Uheldig udvikling {{forumTopicSubject}}
Jeg har to hunde, en retriever på ca. 3år og en DS gårdhunds blanding på 1½år.
De virker ret glade for hinanden når de har været adskilt, men især i det sidste ½år er min yngste hund begyndt at være noget mere dominerende overfor den anden. Jeg kommer bare lige med de to seneste eksempler.
1. Der var noget mad på stuebordet, hvor den ældste kom tilsyneladende for tæt på, så han blev snappet efter af den anden.
2. I går da vi havde lagt os til at sove, så kunne vi høre noget stille "hvæsen" og muligvis snappen ude fra gangen, så jeg gik derud og fandt ud af at vores ældste hund er blevet laget væk fra sin kurv af den anden.
Problemet er at der har været ting af den natur tidligere, men jeg har bare sagt at de selv må finde ud af de ting og at den ældste hund vel siger fra hvis han syntes det blir for meget. Men det tror jeg ikke længere på, for han har tilsyneladende ikke lyst til at sætte grænser.
Derudover er den lille jo snu nok til at gøre disse ting, når han tror vi ikke kan se eller høre det, så han ved åbenbart godt at vi ikke er tilfredse med hans opførsel.
WHAT TO DO?
aug 2008
Følger: 65 Følgere: 60 Hunde: 2 Emner: 1.030 Svar: 3.778
aug 2009
Følger: 1 Emner: 40 Svar: 220
Men læste et sted, at ældre hunde havde en stor tålmodighed overfor hvalpe og unghunde indtil de bliver helt op til 1½... så tænkte at han nok skulle sige fra når han havde fået nok - det har så bare ikke vist sig.
aug 2008
Følger: 65 Følgere: 60 Hunde: 2 Emner: 1.030 Svar: 3.778
aug 2009
Følger: 1 Emner: 40 Svar: 220
Well, jeg vil ikke begå den fejl to gange, så nu blir de skilt ad om natten og jeg vil gribe ind når jeg ser noget jeg ikke er tilfreds med.
aug 2008
Følger: 65 Følgere: 60 Hunde: 2 Emner: 1.030 Svar: 3.778
aug 2009
Følger: 1 Emner: 40 Svar: 220
"Som før nævnt skal den hund, der var der først, og som er ældst, være højest rangerende. Det ligger naturligt, og den ældre hund vil automatisk sætte den yngre på plads i mange situationer. Den vil finde sig i meget, men pludselig sige fra på en for os voldsom måde. Den yngre hund vil acceptere dette med tydelig underkastelse - og det er ikke synd! Jo klarere grænser der er mellem dem, jo mere ro er der i deres indbyrdes system. Og vi kan som flokledere være med til at understrege og støtte op om disse grænser ved bl.a. at hilse på den gamle først, fodre den først, lade den få snor/rem på først, og først arbejde med den."
Uheldig udvikling