Uansvarligt {{forumTopicSubject}}

Hejsa. Jeg befinder mig i en situation, hvor jeg ikke helt ved, hvordan jeg kan (eller skal) blande mig. Lille forhistorie:
Jeg har en bekendt, der bor tæt ved mig. Han er udlænding og har været i DK i to års tid. Jeg har ofte været på besøg hvor jeg har medbragt min lille hund. Dette har så startet en lavine af anskaffelse af dyr hos ham, da han elsker Emma og, som han siger, altid føler sig så alene. Han bor i en lille lejlighed og har både fugle og fisk og alt muligt andet. Man må ikke have dyr hvor han bor. I weekenden kom jeg så på besøg og blev chokeret over, at han nu er oppe på 16 fugle (meget pludseligt, fra at have 2 sidst jeg var der). Jeg kommer så med en overrasket kommentar, hvortil han siger: "om to uger får jeg to hunde! Schæferhunde!" Jeg bliver ret paf, men skal skynde mig videre. I dag snakkede jeg så med ham igen. Jeg prøvede at forklare ham, hvad det indebar af arbejde. Han mente ikke det var et problem, da han havde haft en schæfer i sit hjemland. Jeg mente ikke det var det samme at have to hunde i en bitte lejlighed på 3. sal langt fra arealer med mulighed for luftning osv, og så at have en vagthund uden for et stort hus, hvis formål var at bide hver uvelkommen person.
Desuden prøvede jeg at fortælle hvor dyrt det er at have hund, (forsikringer, vaccinationer, dyrlæge, alt), men det sagde han, at det behøvede han ikke!
Han har ikke planer om at flytte, og de gange jeg har besøgt ham, har der i flere situationer været beboere der har været efter mig for at bringe hunde til stedet.

Han forstår ikke engang at sætte sig i respekt for min lille bitte tøsehund, og jeg er dybt bekymret for disse hundes fremtid. Især at han vælger en stor og krævende race, og så to af dem! Det virker virkelig som et impulskøb, noget han gør for ikke at føle sig alene. Jeg er bange for, om de efter kort tid bliver for stor en mundfuld for ham, og at de efter kort tid bliver aflivet eller noget i den stil, enten fordi han ikke kan styre dem eller fordi han som sagt ikke må have hund der... eller af alle mulige andre grunde.

Beklager den lange historie, men jeg ved virkelig ikke hvad jeg skal gøre. Han lytter tydeligvis ikke til hvad jeg siger. Kan jeg gøre noget som helst? Jeg har tænkt på at kontakte hans boligforening og fortælle han har dyr, og så håbe på de gør noget ved det inden han får de to hunde. Men det føles også bare forkert. Jeg har snakket med mine forældre om det, og de siger at det jo ikke er mit ansvar. Det ved jeg godt det ikke er, men jeg har svært ved at lade det ske alligevel. Bør jeg bare acceptere slagets gang? Hjælp, jeg er virkelig forvirret og ubehageligt til mode.