{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
2.208 visninger | Oprettet:

Hvornår vælger i at sige stop? {{forumTopicSubject}}

Inspireret af en anden tråd, kom jeg til at tænke på hvornår de forskellige grænser egentlig går?

Hvis i har en hund der døjer med eksempelvis HD i svær grad, gigt eller andet. Hvornår vælger i at så at sige stop?

Hvis i hos dyrlægen fik at vide at hunden resten af livet skulle have smertestillende for at leve uden smerter, ville i så vælge at give det smertestillende der skulle til, eller ville i sige stop?

Jeg selv er splittet.... På den ene side kan Nala ikke fortælle mig hvordan hun har det, om hun vil ha mere/mindre medicin, eller ikke syntes det er sjovt mere.

Samtidig er der noget der siger mig at det ikke er et værdigt hundeliv hvis den skal have smertestillende for at trives.. Også alligevel er det da rart at kunne holde hunden smertefri et par år endnu... Men er det så måske aller mest for vores egen skyld?

Hunden kan trods alt ikke sige stop.

Så hvornår er nok, nok?


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Hvornår vælger i at sige stop?
  • #1   5. feb 2012 *Hvis i hos dyrlægen fik at vide at hunden resten af livet skulle have smertestillende for at leve uden smerter, ville i så vælge at give det smertestillende der skulle til, eller ville i sige stop?*

    Mine hunde har, når de er kommet op i alderen, fået prednisolon. Det har jeg haft det fint med. Så længe de har kunnet have et dejligt og aktivt liv på en lav dosis, har jeg ingen problemer haft.


  • #2   5. feb 2012 Har hunden livsgnist og lyst til at leve?

    Ville DU ønske, hvis du var i hundens sted, at få fred, eller blive holdt i live?

    Det er de to overvejelser, jeg synes man bør gøre.


  • #3   5. feb 2012 Så ja, jeg ville gøre det samme med tøserne. Men det er heldigvis ikke nødvendigt endnu.

    Livskvalitet er nøgleordet for mig. Med eller uden piller.


  • #4   5. feb 2012 Så længe hunden har et godt hundeliv.
    Så længe den lever for sin egen skyld ikke blot fordi jeg vil savne den.
    Så længe vil jeg lade den leve.
    Koster det medicin og anden behandling at den har det godt. Jamen så må det jo koste hvad det må.
    Den dag hunden har det skidt uanset behandling og den dag den ikke længere er glad. Den dag hundens liv kun består fordi mit hjerte gør ondt. Den dag og helst dagen før faktisk bliver der sagt farvel.


  • #5   5. feb 2012 Når livet i øjnene er væk.
    Hvis et korsbånd ryger igen eller andet der kræver en stor operation.
    Hvis jeg fik at vide at han f.eks havde kræft, så ville jeg skynde mig inden han blev rigtig skidt.
    Smertestillinde eller andet resten af livet har jeg intet problem med så længe hunden har en god livskvalitet og er smertefri.


  • #6   5. feb 2012 Min grænse går ved smertesstillende medicin over en længere periode.
    Jeg har en hund på 9 som har dårlige hofter og en "svag krop" - han blir jævnligt tjekket hos en fysioterapeut og jeg kan holde det nede ved hjælp af træning.
    Den dag han skal fast på smertestillende får han fred.

    Men han har også været meget igennem og jeg har søgt enormt meget viden og alternativer for at hjælpe ham, men jeg ser lidt smetestillende (altså fast smertestillende) som en sidste udvej og så tror jeg ikke længere det er for hundens skyld, men for min.



  • #7   5. feb 2012 Også baseret på en oplevelse jeg havde engang.....
    Min venindes forældre var rejst en uge til spanien, de ejede sammen en schæfer hund som min veninde skulle passe. (jeg husker desværre ikke hvad den fejlede) men var på smertestillende, utrolig livsglad 6 årig hund - altså så længe den fik sin medicin....

    Hun skulle til eksamen en onsdag omkring en ni tiden, Og fik i sit stress ikke givet Lucka hendes smertestillende.. Hun ringede til mig ved halv ni tiden, hylende grundet hendes glemsomhed og tiggede og bedte om jeg ikke nok ville smutte forbi og give hende den daglige dosis. Selvfølgelig ville jeg det.

    Så afsted det kom jeg hurtigt, men det syn der mødte mig glemmer jeg dog aldrig, aldrig har jeg set en så "ynkelig" hund... Det opgivende blik mixet med de hjerteskærende hyl der skar i gennem lokalet i når hun forsøgte at bevæge sig/komme op og stå. Det glemmer jeg aldrig.

    Det har måske også skræmt mig lidt....


  • #8   5. feb 2012 Men igen, en utrolig glad og dejlig hund - så længe den fik sin medicin.
    Hun lever ikke den dag idag, så sov sødt søde Lucka.


  • #9   5. feb 2012 Jeg har haft to jack russells der begge var på smertestillende medicin. Den ældste af dem fik også medicin mod demens og mod for lavt stofskifte. Og begge havde det godt lige til det sidste. Den ældste blev 14 år, og hun blev syg en tirsdag og onsdag var det slut. Om mandagen var jeg ude at spille fodbold og gå spor med hende. Ingen tvivl om, at hun havde det godt lige til det sidste. Den unge han var dårlig lidt længere tid, han fik smertestillende for sine løse hofteled. Han blev knapt 5 år. Og jeg vil til en hver tid gøre det igen, så længe min hund har livskvalitet og glimt i øjet

  • #10   5. feb 2012 hej. syntes det er et godt spørgsmål.
    jeg selv syntes aldrig at havde været i tvivl men er jeg rigtig meget nu.

    det kommer meget an på problemet. psykisk eller fysisk.

    vores gamle hund blev 15år mod min vilje. den havde brystkræft og var blind og lagde til sidst bare i sin kurv og var indaktiv. mine forældre som tænkte på deres eget tab og støttede sig til deres dyrlæge som sagde at man jo heller ikke aflivede mennesker fordi de blev gamle. til sidst ringede jeg selv til dyrlægen og fik den aflivet uden de kunne gøre noget. det var en grim oplevelse da blodårene var klappet sammen så vi måtte sprøjte hende direkte i hjertet.

    et par år efter fik min 9år gamle lab konstateret kræft og jeg da jeg med det samme mærkede bitte små ændringer var jeg ikke i tvivl om at han ikke skulle holdes i live for min skyld og jeg fik ham derfor aflivet mens han stadig var "frisk og sig selv" så husker ham som den hund han var hvor jeg derimod husker gamle bølle som syg og dårlig. så ved sådan sygdom er jeg ikke i tvivl om mit valg.

    nu har jeg en basset hound tæve på 2 ½år. og hun giver mig mange bekymringer. vi render til dyrlæge hele tiden og kan ikke finde ud af hvad der er galt trås mange symptomer. men ved ikke hvornår nok er nok. elsker hende og hun elsker sit liv.
    hun har fået fjerne livmoder pga cyster der gav hormon forstyrrelser og udeblivende løbetider. hun havde slemme hudproblemer, opkast og mange ked af det dage hvor hun ikke havde løst til at være social.
    i dag burde hun være rask men har i perioder stadig inaktive trætte perioder, opkast, hårtab, og eksem i ørene faldene apetit. hun er normal en glad hund der elsker andre hunde og mennesker men disse perioder er hårde og trættende for både mig og hund. ved ikke hvor mange flere dyrlæge besøg jeg skal bruge og hvad der er bedst for dejlige mille. i december brugte jeg 10500kr på undersøgelser og operationer og mulighederne er ved at være små. ved ikke hvor jeg skal sætte grænsen her det er første gang jeg har en syg hun i den alder og håber på at have hende i mange år, men går med tanker om hvornår nok er nok og om de gode tider opvejer de dårlige ved min hund. kan jo desværre ikke selv spørge hende


  • #11   6. feb 2012 Sanne: ved godt det lyder af langt ude men er hun tjekket for hjerte/lungeorm? testen koster intet sammenlignet med hvad du ellers har betalt. Kan godt se du bor i øst jylland men stadig. Det kunne jo være.

  • #15   6. feb 2012 Det er meget svært at sige før man står i en given situration,men jeg måtte tage mig hårdt i nakken og tænke på min hunds bedste da jeg måtte sige farvel.Min Buster fik kræft 2 små knuder nede bag analkirtlerne og det ville blive noget rod og fjerne.Han var 10 1/2 år og man kunne godt se han var blevet gammel og træt men ellers var han jo bare den bedste og havde ikke ondt eller var dårlig.Men da min dyrlæge sagde at der ikke gik mange uger før han ville blive påvirket af det og få det rigtig skidt og ikke ville kunne lave pølser,tog vi weekenden sammen og så sagde vi farvel om mandagen.Havde han kunne få en pille og have det fint i et par år ville jeg helt sikkert have gjort det bare han havde det godt.

  • #16   6. feb 2012 calles mor-- nej det er hun ikke men vil da lige nævne det for dyrlægen hvis du mener at nogle af hendes synptomer kunne skyldes det

  • #17   6. feb 2012 Jeg vil sige som Harley - det er hundens situation der afgøre hvornår man må sige farvel. Når der ikke er chance for den får det bedre - når den kun lever et tåleligt liv.

  • #18   6. feb 2012 Fie var på smertestillende i mange år, har ingen problemer med at proppe en pille i hunden, hvis det er det, der får den til at fungere.

    Fie udsendte mange små signaler, hvis ryggen eller maven drillede, et par gange kunne dyrlægen ikke forstå jeg var kommet, da han intet umiddelbart kunne finde, røngent afslørede dog noget andet.

    Synes hurtigt man lærer at se om det smertestillende virker eller ej.

    Fie blev aflivet, men ikke på grund af det hun fik smertestillende for, der kom desværre andre ting i vejen smiley

    Hun blev begrænset i fri leg med andre hunde, men gik ellers gerne vores faste ture på 5-6 km., samt en tur i skoven.

    Dette var muligt på grund af det smertestillende,


  • #19   6. feb 2012 Tænker lidt om det er min hund TS hentyder til, hun har nemlig gigt og er på fast smertestillende.

    Før jeg hentede Laika for 3 måneder siden havde jeg ikke prøvet at have en hund på fast smertestillende, eller en hund med gigt og AD for den sags skyld.

    Jeg kunne med det samme se der var noget helt galt (Måske ikke så svært at se når hunden piver/hyler når den bliver rørt ned over ryggen, ikke kan hoppe op i sofaen/sengen/bilen) så jeg fik hende selvfølgelig på smertestillende med det samme og derefter i røngten, fik både billeder af ryggen, albuer, hofter og halen.
    Udover det fik hun tjekket sine slidte tænder og fik fjernet et modermærke/tumor i samme ombæring.

    Dyrlægen som selvfølgelig kunne se det samme som mig INDEN røngten spurgte mig lige ud om hvad der skulle ske hvis det så helt galt ud. Jeg fik fremstammet at hun skulle med hjem den dag, uanset hvad. Så måtte jeg tage den derfra.

    Da jeg kom og skulle hente min hund startede min dygtige dyrlæge med at sige ligeud at ryggen var kriminel. Hun havde aldrig set så slem en ryg.
    JEG så det straks som en dødsdom og jeg var tudefærdig.

    Men men men, min dyrlæge havde andre tricks i ærmet smiley Nu kender mine 3 dyrlæger og deres asstistenter i samme klinik mig og mine hunde RIGTIG godt skal det lige siges.
    Hun sagde at hun var oprigtig ked af og sur over at se SÅ slidt en hund (Hun har været brugt til hård træning og hendes tænder er slidt ned pga. bidearbejde.), men at hun vidste at jeg magtede opgaven at have en gigt hund.
    Men J/D foder, tilskud i pulverform og smertestillende ville min hund kunne få et værdigt og smertefrit liv. Måske bliver hun ikke 15 år gammel, men det handler måske om at leve i nuet.

    Da jeg hentede hende, hentede jeg en hund i smerter, en mindre nervøs hund (Der var INTET ondt i hende), en hund der ikke turde være hund, ja det lyder skørt, men hun turde ikke ligge sig i hundekurven, uden jeg "gav lov", hun turde ikke spise sin mad før jeg gav lov, hun turde ikke snuse rundt i haven, hun gik op af mig og havde KUN fokus på hvad jeg gjorde, hun tissede kun 3 gange om dagen da hun kom, på faste tidspunkter osv.

    Den dag i dag, 3 måneder senere har jeg en hund der har fundet livsglæden frem igen, jeg kan slet slet slet ikke fatte det er samme hund smiley
    Hun har ingen smerter, ingen dårlige dage, hun er fjollet og her i sneen feks. opfører hun sig som en hvalp, hun er her på ligefod med de andre, hun springer op i seng, sofa og bil som en gazelle, hun går med på alle turene og leger med de andre i haven. Hun er begyndt at lave "ballade", altså ting alle hunde kan finde på smiley
    Min dyrlægen sagde at et Back On Track dækken måske var en mulighed her i den kolde tid, den den kolde tid som bekendt er værst for gigtramte, men det har ikke været nødvendigt, hun elsker at være ude og hun fryser ikke/får ikke smerter. Laika har AD i begge albuer, men underligt nok ikke ondt i dem, hvordan det så end kan lade sig gøre. (Altså inden hun kom på smertestillende.)

    Laika har det den dag i dag SÅ godt at jeg er ved at køre hende ned på ½ smertestillende pille i døgnet i stedet for 1 pille om dagen, det er ikke til at forstå smiley

    Jeg har intet imod at give fast smertestillende, som rent faktisk er beregnet til hun må være på det resten af livet, hvis det er det der skal til for at få min hund tilbage til livet. Som det ser ud nu er der mange år tilbage i Laika smiley
    Laika bliver 7 år i denne måned og hun har et hjem for livet her.
    Jeg har lovet hende at efter et liv med hård træning, bidearbejde, gigt, AD, et kuld hvalpe i en ung alder, en abortsprøjte og et par hjem kommer hun ikke videre herfra.

    Det var min historie om en hund på fast smertestillende. smiley


  • #20   6. feb 2012 Vil gerne lige tilføje at hun ikke bliver holdt i ro efter dyrlægens anvisning, det værste man kan gøre er at holde en hund som hende i ro, hun skal ud og røre sig og får opbygget muskler. Alt med måde selvfølgelig.
    Jeg glemte at skrive at hendes tænder, trods de er grimme og slidte faktisk er pænere end først antaget, der skulle ikke gøres noget ved dem, der er på alle tænderne 2-3 millimeter inden nerven.
    Det modermærke/tumor der blev fjernet var godartet smiley
    Hun fik tjekket ALT hos dyrlægen, hendes indre organer fejler intet, hendes hofter er fine, nok en A på begge, hendes foderstand er perfekt og hendes pels er fin.

    Bedst af alt har hun det mest fantastiske sind, hun kan med ALLE hunde, katte, elsker børn, kan gå løs ALLE steder, hun gør alt hvad man beder hende om osv.


  • #21   6. feb 2012 Nala prinsessen ser lige du skriver om en hund der fik betydeligt ondt hvis ikke den fik smertestillende piller på klokkeslet.
    Laika får (snart) ½ pille i døgnet, hun får den ca. kl. 6 hver morgen, men jeg har kunne give hende pillen et sted mellem 5 og 9 om morgen UDEN problemer. Jeg har ikke rykket det længere end det, da det jo ikke er nødvendigt.


  • #22   6. feb 2012 Jeg brugte bacnk on track til Fie, det fik hun på efter vores ture i den kolde tid, så kunne hun lune sig lidt et par timer, når hun alligevel sov efter turene

  • #23   6. feb 2012 Rene, jeg påtænker faktisk at købe et alligevel, selvom behovet ikke er der. Jeg har hørt SÅ meget godt om det, så ville være rart at have hjemme smiley

  • #24   6. feb 2012 Havde også en af deres rygvarmere til heste, det brugte jeg bare som tæppe, det søgte Fie ofte, så det er også en mulighed istedet for dækken

  • #25   6. feb 2012 Det vil jeg kigge på smiley

  • #26   6. feb 2012 Ved ikke om de har lavet et specielt til hunde, det snakker de om, men kan se det har et fleecetæppe nu
    (link fjernet)

    Denne her har jeg
    http://hestenshelse.dk/product/rygvarmer-332/


  • #28   6. feb 2012 Jeg ved egentlig ikke hvad jeg skal skrive, den ene dag er hunden næsten menneskelig den anden dag er det os der skal afgøre en aflivning, man må håbe hunden er hund og ikke er bange for at få smerter og dermed en sprøjte.
    Ved ikke helt hvordan min holdning er, vores får smertestillende hver dag, ser jeg ind i hans øjne, så er han næppe klar til at forlade verden.

    Svært emne.


  • #29   6. feb 2012 Det ser lækkert ud Rene smiley

  • #30   6. feb 2012 Kennel, Laika er godt nok heller ikke klar til at sige farvel. Hun kan ALT andre hunde os kan og må. Så for mig er det et værdigt liv hun har smiley

  • #31   6. feb 2012 Jeg synes det er et rigtig svært emne.

    Jeg har en syg hund, som ikke har nogen decideret diagnose, andet end vi ved fra scanning, at hendes hjerte er forstørret, og dette volder hende besvær med at trække vejret i pressede situationer.

    Vinteren er rigtig svær for hende lige nu, og jeg ved faktisk ikke om vi burde have aflivet hende da vi fik beskeden om at hun havde hjertefejl, men nu gjorde vi det ikke.

    Hun skal til Tyskland inden for de næste par måneder hos en hjertespecialist vi har fået anbefalet herinde fra, og hvis han ikke kan hjælpe hende, så bliver hun lagt til at sove.

    Sommeren er nem for hende, hun kan være længe ude og løbe længere uden at blive forpustet - men denne vinter er et helvede for hende.

    Når hun er inde er der ingen problemer, men udenfor har hun det hårdt meget af tiden.

    Hun har vildt meget livsgnist - er en glad og livlig hund indendørs - har en kæmpe appetit og mod på livet, men vi er enige om, at medmindre hun kan helbredes eller vi kan gøre noget andet for at hun kan blive symptomfri, så bliver hun lagt til at sove inden næste vinter.

    Jeg har lært en masse af det her forløb, og jeg tror a (gud forbyde det) skulle jeg stå i en lignende situation en anden gang, vil jeg sige godnat før end jeg har gjort nu.


  • #32   6. feb 2012 Jeg giver gerne min hund smertestillende på daglig basis, hvis det gør, at hunden ikke har gener af en given tilstand.
    Jeg tror den er ret ligeglad med (eller måske ovenikøbet glad for) at få serveret en pille i leverpostej et par gange om dagen.

    Andet medicin - hvis prognosen er god og bivirkningerne begrænsede, så afliver jeg ikke hunden bare for princippets skyld.

    Synes egentlig en hund er ret god til at fortælle en, når de ikke synes det er sjovt længere.


  • #33   6. feb 2012 Mia - Det ville også få mig til at sige stop... det er ikke et værdigt hundeliv hvis den ikke kan komme ud og lege, i følge mig.. Er ked af at høre at din kæreste måske snart skal gå den hårde gang - det er aldrig sjovt :-(.

    Sanne p - det er nok der jeg ville sige stop, men igen det er et super svært spørgsmål, kan slet ikke tage stilling til det, som jeg forstår det har hunden det jo fint ud over de pågældende perioder?

    Tror jeg personligt som mange andre herinde ville vælge at behandle min hund med smertestillende (resten af hendes liv, om nødvendigt) hvis hun kan gøre de ting som hun altid har gjort, uden smerter. Kan hunden ikke løbe og lege med andre hunde, er det for mig umiddelbart et "nemt" valg.

    Der er dog stadig noget der siger mig at det mere er for vores egen skyld... Ved ikke hvorfor den tanke rammer mig.

    Hvad så hvis jeres hund fejlede noget der krævede operation, men dyrlægen ikke kunne give garanti for at det ville hjælpe... Ville i så lade hunden operere eller sige farvel?



  • #34   6. feb 2012 Mia - Det er jo desværre det ansvar vi tager på os når vi anskaffer os et dyr.. Vi ved udmærket godt det rammer os en dag, man er bare aldrig forberedt. smiley

  • #35   6. feb 2012 Mia, hvad er hun for en hund ? Syntes ikke jeg har hørt om hende før smiley Det gør mig ondt smiley

  • #36   6. feb 2012 Nåå det havde jeg ikke set smiley Kigger lige

  • #37   6. feb 2012 Jeg siger stop når gnisten ikke længere er i øjnene.

    Medicinering har intet at sige for mit vedkommende.


Kommentér på:
Hvornår vælger i at sige stop?

Annonce