{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
803 visninger | Oprettet:

Geronimo
Geronimo
Tilmeldt:
11. aug 2009
Følger: 1 Emner: 40 Svar: 220

Uheldig udvikling {{forumTopicSubject}}

Jeg har to hunde, en retriever på ca. 3år og en DS gårdhunds blanding på 1½år.

De virker ret glade for hinanden når de har været adskilt, men især i det sidste ½år er min yngste hund begyndt at være noget mere dominerende overfor den anden. Jeg kommer bare lige med de to seneste eksempler.

1. Der var noget mad på stuebordet, hvor den ældste kom tilsyneladende for tæt på, så han blev snappet efter af den anden.

2. I går da vi havde lagt os til at sove, så kunne vi høre noget stille "hvæsen" og muligvis snappen ude fra gangen, så jeg gik derud og fandt ud af at vores ældste hund er blevet laget væk fra sin kurv af den anden.

Problemet er at der har været ting af den natur tidligere, men jeg har bare sagt at de selv må finde ud af de ting og at den ældste hund vel siger fra hvis han syntes det blir for meget. Men det tror jeg ikke længere på, for han har tilsyneladende ikke lyst til at sætte grænser.

Derudover er den lille jo snu nok til at gøre disse ting, når han tror vi ikke kan se eller høre det, så han ved åbenbart godt at vi ikke er tilfredse med hans opførsel.

WHAT TO DO?


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Uheldig udvikling
  • #1   30. jan 2011 Hvis den ældste ikke kan sige fra er det DIN opgave at hjælpe ham ud af de situationer som ikke er behagelige for ham. F.eks skal der ikke være mad i nærheden når de begge er der. Og hvis den lille ikke kan lade ham få sin kurv i fred ville jeg skille dem ad. Det er ikke hundens opgave at sige fra, det er din som ejer. Når hunde skal ud i at sige fra overfor hinanden går det tit og ofte galt. Held og lykke:o)

  • Geronimo
    Geronimo Tilmeldt:
    aug 2009

    Følger: 1 Emner: 40 Svar: 220
    #2   30. jan 2011 Lige præcis det har jeg gjort overfor fremmede hunde, hvis der nogensinde har været noget dér, men overfor dem kan han sagtens sige fra.

    Men læste et sted, at ældre hunde havde en stor tålmodighed overfor hvalpe og unghunde indtil de bliver helt op til 1½... så tænkte at han nok skulle sige fra når han havde fået nok - det har så bare ikke vist sig.


  • #3   30. jan 2011 Jeg ville aldrig vente til han selv siger fra.. Jeg ville hjælpe ham lidt. Den bette skal os lære at det gør man bare ikke:o) Den store får mere tillid til dig, når du viser ham at du nok skal hjælpe ham ud af de situationer han ikke selv kan håndtere.

  • Geronimo
    Geronimo Tilmeldt:
    aug 2009

    Følger: 1 Emner: 40 Svar: 220
    #4   30. jan 2011 Ok, jeg har tilsyneladende misforstået tingene.

    Well, jeg vil ikke begå den fejl to gange, så nu blir de skilt ad om natten og jeg vil gribe ind når jeg ser noget jeg ikke er tilfreds med.


  • #5   30. jan 2011 Rigtig god ide:o)

  • Geronimo
    Geronimo Tilmeldt:
    aug 2009

    Følger: 1 Emner: 40 Svar: 220
    #6   30. jan 2011 Hér er hvad jeg har holdt mig til, det er taget fra hundepsykologen.dk, LINK: (link fjernet)

    "Som før nævnt skal den hund, der var der først, og som er ældst, være højest rangerende. Det ligger naturligt, og den ældre hund vil automatisk sætte den yngre på plads i mange situationer. Den vil finde sig i meget, men pludselig sige fra på en for os voldsom måde. Den yngre hund vil acceptere dette med tydelig underkastelse - og det er ikke synd! Jo klarere grænser der er mellem dem, jo mere ro er der i deres indbyrdes system. Og vi kan som flokledere være med til at understrege og støtte op om disse grænser ved bl.a. at hilse på den gamle først, fodre den først, lade den få snor/rem på først, og først arbejde med den."



Kommentér på:
Uheldig udvikling

Annonce