne hundene imellem ændres, for den adfærd, som hun havde, påvirkede de andre to til at reagere. Aktion - reAktion.
Her er blevet så stille. Ez var en meget aktiv hund, og uden den aktion......langt færre re-aktioner.
Ez var den 5. hund, jeg har måtte tage afsked med. Det bliver ikke nemmere med tiden. Man "vænner" sig aldrig til skulle aflive sin hund, og jeg slipper heller aldrig for den følelse af at skulle tage min bedste ven til "skafottet", når tiden er inde.
Ez var syg. Hvor syg hun egentlig var, blev først åbenbar til aller sidst, - og der gik det stærkt. Jeg ved, at jeg gjorde alt for at skåne min hund, - alt for at lindre og alt i den bedste mening. Mit intellekt og min logik fortæller mig, at sådan er det......mine følelser er til gengæld delte, - og jeg føler mig som min bedste vens bødel. Jeg græder. Jeg savner.
Hun var jo kun en hund, - kun en hund. Men hun var min.
Hun var ikke "noget særligt", men hun var min, og jeg var bestemt også hendes.
Jeg bad hende lægge sig ned på gulvet. Det gjorde hun. Dyrlægen lagde nålen i hendes åre, og jeg så, hvordan den hvide bedøvelsesvæske gled ind i hende. Hun faldt i søvn i mine arme. Jeg aede hende. Så kom den blå væske. Jeg holdt om hende, - lagde min ene hånd på hendes bryst og mærkede hjerte slå. Den blå væske erstattede så den hvide. Jeg så den forsvinde ind i hende. Jeg mærkede hendes hjerte slå....................for sidste gang.
apr 2006
Følger: 58 Følgere: 90 Hunde: 7 Emner: 241 Svar: 5.957
Som su skriver, så bliver det ikke lettere selvom man har prøvet det før.. Det vil altid være den sværeste beslutning man som hundeejer skal tage, og det vil altid gøre enormt ondt når vi skal tage afsked...
Jeg hører ofte at sorgen og savnet bliver mindre med tiden - at tiden læger alle sår... Men jeg synes ik at hverken sorgen eller savnet bliver mindre; jeg bliver bare lidt bedre til at håndtere det og ikke tænke på det..
Sov sødt Ezra
mar 2009
Følger: 26 Følgere: 23 Hunde: 3 Emner: 90 Svar: 1.307
feb 2009
Følger: 21 Følgere: 30 Hunde: 5 Emner: 174 Svar: 7.692
Hvil i fred Ezra
aug 2008
Følger: 32 Følgere: 1464 Hunde: 9 Annoncer: 1 Emner: 29 Svar: 30.187
Hvor er det smukt skrevet, mange tanker og kram herfra.
Sov sødt smukke smukke Ezra.
mar 2008
Følger: 71 Følgere: 1048 Hunde: 2 Svar: 1.895
Kæmpe kram her fra.
jun 2011
Følger: 15 Følgere: 37 Hunde: 1 Emner: 134 Svar: 3.626
Et stort kram til dig, det gør mig ondt.
Hvil i fred, Ezra.
jul 2006
Følger: 8 Følgere: 7 Hunde: 4 Emner: 141 Svar: 788
Mistede selv min øjesten, mit et og alt for lidt over 2 år siden og sender hende STADIG en venlig tanke hver evig eneste dag. Hendes billed er stadig som baggrund på min computer, og det var det også stadig indtil fornylig på min mobil - fik for nogle måneder siden en ny mobil og tænkte; nu skal det være - nu skal billedet være af min nye skønne hund men var alligevel ikke helt klar til at skifte det ud så billedet fra min gamle mobil blev sendt over til den nye og Dina min gamle hund, blev mit baggrundsbilled igen - og selvom det måske kan lyde dumt så følte jeg lidt overfor Dina at jeg ville svigte hende ved at skifte billedet ud. Jeg har fornylig fået skiftet billedet på min mobil til et billed af min nye fantastisk dejlige hund Gia men baggrundsbilledet på computeren af min elskede Dina bliver lidt endnu.
Jeg sender dig og din skønne hund som er kommet over regnbuebroen de varmeste tanker og håber i vil mødes en dag igen til et glædeligt gensyn - præcis som du husker det når du kom hjem og hun gav dig den dejligste velkomst. Dem vi bærer i vores hjerte vil aldrig kunne forsvinde helt - vi vil ikke altid kunne se dem men minderne vil altid være der!
jan 2012
Følger: 23 Følgere: 23 Hunde: 2 Emner: 106 Svar: 4.207
Varme tanker herfra.
jan 2006
Følger: 19 Følgere: 57 Hunde: 2 Emner: 1.742 Svar: 21.749
Det ripper lige op i den tur jeg gik med Fie for et halvt år siden
feb 2011
Følger: 34 Følgere: 91 Hunde: 4 Emner: 951 Svar: 17.802
ja bagsiden af den smukkeste medalje livet giver, samværet med sin hund, og den svære afsked...
jul 2010
Følger: 59 Følgere: 53 Emner: 215 Svar: 12.874
mar 2011
Følger: 2 Følgere: 2 Emner: 32 Svar: 1.375
Svaret har altid været nej, for så ville den kærlighed, jeg følte og fik tidobbelt tilbage, det nære venskab, hvor min hund og jeg efter 16 dejlige år sammen forstod hinanden uden ord, og de mange sjove oplevelser, vi delte, have været prisen for ingen ting at føle, da afskeden kom.
Men ondt gør det - bandsat ondt, og selv om sorgen bliver til vemod, vil savnet altid være der.
Jeg har også fået en ny hund ... en dejlig lille genbrugshund, jeg ikke kan andet end at holde utroligt meget af. Jeg har skam mange billeder af hende, men det store pausebillede på min PC af min gamle hund bliver der altid.
Og Lise, husk også, at den sidste store tjeneste, vi kan gøre en firbenet ven, er at give den fred, når dens liv ikke længere er rart at leve.
jul 2010
Følger: 59 Følgere: 53 Emner: 215 Svar: 12.874
mar 2011
Følger: 2 Følgere: 2 Emner: 32 Svar: 1.375
Men jeg ville føle mig som bødel, hvis jeg fik et dyr aflivet uden anden grund, end at jeg ikke gad have det mere, eller jeg hellere ville have en anden "model".
PS: Bortset fra det, så tror jeg nu ikke, at dem, der gør sådan, kan føle ret meget i det hele taget ud over egoisme.
okt 2009
Følger: 16 Følgere: 15 Hunde: 1 Emner: 215 Svar: 1.402
Føler med dig, jeg gruer for den dag jeg skal sige farvel til min dreng..
maj 2008
Følger: 23 Følgere: 26 Hunde: 4 Emner: 172 Svar: 2.818
Hvordan man end vender og drejer der, så er det bare ikke sjovt at skulle af med sin hund. Jeg ved dog også, at det bliver bedre med tiden, og at den sorg og vemod, som jeg føler lige nu, snart vil blive erstattet af gode minder.
Jeg kunne bare ikke denne gang lade være med at nedfælde noget på skrift.
Menge hilsner
Lise
aug 2008
Følger: 32 Følgere: 1464 Hunde: 9 Annoncer: 1 Emner: 29 Svar: 30.187
Mange tanker.
Den sidste gang