Er det svært at forstå? {{forumTopicSubject}}

Det er en lidt lang og lidt indviklet historie, men jeg prøver.

Jeg har jo Tinke på lige knap 2 år, Tinke er meget glad og MEGET livlig, især når vi er ude og gå tur. Før hen var det altid mig der luftede hende, og jeg elskede det.
Nu tør jeg ikke mere.
Tinke er med tiden blevet utrolig stærk og kraftfuld i sine udfald. Samtidig tror hun at hun skal lege vildt med ALLE hunde vi møder. Jeg er flere gange faldet fordi hun er så vild i snoren. Hvis vi møder en anden hund, så KAN jeg fysisk ikke holde hende. Og ja jeg bruger begge hænder, jeg prøver at berolige hende, jeg prøver at gå den anden vej, jeg prøver at stoppe godbidder i næsen på hende. Jeg prøver ALT og det er en FYSISK umulighed for mig at holde hende ved mig.
Folk kan bare ikke forstå problemet, "så hold dog ved snoren med begge hænder" - ja det gør jeg også! Selv min kæreste - som jo har det tunge ansvar altid at lufte hende i snor, tror ikke det er så slemt. Og han har sågar selv set hvordan jeg har kæmpet med hende.

De sidste par dage har jeg arbejdet meget med min psyke, fordi jeg VIL gå tur med hende. Jeg har de sidste par dage gået nogle korte turer med hende, men i dag gik det så galt. Vi mødte en anden hund - jeg tror faktisk jeg har forstuvet to fingre. Jeg vrælede da jeg kom hjem...
Af en eller anden grund bliver jeg simpelthen så bange og så flov når jeg ikke kan holde hende.

Jeg vil bare så gerne, men ejg KAN ikke. Hverken fysisk eller psykisk.
De hundetrænere jeg har talt med forstår heller ikke helt problematikken. Altså folk er helt med på at hun skal lære at ignorere andre hunde, men de kan ikke se problemt i at jeg er et nervevrag så snart jeg bevæger mig udenfor døren med hend ei snor...

Og ja jeg skal bare tage mig sammen, men det er altså lettere sagt end gjort....