{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.128 visninger | Oprettet:

Det bliver aldrig det samme :-( {{forumTopicSubject}}

Man må ikke sammenligne to hunde , det ved jeg godt.

Hunde er forskellige ligesom mennesker og sådan er det bare , men alligevel........

Jeg elsker Bertil og han er den skønneste hund der findes , han er sjov og for mig til at grine flere gange om dagen ,jeg har aldrig det en hund gøre og være så morsom som ham med alle hans skøre påfund og så har jeg ikke snerten af problemer med ham og har ikke haft det.
Han er lydig , kræver kun kærlighed og opmærksomhed fra min side.
Jeg kan ganske enkelt ikke sætte en finger på ham , han lever til fulde op til mine forventninger om en tjekkisk rottehund blandet med dansk svensk gårdhund , ingen tvivl om det.

Men jeg kan ikke " mærke " ham rent psykisk som jeg kunne med Simmer.
Jeg håber på , at det skyldes , at Bertil er ung og dermed har han ikke den samme ro på sig som en voksen hund.
Bertil ønsker bare at lege , lave tricks og være sammen med os.
Når jeg sidder sammen med Bertil og hygger syntes jeg ikke at vi konnekter på samme høje plan som jeg gjorde med Simmer, men jeg kan altså heller ikke huske hvor gammel Simmer var da det begyndte imellem os ,denne helt specielle følelse af sammenhørighed hund og ejer imellem .

Kan i følge mig ? .......

eller er jeg bare helt hen i hampen og " opfinder " i mit savn over Simmer ,noget som ikke kan eksistere imellem hund og ejer ?

hvis i har det ligesom jeg , kan i så fortælle mig , om det har noget at gøre med hvalpens modenhed at gøre FØR man ligesom konnekter på et højere plan.

Men jeg elsker Bertil og jeg har ham altid i mine tanker.
Jeg savner bare den dybe dybe følelse af at være ;

SOULMATE , med min hund

håber i kan hjælpe mig lidt på vej i dette her

Og til sidst vil jeg bare undskylde over jeg ikke har været så aktiv her på galleriet , men mit arbejde har fyldt temmelig meget på det sidste


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Det bliver aldrig det samme :-(
  • #1   7. nov 2010 du skal da ikke undskylde.. smiley

    Jeg tror det kommer med tiden.... det gik jo hurtigt med Simba, og jeg tror (da jeg selv døjer med syg hund ved du jo smiley at man nogle gange får et ekstremt tæt forhold til sin hund, hvis den på en eller anden måde er speciel.. og Simba døjede jo også med sygdom, og jeg tror det gør, at man får et andet forhold...
    Det hele er jo stadig nyt, og det er ikke længe siden, at Simba fik fred, så mon ikke bare du skal have tid og ro sammen med Bertil mens han vokser sig stor, så skal det nok komme smiley


  • #2   7. nov 2010 Jeg forstår dig.

    Min oplevelse er, at det kommer med tiden. Jeg havde det på samme måde med Lulu i starten, men med tiden så kommer den der specielle ''samhørighedsfølelse'' ganske langsomt af sig selv


  • #3   7. nov 2010 åh hvor kan jeg bare følge dig!

    jeg havde verdens dejligste lab blanding før og vi havde det tætteste bånd, han var noget helt specialt, han var mit barn.
    da han døde troede jeg ikke at jeg nogensinde kunne blive lige så glad for en hund.
    da vi fik luna syntes jeg heller ikke at jeg havde noget bånd til hende og jeg følte mig som den værste ejer i verden, for jeg var glad for hende, men jeg savnede vaks.
    men stille og roligt voksede det samme bånd frem, og nu er hun den bedtse hund i verden og jeg føler vi kan "tale" sammen og vaks er trådt i bagrunden som et dejligt minde.
    jeg tror kun det handler om tid, og ikke engang lang tid, min luna fylder et år i næste mmåned.


  • #4   7. nov 2010 jeg har samme problem, mistede min soul mate shiba i sommers og elsker panter men det bliver aldrig li så¨godt tror jeg at jeg er ved at indse
    jeg mangler det der vi havde uden ord sammen vidste vi bare om situiationen shiba og jeg smiley åh græder helt over at skrive det hvor er det bare svært at miste


  • #5   7. nov 2010 uuuhhhhh , hvor er jeg glad for det i skriver , det trøster virkelig og giver mig håb om , at det nok skal komme med tiden , denne helt fantastiske følelse man har hund og ejer imellem.

    jeg ville ikke kunne bære det , hvis jeg aldrig skulle have det sådan igen som jeg havde med Simmer.

    tusind tak allesammen fordi i tog jer tid til at svare mig smiley


  • #7   7. nov 2010 Charlotte.. som vi har også har skrevet sammen om, så er det jo også det jeg frygter, hvis Elmo ikke "holder" så længe, at jeg aldrig vil finde en som ham... og det gør jeg nok aldrig.. men jeg håber at finde en, som jeg får det lige så godt med... men der kommer aldrig en ny Elmo.. og heller aldrig en ny Simba.. men jeg er så sikker på, at Bertil bare skal have tiden til at du lærer ham 100 % at kende...

  • #8   7. nov 2010 Louise og Hunden ;

    ja , det er en svær en , at komme forbi og videre med.

    som jeg har det , er det noget inden i mig , tror jeg , for Bertil gør ihvertilfald hvad han kan for at muntre mig op og kræve min kærlighed og opmærksomhed.

    han søger rigtig mange gange min opmærksomhed og har jeg ikke lige tid , ja så giver han ikke fortabt men bliver ved og ved indtil jeg har focus på ham hi hi
    han er en rigtig sjov lille fyr , som bestemt ikke sætter sit lys under en skæppe , men kræver at folk og jeg tager ham og hans ønsker alvorlligt hihi


  • #9   7. nov 2010 Jeg forstår bestemt hvad det er du føler... Det er bare så hårdt at
    miste smiley

    Jeg havde et helt specielt forhold til Micha; hun var min soulmate, min lille baby og mit et og alt... Selv her et halvt år efter vi måtte tage den svære beslutning savner jeg hende sindsygt meget - tårerne render ned ad kinderne på mig nu.. ;O( Jeg tror aldrig jeg får helt samme forhold til en hund igen - jeg har igennem mit liv haft en del hunde, og jeg har elsket dem alle på hver deres måde, men der har ikke tidligere været en som Micha...

    Selvom forholdet til Hazel og de kommende hunde ikke bliver lige så dybt, så ved jeg at jeg vil elske dem lige så højt :O) Med Hazel var det kærlighed ved første blik :O))) Så jeg føler ikke dårlig samvittighed, og det skal du heller ikke :O)


  • #10   7. nov 2010 jeg elsker min am bulldog på fire over alt på jorden og har trænet med hende ind til loven tråde i kraft hun opvokede ved mig men det første år var sammen med min eks også, og hun er bare en mandehun... nu min eks ikk er hos mig mere, er det min far og de har bare det bedste bånd.. hu elsker ham over alt på jorden og opsøger ham og lyster ham rigtig godt, hvor jeg bare kan skride.. nu har jeg fået min lille jackline igen som jeg elser over alt på jorden og hun er bare min hund, vil gerne putte ved mig, søger mig konstant, vil gerne gøre ting for at gøre mig tilfreds... og jackline er kun 2... men jeg har også to hunde med meget forskellige personlighed.. elsker cloey når vi er nye steder da hun bevare roen og elsker da cloey over alt på jorden også derfor hun blev den gang, men hun har bare et andet sind og jeg har lært at elske dem forskelligt, og tror bare du skal finde dit kald i den lille hund... og vil sige at efter jeg ikke kunne træne med cloey har ikke det samme bånd.. men så er hun der på en anden måde, men hun er bare min fars hund nogen gange...

  • #11   7. nov 2010 Jeg har aldrig mødt en hund, som jeg fra første øjekast er soulmate med. Jeg elsker mine hunde, når de er hvalpe, men jeg har slet ikke den samme følelse når jeg kigger på dem, som jeg får når de bliver ældre. For mig bliver min hund til min soulmate igennem de fælles oplevelser vi får hen ad vejen. De træningstimer vi bruger sammen, de ture vi går og de hyggestunder vi har. Men det tager tid.

    Min hvalp Otto er nu 7 måneder og først nu begynder jeg at få lidt af den der "jeg kan ikke forestille mig at leve uden dig" følelse. Det er fedt når man får det, men for mig personligt tager det tid.


  • #12   7. nov 2010 Siri R


    tak Siri , det giver mig ro i hjertet at læse

    Bertil er sød , hengiven og elskelig ingen tvivl om det , og efter at have luftet mine følelser med jer giver det mig troen på , at jeg atter vil få en soulmate igen


  • #13   7. nov 2010 Fifi er 4 år og mit et og alt.
    Jeg kan ikke forestille mig et liv uden hende med alle hendes særheder.
    Jeg har også hendes datter Freja på 18 måneder.
    Det er først nu, at hun er ved at udvikle sin egen personlighed, så jeg kan kigge forelsket på hende og smile.
    Faktisk har jeg indtil for få måneder siden haft dårlig samvilttighed over mit manglende "engement" i hende.
    Men det er helt klart på vej.
    Giv Bertil og dig selv noget tid.
    Det skal nok komme.
    Og det vil vi glæde os til at læse lidt om.


Kommentér på:
Det bliver aldrig det samme :-(

Annonce