Mishandlet hund {{forumTopicSubject}}
Hej Allesammen
Vi fik for 3måneder siden vores dejlige islandske fårehund. Han var 9måneder da vi fik. Vi hentede ham hos en "hjemmeavler" på Fyn. Da vi kom ind af døren der, krøb han hen over gulvet, men ville gerne hilse på os. Det var ret hurtigt tydeligt at manden der ikke behandlede ham ordentligt og at den anden hund dominerede ham meget.
Da vi fik ham hjem blev han straks mors hund, men han var meget bange. Hvis han havde den mindste tro på at han måske lå i vejen, flygtede han, selvom han lå to meter derfra hvor man gik. Han var ekstrem sky når der kom nye mennesker (det er han stadig). vi er imellem tiden flyttede til hus med have. Han var også meget, og er stadig lidt håndsky og meget bange for pludselige lyde. Han er stadig bange for nye mænd der kommer, kvinder har han lettere ved. Vores ældste søn som er flyttet hjemmefra, har haft passet ham nogle gange og han har været tryg ved ham, men lige pludselig var vores hund meget bange for han. Han tør ikke komme indenfor en radius af 10m af ham, selv ikke med de lækreste godbider eller legetøj. Vi ved at vores ikke har gjort ham noget, da vi selvfølgelig har spurgt og fordi han er meget glad for hunde og virkelig går op i at de har det godt. Han er heller kommet til at gøre ham forskrækket eller noget.
Vores problem er at selvom vi virkelig har givet ham kærlighed ved at rose, træne de basale ting og nusse, så er han har han ingen interesse i os. Forstået på den måde at han kommer når det passer ham , han bliver ikke glad når han får ros. Vi kan ikke på nogen måde skælde ud, for så er han deprimeret flere timer efter og hvis han tror han skal have skæld ud, så flygter han.
Han er virkelig en sød og legesyg hund, som elsker sit pivedyr.
Han er nu begyndt at tabe rigtig meget pels, mere end normalt tror vi, da han er meget tyndhåret. Og så klør han rigtig meget. Vi skal til dyrelægen med ham i morgen og have det tjekket, Men vi tror måske at det kan være psykisk.
Hvad kan vi gøre?
Håber nogen kan hjælpe os med at redde vores dejlige hund.
nov 2009
Følger: 30 Følgere: 30 Hunde: 7 Emner: 61 Svar: 4.061
maj 2004
Følger: 2 Følgere: 2 Hunde: 2 Emner: 8 Svar: 80
Det er dejligt, at i har taget hånd om ham og har vist så meget overskud.
Jeg har meget stor respekt for folk som jer!
Jeg tror, at det vil tage resten af hans liv at gøre ham til en nogenlunde "normal" hund. Sådan nogle voldsomme traumer kan sidde for evigt.
I må nok indstille jer på, at han aldrig bliver helt tryg overfor fremmede. Til gengæld lader det da til, at i er godt på vej til at lære ham, at i altid er der for ham?
Det undrer mig heller ikke, at en så psykisk skadet hund ikke reagerer på jeres ros og forsøg på kontakt. Han har vel siden han var lille lært, at man ikke kan stole på mennesker, han forstår ikke menneskers signaler (hvis tidl. ejer har været meget ustabil og forvirrende i sine kropssignaler) og har haft mange negative oplevelser, der har ført til, at han holder sig meget for sig selv.
Hvordan reagerer han, når i forsøger at kalde ham til jer? Bruger han dæmpede signaler såsom at snuse rundt og betragte jer lidt på afstand eller ignorerer han jer totalt?
(Jeg tænker, at forrige ejer måske har skældt ud, når han kom efter indkald, og derfor undgår han at komme, når i kalder og "lader som om", at han ikke hører jer).
Har i overvejet at få en adfærdsbehandler ud, som måske kan tyde nogle af hans signaler og give jer nogle redskaber til, at arbejde videre med ham?
Med hensyn til pelstabet og kløen, så ville jeg være obs på kræft. Jeg har oplevet det hos en kat, der uden varsel begyndte at tabe pels og klø meget, og ingen dyrlæge kunne finde ud af, hvad pokker der var galt. Hun havde ikke andre symptomer.
Til slut tog en dyrlæge røntgen af hende, og det viste sig, at hun nærmest var ædt op af kræft og der var intet at gøre. Hun blev aflivet på stedet.
Jeg siger det ikke for at skræmme jer, men for at i lige skal være opmærksomme..
Hvis pelstabet viser sig at være psykisk, så vil jeg igen foreslå en dygtig adfærdsbehandler. Den rette kan være guld værd, og mange kompetente og erfarne hundeejere benytter sig også flittigt af dygtige adfærdsbehandlere, for at få et andet syn på deres hund - også selvom dyret tilsyneladende er velfungerende
Jeg håber, at det lykkes jer at kæmpe videre med jeres hund.
maj 2011
Følger: 1 Emner: 1 Svar: 1
Til mussi K.
Det kommer meget an på hvad han laver når vi kalder på ham. Hvis han står og gør ad naboen, så kommer han ikke eller hvis han ser et pindsvin eller lign. Han kigger op på en og er udemærket klar over at man kalder på ham. Men vælger ikke at komme, specielt ikke hvis man ikke lyder glad.
Vi havde snakket om en adfærdsbehandler, men har samtidig fået af vide at "de ikke kan en skid og at det er fis og humbug", men det er selvfølgelig også af nogen som træner brugshunde og som har meget høje krav til dem. Så det kunne godt være vi skulle prøve. Kender du en dygtig adfærdsbehandler?
Til Mariane
Han elsker at lege, det er det bedste han ved og vi kan sagtens fjolle og være "vilde" med ham, men han skal være helt klar først ellers kan han blive lidt forskrækket.
Vi håber virkelig at vi kan hjælpe, men nu må se hvad dyrelægen siger med pelsen.
Vi ved godt at 3 måneder ikke er så lang tid, men vi synes også det er synd hvis han går og lider fordi han tit bliver bange, men hvis vi ved er er håb for ham, vil vi gøre alt hvad vi kan for ham.
maj 2004
Følger: 2 Følgere: 2 Hunde: 2 Emner: 8 Svar: 80
Selvfølgelig kan det også være, at tidligere ejer ikke ligefrem er gået så meget op i at lære ham at lystre på indkald og mange unghunde kan i forvejen have en ret selektiv hørelse..
Jeg kender mange, der har haft god gavn af en adfærdsbehandler. Hvis man anser dét, at arbejde med hundens og ejerens adfærdsmønstre som ”fis og humbug”, så er der nok nærmere noget galt med de hundefolk du har talt med..
En adfærdsbehandler er jo ikke én, der sætter sig ned og healer hunden med krystaller og hvad dælen ved jeg. (fint nok hvis man tror på den slags). De arbejder ud fra hundens adfærd og vurderer den mentale tilstand og rådgiver ud fra det.
Nu ved jeg ikke hvor du bor, men hvis det er i østjylland kan jeg godt anbefale et par stykker såsom Lone Greva (”hundepsykologen”). Du kan også tjekke PAFFs hjemmeside, der er flere behandlere og instruktører fra hele landet.
Det er dog rigtig nok, at nogle behandlere desværre vejer penge over hundens ve og vel. Så jeg vil råde dig til at snakke med et par forskellige, inden du vælger én. Kemien skal jo gerne være der (husk også lige at spørge til prisen, hvis økonomien er stram)
En behandler kan formentlig give dig nogle redskaber til hurtigere at opbygge et tillidsforhold mellem dig og hunden. Det er værd at prøve
dec 2009
Følger: 2 Følgere: 1 Hunde: 2 Emner: 2 Svar: 18
dec 2005
Følger: 317 Følgere: 307 Hunde: 4 Emner: 558 Svar: 9.122
Mishandlet hund