{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.220 visninger | Oprettet:

Bliver det aldrig bedre? {{forumTopicSubject}}

Pyha allerede nu hvor jeg skriver kommer tårerne frem.. Mistede min højt elskede Princess 30/4 hvor jeg efter at have handlet fandt hende død i sin kurv, højst sansynligt efter et hjertestop eller en hjerneblødning.

Jeg hentede min lille Pinkie den 14/5 og ind til videre har jeg ikke sovet en hel nat i modsætning til Pinkie som sover hele natten uden problemer... Mit problem er at jeg vågner enormt mange gange i løbet af natten hvor jeg lige skal tjekke om hun trækker vejret... Er efterhånden ret så træt af ikke at få søvn nok, så lige så snart jeg har fri er jeg udkørt og magter ikke særlig meget og får ikke rigtig ordnet noget hjemme eller lavet ordentlig aftensmad...

Nogle der har prøvet det og hvor lang tid det har taget jer inden? Ved ikke lige hvad jeg skal gøre, men holder ikke til det her i længden..


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Bliver det aldrig bedre?
  • #1   20. jun 2011 jeg ville nok prøve og snakke med lægen, for det lyder som en traume du har fået dig smiley og evt noget MILD sovemiddel kan hjælp dig

  • #2   20. jun 2011 jeg fik sidste år aflivet min beagle fordi han led af ondt i hofter og ryg og var derved begyndt at blive aggressiv.. det var godt nok min egen beslutning at få ham aflivet da jeg ikke ville dope ham hver dag..
    Men jeg har virkelig paranoia hver evig eneste dag for om en af hundene nu har ondt og jeg tjekker en gang ugentlig om de nu har ondt nogle steder..

    så frygten vil altid ligge i en smiley


  • #3   20. jun 2011 Det er bare så trist smiley jeg håber at det gå over med tiden.
    Og ja måske en snak med lægen kunne hjælpe lidt.


  • #4   20. jun 2011 Hej

    Jeg ville også kontakten lægen og så yænkte jeg det kunne være en god ide at læse lidt om krise og sorg reaktioner

    http://laegehaandbogen.dk/default.aspx?document=3098
    http://www.netdoktor.dk/sunderaad/fakta/krisereaktion.htm

    Eller låne bøger om det på biblioteket


  • #5   20. jun 2011 Det er svcært og nu synes du er lyder hård.

    Kom videre og glæd dig over den lille ny, vi kan ikke gå rundt og vente på at det der står os nær, forsvinder.

    Tænk på din mor/far/søster 0sv de kan pludselig også sove stille ind.


  • #7   20. jun 2011 Ej jeg var lige ind og se billedere af din Pinkie og bliver vildt overrasket hvor meget hun ligner vores Cherie.
    Så læser jeg hendes profil og ja det ER hendes søster. Det er lidt sjovt synes jeg smiley


  • #8   20. jun 2011 Alice det er da ikke pænt...
    Tror du man bare knipser med fingerne og så er man videre?

    Channie, jeg kan godt forstå din reaktion. Lige nu lyder det som om du er i blanding af reaktions/bearbejdnings fasen. Det tager den tid det tager, og det skal det også så det kan blive bearbejdet rigtigt.

    Som ej en medløber skriver, så tal og tal og tal, for ikke at snakke om græde.
    Evt. få nogen til at være hos dig som kan se til hunden om natten, så du trygt kan sove? Hvis ikke du vælger sådan en falck-dims. .
    Du vil få mere overskud når du får søvn.

    Og med tiden bliver det bedre. Virkelig.



  • #9   20. jun 2011 Tak for svar alle sammen! Snakker med dem jeg nu kan komme til om det.. Græder også stadig næsten dagligt (inkl siden jeg begyndte at skrive dette indlæg) Har ofte en veninde der sover her hvilket ikke hjælper.. Og en nat har hun været passet hos min søster og selv der vågnede jeg og ledte efter hende...

    Alice nu snart med kunstig knæ A
    Det er ikke fordi jeg vil komme mig over tabet af Princess, for det tror jeg aldrig jeg gør, hun var mit et og alt og vil altid være, hun kan og skal ikke erstattes af noget som helst! Har hendes navn tatoveret på håndledet og har haft i et lille år, netop fordi hun betyer ALT! Ved godt jeg aldrig får en hund som hende igen! Og ja jeg er glad for Pinkie, men det er og bliver ikke det samme og det er jeg med på.. Problemet er ikke her, men at jeg vågner minimum 10 gange hver nat for at se om Pinkie trækker vejret, hvilket jeg ikke kan holde til i længden..



  • #10   20. jun 2011 Har du prøvet at tage Baldrian piller? De virker beroligende.. Det er et natur middel man bruger ved uro og søvnbesvær ?

    Jeg har taget dem, under min bedstefars sygdom og død...

    http://www.axellus.dk/images/Marketing/Produkter/Drogens/Pligttekster/Drogens_Baldrian_B.pdf




  • #11   20. jun 2011 Jeg føler med dig..gør mig ondt at du har mistet din hundepige..

    Jeg tror selv jeg vil ha det på samme måde når jeg får en hund igen, altså kigge efter tegn på sygdom/smerter hele tiden.. det er bla også derfor jeg ikke har fået en ny hvalp endnu,..og det er mere end 1 år siden jeg sagde farvel til King nu..

    Men jeg tror du blir nødt til at sætte dig nedc, trække vejret dybt og overbevise dig selv om at din nye lille hvalp IKKE dør fra dig, selvfølgelig vågner op igen , og blir mindt 100 år.. ej du ved nok hvad jeg mener.. tænk på at det er de færreste der oplever deres hund sove stille ind.. chancen for at det skulle ske 2 gange for dig med 2 unge hunde er meget lille.. jeg kan virkelig sagtens følge dig..og det er stadig så kort tid siden du mistede din lille skat.. men tænk fornuftigt istedet for at dvæl ved ulykken.. jeg håber det hjalp lidt smiley


  • #12   20. jun 2011 Frides&FreYse... . - har jeg aldrig prøvet, har ikke rigtig haft brug for det før...

    King Of Heaven - Kan godt overbevise vågne mig til at det ikke sker, men så snart jeg sover og vågner op er det det første jeg gør.. Falder fint i søvn (sådan nogenlunde) Nogle af gangene registrerer jeg det ikke selv, men der har min veninde sagt jeg gør det i søvne.. Har prøvet at lade være med at tjekke, når jeg vågner, men så ligger jeg bare vågen.. Alle de gange jeg vågner tjekker jeg kort og falder i søvn kort efter.. Men det at jg har været vågen gør mig enormt træt og synes ikke det er sjovt at skulle på arbrjde, som jeg ellers er glad for..


  • #13   20. jun 2011 Det var da værd at bruge en 50'er på og prøve smiley

  • #15   20. jun 2011 Channie pyha hvor jeg godt forstår dig, det klart den frygt sidder i dig.
    Det er jo heller ikke længe siden at pricess tog her fra : (

    Tror altid man vil have sorgen inde i sig, og chokket du har fået.

    Selvom du tjekker pinkie hele tiden, ville du så kunne gøre noget hvis det samme skete med hende, nej vel, Det okay at sove, nogen ting kan vi bare ikke gøre noget ved selvom vi gerne ville, tror din krop kæmper for at holde sig vågen, og stadig bearbejder chokket, og du bange for at give slip og bare overgive dig til den gode søvn, for så er du der jo ikke for pinkie, men Pinkie har brug for en mor, der får en god natte søvn, og der sker hende ikke noget, og det skal du overbevise dig selv om, jeg ville også tage hende op i sengen, så hun kan ligge ind til dig, det tror jeg du har brug for, og så tid.

    Giver dig kæmpe kram


  • #16   20. jun 2011 der gik et havlt års tid før jeg stoppede med at vågne og lytte efter pølse om natten after han døde. - vågnede og kunne ikke forstå der var så stille.




  • #17   20. jun 2011 Ulla M - Må jo indrømme hun enten er i sengen, eller i en papkasse ved siden af sengen..



  • #18   20. jun 2011 For mig er det bestemt blevet bedre, men aldrig helt godt, efter at ha´prøvet at komme hjem til 2 døde hunde(ikke samme tid) kan jeg ikke høre dem trække vejret eller se det, rejser jeg mig og går hen og mærker, med hjertet oppe i halsen... Manden kan godt få lidt pip af mig, da det jo også er om nattenn at jeg gør dette....

    Men med tiden får man det nemmere og ikke så søvnløs som du har det nu...

    Tanker til dig....


  • #19   20. jun 2011 Tak for det M&R

  • #20   21. jun 2011 Føler med dig, det må være forfærdeligt. smiley

  • #21   21. jun 2011 Marianne p. Det lyder hårdt, men den nye hvalp er ikke tjent med en, der er så langt nede som hun skriver.

    Så skulle hun kave ventet med at købe hund igen.

    Og nej, tror ikke det bare er at knipse med fingerne, har selv prøvet en at miste , både dyr og menneske, har her den 11 lige mistet et nærstående familiemedlem.

    For 2 år siden blev jeg nødsaget til at gå af med en hund, jeg får stadig gråd på stemmen når jeg taler om ham og drømmer tit om ham om natten.


    Så nej, det er ikke bare at knipse med fingerne men man prøve at komme videre


  • #22   21. jun 2011 Alice, sagen er jo som den er. TS har fået sin nye hund, og det er ikke ret lang tid siden den første sov ind. Det skal jo bearbejdes og ikke bare tromles over. Det tager rigtig lang tid (eller kan det gøre).
    Jeg tror bare ikke det er en hjælp at få af vide at man skal komme videre, for det kan de færreste. Inkl. mig selv. Jeg er desværre en af dem der hænger i lang lang tid ved sorg og ulykke.

    Men under alle omstændigheder så er det rigtig svært.
    Men Channie, som sagt tidligere, det vil blive bedre. Lover smiley
    Jeg har også prøvet baldrian. De virker ok. Hvis man også laver vejrtrænkningsøvelser og evt. lidt yoga-øvelser så slapper kroppen mere af og er modtagelig for søvn.


  • #23   21. jun 2011 Alice nu snart med kunstig knæ A - Har ingen steder skrevet at jeg er langt nede, "bare" at jeg er træt fordi jeg ikke kan sove ordentligt? Kan nu sagtens tage mig af Pinkie, men ville da være mere sjovt hvis jeg også havde overskud til noget ekstra ud over hende og arbejde...

    Har lige været en tur til fysioterapeut for at slippe for rygproblemer samtidig og skal en tur til læge torsdag og se hvad der er at gøre... Så tak for det :o)


Kommentér på:
Bliver det aldrig bedre?

Annonce