Jeg har næsten fortrudt ;-( LAAANGT... {{forumTopicSubject}}

Ja jeg har næsten fortrudt at jeg købte Luna, og det burde man ikke sig om sin lille hvalp, for jeg ved jo at fejlene ligger hos mig som ejer, men hold op hvor er det hårdt.

historien lyder:

Vi ønskede os en hund mere, jeg var til pomeranians og kæresten til chihuahua. efter jeg så hvordan min venindes poms udviklede sig til et mareridt valgte jeg derfor at gå med på kærestens ønske om chi'en. MEN så skulle det også være mig der skulle vælge Jeg valgte så den skønneste lille choko/tan tæve på lolland-falster. vi hentede hende hjem da hun var 12 uger. hun have fået den bedste socialisering helt fra start, hendes ejere var nemlig begge lærer på en efterskole hvor de også boede, så Luna og hendes søster var vandt til unge mennesker og var næsten ude konstant, hun er den sødeste lille legesyge hvalp som man kunne ønske sig.

da vi så kom ned for at hente hende hjem var hun simpelthen så sindsygt glad og sprang rundt med tungen ud af miunden og med en konstant lovrendehale, hun legede lystigt med hendes far, en bedårende choko/tan chi også.

hun var så glad at hun faktisk sprang væk fra os og vores hænder konstant, og løb rundt mellem vores ben mens hun legede krigsdans. hele vejen hjem puttede hun i sin taske og hos os mens hun gumlede løs på de lækkerier som vi havde med til hende. hun var på ingen måde bange!! men elskede virkelig turen. Da vi så kommer hjem, møder hun vores piger og de elsker allerede hinanden fra første blik, vi valgte en pige med massere af go i da mika ig bare har krudt i måsen, kaya er mere en enspænder. og mika og luna leger som har de aldrig gjort andet i hele deres liv

og gud hvor vi elsker den lille trold, men jeg synes virkelig også bare hun har givet mig sååh mange problemer

HUN ER BANGE! nøj hvor er hun bange! for ALT!

Hun er bange for:

mennesker,
hunde
lyde
mennesker nede i haven
hun gør af alt, mennekser, hunde, you name it!
sin sele
sin trøje
blæst
kulde
hænder
børn
for at blive taget op

Og jeg ved ikke engang hvor søren jeg skal starte med at træne, jeg føler jeg er midt i en krig som jeg allerede har tabt

og når vi er ude, så sætter hun sig bare, bum på jorden og så gider hun ikke gå . kun hvis der er 35 grader og fuld solskind, men hun kan jo ikke leve hele sit liv inden døre! hvis jeg tager hende op på armen (hvilken jeg gør, men ville ønske jeg ikke gjorde fordi det jo bare forstærker hendes frygt for at være ude og gå tur) så vi hun gerne gå efter 200meter. og hvis jeg bare trækker hende, så kan jeg slæbe hende 200meter og så vil hun gerne gå! ARGH.. og det skal lige siges det er ikke noget bestemt sted hvor fra hun pludselig gerne vil gå.

Jeg tror snart jeg begynder at tude.. ingen af mine andre piger sån, så jeg føler virkelig at jeg fejler her!

så erfarende hunde ejere hvad gør man i den her situation, jeg har tænkt mig at starte på et hvalpe hold, men nu hvor vinteren er kommet og det er mega koldt tror jeg for at være ærlig, ikke vi får noget ud af det. jeg tror først hun er samarbejdsvillig til sommer