{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
5.299 visninger | Oprettet:

Lene G
Lene G
Tilmeldt:
28. apr 2009
Følger: 1 Emner: 9 Svar: 60

Erfaringer med ugen efter knæoperation {{forumTopicSubject}}

Hej allesammen
Min hund overstod en knæoperation i fredags, hvor bl.a. menisken blev fjernet. 12 dage før det fik han en kikkertoperation. Jeg synes han har det rigtig træls så jeg efterlyser erfaringer fra andre ligesindede, som har prøvet det samme.

Kan det godt passe, at her på 5. dagen efter operationen så ligger hunden stadig ned hele tiden. Rejser sig kun når vi beder ham om det, fordi vi skal ud i haven og tisse. Når han står, hænger benet bare slapt og han støtter kun på de andre 3 ben. Når han går halter han rigtig, rigtig meget. Der kommer stadig lidt blod ud af såret. Måske er jeg utålmodig, men jeg havde forventet en smule bedring nu. Det er som om, at alle musker er forsvundet fra benet, og at det bare hænger som en død ting fra kroppen.
Natten tilbringes med at skifte plads rigtig mange gange.
Jeg overvejer at ringe til dyrlæge, bare lige for at tjekke, men jeg har trods alt en fornemmelse af, at dette er helt normalt, og at jeg bare lige skal se tiden an nogle dage endnu.

Hvordan oplevede I den første uge efter sådan en operation??


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Erfaringer med ugen efter knæoperation
  • #1   30. maj 2011 Jeg har ikke oplevet en knæ, men en hofteoperation.
    Og der synes jeg rimelig hurtigt han var oppe og gå, dog kun på 3 ben. Og musklerne forsvinder lynhurtigt.
    Jeg ville nok ringe til dyrlægen, om ikke andet, så bare for at få ro i sjælen smiley
    God bedring til vovsen smiley


  • #2   30. maj 2011 Min gamle hund fik foretaget en omfattende knæoperation og reagerede lidt atypisk ved at tage støtte på det allerede dagen efter.

    Tre-fire dage synes jeg egentlig det er naturligt nok, og jeg har da også set hunde, der har fået lavet korsbånd, der i længere tid derefter skulle have hjælp til at flytte bagparten.

    Ikke desto mindre ville jeg ikke tøve med at kontakte dyrlægen og høre - der KAN jo være infektion derinde og derfor øgede smerter.

    Hunden bliver vel smertebehandlet?


  • Lene G
    Lene G Tilmeldt:
    apr 2009

    Følger: 1 Emner: 9 Svar: 60
    #3   30. maj 2011 Joh den er smertebehandlet, men det tager sikkert kun toppen af smerterne (Metacam). Vi har fået genoptræningsplan, men den siger jo blot at de først 4 uger skal den holdes i hvile, og gåture i kort snor af 5-10 minutter. Men så længe kan han slet ikke gå endnu.
    Stingene skal fjernes på fredag og så forventer vi at få go til at starte på waterwalk.

    Han fik en korsbåndsoperation for 3 år siden, og jeg synes bare at han dengang var meget hurtigere på benene - men måske husker jeg forkert.


  • #4   30. maj 2011 Lene, jeg tror du skal lytte til din intuition.
    Genoptræningsplanen lyder fornuftig - de første uger anbefales ikke for meget belastning og kun små tisseture.

    Men det, at der er fuld knald på helingen er ikke så godt et tegn, så brug din mavefornemmelse ;o)


  • #5   30. maj 2011 Hov - at der IKKE er fuld knald på helingen ;o)

  • Lene G
    Lene G Tilmeldt:
    apr 2009

    Følger: 1 Emner: 9 Svar: 60
    #6   30. maj 2011 Vi bøjer og strækker og masserer også flere gange om dagen, men han er ikke begejstret for at bøje knæet. Jeg har ringet til dyrlægen og afventer de ringer tilbage.


  • #7   30. maj 2011 Hvem har opereret?

  • Lene G
    Lene G Tilmeldt:
    apr 2009

    Følger: 1 Emner: 9 Svar: 60
    #8   30. maj 2011 Det har de i Virklund.

  • #9   30. maj 2011 Ok.

    Jeg glæder mig til at høre, hvad de siger, når de har ringet tilbage - og krydser fingre for vapsens knæ :o)


  • Lene G
    Lene G Tilmeldt:
    apr 2009

    Følger: 1 Emner: 9 Svar: 60
    #10   30. maj 2011 Jeg afventer stadig dyrlægen. Ringede til Virklund som umiddelbart mente, at det ikke var helt normalt. Men nogle hunde var længere om at komme igang. Måske skulle der blot lidt mere smertestillende til... Vi aftalte, at jeg ringede til vores egen dyrlæge tæt på, som også var ham der fjernede forbindingen i fredags. Så enten skal han se hunden igen eller også kan han konkludere noget over telefonen. Nu afventer jeg at han ringer tilbage...

  • Lene G
    Lene G Tilmeldt:
    apr 2009

    Følger: 1 Emner: 9 Svar: 60
    #11   30. maj 2011 Jeg skal hente noget ekstra smertestillende til ham og så ser vi i morgen om det hjælper. Han skal igang med at bruge benet, så jeg skal aktivere ham lidt mere. Håber så at den ekstra smertelindring kan gøre det lidt bedre for ham.

  • #12   30. maj 2011 Jens: Sådan gjorde jeg også med min. Han løb nemlig også på 3 ben, hvis han selv ku styre tempoet smiley

  • Lene G
    Lene G Tilmeldt:
    apr 2009

    Følger: 1 Emner: 9 Svar: 60
    #13   30. maj 2011 Jeg kan godt se hvad I mener med tempoet. Det er et problem inde i huset, hvor vi selvfølgelig ikke har snor på ham. Der skal han bare hurtig frem og halteløber derfor frem på 3 ben. Vi bør nok tage ham ud flere gange i haven i kort snor og tvinge ham til at gå langsomt. Hvor er det rart at høre andres erfaringer.

  • #14   30. maj 2011 Godt at du lige fik dyrlægen med på råd ;o)

    Da Cassius var blevet opereret gjorde vi det - efter råd fra den opererende dyrlæge, Ken Lindeblad - at han blev luftet med korte tisseture i snor i tre uger.
    Herefter udvidede vi turene en smule, og han begyndte at træne i waterwalker - 1½ minut til at starte med. (Vi kørte 80 km for det, så det var en noget anderledes fornemmelse *GG*)

    Alt blev trappet op derfra og først efter 5 måneders genoptræning kunne hunden få linen af i det fri.

    Indendøre styrede vi ikke noget, men sørgede for i starten at tage de 3-5 minutters ture ofte. Kiggede meget på hunden for at se, hvordan grænserne viste sig.

    Det er klart, at der er forskel på genoptræningen afhængigt af, hvilken skade, der er repareret.
    Cassius' skade var både usædvanlig og massiv. Operationen aldrig prøvet før, så derfor var hele genoptræningsfasen nøje tilrettelagt og fulgte hunden fuldstændig - under overvågning af to dyrlæger og en veterinærsygeplejerske, der stod for træningen walterwalkeren.

    Jeg vil råde dig til altid at have dyrlægen med på råd, hvis der er det mindste du er usikker på. Det er følsomt og genoptræningen betyder alt for hundens funktionsevne efter en operation.


  • Lene G
    Lene G Tilmeldt:
    apr 2009

    Følger: 1 Emner: 9 Svar: 60
    #15   30. maj 2011 Jens A - ja det kan du have ret i. Han troede måske vi havde styr på det fordi vi var igennem hele møllem for 3 år siden pga operation af korsbånd. Jeg tror bare vi har glemt hvor slemt det egentlig er, og at vi måske er for pylrede. Vi bliver nødt til at få ham udenfor 5-7 gange om dagen.

    Nu har han fået en ekstra smertestillende for 2 timer siden og den har faktisk selv rejst sig et par gang nu. Så måske går det lidt fremad nu.


  • Lene G
    Lene G Tilmeldt:
    apr 2009

    Følger: 1 Emner: 9 Svar: 60
    #16   30. maj 2011 ja vi havde også fået at vide, at meniskoperation var noget mindre end korsbånd, og netop derfor kan vi ikke forstå det. Men med til historien hører måske også, at først fik han en kikkertoperation, hvor den ene menisk blev fjernet. 12 dage efter den fik han så en fuld knæoperation, hvor den anden menisk blev fjernet. Man troede at kikkerten var nok, men desværre ikke. Så der er pillet i knæet 2 dage på 2 uger, og det gør det måske lidt værre. Der er ihvertfald et rimelig nasty og stort sår på knæet, og der ligger en tyk pølse af hævelse inde bagved, som med garanti også gør ondt, når han går.

  • Lene G
    Lene G Tilmeldt:
    apr 2009

    Følger: 1 Emner: 9 Svar: 60
    #17   30. maj 2011 Forøvrigt, så har vi waterwalk 3 min. væk, så vi glæder os rigtig meget til at starte på det 3 gange om ugen.

  • Lene G
    Lene G Tilmeldt:
    apr 2009

    Følger: 1 Emner: 9 Svar: 60
    #18   30. maj 2011 Jens vi har for længst ramt loftet på max. dækning på forsikringen i år, så waterwalk er for egen regning ligegyldig hvad. Men så må det være sådan.

Kommentér på:
Erfaringer med ugen efter knæoperation

Annonce