Den blinde ser med hænderne..... {{forumTopicSubject}}

Jeps , det er så igen en lille oplevelse fra Bertils verden , der har givet mig stof til en fortælling

Fru Nielsen og Bertil er som sædvanlig nede ved søen , denne dag rigtig mange timer pga. det gode vejr.

De nusser bare rundt , sidder lidt på bænkene , går lidt videre og falder i snak med de forskellige mennesker på deres tur.

Et ungt pænt par kommer gående.
Manden holder kvinden under armen og har en blindestok i den anden hånd.

Kvinden fortæller åbenbart manden om alt de møder på deres vej.

PÅ et tidspunkt bliver hun så også nødt til , at fortælle om den lille sjove hund der bare hopper rundt på alt , spurter rundt , snuser , sparker vildt bagud med bagbenene hver gang han har markeret og bærer selen med sit navn på.
Hun fortæller også om den ældre nydelige dame som har fuld kontrol over spirevippen og at de hygger dejligt sammen.

Hendes oplysninger må i den grad have vakt den blindes nysgerrighed og han ønsker selv at se og høre nærmere om dette fantastiske par , så de går hen imod Fru Nielsen og begynder en indledende samtale.

Men den blinde har kun et mål .......

Han vil " se " Bertil ,
han vil opleve denne hund ,
han vil lære denne hund nærmere at kende,
han vil mærke denne hund ,
han lugte til denne hund,

Han har behov for at danne sig sit eget indtryk af dette par , som hans ledsager har beskrevet for ham.

Han begynder derfor , at spørge ind til hunden og da Fru Nielsen er som hun nu engang er , ja så skal der ikke mange sekunder og spørgsmål til før hun begynder at berette farvestrålende om denne helt fantastiske hund og vores arrangement.

Bertil løber lidt rundt omkring dem , holder øje med dem og han tænker ;

- hvad er de for nogle ?? og hvad er det for en dims manden har i hånden ??

Nysgerrigheden overmaner Bertil , som bliver nødt til at komme nærmere og nærmere for til sidst , at være ganske tæt på manden med stokken.

Den blinde for nu af vide , at Bertil står ganske tæt på ham og snuser til hans stok og ben.
Manden bukker sig ned til Bertil og begynder at tale stille og roligt til ham.
Damen og Fru Nielsen står stille og roligt og følger sagens udvikling ,og Fru Nielsen har selvfølgelig hele tiden øje på Bertils signaler.

Bertil viser sikkerhed , nysgerrighed og ingen uro , hans ører er højt placeret på hoved , halen løftet stramt op og vipper fint med spidsen og hans øjne ser lyttende på manden med stokken.

Manden rækker hånden frem og begynder , at undersøge Bertils krop.

Først bliver ryggen følt på og manden siger ;

sikken en fin blød glat pels
ummmmh han lugter dejligt
er de ører ikke meget store i forhold til hoved
sikke muskler
og dejlig lang hale
ups ...... det jo en hanhund

og så griner de alle sammen .....

Bertil stod bare stille og roligt , som om han forstod , at her var der altså et menneske der kiggede på en anderledes måde og at det bare var

Ok


Denne temmelige granskende undersøgelse af Bertils krop af et fremmet menneske , havde ikke været muligt FØR Bertil var startet til agility.